Viser opslag med etiketten Valentinekort. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Valentinekort. Vis alle opslag

søndag den 8. februar 2026

Vintervejr - men her kommer lidt forårskort....

Foråret byder på konfirmationer, Valentines dag og blomster der spirer frem, så den slags kort fandt jeg i en bunke kort fra Linda R. og med sne så langt øjet rækker, trængte jeg til at tænke forår, men DEJLIGT for alle vinterferiebørnene med sneen. 💖



Vi starter lige med et kort til en drengekonfirmand med sorte sneakers.



Fulgt af en sød hilsen  hvor der er lagt et fint gitter over et stykke blomstret
mønsterpapir.



Love kort med fine blomster.



En lille påskekanin, der ikke kunne vente med at titte frem.



Og et fint lag på lag LOVE kort i røde og grønne farver.

TAK for de mange, fine kort til dig Linda R.

Vores februar månedssponsor er jo Gitte og Hobbyboden som jeg har læst mig til også kæmper lidt
med meget sne i øjeblikket. En vinderkommentar i denne måned kan glæde sig til et gavekort på 200 kr.
HUSK husk husk, at få skrevet et navn i din kommentar, hvis du kommenterer som anonym, ellers er
din kommentar hyggelig - bliver læst - men man kan ikke vinde på den.

GOD Søndag til jer allesammen og god vinterferie til de af jer der har det.

søndag den 11. februar 2024

Så kommer ugen med Valentines dag - som jo også kan være at give et kort til en god ven!

I dag tillader jeg mig at bringe et indlæg der er rent "ananas i egen juice". Nemlig de LOVE kort
jeg har lavet til min mand i årenes løb. Med alle de kort han deler bopæl og sin hustrus tid med, skal der da ikke mangle 1 LOVE kort hvert år den 14.2. selvom vi egentlig ikke fejrer dagen, men mere husker at hygge på andre dage.

Her kommer de i tilfældig rækkefølge bortset fra det nyeste der kommer først og det ældste der kommer sidst:



Rødt kort med hvid embosset forside (Simple and Basic hjerter)
Love stempel teksterne er fra Concord & 9th sættet "Big on you"
Lawn fawn står for hjerterækken og pilene nedenfor.
Et af de små hjerter men i rødt, passede lige på bogstavet l.



Ældre kaktus stempel i urtepotte incl. små lyserøde blomster.
Svagt stemplet HUG ME tekst i baggrunden og den morsomme tekst
"I'm stuck on you" sat i en lille ramme.




Endnu et kort med udskåret oval ramme.
Her fyldt med Lawn fawn baggrundsdie med harlekintern og små udskårne hjerter.
Ældre Love  og you die her skåret i guldkarton og tilføjet "so,so much" tekst fra Concord & 9th.



Den fine hjertebaggrund her i er en ældre jeg desværre ikke har orginalemballagen mere.
Kuverterne er fra Gummiapan og har det tilhørende lillebitte hjerte.
Den lille panda er så vidt jeg husker Whittle Panda fra Poppy stamps.
NOTE to myself: De hvide kuverter skal være på tykkere karton, så de ikke tager facon af baggrunden.



Concord & 9th Stitched vines background die i sart grøn linnedkarton.
Simple and basic scalloped ramme i rød karton og Three Scoops hjerte i lysere rødt.
Be my Valentine tekst er fra Country Companion sæt, de små hjerter er fra noget Lawn fawn og 
det lille bundt loveletters med snor er fra en blok med LOVE tema.




Sidst kommer det første Love kort jeg i sin tid lavede til K.
Den lille række hjerter har jeg ikke navn på, men her er de i lyserød, pink og mørk rød.
Den lille panda med brevet er et ældre sæt fra Mama Elephant der hedder "Incoming Mail".



Egentlig ret sødt og anvendeligt. Frem i bunken med det. 💓

Flere af disse kort er rimelig hurtige at lave, så fra mig til dig, hvis du lige vil lave et i sidste øjeblik.
Eller bare på en dødsyg anden hverdag vil overraske din partner.

I denne måned er det som før nævnt Design 5 og Annette Madsen-Larsen der er vores månedssponsor og der er et gavekort på 200 kr på højkant. Jeg har lige i sidste uge hentet en pakke jeg havde bestilt hos Design 5 og glæder mig til at lave noget med de nye ting.