tirsdag den 30. april 2013

tirsdagsTAK og kort fra 3Lkonkurrencen med fotohjørner

De indkomne kort til OSH i forbindelse med den konkurrence som Iben (tidl. Multiscrap) lavede. Der blev afleveret 13 kort og det var Heidi (Sivsko) der vandt en stor, lækker pose med forskellige limprodukter. =0)

TAK til dig Iben for at tænke på OSH (fantastisk at dejlige ting kan ske selvom jeg ikke selv er tilstede =0) )
og tak til de af jer der står for de kreative kort med fotohjørner - jeg skriver gerne navn under jeres kort hvis jeg finder ud af hvem der har lavet hvilke. 

Fint kort med lille bysilhouet og OSH tekst stempel . 3L fotohjørner brugt som pile og sol med bling.
Sød lille dreng med vandmelon sat på med fotohjørner

OVENFOR SES VINDERKORTET fra Heidi (Sivsko)
Polaroid fotoramme sat med fotohjørner og lille sødt stempel og frø (gætter på Mette H. men kan tage fejl)
Sødt baggrundspapir med pile og hjerter og Tænker på dig stempel - hvide fotohjørner i lag som  kant under mønsterstrimmel. 
Tekststempel, washitape, sommerfuglestempel og fotohjørner i hvepsestriber
Igen et gæt - men måske er de Mio der har lavet dette med stempler, snor og hvide fotohjørnepile.
Guld og sølv fotohjørner danner et fint mønster på dette Love kort.  
Måske 2 kort fra samme person ??
Her hvid stjerne bag knap med tapestrimler og fin kortfacon.
Der er lidt dimension så jeg tror der både er brugt sorte og hvide fotohjørner i disse.
Sorte fotohjørner brugt som pile og fint lille stempel med rå sløjfe og kraftkarton.
Posted by Picasa

TAK for bidragene og alle kommentarerne i april - Vi trækker lod og meddeler vinderen i weekendens indlæg.

fredag den 26. april 2013

Weekend WAUW snart månedsskifte og kort fra Annette

Så er det allerede weekend igen og her er lidt fine kort fra Annette (aka):


Dette papir er meget april-agtigt ikke  - med blanding af sol og regnbyger - men som man jo siger
 "April showers brings May flowers"

Og fra samme serie - et kram - og hvem vil ikke gerne modtage sådan et. 
Et sødt og piget Bare fordi kort med en sød lille pige og hendes dukke.

Her har Annette brugt noget af det fine papir Panduro donerede sidste år og tilføjet en stemplet tekst og et farvelagt motiv. Det ser rigtig godt ud. 
Såvidt jeg husker er dette en variant af et Cecilie fif - og så er  Annette så heldig at have et fint stempel  med en tekst i sommerfugle-flugt.
Igen Panduro papiret - her punchet fint nederst så der  er plads til en tekst og  med et fint hjerte med blomst ovenpå.
Mere april regn tænker man på når man ser dette kort. Mener at kunne huske at Annette skrev det var et gratis digi-stempel (både tekst og motiv). Sødt er det og smart lille detalje med en gang mønstertape sat om hjørnet på den måde. 
TAK for kortene Annette og jeg kunne straks se der var en portion fra dig igen i kassen fra SAM. Dem glæder jeg mig til at se nærmere på.

GOD weekend alle der læser med her og nu er det snart sidste chance at få kommenteret i april måned og være med i lodtrækningen om et af de lækre OSH/Hobbyboden tekststempler.

tirsdag den 23. april 2013

TirsdagsTAK - 1.121 TAK helt nøjagtigt

Endnu et kort med OSH stemplerne for at sige TAK til en masse...
Her hvor der kun er en måneds tid til OSH fylder 3 år er det FANTASTISK at få besked om at Fifty i godt selskab af Margit og Mette H klarede en tur hjem til SAM helt uden mig og kom retur med

