Viser opslag med etiketten tirsdagsTAK. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tirsdagsTAK. Vis alle opslag

tirsdag den 21. oktober 2014

TirsdagsTAK med julekort - denne gang "made in Germany"

Som nævnt på Facebook har mange været flittige med julekortene og der er kommet pakker og kuverter dagligt de sidste uger inden deadline. 1.000 tak for det. I dag viser jeg lidt af de mange kort der kom fra dygtige Cecilie i Bonn. Hun havde stadigt et lager af det julepapir OSH fik foræret af Panduro's direktør forrige år og havde fundet på helt nye ideer med det. Papiret havde sjove julemotiver og var med henholdsvis blå eller beige baggrund med snevejr. Cecilie havde besluttet sig for at bruge så meget som muligt af hvert 30x30 ark. Så her er det stykkerne med mest baggrund på, der er benyttet:
2 nuttede snemænd med rød/hvide halstørklæder - en flot stemplet juletekst og en lille fin rød bort med scallops og uller. 
Her den beige baggrund - med en fin mistelten og et banner med Glædelig jul - et af de lækre stempler fra Brandt-Lassen design - de er bare SÅ fine og nærmest uundværlige.
Rød fin top med tekst og bort og et punchet snefnug med lille hjerte og bling. Sødt ikke???
Samme ide - men her den del af papiret der stod GOD JUL på.
Her er det andre papirer - men samme lille snemand der er "walking in a winter wonderland"
Toppen embosset med snefnug - julebanner af små julerester og snefnug.
Rødt, hvidt, kraftbånd og grønt mønstret inkl. små kristtjørn blade og bær. Igen stempeltekst fra Brandt- Lassen design.
TAK for de lækre julekort til dig Cecilie - du er jo en af OSH's faste støtter og gode venner og det er jeg superglad og taknemmelig for. =0)

Det var hvad der var at vise i dag - husk at kommentere - både fordi det er hyggeligt og fordi I jo kan vinde en fin præmie.  =0)  God ny uge - vi vender tilbage senere på ugen.

tirsdag den 1. juli 2014

TirsdagsTAK Ettenna kort af den fine og maskuline slags.

Ettenna (også kaldet Annette) har afleveret disse fine kort:

Kork tandhjul gør dette kort fint maskulint. 

Endnu et herrekort med stjerner, lækre striber og et vintage billede. 

En sort TH bil med detaljer i kork sender en kærlig hilsen hjem.
Og sidst men ikke mindst nogle fine jakkesætskort.
Tak for de lækre kort til dig Annette og god juli måned til jer allesammen her på den første juli dag.

tirsdag den 11. marts 2014

TirsdagsTAK - OSH kassen er retur fra sin tur til Convention og 2 vindere!Og

I aftes kørte jeg til Helsinge og hentede OSH kassen og så fik vi travlt med at tælle for at kunne give jer et resultat.

Der var i alt 434 fine kort 384 som Fifty og jeg glæder os til at sende afsted nu og 50 julekort til lageret.

1000 tak til Lise, Annette (aka), Bente K, Lisette (Lam), Lisbet M og Elsebeth R. Sidstnævnte er vist et helt nyt navn i OSH kredsen - DEJLIGT!!

Det var mørkt da vi var hjemme igen - så det bliver i weekenden vi får dem fotograferet. Men her er nogle kort fra kameraets lager - fra Gitte Y:

En nuttet kærlig hilsen - med skovens dyr og et sødt lille egern. 
Sjove kort i pink og lyseblå - et stykke washi tape et stempelmotiv der er farvelagt, et tekststempel og en lille bort af hjerter. 
Kraftkarton med en stemplet hilsen og en fin grøn swirl med blomst og tag.

zoom af de fine, tynde linjer - denne blomst er skåret på en silhouette.
Og her kortet i sin helhed - igen washi tape i kanten :

Et fint rødt Love og miss you er stemplet på nederst.

Ret ofte ser man valmuer i dies og stempler fra USA og England. Jeg har fået fortalt, at det skyldes, at den prydede jorden på de slagmarker der var efter 1. verdenskrig rundt om i Europa. Valmuer spirer og springer nemlig kun ud i jord der er blevet rumsteret rundt med og det var der jo netop på en slagmark. At RØDE valmuer dækkede jorden hvor der havde været krig blev et symbol og hvert år 11. november kan man købe papir valmuer til at bære i knaphullet og der lægges valmuekranse med papirvalmuer på mindesmærker bl.a. i England, Belgien og Frankrig.
Til lykke til vinderne - vi trak først lod blandt februar kommentarerne og det blev denne kommentar:
Hvor er de flotte, og så så forskellige. Rigtig fin beskæring på det ballonkort. Det må jeg huske, for ganske automatisk tænker jeg altid symmetri og lige linjer når jeg laver noget, og det er jo slet ikke den eneste løsning, ser jeg nu. på Weekend WAUW - denne gang med LOVE kort     fra Heidi Lykke

Og så blandt kommentarerne og de fifkort der var lavet i weekenden  - her vandt  en kommentar fra Mette Hyldig.

