Viser opslag med etiketten PR. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten PR. Vis alle opslag

lørdag den 20. juni 2026

To meget vigtige og dejlige beskeder til os allesammen ...

Allerførst haster jeg med at videregive denne dejlige besked med foto direkte fra Nuuk:



Og med fint baggrundsfoto af HMK Frederik og HMD Mary.
Der er skam orden i tingene selv så langt hjemmefra. 💝

"Til Operation Skriv Hjem

Jeg vil på egne og mit personels vegne takke for de meet fine postkort, som vi har fået overdraget i denne uge. Det sætter vi overordentlig stor pris på. Jeg briefede mit personel i morgen til fredagsmødet om jeres organisation og jeres store arbejde gennem mange, mange år, hvor I har støttet mine kolleger og mig, når vi har været udsendt.

Vi sørger for, at nogle af kortene kommer rundt til stationerne i Grønland (Grønnedal, Kangerlussuaq, Station Nord, Station Daneborg, Station Mestersvig og på Pituffik Space Base), idet som I skriver på jeres hjemmeide "der ikke lige ligger et kortudsalg i ørkenen" - og det gør der heller ikke på kysterne her.

Derfor er vi MEGET glade for kortene, der hurtigt bliver brugt både i Nuuk og på kysterne.

Jeg vil også gerne takke de personer, der har lavet kortene. Hold da op de er flotte!!!

Også tak til Dario fra den Kongelige Livgarde og Gerth fra Veteranprojekt Grønland, der har fået kortene herop. Dario har et fint foto fra overrækkelsen!

I ønskes alle en god weekend - og endnu engang tak for de flotte kort. 

Med venlig hilsen
(Inussiarnersumik inuulluaqquaillunga)

Underskrevet Generalmajor S. Andersen
Chef Arktisk Kommando"


Jamen sikke da en flot hilsen til os allesammen og jeg kan garantere jer for at han mener hvert et ord.
Det gjorde mig ekstra glad at læse, at han i sin karriere også har været andre steder hvor vi har leveret kort til.

Teksten i parentes har jeg bedt Google oversætte og det blev "sig venligst farvel til dine gæster"
men det er nok med venlig hilsen på Grønlandsk - helle for ikke at skulle øve grønlandske staveord, der er dælme mange bogstaver)😏


Så når tiden er til det, må de af jer der har lyst meget gerne tænke i Grønlandskort baner igen!!! 💕💖

Vi snupper så lige nr 2 besked - og det er jo et KÆMPE HURRA og til lykke til LUNA hobby som jo
er vores månedssponsor her i juni og som traditionen tro også er gavmild til alle sine kunder, når der er noget at fejre, så husk at der udover de 20% procent og skrabelodder i butikken også er 20% procent søndag på webshoppen fra søndag kl. 17.00 til og med onsdag 24.6 kl. 23:59. Dette tidspunkt skyldes naturligvis at festen i shoppen lige skal være afsluttet før lageret også kan styre webordrer.

Glæder os til at læse jeres kommentarer til dette specielle indlæg og næste "pip" herfra bliver vores julekort indlæg 24.6. for vi JULER jo hele året her hos OSH. 

onsdag den 30. juli 2025

Første indlæg efter vi har sendt 4.301 kort ud i verden....

Hvis du har afleveret kort i slut 2024 eller start 2025 er der helt sikkert nogle af dine med i de kasser du ser her 😍



ALLE kasser får mærkatet "Så er der kort fra OSH" udenpå, derudover er der
denne gang en streamer med en bamse med heksehat og græskar og teksten 
"Det er f... uhyggeligt - der er Halloweenkort i denne kasse" og i
5 af kasserne er der et mærkat med "I denne kasse er kort nr xxx.000
brug det til en helt speciel hilsen".

Ja det er lidt ekstra arbejde - men det er da bare ret hyggeligt, syn's vi 💝

Og når vi taler om hyggeligt - så er det også MEGA hyggeligt, når vi hører derudefra og det
gjorde vi i starten af sommeren, fordi Kosovo havde fået en ekstra kasse sendt derned, deres
mail til OSH skal I da også lige se:

"RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION

Kære Charlie og FIFTY og hele Operation Skriv Hjem.

Vi har lige modtaget to pakker fyldt med de mest fantastiske kort.  TUSIND TAK:

De vil sprede glæde ved alle os soldater der er udsendt i Novo Selo og til dem der er de heldige modtagere.