1.121 kort fra alle I fantastiske OSH støtter

og en MASSE søde sms og FB hilsner til mig som for en gangs skyld ikke var med til SAM og bestemt savnede det og jer allesammen.  =0)

I dag får I kun lige dette ene kort jeg har lavet med de fine stempler fra Gitte som vi  har som præmie i kommentarkonkurrencen i denne måned. Det tager nemlig lige lidt tid før jeg får kassen hentet og fotograferet kort derfra.

lørdag den 20. april 2013

Fine flagtekster fra Sarah til OSH =0) og endnu et OSH stempelkort

Her hos OSH bliver vi tit glade, både når vi modtager fine kort fra alle jer der hjælper til, når vi hører fra nogen derude der er glade for det OSH gør OG når der helt uventet kommer en hilsen med "noget" til glæde for OSH - som her hvor Sarah har lavet fine vimpler der er lige til at printe og bruge. Og bare rolig - det er en gratis font man gerne må mangfoldiggøre - noget vi ser meget alvorligt på da vi så nødig vil støde ind i noget Copyright problematik med fonte eller fotos.

1000 tak søde Sarah - og til jer andre - værsgod:




og her et nyt kort med en af de fine OSH tekster.

Teksten Tænker på dig kan også lige følge en buet kant - jeg er blevet helt vild med de stempler!
Den embossede og punchede lækre kant er en ny Spellbinder die jeg faldt over hos Fru  Hansens hobby.

søndag den 14. april 2013

14-dagesfiffet #31 og det er IKKE en Aprilsnar...


Så har Cecilie endnu et skønt fif klar og jeg vælger at udgive det så I der måske har overstået al påsketam-tam har noget nyt at kigge på mens jeg og påskeharen holder fest her i huset 2. Påskedag. =0)

Så må vi på igen med et nyt fif, og denne gang vil jeg præsentere en idé som trækker scrapbooking / Project Life med ind i OSH-sfæren. Jeg laver selv Project Life (og elsker det), og jeg har efterhånden samlet ganske mange digitale journaling spots og citatkort sammen. Da jeg havde printet et sådant citatkort ud men ikke brugt det alligevel, fik jeg den idé at sætte det på et kort i stedet - og så blev dette fif født. Jeg har brugt en freebie fra Miss Tiina, som har mange andre super lækre gratis journaling spots, som vi er velkomne til at bruge i OSH-sammenhæng. Hvis du ikke er til det digitale element, kan du jo altid stemple noget og bruge i stedet for.


Du skal bruge:
- kortbase (min er 14*10,5cm)
- mønstret papir (13,5*10 cm)
- doily / kageserviet
- bånd
- journaling spot / filler / stemplet motiv


Start med at lim det mønstrede papir midt på kortbasen.



Bind nu bånd omkring kortet, og så sløjfen tæt på toppen af det mønstrede papir.


Lim nu doilyen på kortet lige under sløjfen.


Monter journaling spot / filler / stemplet motiv på 3d-puder og derefter midt på doilyen.


Og så er kortet færdigt. Med alle de digitale muligheder, der findes, kan dette kort varieres i det uendelige efter tema mm. Så sæt i gang!

Og her vores fine Mr. Linky med billeder - hvem kommer først denne gang?? :

fredag den 12. april 2013

Weekend Wauw - endnu en OSH stempel kortide, en hilsen og kort fra Pia K.

Allerførst denne dejlige hilsen fra en af "gutterne" derude (kommet til OSH's FB side - men her her den til jer der evt. ikke har set den):
 
"Jeg vil bare lige sige tak for jeres fantastiske indsats... Jeg har benyttet mig af jeres skønne kort lige siden jeg var i Libanon som kompagnichef, og opfordret mine soldater til det, og under mine kortere ture til Afghanistan.. Jeres kort er ikke bare gratis postkort, men en fantastisk indsats og påskønnelse af vores indsats, samt noget helt specielt på steder hvor man ellers ikke kan få den slags postkort på dansk til at sende hjem til sine kære... Tak for støtten, den er højt værdsat."

