Viser opslag med etiketten julekort 2019. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten julekort 2019. Vis alle opslag

tirsdag den 24. december 2019

24. december Julekort #12 hos OSH

Nu er det Jul igen og nu det Jul igen og Julen varer lige til Påske.....

Her hos OSH varer julen jo faktisk hele året rundt, da vi elsker at jule om jer hele året. Vi er så glade for alle jeres besøg her på vores blog og jeres søde kommentarer. Det er så skønt og vi sender jer derfor i dag en kæmpe tak. Tak for jeres støtte - til alle jer som følger med på bloggen, til alle jer som laver kort til os, til alle jer som støtter med præmier og til alle jer som støtter på anden vis. Kæmpe bamse kram og tak!

Det er den 24. december i dag og selvfølgelig skal I ikke snydes for julekort inspiration.

Her kommer først Pias lækre kort:

Jeg har leget lidt med akvarel og malet nogle helt simple juletræer. Træerne er efterfølgende doodlet op med en sort pen, hvilket gør en kæmpe forskel. Jeg elsker når noget så simpelt, kan se så fantastisk ud. Det simple design med juletræerne er fra et akvarelkursus til Scrap-A-Mania med Ane Skarsholm.


Da det er juleaften i dag og året snart rinder ud, har jeg valgt en passende tekst til lejligheden. Dette fine lille tekststempel er fra Gitte's Eget Design og fra sættet "Lillebitte Jule Special".


I ønskes alle en God Jul og et Godt Nytår, knus Pia :0)

Charlie her: Jeg husker tydeligt SAM, hvor halvdelen af mit bord var på Anes kursus og kom tilbage med ordet "Akvarel" nærmest skrevet i panden. I flere timer blev der malet grønne trekanter og kort med 9 rektangler i forskellige nuancer - og siden hen har jeg set det blive til smukke kort. Så ingen tvivl om at det var et godt kursus. ;0)

Jeg nåede lige at få en ny die leveret i starten af december og den skulle da afprøves til de sidste julekort jeg manglede. Som I kan se nedenfor kunne jeg ikke helt begrænse mig for at afprøve forskellige kombinationer.

Her er den så MFT's Christmas Tree Window. På det første kort har jeg brugt den på grøn karton der er øverste lag over et stykke guldglimmerkarton. Det er den enkle og hurtige måde, jeg gav julekuglerne en bling i passende størrelse og tilføjede en lille rød pakke (fra Gummiapan).

Men det gode ved nyt "legetøj" er jo at man ikke kan stoppe, så her et rødt kort med prikket mønsterark i to grønne nuancer. Juletræet blev skåret ud i guldglimmerkarton og så klippede jeg langs kanterne så det var et meget sart og fint juletræ.
Små prikker lim langs kanterne og under julekugler og stjerner og så sad det fint ovenpå mit kraftkarton, hvorpå jeg
havde stemplet to af Gittes egne julestempler (sjovt nok fra præcis samme sæt som Pia) med grøn sværte.
 3 guldbling i hjørnet og kortet var færdigt.

Resten af kortene blev med guldtræer som ovenfor. Dette er specielt til vores naboer på højre side af haven.
De var i et par år udstationeret til USA og har derfor fået dette fine nodepapir med amerikanst julesang på som baggrund.

Det sidste kort fik også en masse amerikanske juleudtryk og en sød lille Rudolf med skinnende rød tud takket være Glossy Acccent. Rudolf er en Cottage Cutz die med bjældehalsbånd og hele molevitten.
Nu holder vi lige en lille juleferie og nyder familien, maden, højtiden og gaverne. Men der skal nok komme et par indlæg mere, inden vi trækker månedens vinder den 31.12. med et glas champagne i hånden.  Fra nu til 31.12. kl. 22.00 er det stadig muligt at kommentere på indlæg fra december for at deltage i lodtrækningen om et gavekort på 200 kr til Luna hobby. Held og lykke til alle der deltager.



søndag den 24. november 2019

Julekort #11 hos OSH

November synger på sidste vers - JULEvers fristes jeg til at skrive i denne skøre tid, hvor en masse dagligvarebutikker åbenbart har fået julen så galt i halsen, at de skriver vinter foran alt der for en hel del af os hedder jul. Det må de for min skyld godt holde op med ellers får jeg hensynskvalme lige med det samme. Latest news: Det viste sig heldigvis at være FAKE NEWS hørte jeg i morges i min bilradio, da de nævnte butikker har bedyret, at nogen har lavet sjov med dem og vist disse falske billeder. Men nu havde jeg skrevet indlægget og vi kan jo alle lære noget af, at alt på nettet ikke altid er noget man skal tro på..  ;0)

Men her på OSH kan jeg heldigvis selv bestemme og vi viser stadig JULEKORT hver d. 24. i måneden.