Tak for jeres store arbejde og indsats for at glæde andre.

Håber I får en dejlig sommer.

Bedste hilsner Marianne og hele KFOR 52B"

Fifty og jeg svarede selvfølgelig dengang og nu har vi så også husket at dele dem med jer 😉

I mandags havde jeg en FRIDAG mens min søde mand fik kasserne afleveret til videre transport og
jeg havde aftalt en "lege-date" som det jo hedder nu om dage med Gitte Yhman, som jo også har været
med lige fra starten. Hun kom med en stor portion skønne kort og julekort, så dem får I lige et lille
udvalg af her - julekortene dog først senere:



Denne søde lille buket er fra My Favorite Things og hedder
"Freshly Picked". PERFEKT til at få brugt rester til alle de fine blomster
og se lige hvor fint Gitte har tilføjet lidt Copic hist og pist.
Bare små streger, så helt fint også hvis man er ny med Copic og ikke
helt har mod på en masse blenderi. Kun på vasen er der blendet.



Den søde elefant har mange år på bagen, da det er et stempel
fra Magnolia, men hvor sød er han lige, med en ballon i snablen
og på en baggrund med stemplede balloner i massevis. GENIALT.
Fussycut af elefanten, da der ikke var dies til deres stempler.



HELLO Mickey, ja ham er vi vist mange der bare har MÅTTET eje.
Og udover alle de søde ideer med tøj og krop og arme, så se lige her:
Mickey hoved med stencilmønster bag ham, en hvid embosset tekst
og fine farvestrålende bogstaver som H E L L O.



Sødt kort med "Hot air balloon" som jeg efter moden overvejelse har 
besluttet er den fra Concord & 9th, med hjerte og guirlande.



Gitte og jeg har begge ELSKET MFTs stempler og dies, så det bliver et stort savn,
men vi har heldigvis en del hver, så de vil stadig blive brugt flittigt.
Her den søde astronaut på "Moon walk" fra sættet "Space Explorer"
det fine tekststempel er Concord &9th og hedder "Out of  This World"



Og vi må hellere give ham en rumraket, så han kan komme hjem igen,
så den kommer her. Den og planeten har Simon Hurley udgivet via Spellbinders -
"To the Moon" hedder sættet og teksten der hedder "Space greetings"
Stjernevrimlen er en ældre TH die fra Sizzix der hedder "Swirling Stars"
og lur mig om Gitte ikke har lavet en stencil i plast ud af den,
så hun kunne sværte med guld på den fine sværtede baggrund.

TAK for de superlækre kort Gitte og en hyggelig lege-date med snak om gamle dage osv.

Det blev lidt langt, men det er også det sidste indlæg i juli måned, for i morgen torsdag efter 21.30
trækker jeg vinderen af juli måneds kommentarkonkurrence.  Præmien er som tidligere nævnt fra
By Lene, som har sat 3 nye dies og 2 blokke fra den spritnye juli serie på højkant. WAUW siger jeg bare.

Så I har i dag og hele dagen i morgen, til at få tjekket om I har kommenteret det I gerne vil på OSHs
juli indlæg. Dem er der x af og da jeg i de sidste 2 dage har spottet 2 kommentarer med navnet UKENDT og man jo som bekendt IKKE kan vinde på sådan en, så husk at skrive jeres navn med i kommentarteksten, så er I sikre på at I er med i lodtrækningen. Hvis DU ejer en af de to kommentarer jeg taler om, så lav en ny med samme tekst incl. dit navn, så sletter jeg de to gamle og så er de nye med i morgen aften.


søndag den 29. juni 2025

Næstsidste dag i juni - så her kommer lige et sidste juni indlæg....

Studenterne er sprunget ud, skolebørnene har fået ferie, bilkøerne snor sig rundt i og ud af landet, sommerferien er i fuld gang. Verden her i 2025 er ikke helt som vi kender den, men her hos OSH
holder vi snuden i sporet og bruger juli på at gøre klar til en kæmpe pakkedag om knap en måned, 
hvor Fifty, Pia L. og jeg traditionen tro sikkert "smelter" mens vi hygger, pakker, og nyder et sidste kig
på de fine kort mange af jer har bidraget til vores kortlager med over flere måneder.

