Viser opslag med etiketten BOO kort. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten BOO kort. Vis alle opslag

søndag den 20. oktober 2024

Hverdagen står klar på mandag morgen - håber I NØD efterårsferien.

Tør og solrig søndag her hos os og i weekenden fik jeg med god hjælp fra Mie (og tak for det) nået helt i mål med fintælling, sortering, labelspåsætning og kuvertering af kortdonationen fra jer der havde afleveret i Middelfart (Convention). Endnu en gang TAK og en lille opdatering :

Der var i alt  1.676 kort og af disse var der 414 julekort, der nu ligger trygt og godt i den før slunkne julekort lagerkasse. Nogle af jer har især været meget flittige, I ved selv hjem I er og nu kan i med verdens bedste samvittighed koncentrere jer om egne julekort og andet hyggeligt resten af året. 💝

Jeg har igen plukket nogle kort med efterårstema ud - denne gang lavet af Linda Rasmussen:



Enkelt og fint bladmønsterkarton her piftet lidt op med lækre blanke bogstaver
et egern i fuld fart og en sød lille ræv med græskar.



Endnu et fint efterårskort - med "bunker af smil" eller som det noget mere kækt
hedder på engelsk - "Piles of Smiles".



2 børn på vej til trick or treat besøg i nabolaget.
Vi gør også snart klar til den dag - altid hyggeligt at se vejens "unger".



Samme tekst og ramme med grene som de brune kort - her med lille spøgelseshus.

Håber I er mange der har haft en god efterårsferie og er klar til hverdagene igen. 

Hvis der bliver tid til vores dejlige hobby kan jeg se vores dejlige danske butikker har købt godt ind med spændende nye fristelser til indendørs sysler. Jeg har selv lige snoldet lidt, både på Scrapsisters brugtmarked og hos Hobbyboden. Måske noget jeg kommer til at vise på torsdag, hvor det jo igen er "JUL den 24." her på bloggen og I får 3 julekortideer fra Gitte Y., Pia L og mig.

Husk hver eneste kommentar du får skrevet på OSHs oktober indlæg tæller som et lod i trækningen som sker 31.10. efter 21.30 (hvis jeg da ikke er blevet skræmt ihjel af en zombie eller et spøgelse ved døren). Og HUSK man kan ikke vinde på en anonym kommentar, så skriv dit navn eller kælenavn i din kommentar hvis du ikke har en profil der viser hvem du er.  Gavekortet på 200 kr fra Hobbyboden er klar til den heldige vinder.

GOD ny uge herfra mig og 🐻 - vi holder ham godt beskæftiget med små opgaver, så han ikke går i hi.
Det ville jo være et tab for bloggen - jeg ved jo godt hvem det er der er "MR popular" her hos OSH.😁

Fifty er mange ting og nysgerrig er med på listen - han har spurgt mig hvad jeg tror I har lavet i efterårsferien. Svar ham i jeres kommentarer, så bliver han glad.


onsdag den 15. september 2021

Skønne Halloween kort med hekse og væsner - Del 2 | Pia På Banen

BOOOOOOO!!!!.....oktober nærmer sig og den måned slutter af med Halloween. Mon den nuværende corona situation gør det muligt for en nogenlunde normal Halloween? Det vil tiden vise, men nu vil vi bombardere jer med endnu en omgang Halloween inspiration her i Del 2. Denne gang har vi besøg af heksen og hendes følgesvende til lands og i luften.

Til sidst i denne blogpost linker jeg til anden Halloween inspiration. Særligt Del 1 blogposten indeholder tips til, hvad man bør undgå på OSH Halloween kort, samt baggrundsviden om OSH's udsendelseskalender for Halloween kort. 

Jeg vil forsøge, at nævne de brugte materialer fra kort til kort, men husk at vores hoved fokus er at inspirere. Der kan være brugt materialer, som ikke længere er til at købe. Dette skyldes, at jeg (som mange andre) gør mit bedste for at holde fast på mine favoritter i stedet for at udskifte med nyere designs. Dertil har jeg lånt Halloween dies af Charlie og Tina M. Mon ikke du selv har noget liggende i gemmerne, som sagtens kan bruges til at skabe din egen version af disse inspirationskort. 

Ps. Jeg er på det kreative team hos Hobbyboden, hvorfor der kan forekomme brug af produkter fra Gitte's butik og brand.