Hans tekst gør mig ENDNU mere glad for at vi nu har vores egne danske stempeltekster!!

Jeg kan da slet ikke lægge de nye stempler fra mig - så her er et grønt kort med en SU embossing folder på kraftkarton og et lille stykke transportmiddel karton fra Panduro nederst. "Hils fra mig Derhjemme" - skøn tekst ikke?? er sat på en halv Spellbinder og stukket ned bag et fint camouflagebånd jeg havde på lager - en lille snør med en charm med kuvert og hjerte og så havde Jean foræret mig en håndfuld små papirflyvere - den passede da fint i øverste hjørne. Dem sætter jeg lige en produktion i gang af!



Og resten af kortene i dagens indlæg er fra en af OSH's ret nye støtter. Pia K. fra Fredensborg - som er sød at sende os en blanding af kort hun specielt laver til OSH og de kort hun laver til diverse udfordringer og ikke lige selv har noget at bruge til - TAK for det Pia!!

Jeg valgte dette kort som det første - fordi vi næsten lige  har fået en drys  af KÆMPE snefnug her så rart at vide at "Spring is here" og fint kort med sommerfugle - mønsterpapir og lag på lag.


Rent CAS med stempling og bling og masser at "white space" .  Sådan et kort virker kun når det er  knivskarpt i stempelaftryk og KRIDHVIDT der hvor det skal være hvidt - og det er dette.  =0)

Endnu et - og som ide kunne striben i siden også have været et velplaceret stykke washi tape eller en mønsterrest.

Sødt og sart kort med en sløjfe jeg har læst Pia er rigtig glad for og den er bestemt også fin.
og nedenfor et zoom så I kan se den smarte lille detalje med de små prikker der bliver fremhævet med
Diamond glaze og det scorede mønster.

Et stykke mønsterpapir med paisley mønster og blomster er skåret i 5 strimler og sat sammen igen med et lille mellemrum hvor kontrastfarven virker rigtig godt.

Og med fint Thinking of you banner 

Endnu et forårskort - dejligt....
Og som det sidste i denne omgang et kort med kameraer og små firkanter der minder om en filmstrimmel.

Tak til dig Pia og rigtig god weekend til jer allesammen - husk kommentarerne - for der er jo et lækkert sæt OSH stempler på højkant her i april måned - og kommer der rigtig mange kommentarer kan det være Fifty dykker ned i præmiekassen og ser om han kan bidrage med en ekstra præmie.  =0)

tirsdag den 9. april 2013

TirsdagsTAK og et Fifty-kort med de nye stempler

Fifty fik lov til at vælge motiv på det næste kort vi lavede med de nye stempler og han valgte dette.
Derudover har vi brugt en lille rest bånd med hjerter, hvid, brun og rosa karton, MS kantbort,
embossingfolder med hjerter og 3 små perlemorshjerter.

Og efter en LANG vintersøvn er linselusen Fifty back in business - her som kortholder.
 Og hvad er det nu for en buet tekst - tænker du måske - jamen så smart er den lille smalle "du holder mit hjerte varmt" tekst - jeg satte den bare på min stempelklods i en halvbue og den blev fint siddende.
Der er ingen samling bag brun kant og hjertebåndet - jeg har kun embosset 3 rækker hjerter og så kørt den retur igen i min BigShot. Og skulle man ramme lidt forkert så der kommer starten af række 4 med ses det jo netop ikke med kant og bånd ovenpå. =0)

Spellbinder die passede lige præcis til denne tekst når den bliver sat i en bue på stempelklodsen - SMART IKKE??
UHA den tekst kommer jeg da til at gå helt agurk med - har allerede en ide mere.  =0)

Og her er flere kort - fra Love2scraps OSH kortaften i marts - Stine66, Mie, Rikke, Bettina H, Mette H. Lisbeth Z, Jean, Lisbet H kan jeg umiddelbart genkende rundt om bordet - var der flere med så giv besked så retter jeg selvfølgelig og TAK for de 350 fine kort.