For fra august er det igen et STORT hold danske soldater der indtager lejren i NATOs østlige flanke i Letland. Vi regner med at sende tæt på 4.500 kort afsted til dem og de øvrige steder vi leverer til.
Jeg kan allerede forestille mig fornemmelsen af at kunne se mine vægge og mit gulv i mit gæsteværelse igen når det er sket. 😍

Her midt i juni modtog Fifty og jeg denne dejlige mail til os ALLESAMMEN fra de udsendte i Kosovo:

"MANGE tak fra KFOR 52 B

Kære Charlie, FIFTY og hele Operation Skriv hjem.

Vi har lige modtaget to pakker fyldt med de mest fantastiske kort.  TUSINDE tak.

De vil sprede glæde ved alle os soldater er er udsendt i Novo Selo, og til dem der er de heldige modtagere derhjemme.

TAK for jeres store arbejde og indsats for at glæde andre.

Håber I får en dejlig sommer.

Bedste hilsner

Marianne (efternavn anonymiseret) og hele KFOR 52 B"

Sikke en dejlig hilsen og den er jo som altid til os ALLESAMMEN - så værsgod 💝

I får lige lidt bonusviden om dette område, som har en speciel plads i mit hjerte af personlige årsager.
Fakta er kopieret fra Forsvarsministeriets hjemmeside:

Den 12. juni 1999 kørte de første NATO-soldater ind i den borgerkrigshærgede serbiske provins Kosovo. I august 1999 bestod KFOR-styrken af omkring 50.000 soldater. I dag er det tal reduceret til omkring 4.700 soldater. Dette er et tydeligt tegn på, at det er lykkedes at skabe mere stabilitet og fredelige tilstande i Kosovo.
Danmark var med fra start, og siden har mere end 10.000 danske soldater gjort tjeneste i NATO’s Kosovo Force (KFOR). NATO greb ind i konflikten, fordi den serbiske regering forsøgte at nedkæmpe et kosovoalbansk oprør, hvor over en million mennesker blev drevet på flugt. Siden da har danske soldater været med til at skabe fred og stabilitet i området, og missionen bidrager til at opretholde fred og tryghed i et tidligere konfliktramt hjørne af Europa.


Hvad bidrager Danmark med?
I begyndelsen bestod det danske kontingent i Kosovo af 850 soldater, og det er i dag reduceret til 35 personer. Af disse udgør de 29 en bevogtningsdeling i den franske lejr ved Novo Selo, mens seks personer gør tjeneste ved KFOR hovedkvarteret i Pristina. 


Vi slutter juni måned af med disse fine kort fra Hanne Gissel Gross:



Gittes eget designs "hip hip hurra" er en FIN hilsen på et
til lykke kort, som her er holdt i fine, sarte nuancer.



Sødt LOVE kort med blomsterbuket og lille hjerte.
Klokken er kvart i kvalme og jeg har googlet med skeløjet
uden at finde den die, måske kan jeg huske den når jeg er mere vågen. 😄
TAK for besked fra Lone Thyme Ørnstrup. Buketten er fra Three Scoops adventskalender. 



Endnu et SKØNT love kort. 
Her er jeg til gengæld delvis på hjemmebane - LOVE er en Lawn fawn die. 
Sat sammen med fin lille kuvert med hjerter og et lille kort.
VILD med den stribede kant - minder mig om dengang man fik breve i den slags kuvert,
når det var luftpost fra udlandet. 💝



Fine dies og baggrundspapir fra Three Scoops adventskalender uge 1 2024. 
Man vil da blive blød i knæene hvis man får sådan et kort ikke?




Og i håb om en skøn sommer med en masse sommerfugle
slutter vi af med dette søde kort i sarte farver igen med Gittes hip hip hurra,
sat på en ensfarvet cirkel, som altid er en god ide når baggrunden er "urolig".

TAK for de fine kort til dig Hanne 👍💝

Så har I lige noget nyt at kommentere på inden jeg mandag aften efter 21.30 trækker den heldige vinder af (indsæt trommehvirvel) et gavekort på 200 kr til Design5.dk. Jeg har lige været inde og kigge lidt rundt. Der er dælme mange fine ting hos Annette Madsen-Larsen og TAK fordi du var vores juni OSH sponsor. 😍









søndag den 6. april 2025

Der gik da vist lige Aprilsnar i mit første april indlæg - beklager.

 Kære læsere og sponsorer

I skulle have haft dette indlæg 1. april men under min familieferie i Frankrig gik det desværre galt med at få det til af ske. SORRY.