Her kommer mit, som i anledning af et kommende større JULEarrangement på mit job, hvor jeg bl.a. skal lære børn at lave JULEkort, blev mit novemberbidrag. Jeg brugte en nuttet ny die som bl.a. fås hos Gavlhuset med en Rudolf og en pingvin.

Selvom pingvinen trækker Rudolf, er sættet konstrueret så genialt, at begge dyr kan bruges alene.
Her ses de 10 dele, der skaber pingvinen.

Sammen med noget cute gavepapir med pingviner og andet julet og snevejrsprikker i hullet han kommer ud af, blev det til dette kort, med frit valg mellem rød, grøn og blå baggrundskort.

Jeg zoomer lige, så I kan se de søde små motiver på gavepapiret. JUL JUL JUL siger det... lyt selv.  ;0)
Dem har jeg så lavet 20 samlesæt af - det tager ca 3½ time, hvis nogen har brug for den oplysning.

Nu er jeg spændt på at se hvad Pia og Cecilie har lavet denne måned:

Jeg byder ind med nogle JULEkugler og med en skøn fin tekst die med God JUL. De fine julekugler er et diesæt fra danske Simple and Basic og måtte bare med mig hjem fra Scrap-A-Mania messen i Sorø. Tekst dien er fra norske Kaboks, som desværre ikke længere eksisterer.


Jeg har fået udnyttet noget gammelt Basic Grey designpapir. Det er altid skønt, når man får udnyttet noget fra de helt gamle gemmer. Den store julekugle har jeg givet lidt skygger med en farveblyant for at skabe dybde og form.


Puha, jeg fik næsten helt sved på panden. For en gangs skyld er det min tur til at være færdig i sidste øjeblik med denne måneds julekort, men jeg nåede det!

Cecilie står lige over, når man er november fødselar kan tiden blive lidt knap. Vi glæder os til at se dit december kort.

Og her kommer Mr. Linky - i sidste måned var I alle sammen lidt travle, så husk at vi gerne vil se jeres julekort og smid et link.













torsdag den 24. oktober 2019

Julekort #10 hos OSH

Hold da magle, nu er der kun 2 måneder til juleaften! Hvordan kan året være gået så hurtigt! Hvis du planlægger at sende julekort ud, så er det på tide at komme i gang med dem. Her hos OSH gør vi alt hvad vi kan, for at du får masser af skøn julekort inspiration gennem hele året.


Jeg har valgt at finde Rudolf frem denne gang. Elsker denne store enkle die fra We R Memory Keepers "Antlers". Det var min første hjort die og den elsker jeg stadig at bruge til julekort. Teksten synes jeg er sød og sjov på samme tid. Der går vist heller ikke så længe, så er julefrokost sæsonen skudt i gang.

Charlie her. Ja han er både sød og sjov Pia. Jeg havde en helt anden ide, som dog druknede lidt i "store tælle og pakke dagene", så jeg lavede dette kort i stedet for og har så arkiveret ideen i den kreative del af min hjerne til en anden gang.

 Jeg har brugt min nye stencil fra Three Scoops, min God jul die som snart har mange år på bagen, et af Gittes nye små juletekststempler og Simple and Basics fine små juletræer. Mønsterarket er fra lageret - tror det er fra en Søstrene Grene blok, de små guldjuletræer og stjerner matchede fint til dette kort.


Cecilie springer lige over denne måned, men kommer stærkt tilbage i november. ;0)

Mr. Linky kommer her, for vi vil jo stadig rigtig gerne se jeres julekort.










onsdag den 9. oktober 2019

Så er julekortene i hus og vi kan ikke få armene ned.

Så har dygtige Fifty talt Conventionkassen op og der var så mange, fine kort.
Vi koncentrerer os lige om julekortene i første omgang, da de skal afsted pronto. Dem var der 428 af og 303 af de øvrige slags kort - det giver en total på 731 - WAUW det var flot !!!!

