fredag den 31. marts 2023

Marts måned lakker mod enden så her et sidste indlæg inden vi trækker lod i aften.

Onsdag havde Pia L. og jeg sat tid af til en hyggedag der naturligvis også indeholdt lidt kort-
pilleri og kreativt input. Det var superhyggeligt og selvom vi ikke lige var i "live" humør er 
der her et par fotos af noget af det vi lavede. Derudover blev de sidste kort fra Convention set
igennem, tjekket, fotograferet og sorteret. Det der enten ikke kan kategoriseres som kort eller
som var i nogle formater, vi ikke kan bruge bliver, som så ofte nævnt sorteret fra til et andet formål
eller forsøgt ændret, så de kan bruges. Det fotograferer vi ikke normalt, men da en del af tiden gik
med netop dette, viser vi lige et enkelt kort, der med få midler nu kan komme videre. Men PLEASE
der var et par poser, der bar præg af lidt for meget præg af "gamle kort jeg ikke har kunnet sælge i årevis", dem har vi hverken brug for eller plads til. 😲


Disse to søde mus i deres ostehus trængte lige til en tekst, og med de bekymrede øjne
og ledige huller, blev det et stemplet "Savner dig" som er fra det OSH egnede sæt
Hobbyboden i sin tid satte i produktion. Det oprindelig kort er fra Sofie H.



Da Pia var færdig med sin omgang Convention kort kastede hun sig over
en ny og uafprøvet lækker stencil. Det blev der dette lækre
blomsterkort ud af. 

Resten af dagens kort er fra en pose fra Hanne Gissel Gross og tak for dem:



Der var LOVE kort imellem, blandt andet dette fine lag på lag kort.



Til lykke kort - her i en sart og fin udgave med små tags. 



Dette nuttede kort giver et kram fra en sød hare/kanin og passer perfekt
til dette "det er snart påske" indlæg. Tjek lige det søde cluster med blomst,
sløjfe og lille hjerte. 



Og til sidst dette kort med en tekst taget lige ud af en af fortidens poesibøger.
Her fint matchet med mønsterpapir der lige passer til.

Inden vi slutter dette indlæg af, kommer her lige en VIGTIG besked.  OSH går en monster travlt april i møde og tillader os også at fokusere på venner og familie, hygge, fester, påske osv. Så vi modtager ikke pakker før efter 24. april.  Vi skal nemlig bruge så mange rum i vores hus som muligt til beboelse og ikke alle kan som os kante sig rundt mellem papkasser osv så derfor denne midlertidige PAUSE. Der kommer dog stadig indlæg som der plejer - bare rolig. Men de fysiske rammer holder lige lukket i nævnte periode.

Glæder os til at tjekke kommentarer i aften efter 21.30 og pøj pøj i lodtrækningen om Simple and Basic's spændende præmie. 


fredag den 24. marts 2023

Julekort #3 hos OSH

Denne gang har Pia lige måttet uddelegere sit julekort - "That's what friends are for....", så sørme om vi ikke har hul igennem til Tina Mathiesen i Paris... der sender dette fine julekort fra "Byernes by", hvor hun desværre kan berette, at renovationsfolkene strejker i protest mod den nye lov om pensionsalder og det klæder jo ikke en storbys gader.... 😕

Hej med dig Tina - må vi se hvad du har til os?


Jamen selvfølgelig - her kommer først et foto af de materialer der har været i brug.

Den lille søde nisse hedder “A Gnome Winter” og er fra Picket Fence Studios. Jeg har været så heldig at vinde ham i en giveaway, men enhver anden nisse kan sagtens bruges i stedet. Han er stemplet med embossing sværte og embosset med hvidt embossingpulver. Derefter er han farvelagt med Zig tuscherne og skåret ud med den tilhørende die.

Jeg har i sin tid købt en af de billige blokke, man bl.a kunne købe hos Fætter BR og nu skulle der tages hul på den. Det røde papir med hvid juletekst virkede oplagt at bruge - dog syntes jeg, der “forgik meget” med de forskellige skrifttyper og min nisse forsvandt helt i mængden. Derfor måtte jeg have noget hvidt karton under ham, så udtrykket blev mere roligt. Først havde jeg valgt en almindelig rektangel, men så forsvandt der alt for meget af teksten bag. Derfor faldt valgte på mit Harlekin basis sæt fra Gittes Eget Design. På den måde fik nissen en baggrund, men teksten bag forblev synlig.Mit valg af en tekst die faldt på God Jul fra Gummiapan. Den var tilpas “buttet” i stregerne, så den skilte sig ud fra baggrunden. Tilsidst pyntede jeg med glasklare pailetter for at tilføje lidt bling til kortet.