Men nu er vi vel hjemme i vante omgivelser og i denne uge ovenikøbet sammen med Fifty i Sorøhallerne både lørdag og søndag sammen med en masse flinke og flittige scrappere.

Her er vinderkommentaren fra marts måned:

Tak for fortællingen 😅 Fiftys fortællinger er fantastiske at følge 🤩🤩

TAK for kommentaren Louise - tror du er en ny læser herinde og dejligt at du følger med i Fiftys liv. Din kommentar blev trukket ud her i marts måned og der er mange der ligesom dig kan lide at læse om Fiftys oplevelser. Men nu er det dig der har vundet et gavekort til vores marts sponsor Den kreative kælder. God fornøjelse med at bruge præmien i webshop eller den fysiske butik hos Vivi og Carsten.
Jeg hører gerne fra dig hurtigst muligt og giver Vivi besked om at det er dig der er den heldige vinder.

Samtidig TAK til Vivi og Carsten i Ølstykke for sponsorstøtten i marts. 

Vi har naturligvis også en ny og alligevel velkendt sponsor i april måned. Det er nemlig Anette fra Simple and Basic. Anette har givet os en fin præmie her i april. Hun udvælger nemlig personligt et antal produkter fra sin nye Maj måneds udgivelse til april vinderen. WAUW siger jeg bare, hvor heldig kan man være??

Som sædvanligt er det på en kommentar lagt herinde i løbet af april man kan være heldig at vinde denne præmie. Så det gælder da bare om at få kommenteret på april måneds indlæg hvis man vil være med i lodtrækningen. Den finder sted 30. april kl. 21.30. Skal det være dig der er den heldige???

Hermed slutter april måneds første og lettere forsinkede indlæg. Vi er retur i Danmark og ovenikøbet direkte afsted på Scrap-a-mania - som i sin tid var det sted, hvor OSH blev introduceret for vores dejlige, fælles scrapverden for første gang i maj måned 2010. Lige om lidt er det 15 år siden - hvem havde troet det - ja jeg havde faktisk slet ikke fantasi til at hvor stort og vigtigt den ide ville vise sig at blive og TUSIND tak til ALLE der har været bidraget til det.

I morgen går Fifty og jeg en lille tur rundt i Sorø hallen med kameraet og så kommer der et nyt indlæg på mandag herinde med billeder osv. GODNAT fra HQ 😍🐻



torsdag den 12. december 2024

12. december og vi er halvvejs - det er jul om 12 dage og her er en STOR nyhed...

Nogen gange kommer man bare i kontakt med en person der virkelig er interesseret og lytter. Det kom jeg i sidste uge, hvor jeg som de øvrige år, havde sendt et foto og nogle få linjer til vores lokalavis - i håb om at de kunne finde plads i december måned til vores lille notits. Dagen efter fik jeg en besked om at ringe dem op, da journalisten gerne ville vide lidt mere om Operation skriv hjem og det skal man jo ikke sidde overhørigt. Vel??  

Vi fik en fin snak og jeg gav Anne-Mette adgang til både vores blog og den fine lille video fra 2010 der ligger på Youtube og hvor en af de dengang udsendte soldater i Afghanistan fortalte, hvor glad han var for vores kort. Har du ikke set den er den i linket.

Vores lokalavis udkommer onsdag og jeg ventede så i spænding - men blev allerede lørdag morgen kontaktet af en bekendt, som mente jeg nok lige skulle i byen efter en kopi af Frederiksborg Amts Avis??? Tror I lige jeg blev glædeligt overrasket over at se en HEL side om OSH på Allerød siden. WAUW siger jeg bare.



Fik nærmest lyst til at nynne Eddie Skollers sang... "på forsiden af Søndags BT" ...



... selvom det her var en rigtig avis og (heldigvis) på side 7 og ikke side 9.
som min morsomme nevø skrev til mig. 😍

Her kommer teksten i en mere læsbar udgave (jeg er lidt vild med at vores flinke Kvickly direktør
pænt holder Fifty i hånden helt frivilligt 💝)

Alle I der er, har været eller måske gerne vil være en del af OSH's arbejde,
kan her læse og forhåbentligt genkende, at det vi sammen gør, er noget HELT specielt.



Journalisten var helt sikkert både forbavset og passende imponeret over os og nok derfor
hun har fundet det passende, at vi ikke bare skulle være en lille notits i en lokalavis.

