Viser opslag med etiketten efterårskort. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten efterårskort. Vis alle opslag

søndag den 20. oktober 2024

Hverdagen står klar på mandag morgen - håber I NØD efterårsferien.

Tør og solrig søndag her hos os og i weekenden fik jeg med god hjælp fra Mie (og tak for det) nået helt i mål med fintælling, sortering, labelspåsætning og kuvertering af kortdonationen fra jer der havde afleveret i Middelfart (Convention). Endnu en gang TAK og en lille opdatering :

Der var i alt  1.676 kort og af disse var der 414 julekort, der nu ligger trygt og godt i den før slunkne julekort lagerkasse. Nogle af jer har især været meget flittige, I ved selv hjem I er og nu kan i med verdens bedste samvittighed koncentrere jer om egne julekort og andet hyggeligt resten af året. 💝

Jeg har igen plukket nogle kort med efterårstema ud - denne gang lavet af Linda Rasmussen:



Enkelt og fint bladmønsterkarton her piftet lidt op med lækre blanke bogstaver
et egern i fuld fart og en sød lille ræv med græskar.



Endnu et fint efterårskort - med "bunker af smil" eller som det noget mere kækt
hedder på engelsk - "Piles of Smiles".



2 børn på vej til trick or treat besøg i nabolaget.
Vi gør også snart klar til den dag - altid hyggeligt at se vejens "unger".



Samme tekst og ramme med grene som de brune kort - her med lille spøgelseshus.

Håber I er mange der har haft en god efterårsferie og er klar til hverdagene igen. 

Hvis der bliver tid til vores dejlige hobby kan jeg se vores dejlige danske butikker har købt godt ind med spændende nye fristelser til indendørs sysler. Jeg har selv lige snoldet lidt, både på Scrapsisters brugtmarked og hos Hobbyboden. Måske noget jeg kommer til at vise på torsdag, hvor det jo igen er "JUL den 24." her på bloggen og I får 3 julekortideer fra Gitte Y., Pia L og mig.

Husk hver eneste kommentar du får skrevet på OSHs oktober indlæg tæller som et lod i trækningen som sker 31.10. efter 21.30 (hvis jeg da ikke er blevet skræmt ihjel af en zombie eller et spøgelse ved døren). Og HUSK man kan ikke vinde på en anonym kommentar, så skriv dit navn eller kælenavn i din kommentar hvis du ikke har en profil der viser hvem du er.  Gavekortet på 200 kr fra Hobbyboden er klar til den heldige vinder.

GOD ny uge herfra mig og 🐻 - vi holder ham godt beskæftiget med små opgaver, så han ikke går i hi.
Det ville jo være et tab for bloggen - jeg ved jo godt hvem det er der er "MR popular" her hos OSH.😁

Fifty er mange ting og nysgerrig er med på listen - han har spurgt mig hvad jeg tror I har lavet i efterårsferien. Svar ham i jeres kommentarer, så bliver han glad.


søndag den 13. oktober 2024

Efterårsferie for nogle og så er der os andre der har "fri" hver dag...

 ... og i mit tilfælde har haft super "hygge"travlt i weekenden, for i fredags var Hanne Byskov og jeg i mit postnummer i nogle timer og jeg kunne trille forbi i frokostpausen og befri hendes bil for alle kasserne med OSH kort fra Convention. HOLD da MAULE - der var mange og 1.000 tak for det til både alle jer der har afleveret OSH kort og ikke mindst til Annette (aka) der sørger for en indsamlingskasse, Team Convention for muligheden og Hanne Byskov som dælme har haft stramt over hofterne i bilen med al den ekstra oppakning. Nynner lige nu  "thats what friends are for" og er meget taknemmelig. 💝😍

Mie og jeg har NÆSTEN været det hele igennem og talt - mangler 1 eller 2 skoæsker og i skrivende stund har vi et tal der hedder 1.477 kort heraf ca 300 julekort til lageret.  WAUW siger jeg bare og vi har sorteret, sat OSH labels på og kuverteret 1.000 af dem i weekenden og snuppet fotos af udvalgte kort til bloggen fremover. TAK TAK TAK.

I dag viser jeg nogle kort fra Gitte G.S. fra Hobbyboden, som jo er vores månedssponsor her i oktober og som altid donerer rigtig mange fine kort til os. Da jeg kunne se hun havde brugt netop de nye tekstdies på nogle af kortene og jeg selv har været i tvivl om forskellen på den oprindelige store udgave og de nye mindre tekster viser jeg her nogle eksempler:



Nu nævnte jeg kun mig selv og Mie som arbejdsgruppen i dag, MEN
"You know who" er jo aldrig langt væk, når der bliver åbnet kasser og pakker
så dette kort fik ikke lov at blive i kassen, der var jo en BAMSE på 😄😍🐻
og se hvor meget plads han kan boltre sig på med den nye størrelse af 
"bare fordi" tekstdiesen. 