TUSIND TAK TIL ALLE der afleverede OSH kort på Convention. ;0)

Også tak til Margit B. der har leveret kasser med over 400 julekort her på adressen og Tina Wilstrup der havde afleveret 66 julekort hos Luna hobby.

I dag har jeg også nået at hente 2 postpakker - en fra Conny H og en fra Jannie også mange tak til jer.

Her i slutspurten (de sidste 4 dage) har jeg modtaget over 1.000 julekort - så nu kan jeg roligt pakke julekortkasser og sende afsted.

I er stadig, her 9 år efter vi startede OSH FANfuckingTASTISKE..... ja UPS vi bandede, men det er et passende ord for den indsats.....;0) Siden sidste pakkedag i august har vi modtaget så mange kort, at vi har rundet en samlet total på 67.015 (et gns. på over 7,000 årligt) WAUW.

Jeg har haft ganske få kort på skadestuen i denne omgang. Både fordi I er blevet rigtig gode til at huske at sætte hvidt papir indeni de mørke kort og dem af kraftkarton, men også fordi det nu mest er kort der er "frisklavede" der kommer til os og derfor ikke så meget tape og pynt, der skvatter af kortene. Jeg viser lige et rigtig fint kort (der var i en pose uden navn). Eneste problem med det var, at de små kvadratiske kort ikke må sendes med posten. Jeg plejer så at kalde dem til og fra kort, men her var lagt et fint stykke arbejde bag den nuttede julehund, så jeg fandt et passende stempel, et kraft kort og en sød, ny hjerte embossingdie fra Simple og Basic og her er resultatet:

Santa Paws - jeg ELSKER den tekst
Visningen af julekort starter først lidt senere, men der skulle ikke være et indlæg uden noget at kigge på.




tirsdag den 24. september 2019

Julekort #9 hos OSH

Det er lige vejr til indendørs hygge og en god kop varm te eller kaffe. Og med hygge mener vi selvfølgelig kreativ scraphygge. Kan det blive bedre, når vi hos Operation Skriv Hjem byder på en god omgang inspiration? Nej, vel!


I sidste måned faldt julesneen på mit kort, og i denne måned er der to små pingviner, der er ude og nyde vinteren. Den ene er lidt frækkere end den anden, så nu er der vist dømt sneboldskamp.

Denne gang byder jeg, Pia, også på en smule fint dalende snevejr. Det var dog på designpapiret i forvejen, så det er jeg sluppet nemt fra.

Jeg har lavet min egen lille skov scene med et par rådyr og et par træer. Disse fine silhouette stempler er fra Mama Elephant's stempelsæt "Winter Wonderland".


For at få lidt kontrast farve til kortet, har jeg tilføjet en lille rød fugl, samt givet kortet en rød matte. Jeg var fristet til at pynte kortet lidt mere, men besluttede mig for at stoppe med det helt enkle look. Nu hvor jeg igen ser kortet, er jeg faktisk glad for at jeg holdt mig i skindet.

Nu bliver det interessant at se om Charlie også byder på sne på sit julekort.

Ja det kan I lige tro jeg gør - og jeg er godt hjulpet af en sød snemand og et par og 40 små - hvad siger I så. Det er Mama Elephants lækre So many snowmen stempel jeg har haft gang i - og jeg startede med at lave mig en maske, så jeg kan lave et kort næsten fyldt med snemænd.

Her sidder han i skyggen naturligvis og viser alle sine venner frem.
Det er ikke superskart, så jeg viser det lige i zoomudgave nedenunder.

Sjovt motiv med mange små NEMME farvelægninger, et HAV af røde kinder og orange næser og lidt lysegrå Copic skygger på alle snemændene. Hatte, tørklæder, huer, høje hatte og anden hovedbeklædning. Den søde snemand med briller, ham med slikstokken, ham med hjertet og de små røde bær fik lige besøg af lidt glossy accent.
Jeg havde egentlig planlagt at der skulle stå "Let it snow" - men det bliver på de kort der vender den anden vej og kun har halvdelen af snemændene med. Det sner jo også allerede øverst på kortet. ;0)

Her kommer vores gode ven mr. Linky - denne gang må I meget gerne linke til kort med sne på:











lørdag den 24. august 2019

Julekort #8 fra OSH

August måned rinder snart ud og vi kan vinke farvel til sommeren og stille og roligt byde efteråret velkommen. Temperaturen er dalet en smule og nu er det den perfekte tid til at komme i gang med årets julekort. 