Til lykke til de to vindere - da det jo var en lille Fifty-overraskelse man kunne vinde - viser vi først præmien, når vinderen har modtaget den.

HUSK at det er et FINT OWH-stempelsæt fra HERO Arts - sat på højkant af vores gode ven Gitte fra Hobbyboden vi udlodder her i marts måned. 

UHA - det gad jeg godt selv vinde - nåh nej det kan jeg jo ikke  =0). 





tirsdag den 18. februar 2014

TirsdagsTAK - både til jer fra mig og fra et hold soldater LANGT hjemmefra.


Det arbejde vi allesammen gør er værdsat - og det skynder jeg mig altid at fortælle jer, når jeg hører om det.
I går aftes tikkede en mail ind fra Syd Sudan - og her kan I se hvad der stod:

Her på OSH's opslagstavle kan du læse denne dejlige hilsen fra den udsendte enhed i Syd Sudan. Det er en lille enhed der næsten lige er kommet derud, så jeg prøvede at sende en lille pakke for at overraske dem. Håber I kan lide den nye opslagstavle. Jeg skal lige gennemskue hvordan det nemmest kan gøres - så renskriver jeg de mange hilsner gennem årene til et lille slideshow her på bloggen og de nye hilsner kommer på bloggen på denne måde.  =0)
Og her kommer en portion kort fra Fifty's gode veninde Aase S. der altid sender fine kort  - lidt ekstra kuverter og en skilling (af dem der ikke klirrer) til Fiftys sparegris.  1000 tak Aase.  =0)

Sødt LOVE kort med fine sarte farver og fine rosenbilleder.

Tænker på dig - med hjerte i samme karton som baggrunden og fine blomster med bling i midten.

Næsten samme model - men her med kvadrat indsat med tekst.

Så er der dømt hjerter - både i embossing, mønsterpapir og filt. SØDT...

Det hjertekarton har jeg også - men se lige de lækre satinhjerter sat på en rolig ensfarvet baggrund og forsynet med lidt bling - sikke en lækker række pynt.

To søde børn og en sød lille hund venter måske på far ??

Sidste kort er også et LOVE kort med røde roser .
Aase sendte også en håndfuld af sine fine børnekort bl.a. med Pixibøger på - dem får I at se en anden dag.

God ny uge - og husk jeg har en lille ekstrapræmie til når måneden er gået - så læg endelig stadig kommentarer.

tirsdag den 7. januar 2014

1. Tirsdag i 2014 - TirsdagsTAK

Tak for de mange kommentarer - ja det er en FIN præmie her i januar takket være Scrap-n-Dream og HUSK der trækkes allerede lod den 15. januar denne gang.

Som annonceret er det Rysses kort, bl.a. Valentinekort vi kigger på i dag - hun har haft gang i sin "Sille" og de er så fine:

Der behøver ikke mange ord på sådan et kort, vel?

Be mine - sådan en fin luftballon er svær at overse når den lander i ens postkasse. =0)

Jeg har før set god bedringskort med plastre, men ligefrem soldaterplastre  - det er nyt!!

Til lykke kort med knivskarp embossing og bling i blomsternes midte
og herunder samme i en mere maskulin udgave med tandhjul.

Endnu et til lykke kort - her med en engel.
Ternet papir og stjerner plus blåt og grønt - lige et drengekort efter min smag.
Tak til dig Rysse for de fine kort - og rigtig god uge til alle der læser med.

tirsdag den 19. november 2013

TirsdagsTAK - i dag lidt julekort fra Lisbeth M. (Mettes mor)

Dagens kortleverandør af julekort der sikkert er blevet taget i brug allerede har et helt specielt forhold til Camp Bastion for hendes datter Mette var dernede flere gange - og ALDRIG har vi haft så god kontakt som vi havde mens Mette og Lene var Kuf-mødre.  =0)

Det er et lille hurtigt indlæg i dag - for Fifty og jeg har jo travlt med at planlægge vores SAM tur i weekenden. Så hastigt videre til Lisbeth's fine julekort:

Fin tag med stemplet tekst og baggrundsmønster - ligner et af de lækre stempler fra Picturing the World. Tilsat en rød/hvid snor som bare siger JUL og et stykke grønt kartonbånd som har fået julestjerner embosset. Fint lille kort!

Her går selve kartonen en del af arbejdet - men det røde Sizzix hjerte og den lille tekst-firkant fuldender kortet. 

Rød grøn og hvid - så er det altid julet og her med et juletræ i en embosset cirkel og en sløjfe er alt som det skal være.