Her er resultatet - HO HO HO :


Hej Tina, tak for den fine forklaring og det nuttede kort. God ide med at stemple ham med Versamark, så de fine mønstre i huen blev hvide og superhyggeligt. at du sådan kunne være vikar 😊. 

Så er det Gitte Y¨s tur, hvad byder du på Gitte?

Jamen - eg kunne ikke stå for de charmerende snemænd fra Tim Holtz og måtte bare eje dem.
Deres lange arme og lange gulerodsnæse gør dem lidt "goofy" at se på.



Juletræ og pakker er en del af sættet med Thinlits fra Tim H.

Tim Holtz har været så smart, at man kan standse dem ud, så de enten vender til højre eller venstre, alt efter hvad der nu passer en bedst. 

Baggrunden er først stemplet med Versamark og et stempel fra Lavinia. Derefter embosset med hvid. Så har jeg sværtet med Distress Oxide "Ice spruce". Snemændenes huer m.v. er standset ud i hvidt karton og derefter farvelagt med Copic tuscher.

Så har vi både haft en fin Snowgnome og 1 snemandspar m/k - så hvad slutter du af med Charlie??

Hej - Ja jeg får da nærmest præstationsangst nu. 😄 Men når nøden er størst er Fifty nærmest og han trak i sin nissehue og tilbød at sidde model til mit kort, hvis betalingen var en dejlig kop kakao med flødeskum, chokokrymmel og mini marshmallows. 🐻 Så her er mit bidrag:



Lidt mange diesæt i brug, og så mangler jeg endda at vise nissehuen, som er fra Marianne designs julemusetøj. Men ellers min fine nye bamse fra Studio light, kruset fra NHH design, flødeskumstop, pebermyntebolsjestænger og marshmallows fra My Favorite Things dies. De små stemplede ansigter er fra et tilfældigt Lawn fawn sæt, de er med i rigtig mange sæt. Papiret er fra en juleblog købt hos Fru Hansens hobby.


En sød lille julehilsen fra en sød lille bjørn. Skål Fifty !

Jeg havde samme bekymring om ro på kortet med det meget festlige baggrundspapir og valgte derfor at "spare på mønsterarket" og derfor kun dekorere den ene halvdel. Jeg har ikke Gittes fine trekanter, men det kunne skæremaskinen heldigvis fikse ud fra en af hendes rektangel dies. 

Det var vores 3 udgaver af et marts julekort. Tak for den pæne portion julekort vi allerede fik med hjem fra Convention. De kom direkte i julelagerkassen, så nu er den ikke larmende tom længere, husk vi gerne tager imod dem hele året, fordi vi pludselig står og skal sende dem ud - længe før de fleste af os tænker på jul - bortset fra os tosser der laver dem hele året og vi bliver vist flere og flere, så det er bare dejligt. 😍

søndag den 19. marts 2023

God søndag. Vi har igen i dag planer om at få kigget videre på kassen fra Convention.

Da vi sendte kort afsted sidst sørgede vi for, at alt vi havde af konfirmationskort og studenter- og eksamenskort kom afsted. Derfor er det dejligt, at der nu triller poser og kasser ind med lige præcis
den slags kort, så vi er klar igen til næste gang, det er aktuelt at sende dem ud.

Jeg tænkte I måske ville være en "flue på væggen" så her er hvad der sker her i HQ, når vi modtager en kasse fra en messe eller med posten. Så er der 8 basistrin der går i gang:

Først udpakning, gennemsyn, fotoshoot af udvalgte, påsætning af OSHlabel, kuvertering, emnesortering og nedpakning i lagerkasser. 👍 Vi har så kasserne klar til selve pakkeriet går i gang. derudover findes der ved behov de ekstra 3 trin: udbedring af skader eller ups'er på skadestuen, isætning af hvidt skrivefelt i kraft eller farvet kortbase og som allersidste udvej evt. donation til andet formål.

I dag viser vi kort fra Linda Rasmussen og hendes røde skoæske strøg lige gennem de 8 trin. Her et kig på nogle af hendes kort 😊



Kort i romantisk stil med den lækre tekstdie fra Dan dies. Kvadratisk ramme med scallopkant inderst og pigefoto fra en toppers-serie. Og lag på lag - lige som jeg godt kan lide det.



Samme type kort som ovenfor - her med pige med buket.



Og her er drengeudgaven, hvor blomstermønsterpapiret er udskiftet, så der er basketstøvler på og sølvstjerner til pynt. 