I denne måned byder jeg på et vinterligt kort - faktisk er det nærmest en hel lille snestorm, der udspiller sig med snefald og snefnug. For at afbalancere alle de kolde klare farver, har jeg indsat et enkelt lille stykke kraft karton. Ofte giver det mening på den måde at arbejde en kontrast ind i et ellers ret begrænset farvevalg. Et alternativ i denne sammenhæng kunne have været en enkelt rød detalje, men det ville have draget væsentligt mere opmærksomhed mod sig selv, end mit kraft karton gør det her.

Pia her byder denne gang ikke på snevejr, men et klassisk juletræ med tweed look. Juletræet er et Artemio stempelsæt, som indeholder et basis helfarvet juletræ stempel og et mønstret stempel. De to kan bruges hver for sig eller lag-på-lag, som jeg har valgt at gøre her.


Juletræet har jeg pyntet med små drops af Nuvo Crystal Drops i farven Autumn Red. Den fine tekst er fra et Hero Arts stempel sæt. Et fint og meget enkelt kort i Clean & Simple stilen.

Nu er det altid spændende at se, hvad Charlie og Fifty byder på.

Sikke fine kort de damer, Vi har været en tur i Peppermint Forest fra Craftwork Cards. Det er papiret med træerne og baggrundspapiret på kortet der er derfra. Lagervare her hos mig, så NO IDEA hvor jeg har købt det. De små søde huse er fra en MY MINDS EYE blok der hedder Winter Wonderland, også lagervare. Der er nye husejere i familie- og vennekreds, så fandt dette var et passende julekort.


Selvom vejret her i slut august leger sommer igen et stykke tid, er det stadig hyggeligt at lave lidt julekort. Og julekortproduktionen stiger fra nu og til starten af oktober, da det jo er i uge 40 vi begynder at pakke julekortene der skal sendes ud i verden i uge 41. SÅ TIDLIGT - ja fordi det tager ca 4 uger for dem at komme frem til nogle af destinationerne og lige så lang tid at komme hjem igen med soldatens hilsen til familien. Vi kan virkelig godt bruge fine julekort for at have nok til at gøre hvad vi kan for at ingen familie skal mangle at få en hilsen fra deres soldat. Så selv 5 kort vil være en hjælp og pyt med at de er ens, for vi sender jo så mange steder hen.

Vi vil som altid gerne se jeres julekort - så her er Mr Linky. :





onsdag den 24. juli 2019

Julekort #7 hos OSH

Så er der Jul i Juli med Operation Skriv Hjem. Håber I alle kan holde varmen i denne lune uge, hvor det lille danske land virkelig får nogle varme sommerdage. Som altid byder vi på inspiration til jeres julekort her den 24. i måneden. Forhåbentligt smelter I ikke væk allesammen. 


Ja, den er god nok. Endnu en måned med kristtjørn fra min side. Denne gang i form af en sart krans med en markant tekst i midten af kortet og i midten af kransen. Enkelt og rent men også meget julet.

Tak til Cecilie og hendes lækre CAS kort. Jeg har valgt lidt køligere motiver i denne hede. Til mit kort har jeg brugt et stempelsæt fra Concord & 9th, som hedder "Snow Flurry".


Snefnugene har jeg først heat embosset og derefter fremhævet ved at ink blende lidt lys sværte i deres centrum. De små klare dråber er lavet med Nuvo Crystal Drops "Morning Dew".

Flotte kort de damer. Jeg har fundet disse ting frem. Nå ja plus Glossy Accent, varmepistol, embossingpulver og resten af mine Copics, men det ved alle jo hvordan ser ud. Mange henter jo juletræ i bil, så den slags kort ved alle også hvordan ser ud, så jeg er gået klimavejen og viser denne skønne brugshund, der har påtaget sig opgaven.

Jeg har samtidig bildt mig selv ind, at der er hurtigere at køre en die med hvid karton og så selv farvelægge end at skulle finde alle de små rester farvet karton frem, eller også har jeg bare savnet at lege med mine Copics?

Og jeps - jeg har så mange juleblokke at dette er en gammel Echo Park. Men fin er den.

Her ses resultatet - ham er jeg da lidt vild med - og jeg har ikke limet halen fast til kortet - så han kan logre lidt.
Tror faktisk det gik lige op rent tidsmæssigt. Lynhurtigt at skære ud og kun 1 gang gennem Bigshotten. Rester direkte i papirkurven højst 15 farver i brug. Kortet er hvidt - men nu pennene var fremme kunne jeg lige køre den samme røde en tur langs kanten før forsiden blev sat fast og så MATCHER det jo perfekt.

