Viser opslag med etiketten takkekort. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten takkekort. Vis alle opslag

mandag den 11. september 2023

Ny uge og super skøn weekend i Sorø hallerne

Det er mandag morgen og NEJ jeg har slet ikke fået sat mine ting på plads endnu efter 2 dejlige dage
i Sorøhallerne, hvor Rikke Bagger og hendes skønne team holdt 18 års fødselsdag og vi alle fejrede
scrap-a-mania med sjov, kagekoner, hygge, shopping, kreativitet, atmosfære og god stemning. 💗 
Men jeg gik ikke i seng uden at have kigget kortkassen igennem og talt de fine kortbidrag.

Ca. 10 personer havde bidraget med kort og de sad "lige i skabet" skulle jeg hilse og sige!!!

Der var 705 dejlige kort - hvoraf 10 var julekort. 

1.000 tak for dem.

Fifty var naturligvis på pletten begge dage og det var jeg også 😍 - TAK for sidst til alle dem vi mødte og talte med, TAK for kortene der kom med hjem i OSH-kassen, TAK til mine trofaste og gode bordvenner, TAK for de bidrag der trillede ind i Fiftys Mobilepay box, TAK til Gitte Y for hendes donation af lækre små blokke som både OSH og en del af jer kunne få glæde af og allermest TAK til Rikke, hendes team og alle de fine butikker vi kunne boltre os i og få vores købelyst styret og samle inspiration til det kommende efterår/vinters forhåbentlig mange dejlige timer med vores fælles hobby hjemme i vores hjem. 

Er du fast læser herinde, ved du at jeg nogen gange bruger billeder der passer til en historie jeg gerne vil fortælle - det gør jeg i dag - fordi billeder kan sige meget mere end ord. 

Kortene i dette indlæg er alle fra Gitte Grønfeldt Sørensen fra Hobbyboden, som jeg er så heldig at have siddende ved OSH bordet 👍



Denne dejlige bamse, følger åbenbart med som die, hvis man køber
den lille nuttede hvide og turkise Heffy Doodle Mini Diecut maskine.
Og I kender Fifty, ser han et kort med en bamse, har jeg ikke fred før jeg har inkluderet det
i dagens indlæg. 😁



Her kan jeg spotte, der har været gang i cute thing fra Doodlebug 
og PRÆCIS sådan en fornemmelse har jeg når deltager på scrap-a-mania.
Kreditkortet er blevet lidt rødglødende, men jeg smiler fra øre til øre ligesom tingene her.
"This is indeed the sweet life"




Fint blomsterkort med smuk blomst og fin, sværtet baggrund.
Der er SÅ mange sæt med enten lag på lag stempling eller en stencil
hvor man sværter sig frem til en fin blomst. Her en fra PinkFresh Studio beautiful blooms.



Nu kalder morgenmaden og hverdagen - MEN jeg vil da lige slutte af med dette kort fra Gitte
som en hilsen til jer allesammen - bedre kan det ikke siges.
Sættet er fra Avery elle og hedder Best of the bunch, men da Gitte har lavet det på et kursus
i USA kan jeg ikke hjælpe med hvor det kan købes. Så der er dømt fri googling 😃

13 år har vi lavet kort til vores udsendte soldater og det er blevet til RIGTIG mange
og det har vi KUN kunnet gøre, fordi I er så mange der er søde til at hjælpe til
så denne tekst passede da bare lige til at slutte dagens indlæg af med.

I ønskes en GOD ny uge og mange gode timer med hænderne i gang med noget kreativt. 

HUSK at jeres kommentarer herinde gælder som en lodseddel til månedens lodtrækning 30/9 efter 21.30. I denne måned kan man blive den glade vinder af et gavekort på 200 kr til Den kreative kælder som er denne måneds OSH sponsor. og HUSK også at jeg skal kunne se et navn i din kommentar, hvis du kommer til at kommentere som "anonym eller ukendt".

lørdag den 11. marts 2023

Hej til alle jer der hygger i Middelfart i denne weekend og tak til mine hjælpevenner.