Så HER ER DET - fra mig til jer - og med et kæmpe TAK for endnu et godt år, hvor vi har gjort en
forskel for andre mennesker og samtidig lavet det vi selv er både glade for og gode til. At vi så har
hygget os samtidig - er jo bare et ekstra PLUS.

Jeg håber I er bare halvt så glade og stolte over dette som jeg er. Så pyt med, at der er et par små fejl
i nogle fakta om kortantal. Vi ved jo godt selv, hvad der skal stå.

Indlægget blev så stort, at jeg tror vi venter til i morgen med julekortfotos, men regner da med der er nok at kommentere på i dette indlæg, så skriv gerne en hilsen, ikke kun for min skyld, men fordi vi er en helt speciel gruppe, med et supervigtigt formål.   TAK FOR JER og TAK til vores sponsorer.

Knus og god torsdag allesammen.

tirsdag den 29. oktober 2024

30. oktober og et sidste oktober indlæg inden måneden slutter

I får lidt kort at kigge på og kommentere på i slutningen af indlægget men først et uddrag af en DEJLIG hilsen til os allesammen fra KUFFEN i Letland.

"Kære Charlie, Fifty og OSH"

Vi er de to "nye" KUF soldaterhjemledere i Letland men har tilsammen 9 udsendelser bag os og har alle dage været glade for jeres flotte kort. TUSIND tak for en stor og vedvarende indsats!

Når der kommer en pause i dansk bemanding hernede overdrager vi naturligvis de resterende flotte kort til de svenske soldaterhjemledere, som overtager til januar. 

Vi har sat kort frem på bordene og så har vi en fin reol som er let tilgængelig og i vores første uge er det vores oplevelse, at jeres kort bliver flittigt benyttet.

Vi sørger for et arrangement en søndag i november med fokus på at få skrevet hjem. 

TAK for arbejdet I laver - vi ser virkelig jeres hjerte bag arbejdet I gør 💝 og håber I ved, at det er enormt værdsat.

Kærlig hilsen Dorthe og Thea"

Jeg modtog denne hilsen i weekenden på mailen og nu har I også fået den og kan glæde jer over at
det I er en vigtig del af, stadig er en succes. 😍

Udover denne dejlige hilsen har jeg også været i kontakt med generalsekretær Per Møller-Henriksen hos KFUM (for at få mailadressen til Letlands KUF) og han fortalte, at han havde set vores fine bidrag af kort under et besøg dernede i oktober og kunne fortælle at vores arbejde var imponerende og meget værdifuldt. 

Jeg slutter som nævnt i starten med disse muntre og dejlige kort fra Karina Ø. Johansen, der viser, at der er mange måder at lave LOVE kort på, bl.a. med skønne Lawn fawn stempler og dies:



Vi starter stille og roligt med blomster eller hjerte baggrunde, som jo helt sikkert
signalerer at her kommer nok et LOVE kort.



Så benyttes tror jeg en Bilka/Føtex bloks flamingo papir med teksten
We flamin-go together og tonen er slået an for visning af sjove/skæve tekster.



To små mus deler lidt sodavand på dåse og teksten siger:
"You're SODA-licious " 😆



Eller hvad med den skønne lille hund med briller fra Mama Elephant
der siger "du er det bedste kapitel i mit liv"



Eller hvad med to kassettebånd og teksten
"we're a good mix" ???



Tror dog min favorite er den lille LF mus der
"elsker dig helt op til månen og tilbage igen"

.. og astronauten der siger:
"You are out of this world"

Tak for alle de søde og sjove kort - også dem der er til børnehilsner Karina.

Nu har I lige frem til torsdag aften kl. 21.30 til at få lagt jeres kommentarer på alle vores oktober indlæg herinde. Så vender jeg tilbage 1. november med et vindernavn og navnet på vores november sponsor.
TAK for støtten i oktober til Gitte og Claus fra Hobbyboden på Samsø og tak til jer, der har fundet ud af at gøre jeres kommentarer "ikke anonyme", så I er med i lodtrækningen om et gavekort på 200 kr til Hobbyboden. 




mandag den 25. december 2023

1. juledag - og vi har en VINDER....

Jeg var selv heldig at få scrapting i nogle af mine julegaver. Men Carsten fra LUNA hobby og jeg tænkte, at der måske var enkelte der IKKE var så heldige og derfor er december måneds særpræmie
en JULEGAVE i form af et gavekort til LUNA hobby på 500 kr.