Lag på lag - jeg elsker det - giver både kortet en god styrke og et fint look. Og se lige her en god måde at bruge et negativ på - lidt runde hjørner - lidt bling og en sløjfe.

Smukke lilla nuancer, med fine, hvide stemplede snefnug på prikket baggrund og med et lille stykke hvidt der er embosset med prikker i stedet for et bånd - FINT ikke??

Og Fifty - jamen han er da HELT klar og har tømt sin sparegris for at købe juleslik til sin lille kuffert og de børn (i alle aldre) der plejer at komme forbi for at sige HEJ til ham. 
Vi glæder os rigtig meget til weekendens sjov og ballade og shoppefristelser og til at se og gense en masse skønne mennesker. Måske når vi et lille indlæg derfra - men vi lover ikke noget - for det kan være vi slet ikke når det. =0)

tirsdag den 5. november 2013

TirsdagsTAK - Julekort fra Lise i Vejle

Allerførst TAK for de mange søde kommentarer - dejligt at I både kan bruge OSH til inspiration og ren hygge. =0)

Som ringe i vande har OSH bredt sig via dejlige scrappere og kortmagere og dagens producent Lise er ingen undtagelse - for hun er en af Annette (aka's) venner og på den måde kommet ind i OSH  =0).

Jeg fik en stor fin kasse med både julekort og andre kort fra hende via Convention - her er et udvalg af hendes julekort:

Kort med det donerede Panduropapir og tilføjet lidt bånd, chipboard og et fint perlespænde.

Sødt julekort med noder og julefugle.

Endnu et stykke at Panduroarkene - her med snefnug og MS bort - og HALLO - se lige den hjort.

Sørme om ikke den er skåret ud af bark!!  Ser det ikke godt ud ???.

Hele familien honningkage er på vej til julebal. =0)

Endnu et stykke Panduro papir, hvor nisserne får sig en svingtur i klokkerne  =0)

Washi tape - kristtjørn - springende Rudolf'er på fint papir med sarte kristtjørn.

Samme baggrundspapir og Washitape - men her med juletræer og matchende tekst.

Vinterkort med fine blanke, hvide kunstløberskøjter.
TAK for de fine kort Lise, og især for at de var forsynet med OSH label, kuvert og skrivefelt hvor det var nødvendigt. Det er en KÆMPE hjælp.

God uge allesammen  - vi vender tilbage i weekenden.

tirsdag den 29. oktober 2013

TirsdagsTAK - tilbage til julekortene og en hilsen fra Camp Bastion

Her sidder Fifty og jeg og forbereder jeres tirsdagsindlæg og håber huset holder. Hold da op hvor det blæser - og vi skulle jo nødig sende OSH kort som luftpost på den måde, vel?

ALLERFØRST en lille hilsen fra Camp Bastion - jeg kunne se det var nye folk derude igen - så jeg skrev en besked om at vi havde afsendt kasserne med julekort og sendte billedet af Fifty og kasserne og her er det hyggelig svar der kom retur til os allesammen:

Tusind tak for alle julekortene - dem vil vi virkelig se frem til at modtage!!!
- Nogle soldater har allerede spurgt til dem:) (da det tager min. 21 dage før et kort kommer til DK, pga. nogle toldregler)
 
Tusind tak for jeres store arbejde med at lave dem!
 
Mange søde og glade hilsner her fra Kuffen i Camp Bastion
Judy og Selma

Og her kan I se hvordan Judy og Selma ser ud :

I køkkenet med Forsvarsminister Nicolai Wammen
Og så er det søde og fine julekort fra Heidi (Sivsko) jeg kan vise i dag:

En sød Magnolia pige med fletninger og et stykke lametta. Fine blomster - julepapirer og en god og festlig MS krøllebort.

Og næsten samme kort men med en lille Nissepige

Og selvfølgelig bliver der et restekort - her med snefnug.

Hvide juletekster stemplet på et rødt kort - og tre små felter med plads til honningkager, julestjerne og julekugle.

Sådan en pose plastsnefnug man engang dryssede på bordene til julefester har jeg da også et sted - GOD ide Heidi.

Samme papir  - her som delt kort der åbner ved MS borten og med fin julesløjfe. 
Samme krøllebort fra MS med julestjerne, rundt stempel og søde små julede bamser.
Er han ikke sød - og der kan stemples valgfrit i hans lille skilt.

Og disse to - som jeg simpelthen har fået lagt i en forkert bunke da jeg fotograferede - Så hvis det er DINE - så sig til - så jeg kan skrive det her....

Julelys med lidt granpynt og stemplet tekst.
Enebærkvist og den søde "kork-Bambi" ønsker Merry Christmas.
1000 tak for de mange fine julekort til dig Heidi (Sivsko) og til ? og god uge til jer allesammen.