Disse to kort viser hvor lækre både de gamle og nye tekstdies er på hver sin måde.
Den lille på et fint kort med bybilleder og den store på et fint efterårskort.
Begge tekster skåret ud i hhv. blå og gylden metalkarton.



Her et "bare fordi" kort mere, jeg føler altid at jeg næsten kan tage æren af de to ord,
fordi jeg lige fra OSH startede lavede en del kort med den tekst som bare skulle bruges
til de hilsner der egentlig ikke havde andet formål end at sende en hilsen hjem til sine kære.
De fine delvist udskårne blade, blomster og sommerfugle aner jeg ikke rigtig hvem der har
lavet og lige nu er jeg for træt til at Google det. 😴



Vi slutter lige af med et ret lækkert efterårskort, der også
viser hiphip hurra diesen som også er fin.

Jeg er ihvertfald fristet og suser lige forbi webshoppen i morgen - hvor der jo nok også er kommet nyheder igen, så kan de nye tekster komme hjem til mig og jeg tror der også er nok til at I andre der har lyst kan nappe et sæt.

GOD efterårsferie, god ny uge og GLÆDER mig til at vise en masse nye fine kort i kommende indlæg her på bloggen.

Glæder mig også til at læse jeres kommentarer, for Gitte har jo givet os et gavekort på 200 kr og det er der en af jer der kommenterer der kan være heldig at vinde. I har helt frem til 31. oktober kl. 21.30 til at kommentere og PLEASE husk man ikke kan vinde på en anonym kommentar, så skriv jeres navn i selv beskeden.


mandag den 7. oktober 2024

7. oktober SPOOKY time nærmer sig...

 😈😲 🎃 

I går i Lidl fandt jeg to blodige håndaftryk lige til at sætte på et vindue - lige noget for familiens ÆGTE
Halloween dreng der fylder 10 år 31. oktober. Det er F...... uhyggeligt så hurtigt tiden er gået, siden han var en nuttet lille baby.



SE - de pynter da på vindue eller dør i ethvert hjem, IKKE  😄

Jeg nævnte Gittes eget design fra Hobbyboden og små tekstdies i sidste indlæg - der er også kommet et A6 Fødselsdagssæt med 2 ballonner, scallopped kortbaggrund, 2 størrelser gave med sløjfe og tag der kan pyntes med et lille hjerte. 



 - Gitte har lavet dette kort med det sæt. Tekststemplet er et af mange fine i 
det tidligere udgivne stempelsæt der hedder - Helt minimalistisk.

Jeg har igen denne gang plukket kort fra flere forskellige personer i kortlageret - fællesnævneren
er kort med motiv eller farvevalg der siger "EFTERÅR" eller HALLOWEEN - god fornøjelse:



Vi starter med Conny Hillgaard og et fint BOO kort.
Sikkert med motiver fra Stampin up.



Conny byder også på en fin, farvelagt solsikke der i vores verden er et LOVEkort.



Mie W.J. har iklædt denne shopper fra Concord & 9th sættet Weekend Market
i høstfarver/blåbærsbluse og fyldt nettet med solsikker og nylavet marmelade. 



Nadja fra NHH design lavede i sin tid nogle skønne gratis digistempler til ære for Fifty og OSH
og de er stadig ret populære at farvelægge. Teksterne og baggrunde med forskellige militær motiver
kan downloades HER



Vi bliver i familien og lader Nadjas mor Randi vise et fint efterårskort
med bladsilhouetter på sværtet baggrund tilsat tekst og tekstdie fra NHH design og lidt bling



og sørme om moster Solveig ikke også har benyttet de fine gratis digistempler.
Her 3 forskellige sat sammen til deling med flag og en soldat på fløjen, som liiiige
regner med at nå at få brevet til kæresten i postkassen inden de skal på march.
Bamser fås selvfølgelig i alle hudfarver og højder for det bestemmer man helt selv
med et digistempel. Fint kombineret Solveig. 👍

Tak til alle jer der er nævnt i dette indlæg. Noget var nyt - andet vidste nogen af jer måske godt, men vi er både glade for de trofaste læsere og de nye læsere hos OSH, så derfor gentog vi noget information
til ære for de nye læsere.