Studenterne springer også ud inden vi ser os om, og her er det den nye studenterhue fra Three Scoops der er brugt. Tekstdie og fint stribet karton der matcher huens farvede bånd. 



.... og se en fin bagside - der giver prikker inden i kortet. Festligt, ikke?



Der er selvfølgelig også huekort til dem med blå bånd på huen. 



Linda er også altid god til at huske børnekort - her var der en fin serie med disse små venner
i forskelligt tøj og udklædninger.

TAK for de fine kort til dig, Linda.

Nu ønskes I alle en god ny uge. Husk at de kommentarer I får lagt på vores indlæg her i marts måned alle tæller med som lodder, når vi trækker lod den 31. marts efter kl. 21.30. 

Vores sponsor i marts er Anette fra Simple and Basic og hun har pakket en spændende præmie med nogle af de nye produkter, der først bliver udgivet i april måned. WAUW siger jeg bare....😍


fredag den 17. marts 2023

Lille weekend indlæg fra HQ med et kig på et sæt kort der er udskrevet fra skadestuen.

Det rigtige nye indlæg er klar til mandag - men I skal da lige se dette enkle, men søde kort fra 10na (Tina Rosendal Nielsen) som vi modtog for et stykke tid siden.


Fin regnbue, pænt stemplet tekst, hvorfor kom det dog på skadestuen spørger du måske??
Fordi der lige var kommet glimmerlim på skyerne, og selvom det ikke virkede til at drysse,
kunne vi se det gjorde det ved håndteringen. Der var 25 kort, så vi ville ærgre os, hvis de
ikke kunne komme afsted, så vi aftalte med Tina, at det var OK vi brugte dem til en lille
huskelektion om at selv ikke glimmerLIM kan bruges.
Heldigvis sad skyerne fast med små 3 D puder, så de var nemme at få sneget af. 



Vi rullede for- og bagside med en fnugrulle for at fjerne alle små korn af glimmer. Heldigvis havde
vi selv en skydie fra QK tiden, der rimeligt hurtigt kunne blive "knaldet" igennem QK tangen
i hvid karton. Halvdelen blev limet på den ene side af regnbuen og den anden skyside fik 3d puder igen.
Her ses halvdelen færdige og alle 25 blev klar til at komme i kasserne.

Tak fordi vi måtte vise kortene og bruge dem som eksempel Tina.

Vi har i tidens løb "reddet" mange skadestuekort, men viser det normalt ikke. Det kan være bling, der er røget af - forsider på kort, der har siddet med dårlig kvalitet tape og er røget af, kort der er foldet skævt eller mangler hvidt ark indeni (KUN kort der ikke er hvide i forvejen), tekster der ikke kan bruges til OSH kort enten pga dårligt tryk eller uegnet tekst, som så bliver skjult bag en fin ny tekst. 
Eller håndskrift, som vi også dækker med en ny stemplet tekst.

GOD weekend - hvor der vist også kommer skyer hist og pist til jer allesammen. 😄

Vi kommer igen med et RIGTIGT indlæg inden mandag.


mandag den 13. marts 2023

Et hurtigt lille indlæg med STOR tak for alle kortene fra Convention

Som det gamle postvæsen sagde "Trods regn og slud skal posten ud" ankom Hanne Byskov i går aftes
i min indkørsel med vognen fyldt af kvinder, oppakning, indkøb OG OSH kassen der ikke helt kunne lukkes, så fuld var den.

Jeg skrev TAK til alle hjælpere osv. i indlægget i lørdags, så nu siger jeg TAK til alle jer der har bidraget med fine kort.  Vi fik i alt 773 kort og af disse er 111 julekort så vi er godt på vej med at fylde en ny lagerkasse op med julekort, sådan er det jo altid her - vi langtidsplanlægger hele tiden. 😍

Optælling og grovsortering stjal lige lidt af min nattesøvn i går - men jeg var jo passende spændt på at se hvad kassen indeholdt. Der ser ud til at være bidrag fra 21 personer, hvoraf 4-5 stykker er anonyme. Der er kendte navne vi har modtaget kort fra i mange år og også enkelte nye navne - begge dele er jo dejligt. 👏



Fifty ventede med at kigge til her til morgen, men med det vejr vi har p.t.
tror han jo også det stadig er vinter og er derfor stadig lidt i vinterhi. 😄

Også tak til Camilla og Three Scoops for kassen med mønsterpapir og kuverter i alle de størrelser vi ofte mangler. Det glæder vi os til at bruge og få lavet fine kort med. 💗

Apropos FINE kort - så har jeg kun nået at snuse til alle pakkerne, men jeg valgte at vise en håndfuld kort som er lavet af en trofast kortmager, der pga. en uforskammet og dum virus, ikke kunne deltage i Middelfart i weekenden. Rigtig GOD bedring søde Annette A (aka) - du har da helt sikkert været savnet.