HUSK is og kolde drikke de næste par dage.

Her er Mr. Linky, han vil SÅ gerne lægge plads til at I kan vise os jeres julekort, når nu I kommer retur til hverdagen i den nærmeste fremtid. Vi tjekker hvor mange der er den 23. august og beslutter om der er nok til en lille lodtrækning.



















mandag den 24. juni 2019

Julekort #6 hos OSH

Det har allerede været Sankt Hans, og vi er halvvejs mod jul igen. Det er da utroligt. I denne måned har mit kort et julegavetema med indpakningspapir, tape, saks og lidt andre småting i et virvar, der kan minde om decembers gaveballade.


Baggrunden er stemplet og farvelagt, og det tager bestemt noget tid, men det er også meget virksomt, og der skal jo ikke meget mere til, før kortet er færdigt.

Jeg har også haft gang i farvelægningen, dog med farveblyanterne Polychromos. Disse fine detaljerede julekugle stempler er fra tyske Create A Smile.


Jeg har brugt den hvide farveblyant til at ligge grundfarven på julekuglerne. Farve mæssigt har jeg ellers holdt mig til de røde og lyserøde nuancer. "Snorene" som julekuglerne hænger i er blot tegnet med en sort pen og linial. Den skønne fine tekst er fra Mama Elephant.

Begge kort så fine de damer - Charlie her som den berømte rosin i pølseenden. ;0)

Selvom mit stempel er en ældre sag og ikke kan fås længere "kommer jeg til" at bruge det næsten hver jul for jeg er ret vild med Nuser og Radiserne.

Her er mit juni julekort - på en varm dag var det helt dejligt at male lidt snefnug og lyskæder på Nusers hundehus. Mine trofaste Copic penne har været i gang og den hvide gelpen til snefnug.

Grunden til Nuser og sne er lysegrå med hvide skygger er at det skal forestille et natfoto, hvor månelyset rammer ham.
24. juni - ja nogen skal jo sige det og nu bliver det mig. Så er der kun 6 måneder til juleaften - men vi tre tager det HELT roligt, for vi har jo allerede en del julekort klar og det er SÅ dejligt. ;0)

Hvem mon "joiner" os denne måned eller i det mindste viser os et fint julekort - her er Mr. Linky i hvert fald. Måske fejrer vi at vi er halvvejs til jul med en lille præmie - man kan ALDRIG vide!!!















fredag den 24. maj 2019

Julekort #5 hos OSH

Så blev det maj og forår, men det skal altså ikke holde os fra at vise jer nogle friske julekort. Mit kort er ikke med kristtjørn i denne omgang, men det er tæt på. Jeg tror faktisk, at grenen er en mistelten, som sådan skulle den dels hænge nedad og dels have hvide bær, men her er det altså bare en festlig julegren i klassiske farver og mønstre.


Tak til Cecilie for det skønne julekort med mistelten og en rigtig god idé til at få brugt nogle af sine knapper.

Jeg har denne gang lavet et mørkeblåt julekort med heat embossing. Jeg har kombineret hvid og guld embossing pulver, som måske er lidt mere utraditionelle julefarver.


Stemplerne er fra tyske Create A Smile. Jeg har brugt nested die sæt fra Create A Smile og danske Simple and Basic til at lave kortfronten og matten. Disse 2 nested die sæt er begge lavet til at passe til danske standard A6 kort, men har en smule forskel i størrelserne. Dette gør dem perfekte at kombinere til matter.

FLOTTE kort begge 2. Jeg ser jeres grene og stikker jer et HELT juletræ. Så kunne jeg nemlig få brugt et par juledies, der ikke rigtig kom ud at lege sidste år. ;0)

Jeg har haft gang i Lawn fawns Stitched hillside portrait ramme. I rammen står den skønne julemand med pelshue fra Cottage Cutz - Snowman with cap hedder han. Han er glad, for han har været ude for at hente sit juletræ (som også er fra Cottage Cutz og hedder Pine tree forest) som han kører hjem på sin slæde (mener det er en tysk die - husker ikke navnet).

Teksten er fra Lawn Fawn stempelsæt med pingviner, det hedder "Here we go a-waddling..." det er sættet med pingviner der synger julesange under en gadelampe. Da snemænd ingen fødder har har de nok også en vraltende gang, så det passede jo fint.