Tak for lån af foto til Mette H - da jeg ikke selv var tilstede:


I dag mener jeg det er kort fra Stine66 jeg viser:

Fin ide med halv die med teksten på.

Hvem kan ønske sig mere end dette???

Svalehaler og stempelmotiv med tekst og alt fint sværtet.

Fin tekst mange kunne lære noget af !!!

Så er vi i de rosa og feminine mønsterark her med et håndrevet hjerte.

Og til sidst et sødt kort til en kæreste eller ægtefælle - romantisk uden at gå i lyserødt selvsving.

TAK til Stinne og Mie der fik ideen til denne aften - til alle jer der deltog
og til Pia og Love2scrap der lagde hus til.



fredag den 5. april 2013

Weekend WAUW - bl.a. med kagekort

1000 tak for alle de søde kommentarer om OSH-stemplerne - dejligt at høre at Gittes ide og økonomiske satsning er faldet i god jord rundt i landet.  =0) De af jer der er på FB har måske allerede i går set det kort jeg har lavet med en af teksterne - men her er det også her på bloggen.

I dag har jeg brugt teksten "Tænker på dig" - den er jo fin til mange slags hilsner. Den søde lille mus er fra mit "lille" lager af stempler og rimelig hurtig at farvelægge. Og så har jeg selvfølgelig brugt et af Cecilies fine OSH-fif til dette kort:

Jeg havde lige rester nok af det lækre forårsblomsterark til kortet og en halvcirkel på bagsiden så det også er pænt deromme. Mit glasbord antog på mystisk vis samme farve som den grønnekarton - men selve kortets kant går kun til den grønne MS bort. 
 Og resten af dagens kort er fra Annette (aka) der bl.a. har leget med tape:

3 strimler (kan være tape eller restepapir) et lille stempel og en gul blomst med knap og sløjfepynt. Enkelt men fint.

Det søde stempel har jeg også et sted - og se lige det søde Strawberry field tape (nu nynner ja da nok den sang resten af dagen).

Fin die med embosset stempelaftryk og lidt punchede blomster. Lag på lag er altid en lækker løsning.

Her er der igen gang i taperullen - og målebåndstapen grounder de to cykler fint. Annette har også leget med en stjerne maske - fin detalje.

Modellen fra før med strimlerne - men her er det solen der stiger op med rulleøjne med øjenvipper - det kan man da kun blive i godt humør af.

Fin løsning på det svære prikkede papir fra Panduro !

Samme die i mindre størrelse bag denne sommerfugl og med lidt restestrimler som baggrund.


Så er der kagekort - både i lyseblå og lyserød udgave - til en hilsen sammen med en af de hjemmebagte kager de pårørende kan bestille hos KFUM til deres soldat - og jeg kan se på KFUM bloggen at de bager RIGTIG mange kager så dejligt at få nogen kagekort med i hver sending.

Igen lag på lag med noget af de fine papir fra Panduro og med en sød lille stemplet og pyntet cupcake øverst.

Endnu et sæt fine cupcakes med små vimpler i og en fin mønsterkant med bånd, brad og blomst. En STENSIKKER kombination i min kortverden er noget lag på lag, noget blødt og noget hårdt.

Tror det er samme papirserie og her er der så et fint lille kagebånd som pynt. 
Kassen fra Annette som kom hjem fra Convention indeholder endnu flere fine kort - men I kan jo ikke sidde her ved PC'en hele dagen - så dem får I en anden gang - 1000 TAK for kortene Annette.  =0)

RIGTIG god weekend til jer alle her fra HQ - jeg glæder mig til at lege med de nye OSH stempler så jeg kan vise jer endnu flere kortideer med dem. Fifty er ved at komme sig ovenpå alle de påskeæg han har spist og er nok også snart klar med lidt sjove ideer igen. =0)