Vinderen er blevet trukket blandt de over 270 kommentarer der er skrevet herinde i december måned. Sikke en dejlig trafik der har været hele december og takket være jeres interesse for at at svare på mine julespørgsmål, kender vi hinanden endnu bedre nu og jeg har læst om en masse hyggelige juleting.

Til lykke til Heidi Kjærby der fik trukket denne kommentar ud:

Nessie64 sagde ...

Smukke kort. Helt vild med Fiftys "selfie" 😉 - virkelig sød bamse. 🥰
Vi er også kun 3 her til jul, så vi er som regel gode til at dele mandelgaven - men et spil eller puslespil var da også en sjov ting. 🎅

Carsten får dit navn i en mail og kontakter dig efter juleferien.🎅🎇🎁

HUSK - vi har lige en sidste "søndag i advent" trækning tilbage med et gavekort til LUNA på 100 kr., så kommenter bare videre, for vi trækker også blandt hele månedens kommentarer søndag den 31.12. kl. 12.00 så der er stadig en chance tilbage for lidt ekstra scrappenge.

Vi havde en dejlig jul i går, bare os 3, Fifty og to viskestykker (til hvad tænker I sikkert) man sådan kan man nå rundt om et juletræ, selvom man kun er 3 personer. 👍

Her vores tændte træ med pakker under og som I kan se var der nisser her og der og allevegne.
Lynhurtige til og frakort især hvis man lige kører dobbeltklæbende tape på bagsiden af den røde og hudfarvede karton og lige kører en sort tusch i øjenhullerne. Min hultang var "død", så hullet til snoren blev et aflangt et af slagsen. Cirklen med takker er fra et ældre Spellbinders sæt.


Den fine lille syede flagkæde nederst er en gave fra Stine Byager for mange år siden.
De små sokker har jeg selv syet af små stykker julestof. 



De er bare så hyggeligt de små by Lene nisser.

TAK til alle I der deltog og nu må I nyde resten af juledagene.




       

onsdag den 13. december 2023

13. december OSH omtale og julekort fra Ditte Mikkelsen

I går blev Mies og min kage og kassen med julekort afleveret af en af vores gode venner, der
er ansat i Livgarden og selv har været udsendt til Mali 3 gange. Han var så flink at dokumentere
den opgave han udførte på FB:


og her er teksten der fulgte med:

- skønt at være “jule-budbringer” - med de fineste håndlavede julekort - og hjemmebagt kage - til vores veteraner på KFUM i Høvelte 💚🌲🧑‍🎄
- af 💚 tak til Charlie Johansen - for de fine kort og kagen! 👍💚
- Jeg har helt særlig, stor veneration for “Operation Skriv Hjem” (OSH) - I gør en kæmpe forskel! 👏💚
Eric har hashtagget operationskrivhjem på instagram og jeg har delt det på vores FB side
Men nu får I det også lige herinde...

Det er jo kun 1 gang om året vi viser julekort hver dag, så nogle er fra fotolageret, bl.a. disse
søde kort fra Ditte Mikkelsen:




Mama Elephant "Oh Puppy Tree" er brugt til dette søde kort og en fin lille skov i baggrunden. 
Sikke et vellykket farvelægningsarbejde. Imponerende.



Måske ikke helt et julekort - men et vinterkort og en tekst der egner sig fint til et kort 
fra en udsendt.



Samme skov men her en cute hjort med julepynt i sit gevir.



Vi slutter af med disse to - igen Mama Elephant og sættet hedder "Fuzzy hugs".

Mange tak for de super søde kort Ditte.

Jeg fik skrevet og sendt 14 kort i dag. De 10 var til udlandet - av min arm - det beløb var i gamle dage hele vores portobudget til julekort, nu mangler jeg kun resten af dem til her i landet. Et af dem var til Sandy Allnock som altid sender til os.  Så dagens jule-spørgsmål er - sender du stadig julehilsner i dine egne fine kort eller bare en hilsen på nettet. Vi holder stadig julekortfanen højt og sender knap 30 kort.

fredag den 16. december 2022

16. december og så er det weekend igen lige om lidt...