Lidt Glossy accent på hans øjne og det lille hjerte giver liiige prikken over i'et.
Vi tre er stadig ret tilfredse med, at stakken af julekort vokser hele året. Det er SÅ lækkert i november at man kan koncentrere sig om at skrive kortene. Samtidig får I andre forhåbentlig gode ideer og der ryger måske også lidt i kassen med julekort til OSH, for vi skal jo allerede sende dem i starten af oktober måned. ;0)

Her kommer gode, gamle og trofaste Mr. Linky. Giv ham et link til et af de julekort du har lavet:











onsdag den 24. april 2019

Julekort #4 hos OSH + VIDEO

Som tiden dog flyver! Vi er allerede nået til april måned og foråret er i fuld gang. Men det skal ikke stoppe os fra at være kreative med jule- og vinterkort. Det er altid ekstra spændende at se, hvad OSH pigerne finder på. 


Når man nu ikke sender ret mange julekort men stadig elsker julestempler og -kort, så er det oplagt at lave kort til andre anledninger end selve julen. Denne fine yeti ønsker tillykke midt i mellem sine høje bjerge. Og man kunne vel egentlig godt sende det til nogen til jul, hvis man ville, for det er da fedt at få at vide, at man coolere end sidste jul ;)

Jeg har denne gang kastet mig over et meget enkelt julekort, hvor jeg har skabt min egen krans ved at stemple små stempelmotiver. Denne teknik viser jeg i en video, som I kan se længere nede i indlægget.


Til mit kort har jeg brugt et stempelsæt fra Avery Elle kaldet "Kitsch Christmas". Det indeholder en masse små søde julemotiver, samt et par bambi motiver.

***
***

De stemplede motiver har jeg farvelagt med Promarker pens. Man kan jo farvelægge med lige det man har lyst til og ejer. Da jeg har farvelagt med alkohol tusser er mine motiver stemplet med Memento Tuxedo Black sværte.

Teksten er fra Gittes Eget Design (Hobbyboden) og fra stempelsættet "Juletid".


Alletiders med en video fra Pia - for så kigger I lidt længere på indlægget denne gang og så kan jeg MÅSKE nå at blive færdig med mit julekort mens det stadig er den 24. april - for HOVSA - jeg er lidt bagud - det var en STORT milepæl at runde de 65 år, så jeg puster stadig ud. ;0)

Så fik jeg indhentet det tabte og leget med mit nyeste julestempel fra Lawn fawn "Simply celebrate winter". Super søde små stempelrækker der er hurtige at farvelægge. "Me like...".

Vi elsker jo at bage her i huset, så det blev de søde små kagemennesker der kom i brug.
Stempelteksten er fra et ældre Lawn fawn sæt.
 Her det færdige kort - hele midtersektionen er løftet op med 3D strimler:

Papir fra Echo Park som baggrund. Lawn fawn scalloped rektangel óg lidt pailletbling.
Mon vi er de eneste i denne måned der kan vise julekort frem??

Fifty og jeg GLÆDER os til weekenden og er klar i Sorø på Scrap-a-Mania både lørdag og søndag. Kig gerne forbi og sig hej. Har du kort med er det dejligt, men det er også hyggeligt hvis du bare vil hilse på os.

Vi får se, her er Mr. Linky klar til at linke til DIT julekort.




















søndag den 24. marts 2019

Julekort #3 hos OSH

Så er vi her igen, og en tredjedel af årets julekort er lavet. Jeg er vendt tilbage til kristtjørnen i denne omgang, men i modsætning til kortet fra januar bruger jeg her store stempler, så motivet fylder det meste af kortet.



Pia her og jeg har sørme også haft gang i lidt kristtjørn på mit kort. På mit kort fylder kristtjørnen meget lidt, hvor jeg istedet har ladet min tekst fylde det meste.


Jeg har heat embosset på mat guldkarton med perlemorskær og var positivt overrasket over hvor godt et resultat det blev. Motiv og tekst stemplerne er fra tyske Create A Smile. Kristjørnen har jeg farvelagt med Polychromos farveblyanter.


Nu er det spændende om Charlie også byder på kristjørn eller om hun har fundet på noget helt, helt andet.

Jamen hvis det er kristtjørn der er in denne måned, så er jeg da med på den ide.