  • Clearly Besotted Stamps - "Fright Night" stempel og diesæt
  • Hero Arts - "Witch Feet" stempel og diesæt
  • Hero Arts Shadow Ink - Passion Flower
  • Livestyle Crafts - Nesting Circles dies
  • Gittes Eget Design - Mini Banners
  • Gittes Eget Design - Basis cirkler diesæt
  • VersaFine - Onyx Black sværte


  • Clearly Besotted Stamps - Cloud stencil
  • Catherine Pooler - Limoncello sværte
  • Gittes Eget design - Basis Rektangler og Flag
  • Sunny Studio Stamps - "Bundled Up" diesæt (lille hjerte)


  • Marianne Design - "Witch on Broomstick" die
  • Lawn Fawn Cuts - "Grassy Border" die


  • Lawn Fawn - "Harold`s ABC" stempelsæt
  • Joy Crafts - "Ghosts" die
  • Sizzix thinlits/ Tim Holtz - "Frightful Things" diesæt
  • Gittes Eget Design - Rundede Rektangler og Flag


  • Sizzix/Tim Holtz Mini Movers and Shapers - "Cat and Raven" die
  • Sunny Studio Stamps - "Bundled Up" stempelsæt (kattens skrig)


  • Sizzix Thinlits/ Tim Holtz - "Ghost Town" die
  • Sizzix Thinlits/ Tim Holtz - (flagermus fra 2 forskellige sæt)


  • Clearly Besotted Stamps - "Boo to You!" stempel og diesæt
  • My Favorite Things/ DieNamics - Stitched inside out Oval STAX


  • Marianne Design Collectables - "Eline`s Halloween" diesæt
  • Sizzix Bigz Die - (træet er en gammel rød die)
  • Hero Arts Shadow Ink - Orange Soda



 For mere Halloween inspiration klik på nedenstående links:

tirsdag den 17. august 2021

Skønne Halloween kort med spøgelser - Del 1 | Pia På Banen

 Hos OSH går vi i Halloween mode længe før det er Halloween, hvilket måske kan lyde mærkeligt. Der er dog en ganske fornuftig forklaring. Tilbage i april gik Charlie og jeg i fuld gang med Halloween kort på en fælles OSH hyggedag. Efter vores hyggedag fortsatte jeg produktionen (gik vist lidt i selvsving med at finde på nye designs) og fik lavet flere forskellige søde Halloween kort. Hos OSH er det de børnevenlige og mindre drabelige kort vi går efter til Halloween. Sidst i indlægget giver jeg lidt tips til, hvad man bør undgå til OSH Halloween kort.  

Halloween kort bliver sendt ud med OSH forsendelsen i midten af juni måned. Det skyldes, at kortene skal sendes ud i meget god tid for at soldaterne kan nå at sende kortene retur til Danmark i oktober.

Jeg vil forsøge, at nævne de brugte materialer fra kort til kort, men husk at vores hoved fokus er at inspirere. Der kan være brugt materialer, som ikke længere er til at købe. Dette skyldes, at jeg (som mange andre) gør mit bedste for at holde fast på mine favoritter i stedet for at udskifte med nyere designs. Dertil har jeg lånt Halloween dies af Charlie og Tina M. Mon ikke du selv har noget liggende i gemmerne, som sagtens kan bruges til at skabe din egen version af disse inspirationskort. 

Ps. Jeg er på det kreative team hos Hobbyboden, hvorfor der kan forekomme brug af produkter fra Gitte's butik og brand.

  • Marianne Design Collectables - Eline's Halloween
  • Sunny Studio Stamps - Bundled Up - stempel og diesæt
  • Clearly Besotted Stamps - Fright Night stempel
  • Promarker til farvelægning af sløjfe, kinder og tunge
  • Distress Ink til at sværte kant med
  • Livestyle Crafts - Nesting Circles dies
  • Gittes Eget Design - Basis Rektangler og Flag
  • Gittes Eget Design - Rundede Rektangler og Flag
  • Gittes Eget Design - Mini Banners

Det søde spøgelse fra Eline's Hallowen var ikke til at stå for. Charlie havde dette diesæt og jeg fik lov til at låne det efter vores hyggedag. Det endte med at jeg selv måtte købe det. Sunny Studio stempel og diesæt Bundled Up havde jeg i forvejen i mit stash og det var helt perfekt til at lave det søde spøgelse om til nuttede piger og drenge. Utroligt hvad en hue og sløjfe kan gøre. 