ALLE oktober kommentarer deltager som sædvanligt (MEN husk de ikke kan være anonyme...) i denne måneds kommentarkonkurrence, hvor det er et gavekort til Hobbyboden på 200 kr der er på højkant.
Glæder mig til at læse dem og se hvor mange der får kigget på dette indlæg - sidste uge nåede vi næsten flotte 100 besøg på det første oktober indlæg - lad os se om vi kan nå over det denne gang. 

PS Husk også at klikke på Pias indlæg med en masse Halloween inspiration i vores sidemenu, der er mange hurtige og sjove BOO kort, bl.a. fra et år hvor vi sad sammen på Worlds National Cardmaking day som var i lørdags. Det var rigtig hyggeligt og vi var super produktive kan jeg huske.






søndag den 29. september 2024

Ny banker oktober måned snart på døren....

 .. og det bliver mere og mere udbredt at der også bliver banket på døren rundt i landet i slutningen af
oktober måned, da Halloween bliver mere og mere populært år for år. Det er da også meget sjovt og
vi har altid valgt at pynte lidt op, så områdets unger kan se vi lukker op og har slik, hvis de ringer på.🎃

Så der er blevet lavet BOO kort i snart mange år her i huset og vi får også nogen til OSH i ny og næ.
Her har vi dog bare måttet indføre at de skal være uhyggelige på den sjove måde (dvs. selvfølgelig hverken gravsten, skeletter eller røde blodpletter på OSH kort - ifykwim).

Her kommer lidt eksempler på egne og andres BOO-ideer og jeg har flere til oktobers indlæg:



Først Mies uhyggelige djævleugle med uhyggelige øjne, der her er landet
på et sort stakit med et sort susetræ og et par græskar. Baggrund i grå og neongrønt 
på sort kort. Uglen er den gamle kending fra Stampin Up som mange af os anskaffede
for en del år siden - den kan blive til meget forskelligt hvis man slipper fantasien løs.



Dette var et af mine BOO kort sidste år. Stor måne, flagermus med hugtænder,
sort horisont med nøgne træer og "haunted house" med brædder for vindue
og spindelvæv for det andet og spøgelse i døråbningen er altsammen fra Lawn fawn.
Boo to you er en tekstdie fra xx



Efterårsfødselsdagskort med kun en anelse halloween.
Personen elsker ture i naturen og bor tæt på en skov.
Alle de faldende blade er knipset ud med en små, gamle punches,
trærammen er også fra lageret, men lignende findes stadig, de små svampe
kan jeg ikke huske, men en halvcirkel og en "fod" er nemt lavet.
Den lille troldmand er en ældre Cottage Cutz og hedder Warlock Gnome with pumpkin.
Han havde en fætter med en gryde over bål og edderkop i hatten og en med en kost og en sød sort kat.



Disse to hyggelige genfærd er fra et af mine 2024 BOO kort.
Det er også en ældre Cottage Cutz die og baggrunden er en stencil
fra Gummiapan sværtet med hvidt på sort karton.
Cottage Cutz dies findes hos enkelte danske forhandlere - så igang med Google venner.



Dette fine efterårskort med små sorte edderkopper der kan rasles rundt bag cellofanposen er
lavet af Sofie Hansen - og jeg kender ikke græskarrene - gættede på Three Scoops men
måske det er en klubpakke eller surprise pakke??  Fin embosset edderkoppebaggrund her
findes der rigtig mange, så måske du allerede har et der kan bruges.



Sidste Halloween kort i denne omgang er fra Tina Hartelius Wilstrup.
Se lige hvor lidt der egentlig skal til.
svært en cirkel, udskær et sort træ og tilføj en edderkop og en tekst.
Det kan være stempler eller dies - resultatet er skønt uanset hvad.

Dine kommentarer (altså ikke de anonyme, dem må du redde med en ekstra med dit navn i) deltager
som altid i vores kommentarkonkurrence. Her i september er vores sponsor Anja og Picturing the world
som har sat et gavekort på 200 kr til webshoppen på højkant. Eller du kan lige selv lægge 40 kr til og købe f.eks. julekortkurset med ideer til 24 julekort. Tak for støtten Anja.

Jeg kiggede lige selv lidt på noget papir og fandt dette skønne ark, til en flad 10'er der kan blive 9 fine kvadratiske efterårskort ud af, hvis man selv lige matcher med lidt fra kartonlageret eller restebunken. 


Fortsat god weekend og på gensyn i den nye måned - hvor jeg bl.a. røber hvem vinderen blev og præsenterer vores oktober måneds sponsor. 


søndag den 15. september 2024

Søndag og her hos mig solskin - what's not to like...