Her mit kort, stærkt inspireret af et julekort Mette Hyldig har lavet sidste år:

Hvid kristtjørn baggrund på kraft kort. Prikket banner med kristtjørn krans og god jul tekst.
Det var da 3 meget forskellige kort over samme tema - sjovt at se, ikke?

Her kommer mr. Linky. Vis os dit julekort - helt frit valg på motivet.



















søndag den 24. februar 2019

Julekort #2 hos OSH

Hos mig er denne tid mere fyldt af fødselsdag og fødselsdagskort, da Birk har fødselsdag i morgen, og mange andre i familien og omgangskredsen har fødselsdag på denne tid af året. Men jeg har begået et julekort, som måske mere er i den vinterlige afdeling.


Faktisk kan man jo også snige sig til at sende det til en anden anledning, hvis man ikke sender deciderede julekort, for udsagnet "Happy Everything" dækker unægteligt det meste ;)

Jeg har kastet mig over et julestjernekort denne gang. Julestjernestemplet og teksten er fra Mama Elephant og er farvelagt med ZIG Clean Color Real Brush tusser på tykt akvarelpapir. Når jeg farvelægger med ZIG's bruger jeg en vandpensel til at blende og trække farverne.


Baggrunden er lavet med et "Plaid" baggrundsstempel fra Catherine Pooler Design. Julestjernen har jeg monteret på mørkegrå karton, som er diecuttet med et sæt Hero Arts Nested dies.

Fine kort fra både Cecilie og Pia. Svært at komme efter - men jeg bad Fifty vælge en juledie som jeg skulle bruge til mit kort - det blev der dette resultat ud af :

Die fra Cottage Cutz, stempel fra et af Hobbybodens mange fine tekstsæt, julelyskædepapir gave fra Line Thy (tak)
Nok næppe en overraskelse at der er en lille bamse i julesækken, men sættet har også et cute lille brev, bolchestokke og anden pynt så MEGET anvendeligt. Da julegaver jo kan være svære at holde fingrene fra, var teksten bare lige den rigtige.

Nu GLÆDER vi os rigtig meget til at se en masse link til julekort fra jer der også laver julekort hver den 24. Så her kommer mr. Linky:



















torsdag den 24. januar 2019

Julekort #1 hos OSH

Vi er klar til en ny omgang julekort inspiration gennem hele året hos Operation Skriv Hjem. Vi ved, mange af jer sætter pris på dette og det glæder os. Er I klar til at kick starte 2019 og være på forkant med jeres julekort? Yes, så går vi i gang!

Jeg har kastet mig over et julekort i kølige vinterfarver i stedet for de traditionalle guld/røde julefarver. Teksten er en die fra danske Simple and Basic. Jeg har en prøvebog med sølvfoil papir, som jeg ved at bruge dobbelt sidet tapeark kan klæbe på karton. Vupti og jeg har foliekarton.


Til kortet har jeg brugt et turnabout stempel fra Concord & 9th, som hedder Bitty Burst. Jeg har stemplet med Hero Arts Shadow Inks i Soft Granite og Soft Pool. Derudover har jeg også brugt Delicata Silvery Shimmer. Jeg har totalt brugt 3 forskellige stempelfarver til min turnabout stempling.


Nu bliver det spændende at se hvad de andre byder på til at kick starte det nye år med.

Godt nytår til jer alle sammen. Cecilie her. Jeg lægger ud med et julekort, der er i de helt traditionelle julefarver og -motiver.


Jeg holder meget af kristtjørn som motiv, fordi det er så fin og grafisk en plante. Og ydermere er den jo indbegrebet af julen på linje med gran (som for mig at se gør sig mindre godt som stempel).

Og Charlie slutter af med dette kort. Jeg har vist ønsket Godt Nytår alle de steder jeg kan allerede. 

Jeg husker desværre ikke navnet på rammen - købt brugt.
Det fine snevejrspapir har længe kaldt på at blive brugt og da jeg havde en sød lille farvelagt snemand til overs på mit bord, måtte jeg lave et kort med rød, turkis og grøn. Der var også et lille snefnug og en bling tilovers - så her er mit bidrag til "undgå papirspild". Stemplet passede så fint for MERRY and bright blev dette kort da.  ;0)

Som de andre år vil vi rigtig gerne se jeres julekort så her kommer Mr. Linky - det er IKKE en konkurrence men en hyggelig måde at dele inspiration på og så kommer der lidt ekstra besøgende hos de af jer der har en blog at linke til.