  • Clearly Besotted Stamps - Fright Night stempel og diesæt
  • Clearly Besotted Stamps - Boo to You! stempel
  • Sizzix/Tim Holtz Bigz Dies - Branch Tree

  • Simple and Basic - Straight Edge Rectangle dies
  • Wiggly Eyes


  • NHH Design - Splat die
  • Hero Arts - Woodgrain baggrundsstempel
  • Lawn Fawn - Harold's ABC stempelsæt

  • Clearly Besotted Stamps - Fright Night stempel og diesæt
  • Sizzix Thinlits /Tim Holtz - Spider Web diesæt


Som tidligere nævnt ønsker vi hos OSH, at vores Halloween kort er børnevenlige og mindre drabelige. Det skyldes blandt andet, at mange modtagere af kort fra vores soldater er deres familier og børn. Derudover kan mange af vores udsendte soldater være i krig og med det som det kan medføre af drabelige situationer. Derfor bør nedenstående helst IKKE være på OSH Halloween kort (eller OSH kort generelt) og særligt ikke være hoved fokus på kortet: 
  • Gravstene
  • Skeletter
  • Kranier
  • Rødt blod/mist

Vil du gerne se mere Halloween inspiration, kan du blot klikke på nedenstående links: 

Kreative hilsner,

Pia 

torsdag den 8. april 2021

8. april og en længe ventet aftale med Pia fandt sted i dag..

 I dag havde  Pia og jeg sat dagen af til at fremtrylle en masse Halloween kort og dermed også inspiration til jer. Det kan lyde skørt at lave Halloween kort nu, men som tidligere forklaret er vi jo hele tiden nogle måneder forud for at kunne sende dem afsted i tide. Vi RÅHYGGEDE og var samtidig super skarpe, så der stod 22 kort klar, da vi stoppede for i dag. TAK for i dag Pia.

Vi har udelukkende anvendt vores kartonrestelager og hvad vi i fællesskab havde af Halloween dies og stempler - en del er ældre nu udgåede ting, andet fås stadig. Men ideerne kan laves med hvad I nu har af stempler og dies bare I husker, at vi ikke kan bruge kort med skeletter eller blodsplat. De skal være uhyggelige på den der "nuttede måde". Det er det vi har forsøgt at vise.


Her ses først alle 22 kort - en del af dem i serier af 4 stk, et godt antal at seriefremstille, da det går hurtigere uden at blive gabende kedeligt.



Her kommer en heks flyvende, så hurtigt at stjernehimlen bliver helt i uorden.
Heks er ældre Quickutz revolutiondie, Stjernehimlen er fra Sizzix, Den lille by er Tim H. Townscape, tekst fra Lawn fawn Tiny Halloween clear stamps


Hvis der hang sådan en sød flagermus, med en lille grøn karamel i mit træ, ville jeg ikke blive bange. 
Gren fra Creative Expressions by Sue Wilson, Festive collection - Pine Bough, flagermus fra Lawn Fawn Tiny Gift box Bat add on, Små flagermus og edderkop fra Lawn Fawn Build-a-house Halloween add on. BOO stempel fra ældre Clearly Besotted sæt.


Et gammelt uhyggeligt dødt træ og et lille hegn er hjem for to spøgelser. Jeg tror de passer på et ægte spøgelseshus.
Træet er en gammel rød Sizzix die, hegnet er en ældre Sizzix picket fence die, spøgelserne er fra et ældre sæt fra Clearly Besotted "Fright Night", de små tekster BOO og EEEK er fra Lawn Fawns Tiny Halloween clear stamps.


Det er en mørk og uhyggelig nat, månen skinner og flagermusene svæver i nærheden af et kroget, dødt træ, der står på en lille bakke. 
Flagermus og tekststempel igen fra Clearly Besotted, 


Edderkopper her, der og allevegne. Orange baggrund er blank og lækker med aftryk af edderkoppespind. Her er det igen sættet fra Clearly Besotted der har leveret edderkop og teksten.


Samme orange baggrund - men her bor den KÆMPE store edderkop. FØJ da....
Edderkoppen og dens spind er en ældre Quickutz Revolution die. 


Her har vi samlet de typiske Halloween farver og figurer i et kort.
Rammen er en Lawn Fawn Backdrop med 5 huller. 
Græskar er ældre Quickutz die, spøgelse, edderkop og kat er fra Clearly Besotted sæt.
 


Her havde Pia en fin blålig rest og lidt lysegult. Begge blev skåret ud til hhv. baggrund og måne og sværtet mørk i kanterne. De to glade græskar læner sig op af det sorte hegn og bag det står endnu et uhyggeligt træ i noget meget højt græs. 