OG om en uge skal jeg hjem til Sorø og scrap-a-mania, som jo for jer der måske ikke ved det er stedet hvor Operation skriv hjem blev præsenteret for allerførste gang i Roskilde i maj 2010. Det er også denne OSH blogs allerførste indlæg, som stadig kan ses her bl.a. med det gruppefoto der blev taget på dagen. 

Find dig selv i en yngre udgave, hvis du var med. Og uanset om du stadig er en del af OSH så TAK til jer der sprang ombord dengang og var med til at vi kunne komme i gang og tro så meget på projektet, at det i dag lever i bedste velgående. 💖 Vi er der Fifty og jeg, Pia L. og Gitte Y. både lørdag og søndag og hilser gerne på gamle og nye OSH venner. 😍 Hvis du har kort til os, så er det en STOR hjælp, hvis der afleveres i en gennemsigtig plastpose og med en lille seddel med navn og gerne antal kort. 👌👍

I dag har jeg udvalgt nogle kort fra fotolageret fra 3 forskellige personer, fordi jeg var på jagt efter enten efterårskort eller LOVE kort:

Vi starter med Gitte fra Samsø, som altid har en fin portion kort til os, når vi ses:



Denne type kort husker jeg tydeligt, for de blev lavet på SAM et år,
hvor der havde været kursus i akvarel og frihåndstegning. DET var et hit.



Og her et cute LOVE kort - de store bogstaver er sikkert fra en blok,
men ideen med et STORT LOVE og en mindre stemplet tekst er rigtig fin.

Næste 3 kort er fra en ukendt person, men der er efterårs- og love tema over dem, så her kommer de:



Ældre stempel med sød pige i lille regnbyge.
Hun har en lille mariehøne på skulderen, måske det er den der har
sørget for næsten tørvejr. 



Dette er et ældre stempel - kan se det hed Umbrella mouse
og var fra Bugaboo stamps. Fint og enkelt men sødt kort.



Og så et LOVE kort fra samme person.
Den ide er faktisk nem at lave selv på en PC og
en farveprinter - hjertet kunne så tilføjes som enameldot.

Sidste kort er fra Stinne:



Kærlig hilsen med sød lille Marianne mariehøne
og sarte efterårsnuancer i baggrunden.



Og som finale, denne smukke krans på et "Tænker på dig" kort.
Mon ikke vi alle har et par grene der kunne bruges og nogle rester i forskellige farver. 

TAK for kortene til jer alle 3, de er jo som sagt fra fotolageret, så er for længst sendt ud i verden.

Da det er Anja fra Picturing the World der er OSHs septembersponsor, har jeg også lige lovet at nævne, at hun på Convention i Middelfart 5. og 6. oktober afholder kurser med brug af nogle af hendes lækre materialer - læs mere om dette på Scrapbooking Conventions Facebook side og tilmeld dig hos PtW hvor kurserne bliver lagt på i dag søndag 15.9.

Alle september kommentarer (der IKKE er anonyme) deltager i lodtrækningen om et gavekort på 200 kr til Picturing the World. Hvis jeg vandt (som jeg jo af gode grunde ikke gør) ville jeg bruge det på et af de lækre papirsæt.

Næste indlæg bliver nok "direkte" fra Sorøhallerne i løbet af weekenden. 😊





søndag den 29. oktober 2023

Sidste omgang BOO og efterårskort kommer her.

Tja - så er oktober snart slut og husk at I idag søndag skal stille jeres ure tilbage, det giver jo lige en ekstra time, så der kan I jo hygge jer lidt herinde.  😁

Som lovet viser vi Halloween kort og efterårskort i dette indlæg.



Vi lægger ud med disse to fine efterårskort fra Julie Bonde
Farver og motiver signalerer efterårets komme.



Linda R står for den næste håndfuld og det er rigtige BOO kort
Her med græskar, støvler og rotter.



Her går vi over til flagermus og en kost der prøver at vifte dem væk.
Bemærk det sarte halloween mønster i baggrunden.



Eller dette med heksehat og sko - det er bestemt SPOOKY...



Stadig Linda Rs kort og bag den knirkende metallåge
svæver de små spøgelser rundt.



Efterårshygge kort også fra Linda R, med kat og design lænestol fra Gummiapan.



Endnu et fint efterårskort med en hej hilsen.
Det sker sjældent, men det sker - og her er det sket
"jeg kan ikke identificere dette fine kort"  Beklager.



Så går det bedre med at genkende dette kort, men det skulle det også gerne være,
for det har jeg selv lavet.
Jeg har selv brugt det til min nevøs 8 års fødselsdag men også lavet nogle flere
uden alder på. Det fine lille monster er fra Elizabeth craft design.
Hvis han blev lavet i blå udgave er han næsten den ægte the cookie monster. 