Dejligt blomsterkort - hvor Tim Holtz' vilde blomster har været i brug.
Sikke en fin baggrund med chevron mønster, der er smurt gennem en stencil og lidt
grønne penselstrøg, og så er der matter. Jeg ELSKER matter.



Den fine gule blomst er vist fra samme diesæt, her sat sammen med en
af NHH designs fine tekst bannere.


Her er det flere danske designere der pryder et fint fødselsdagskort.
Three Scoops fine flagbaggrund, by Lenes bordflag og en lækker
fødselsdagstekst fra Design 5.  What's not to like ????



Inden vi ser os om er det påske og den slags kort sendte vi derfor
i vores seneste sending ud i verden. Men nu kan vi så samle sammen til næste
påske bl.a. med disse søde påskeæg på rad og række.
Mon ikke det er æg og sløjfe fra Simple and basic - det tror jeg bestemt det er.



Og påsketiden er også tit starten på konfirmationstiden, så her et kort
til en drengekonfirmand. Tennisspilleren er fra Dixi craft, tekstbanner og baggrund er NHH design
og det smarte net er fra by Lene. 

Tak for kortene Annette og håber du snart er "back to normal".

Husk at din kommentar kommer med i lodtrækningen sidste dag i marts efter 21.30. Hvem mon bliver den heldige vinder af Anette fra Simple and Basics præmie??? Det vil tiden vise.....

GOD ny uge fra os her i HQ, nu vil vi hygge os med at kigge videre på de fine nye kort.


lørdag den 11. marts 2023

Hej til alle jer der hygger i Middelfart i denne weekend og tak til mine hjælpevenner.

 Shhh...  hvis jeg virkelig spidser ører her i Nordsjælland, tror jeg faktisk godt jeg kan høre summen, hygge, lyden af dankort-bip, latter osv. helt fra Middelfart. Eller også er det bare fordi jeg kender de
gode messedage rundt i landet så godt 😍. Fifty og jeg sender i hvertfald en STOR hilsen til alle butikker, deltagere, gæster og selvfølgelig Heidi, Charlotte og resten af teamet.  TAK fordi jeg igen denne gang har en plads til OSH kassen 👍.



Sådan ser den ud denne gang og 1.000 tak og god bedring
til stakkels Annette (aka) der virkelig ikke har det godt i denne uge.
STOR tak også til søster Karin, der overtog transporten til Middelfart
og til Hanne Byskov, der fragter den retur til OSH HQ på søndag.

Og selvfølgelig TAK til jer, der benytter lejligheden til at få afleveret de kort, I har tiltænkt os.
Husk en lille lap papir med jeres navn og by gør, at vi kan nævne jer, hvis jeres kort bliver vist
her på bloggen.

Præcis det havde Malene S. Jensen gjort til messen i Osted i sidste måned og her kommer endnu
en lille portion af hendes bidrag til OSH.



Vi starter i LOVE-hjørnet - med dette søde kort.
Sådan kan man også sige "jeg savner dig".



You ROCK my world er en anden måde.
Malene har fået anvendt en masse fine tekster og clipart
i denne omgang kort.



Også LOVE og igen en af de firkanter, man tit
har f.eks. på bagsiden af et mønsterark eller i sin restekasse.
Lidt sart sværte i kanten - en række guld prikker og en rolig og fin baggrund.
Så er det et fint LOVE kort !! 💗



Samme metode her og den gammeldags skrivemaskine
er da SÅ NUTTET i de farver og med den besked den har skrevet, ikke??



Og vi slutter af for denne gang med dette COOL kamera
og en TAK TIL DIG tekst - som passer fint i dette TAK til jer allesammen indlæg.

Så kan der kommenteres på et nyt indlæg og som nogen måske har set, er det Anette fra Simple and Basic der er vores marts-sponsor. Anette har lavet en lille pakke med nogle af de nye ting fra April måneds nyheder - hvor lyder det spændende. Hvem vil ikke gerne vinde sådan en præmie??