Som rosinen i pølseenden - endnu et kort med farvede felter. Grev Dracula er en ældre QK die. Flagermus, edderkop og kat er fra Clearly besotted. Jeg er ret vild med de Halloween farvede tern. 

Håber I kan lide kortene. Læg gerne en kommentar eller flere frem til den 30. april. kl. 22. Der trækker vi igen en månedspræmie et gavekort på 200 kr. Hvem kan ikke bruge sådan et???  Her i april er vores sponsor Britta Hansen fra Fru Hansens Hobby i Frederikssund. TAK til Britta og held og lykke til alle der deltager. 

fredag den 4. september 2020

Bid for Bid af Designpapir #8 Halloween

Halløjsa allesammen og velkommen til september måned. Vi byder atter på en gang Bid for Bid af Designpapir og denne gang handler det om Halloween. I næste udsendelse skal Halloween og julekort nemlig med, så jeg har udnyttet muligheden for at gøre kål på noget 30x30 Halloween designpapir.

Motto'et for "Bid for Bid af Designpapir" serien er:
"Få brugt så meget som muligt og lad designpapiret komme til sin ret".

Som noget nyt får I her en video som showcaser alle kortene og hvor jeg fortæller lidt om dem hver især. Dette er lavet i ét take, hvor jeg snakker løs. Mod sædvanen har jeg denne gang ikke lavet en tut med voiceover, så hvis der er baggrundsstøj må I være søde og bære over med det. 
(Noget tyder på videoen ikke kan ses, hvis man er på via mobiltelefon. Beklager, men årsagen er pt. ukendt for os. Videoen er dog synlig via tablet eller computer. Klik HER for link til videoen - håber dette er en backup løsning)



Nedenfor viser jeg vist de fleste af Halloween kortene, som kom til verden ud af de 3 stykker 12x12 designpapir. Designpapiret har jeg (hvis min hukommelse er korrekt) fået foræret til et før-scrap arrangement til SAM for en del år siden. Dengang var det netop min intention at bruge designpapiret til OSH kort. 


På kortet ovenfor har jeg på fronten selv stemplet teksten og tilføjet et par spindelvæv, samt den lille edderkop. Teksten er fra My Favorite Things. 


På dette kort har jeg valgt at tilføje et græskar for at skjule en gravsten. Det er muligt, at jeg er lidt pernitten, men da kortet til bruges til OSH ønskede jeg ikke at skilte med gravstene. 



Denne gang har jeg tilføjet en flagermus, et gammelt træ og en sort fugl. Alle disse er diecuts, dog er flagermusen både stemplet og diecuttet. 
Den stemplede tekst er fra engelske Clearly Besotted Stamps. 



På dette kort kunne jeg ikke lade være med at bruge et stempel og die sæt fra Hero Arts. Teksten og heksens fødder er netop derfra. Da en heks selvfølgelige skal have en kost, har jeg brugt et stempel fra danske Three Scoops, som er fussy cuttet. 



Dette kort er jeg faktisk selv ret vild med. De hvide spøgelser popper så lækkert på kortet. Både spøgelser og tekst er fra Clearly Besotted Stamps. 



Dette kort er skabt kun ved brug af de 3 ark designpapir. Jeg har ikke selv tilføjet nogle stempler eller diecuts. Så her er der virkelig optimal udnyttelse af designpapiret. 



På dette kort har jeg kombineret 3 forskellige tags fra det ene designpapir. Måtte dog i gemmerne for at finde noget designpapir, som kunne bruges til den mørke baggrund. 


Her måtte jeg tilføje noget orange karton til baggrunden, som jeg har stemplet spindelvæv på for at spice det lidt op. 



Her er Hero Arts heksen på spil igen! 



På det sidste kort forsøger Hero Arts heksen af gemme sig bag alle flag bannerne, mens flagermusen leder efter hende. Den lilla baggrund er også noget karton, som jeg fandt i gemmerne. Til sidst var det kun små stumper af designpapir, som var tilbage af de 3 ark. 

Nedenfor finder du links til de tidligere "Bid for Bid af Designpapir" indlæg:

Bid for Bid af Designpapir #1
Bid for Bid af Designpapir #2
Bid for Bid af Designpapir #3
Bid for Bid af Designpapir #4
Bid for Bid af Designpapir #5
Bid for Bid af Designpapir #6
Bid for Bid af Designpapir #7



Kreative hilsner,
Pia