Allerførst vil jeg gerne dele en dejlig julehilsen og en TAK med jer. 😍

Den kommer på vegne af en af Den Kongelige Livgardes udsendte enheder i Letland og lyder:

Hej Operation Skriv hjem.  Tusind tak for julesnolder til xxxx fra den Kongelige Livgarde.
Det varmer os virkelig, at der er nogen, der tænker på os her i juletiden.
Jeg har vedhæftet nogle billeder fra vores sneklædte lejr.
Glædelig jul til jer og tak for jeres frivillige arbejde.
underskrevet  Axxx Mxxx, Camp Valdemar i Letland

Her er fotos, gengivet med tilladelse her, men må ikke kopieres:


Smukt ser det ud med de lange istapper og det snedækkede tag - men det brunlige er teltdugen
og på den anden side bor og sover de udsendte.  Brrrrh...  ⛄



Vue over lejren og Dannebrog er naturligvis med. 💝



Men som altid gør man hvad man kan for at skabe lidt hygge, når man er langt hjemmefra.

Håber I blev varme helt ind i julehjertet, for det blev vi da vi modtog mailen i dag. Nu har I set bare
et af de mange steder, vores kort kommer ud til og kan måske bedre forstå, at vi er nødt til at tilpasse
det vi sender afsted, til de forhold det kommer ud til. 

Mon ikke de der modtager et af vores julekort fra deres soldat bliver ekstra overraskede.

I dag viser jeg fine kort fra Annette (aka) så kig videre her:



Flettede julestjerner - dem har vi alle kendskab til. Da jeg var barn startede man med 
musetrapper, lærte så at flette hjerter og gik til sidst over til stjernerne og måske de mikrosmå lavet
af det smalle gavebånd - de var ret søde. Så det er helt nostalgisk at se et julekort med julestjerner.
Det er et sødt og enkelt kort - god ide. Mener jeg engang havde et stempel
der så sådan ud og som var fra Søstrene Grene, MEN kan se Three Scoops også har lavet et
der ligner men er lidt tyndere i stregen. Så mit gæt er at Annette og jeg har været faldet for 
det samme stempel for en del år siden - vi får se om jeg har ret??
TAK til Annette for at gøre mig KLOGERE - stjernerne er også fra NHH designs juleserie i 2022.



Rød scallopkort med sort og hvid matte, påsat en rød ramme, Det lyseblå er det inderste af rammen,
kan jeg se - dog skåret i en anden farve og sat lidt forskudt på kortet. Det ser ret godt ud.
Der er pyntet med lidt julegrønt, måske lærk, guldsløjfe og de fine julekugler der hænger i guldsnore
er et sæt, der hedder små julekugler fra NHH design.



Her et kort med Danske stregers julestjerne og stemplet indmad fra samme sæt - her er det
Gittes eget designs udgave af stempel med noget af teksten fra "Dejlig er den himmel blå"
Mønstret baggrund med kristtjørn ranker på rød matte på hvidt kort. Smukt og enkelt.



Samme "bund" som lige før - men her med mønsterark med små bolchestokke.
Oval med små juletræer har fået pynt at grangrene og stor, fin rød sløjfe.
Midt i det hele står en sød smemand og luner sig med en kop cacao, bare han nu ikke smelter.



Sidste kort i denne omgang står der NHH design på. 
Der er sværtet fint med grøn og rød sværte gennem en stencil med julekugler.
Nederst sidder en af NHHs mange gode bannere med tekst - her JULEHILSEN.
På kortet hænger også to fine, gyldne julekugler i røde krøllebånd.

Sikke nogle dejlige og forskellige kort Annette, 1000 tak for dem.

mandag den 3. januar 2022

Velkommen 2022 - giv os venligst et GODT NYT år. På forhånd tak...

Så slutter HQ's jule/nytårsferie og dette indlæg kan læses når det er blevet mandag og ugen starter.

Her i den første uge kommer der til at ske en lille smule oprydning/opdatering på siden oppe i fanebladene, I får besked når det sker. 

Men allerede NU kan jeg meddele, at vi er så heldige at vi har de første to sponsorer på plads - og i løbet af måneden har vi forhåbentlig fuldt hos igen, så vi fortsætter med OSH legendariske kommentarkonkurrence i 2022 også. TAK til vores danske butikker og husk at klikke på linket til dem i sidemenuen.

I januar er det Fiftys gode ven Carsten fra Luna hobby - og han kaster et gavekort på 200 kr til butik eller webshop i januarpuljen. TAK Carsten 👍😍 - jeg mangler snart en del refiller til mine Copics og den ordre får du, da jeg jo ikke så godt kan vinde i mit eget lotteri. 

