tirsdag den 14. maj 2024

Pausen er slut og det er ferien desværre næsten også...

 ... men når man skal sige farvel til denne morgenudsigt ...

og pakke sammen til hjemrejsen er det jo godt at man så kommer hjem til sin hverdag og ikke mindst sit scrapværelse, for det har da kløet lidt i fingrene ikke at have lavet noget af den slags hernede. 😍

Men i dag kommer der kort fra Gitte fra Samsø. Og når OSH er så heldige i alle årene at have modtaget mange og fine kort fra Gitte kan jeg jo også samtidig følge med i de nye ting af eget design hun får i sin butik, så det er dejligt undtagen for mit dankort 😂



Første 2 kort her er nu en fantastisk flot og detaljeret sommerfugl fra Sizzix  -  Tim Holst Perspective Butterfly hedder den og er her fordelt over 2 kort og med nogle af de mange fine
 "klar til brug" tekster fra NHH design.



Fin bladkrans fra med stencil-farvelagte prikker "splatklatter" og
en lidt ældre Gittes eget design die Papirknus.



Kort med et kram på engelsk, fine matchende mønsterpapirer
og et par fine gummiapan blomster



Samme type blomst men i større her på lækkert sommerfuglekort
og med et kram på dansk og UPS den die kender jeg ikke.
Og "Tina to the rescue" som så ofte før 😍
Kram er en Gummiapan die - TAK Tina M.




Sart frihåndssværtning i lyseblå og et fint blomster diecut
Teksten er Gittes bidrag til et af sættene fra Danske streger
og så er der fine guld dots på.



Vi slutter lige af med et til lykke kort.
Teksten er en die af Gittes egne fra tidligere udgivelse og
det er de små flagfaner nok også.
Men den lækre prik-cirkel er en ny stencil der hedder
 "Cirkelbombe" her brugt i hjørnet.

Så er der lidt nyt at hygge sig med at kigge på og kommentere på, mens jeg fistrer rundt og pakker ned.
Glæder mig til at læse jeres kommentarer senere og den sidste dag i maj efter kl. 21.30 trækker vi så
den heldige vinder af en billet til scrap-a-mania til september (21. og 22.9) i Sorøhallerne. 


torsdag den 2. maj 2024

Velkommen maj måned - du er startet fint med sol og varme

 Vi holdt en fridag i går selvom vi ikke skulle til 1. maj 😉

Men april måned vinderen har vi her:

Så skønne kort🌞

Til lykke Annemette du har vundet et gavekort på 200 kr til Den kreative kælders webshop eller fysiske butik og mange TAK til Vivi for præmien 👍

I dag er det fine og søde kort fra Lone Krieger vi viser - tak for dem Lone.



Den i min verden franske kok fra My Favorite things
ældre stempelsæt der hedder BB Recipe for Happiness
står her klar med et mesterværk fra køkkenet - et fin og anderledes LOVEkort.



og her er han i fuld sving med at forberede noget lækkert
og hvem vil ikke gerne være krydderiet i sin elskedes liv??



Endnu et LOVE kort til en hundeelsker.
Den søde lille hund er fra Mama Elephants ældre sæt
med hunde og tekster "Playful pups". 



Her er det hunden fra Cottage cutz (Puppy front and back die)
der kommer med en blomst og et til lykke
sødt ikke, og der er en overraskelse indeni kortet se næste foto  



hvor både fint udsprunget kirsebærgren og hund ses fra bagsiden.
Jamen hvor sødt er det lige.....💗



og så mener Fifty altså bestemt at det er SÅÅÅÅ længe siden
at han fik lov til at vælge et kort til et indlæg, så det kommer her
med ja det er jo næppe en overraskelse - en sød lille bjørn
der titter frem fra et hult træ. Trædie er fra Cottage cutz.

Det var de passende forårskort jeg har udvalgt til dagens indlæg.

OG jeg har naturligvis også en lækker præmie til Maj måned. Nemlig 1 billet til efterårets Scrap-a-mania i Sorøhallerne 21. og 22. september 2024.  Mange tak til Rikke Bagger for denne fine præmie. vinderen har siddeplads både lørdag og søndag til dette skønne arrangement som har efterhånden har 19 år på bagen, men stadig kan overraske takket være de dejlige mennesker der står bag det. 

Billetsalget er i gang men skulle du have købt en billet og også vinde en her, er det jo en perfekt gave at tage en veninde med som ikke har prøvet det før, ikke??? Den har jo kun kostet vinderen nogle kommentarer, man alligevel ville have skrevet her i maj måned. Glæder mig til at læse jeres kommentarer og hilsner til de scrappere der får vist deres kort her i maj.