Rigtig god søndag og tak for kortene både fra Convention og Lisbeths Scraptræf. Jeg får tid til at begynde med at kigge på dem i næste uge, så det glæder jeg mig til.

HUSK at det er på tirsdag aften efter 21.30 at jeg finder vinderen af et gavekort til Gavlhuset, skal det være DIG??  Så er det snart sidste chance for at få skrevet dine kommentarer på denne måneds indlæg her på bloggen. 


tirsdag den 1. november 2022

1. november og et vigtigt X skal sættes i dag.

Så det tager jeg forbi og gør i formiddag - MEN først skal I jo lige have november måneds første indlæg. Selvom mange efterhånden er trætte af at se politikere på gaden og i TV, så må vi ALDRIG glemme hvor heldige vi er at sætte vores X i et demokrati. Vi så jo alle for ganske nylig at der stadig i vores tid findes lande, hvor man IKKE er så heldig 😡

Heldige er de udsendte soldater, der kan vælge et OSH kort og sende det hjem til familie og venner også og heldig er jeg, at I stadig er så mange der støtter op om Operation skriv hjem, selvom vi har været i gang i SÅ mange år efterhånden. TAK til jer, tak til butikkerne og vores andre sponsorer for den store støtte.

Hvem vandt så gavekortet fra Ellingen på 200 kr ???

Det gjorde denne kommentar, der var lagt på vores julekortinspirationsindlæg den 24.10:

Så søde julekort i skønne farver.
Er især vild med rensdyret, fordi det ikke er noget jeg ser så tit. 

Det er Linda Rasmussens (Bertrams) kommentar, så TIL LYKKE til dig og tak fordi du også er en af vores trofaste og flittige kortmagere. 

Også stor TAK til Ellingen som jo var en af vores helt NYE sponsorer. 

Inden jeg viser en håndfuld af kort fra de mange vi modtog fra Convention og som jeg lige er gået i gang med at kigge på her efter vores efterårsferie, vil jeg også lige røbe hvem der er vores november sponsor i kommentarkonkurrencen. Men først en lille bøn - der er hver eneste måned kommentarer der er kommet på som anonyme - og som vi altid har informeret om, kan man altså IKKE vinde, hvis man er anonym!!
Så er du det og du gerne vil kunne vinde, så afslut din kommentar med et navn eller alias - ellers er du ikke med i lodtrækningen.

I november er det Eva Marie Borup, der står bag Scrapbooking i Osted hallen, der har været sød at sætte en fribillet til forårets messe på højkant (værdi 269 kr).
Dvs. vinderen har plads ved et bord lørdag d. 25.2 og søndag 26.2.2023 i Osted hallen. Jeg var der selv i år og det var et fint og hyggeligt arrangement med god plads ved bordene og gode shoppemuligheder. Mange TAK til Eva-Marie. 😍

Kortene her er fra kassen med kort fra Linda Rasmussen, så de er helt friske på mit fotolager, men passer bare så fint til dette første rigtige efterårsindlæg på bloggen:



Et kig ud i dag siger mig, at sommerens sidste is er blevet spist nu, så her er et minde
om gode isvafler i sommeren 2022. MUMS. Papir fra Three Scoops og is dies fra Gavlhuset.



Feminint fødselsdagskort - rosagold gren - jeg gætter på Renke
og en fin tekst, der gør den anvendelig til mange voksenkort.



Det blev dette kort der fik lov at være stort i dette opslag - for det er da SÅ lækkert
og lige passende til vejret uden for mine vinduer i dag. 
Jeg ELSKER Lawn fawns ting og var ikke et sekund i tvivl om, at denne die er fra dem.
Har nu googlet og ganske rigtigt. Den hedder Magic Iris Fall Leaves Add-on.
SÅ FIN og perfekt til et shakerkort.



Nu hvor haven mister sine blade, kan vi jo kaste os over potteplanterne indendørs.
Fint kort med en af slagsen og sjov tekst. Måske det er en kaktus eller svigermors skarpe tunge.



Der er også tænkt på børnekort med denne fine ballonhund.
Baggrundspapir Three Scoops. Ballondyr die fra Spellbinders hedder Balloon Party Animal.
Du er helt speciel teksten er fra Simple and Basic.



Sidste kort er i støvede rosa farver. Smukt og perfekt matchet med matter og forskellige
rektangulære dies med og uden scallops.

Det var hvad vi havde at vise her på november måneds første dag.  Men bare rolig, der kommer en masse billeder i de næste indlæg og ca. midt i måneden skifter vi til at vise julekort og det kan I også godt glæde jer til.