Og tænk - det har DU chancen for - det kræver bare at du skriver kommentarer på marts måneds indlæg. Alle kommentarer bliver løbende læst, både af mig og sikkert også med glæde af den hvis kort du har kommenteret på. Det er jo altid hyggeligt at få lidt 👍 fra en anden kreativ sjæl. HUSK at der aldrig
har været kåret en vinder med navnet Anonym 😱 og der bliver der heller ikke denne gang. Jeg skal kunne se hvem der har skrevet en kommentar for at den kan deltage i lodtrækningen. Så afslut din kommentar med dit navn, hvis du vil lege med herinde. 

GOD weekend allesammen, vi der ikke er på messe må huske at sætte timer af til at krea-hygge
herhjemme - det vil jeg ihvertfald gøre. Hvad med jer andre ??


søndag den 5. marts 2023

Forårsweekend med sol og tid til at vi kommer her med et nyt indlæg

Der er rigtig gang i forårsmesserne - dejligt - da jeg var til Scrapbooking i Osted fik Fifty og jeg en fin, stor portion kort med hjem fra Malene Sander Jensen og TAK for det. Dem er vi i gang med at se igennem nu og her er et lille kig med over skulderen.



Fin hvid baggrund som jeg er ret sikker på er lavet med baggrundsdie fra Simple and basic
pyntet med små guld prikker og et hello, som ifølge Malene "bare er fra en Netto pose med diecuts" - men det er da et fint og enkelt kort og white space skal man ikke være bange for.



Samme baggrund - her kommer en rest mønsterpapir der har fået lidt diskret sværte i kanten
fint til sin ret - med en hello taleboble og de små guldprikker igen.



En prikket rest på et lyserødt kort med et udklip fra et mønsterark og lidt glasklare enamel dots.



En sød, lille sommerhilsen efter samme læst som de første kort.



Og lad os ikke glemme en lidt mere maskulin hilsen,
der er jo også der skriver hjem til en mand.

Tak for kortene til dig Malene, vi glæder os til at få kigget videre en anden dag.

Tak for besøget til dig der læser med herinde. Husk at du med din kommentar deltager i marts måneds kommentarkonkurrence der har Anette fra Simple and basic som sponsor, læs mere i indlægget fra 1. marts og glem ikke at dine kommentarer ikke må være anonyme - der skal stå et navn eller alias.

God ny uge om ikke så længe. 


onsdag den 1. marts 2023

Marts er den første forårsmåned - og jeg glæder mig til alting begynder at spire igen

 .. undtagen lige ukrudtet, selvom det jo bare er vilde planter. 😉

Så har vi fundet kommentarvinder nr 4 og siger samtidig 1.000 tak til Britta for muligheden for
at lege gavebod her midt i en småtrist februar måned. Håber I har nydt det lige så meget som vi har. I har i hvertfald været flittige til at besøg os. 

Vi har haft et dagligt besøgsgennemsnit på bloggen på 124 dvs. 3.490 besøgende og 171 kommentarer i alt i februar - det er ret godt, at I ved det. Bliv gerne ved med det.💗

Vinderkommentaren er denne:  

Lækre kort - og adskillige sager, som jeg aldrig har hørt om. Hvor er det dog fantastisk, at der findes så mange skønne sager til os kreative mennesker 🤩

Til lykke til dig Lone - jeg giver besked til Britta fra fru Hansens hobby.

Vi har selvfølgelig også en ny månedssponsor til jer og det er Simple and basic (dvs. Anette) som sætter en spændende præmie med nogle af de nye ting fra april udgivelsen på højkant - dvs. præmien bliver tilsendt vinderen efter udgivelsen.  TAK Anette 😍

OG intet indlæg uden fotos at kigge på, blive inspireret af og kommentere på, så de kommer her:

Solveig Heldt står for disse fine kort:



Fint konfirmationskort med lutter NHH design materialer.
Lomme - som har sømrum, så der er lidt ekstra plads i den, mobil, banner og to # tekster.
Baggrundspapiret er også NHH måske af ældre dato.



Jeg bliver da helt i sommerhumør af dette til lykke kort.
Blå himmel, blåt vand, måger i horisonten og spand og skovl midt i sandet.



Der er også et kort til de der er vilde med dino'er, her på fint sværtet baggrund
og med frokosten klar på grenen.



Jeg ELSKER selv disse røjsere, så smart de fås i flere længder nu om dage,
da min datter var lille og kortbenet kunne hun ikke bøje benene i sine, så vi måtte smøge dem ned.



Vi slutter med et kort der både kan være til fødselsdag eller konfirmation eller eksamen,
for alle generationer spiller jo computerspil i disse dage.

Tag godt i mod den nye måned, jeg glæder mig til det snart bliver sommertid og de lysere dage vender tilbage.