Selvom jeg havde skrevet det var slut med julekortvisning kommer her lige et der poppede op i december på Instagram på vores #operationskrivhjem og den er I naturligvis altid velkommen til at bruge hvis I vil dele et par kort I har lavet til OSH. 

Her er det en julekortmodtager der hedder Susanne Diedrichsen der skriver: En lille hilsen langvejs fra, der glæder i en tid med savn #operationskrivhjem #julehilsen #tak #forsvaret

Her er kortet og jeg er ret sikker på det er et af Margit B.'s søde Peter plys kort:



Vi ved der er kort på vej hertil i januar og vi blev jo SÅ forkælet til messerne, fordi det var så længe siden vi havde været sammen - så selvom vi ikke har den nøjagtige næste pakkedag, kan vi roligt sige - hyg jer med jeres julegaver og få gode ideer - for vi behøver først opfyldning af vores lager, når vi har sendt kort afsted i løbet af februar. Vi er simpelthen løbet før for plads lige nu. Når jeg har næste deadline kommer den fluks på siden her ude i sidemenuen. 

God start på det nye år og hold jer raske.



fredag den 24. december 2021

Julekort #12 hos OSH - det er JUL og en helt speciel hilsen...

Allerførst kommer her den varslede dejlige julehilsen med fotos. Historien er, at Eric og jeg tidligere i år traf hinanden gennem en fælles interesse og pludselig fandt ud af, at vi havde noget helt andet til fælles. Han bor i min by og kendte OSH uden at vide, hvem der stod for det. Nu vi har fundet ud af, at vi også har "forsvaret" til fælles, har han sendt denne dejlige hilsen til os allesammen:

“Når man er udsendt under fremmede himmelstrøg - og ofte meget langt væk fra Danmark - er det tankerne hjemmefra, der er særligt værdsatte. Og derfor gør OSH en stor forskel! I gør det nemlig muligt - og det på en særdeles og prisværdig kreativ vis - at kunne sende en hilsen hjem til vores pårørende i Danmark. Stor tak for jeres indsats - den er særdeles værdsat!" God jul og godt nytår, Eric L. B., senest udsendt til MINUSMA-missionen i Mali, 2019-2020.


Jeg fik hans hilsen for et par dage siden og var bare helt sikker på, at den skulle komme i indlægget i dag. TAK for de pæne ord Eric, Mali var dengang den mission vi sendte til, der lå allerlængst væk og tænk at vi så faktisk bor 5 minutter i bil fra hinanden uden at vide det. Jeg ved, at alle de frivillige bliver rigtig glade for din hilsen.

---ooo---

Nu er det dagen - JULEAFTEN - og mit kort viser granguirlander, bjældeklang og selveste julemanden i selskab med Rudolf. Så er der da vist dømt julestemning for alle pengene, ikke? 😍

Vi håber I får en hyggelig og dejlig juleferie allesammen, på nuværende tidspunkt har jeg slet ikke tal på hvor mange vatpinde jeg har lagt næse til i december, men i år vil vi bare se nogle mennesker, venner og familie, så vi gør nøjagtigt hvad der skal gøres for at det kan lykkes. 


Kortet her er en blanding af My Favourite Things julesæt "Jingle all the way", guirlande og sløjfe fra Lawn Fawn og julesæk fra Gummiapan. Bjælderne er så vidt jeg husker en ældre die fra MFT.

Hvad mon Pia har til os denne gang?

Nu er det Juuuuuuul :)

I dagens anledning præsentere jeg den klassiske røde julestjerne. Dette er et stempelsæt fra Mama Elephant kaldet FS Poinsettia.


Jeg har farvelagt med Polychromos farveblyanter. Farveblyanter fungerer efter min mening rigtig godt på Kraft og Kvist karton. 


WAUW Pia hvor er det et smukt kort og en flot farvelægning på kraftkarton.

Cecilie har også et fint kort til os, men det egner sig bedre til om nogle dage, så det kommer i et senere indlæg.

I ønskes alle en dejlig juleaften og håber I får nydt jeres juledage til fulde.

Som tidligere nævnt, er der stadig den 4. lodtrækning af den 4. gavekort fra Hobbyboden, men den venter vi med til 30.12. så der stadig er noget at glæde sig til. Der kommer indlæg igen 27.12. så der bliver ved med at være noget at kommentere på - også selvom vi alle JULER i et par dage 😍💟