 Shhh...  hvis jeg virkelig spidser ører her i Nordsjælland, tror jeg faktisk godt jeg kan høre summen, hygge, lyden af dankort-bip, latter osv. helt fra Middelfart. Eller også er det bare fordi jeg kender de
gode messedage rundt i landet så godt 😍. Fifty og jeg sender i hvertfald en STOR hilsen til alle butikker, deltagere, gæster og selvfølgelig Heidi, Charlotte og resten af teamet.  TAK fordi jeg igen denne gang har en plads til OSH kassen 👍.



Sådan ser den ud denne gang og 1.000 tak og god bedring
til stakkels Annette (aka) der virkelig ikke har det godt i denne uge.
STOR tak også til søster Karin, der overtog transporten til Middelfart
og til Hanne Byskov, der fragter den retur til OSH HQ på søndag.

Og selvfølgelig TAK til jer, der benytter lejligheden til at få afleveret de kort, I har tiltænkt os.
Husk en lille lap papir med jeres navn og by gør, at vi kan nævne jer, hvis jeres kort bliver vist
her på bloggen.

Præcis det havde Malene S. Jensen gjort til messen i Osted i sidste måned og her kommer endnu
en lille portion af hendes bidrag til OSH.



Vi starter i LOVE-hjørnet - med dette søde kort.
Sådan kan man også sige "jeg savner dig".



You ROCK my world er en anden måde.
Malene har fået anvendt en masse fine tekster og clipart
i denne omgang kort.



Også LOVE og igen en af de firkanter, man tit
har f.eks. på bagsiden af et mønsterark eller i sin restekasse.
Lidt sart sværte i kanten - en række guld prikker og en rolig og fin baggrund.
Så er det et fint LOVE kort !! 💗



Samme metode her og den gammeldags skrivemaskine
er da SÅ NUTTET i de farver og med den besked den har skrevet, ikke??



Og vi slutter af for denne gang med dette COOL kamera
og en TAK TIL DIG tekst - som passer fint i dette TAK til jer allesammen indlæg.

Så kan der kommenteres på et nyt indlæg og som nogen måske har set, er det Anette fra Simple and Basic der er vores marts-sponsor. Anette har lavet en lille pakke med nogle af de nye ting fra April måneds nyheder - hvor lyder det spændende. Hvem vil ikke gerne vinde sådan en præmie??

Og tænk - det har DU chancen for - det kræver bare at du skriver kommentarer på marts måneds indlæg. Alle kommentarer bliver løbende læst, både af mig og sikkert også med glæde af den hvis kort du har kommenteret på. Det er jo altid hyggeligt at få lidt 👍 fra en anden kreativ sjæl. HUSK at der aldrig
har været kåret en vinder med navnet Anonym 😱 og der bliver der heller ikke denne gang. Jeg skal kunne se hvem der har skrevet en kommentar for at den kan deltage i lodtrækningen. Så afslut din kommentar med dit navn, hvis du vil lege med herinde. 

GOD weekend allesammen, vi der ikke er på messe må huske at sætte timer af til at krea-hygge
herhjemme - det vil jeg ihvertfald gøre. Hvad med jer andre ??


fredag den 16. december 2022

16. december og så er det weekend igen lige om lidt...

Allerførst vil jeg gerne dele en dejlig julehilsen og en TAK med jer. 😍

Den kommer på vegne af en af Den Kongelige Livgardes udsendte enheder i Letland og lyder:

Hej Operation Skriv hjem.  Tusind tak for julesnolder til xxxx fra den Kongelige Livgarde.
Det varmer os virkelig, at der er nogen, der tænker på os her i juletiden.
Jeg har vedhæftet nogle billeder fra vores sneklædte lejr.
Glædelig jul til jer og tak for jeres frivillige arbejde.
underskrevet  Axxx Mxxx, Camp Valdemar i Letland

Her er fotos, gengivet med tilladelse her, men må ikke kopieres:


Smukt ser det ud med de lange istapper og det snedækkede tag - men det brunlige er teltdugen
og på den anden side bor og sover de udsendte.  Brrrrh...  ⛄



Vue over lejren og Dannebrog er naturligvis med. 💝



Men som altid gør man hvad man kan for at skabe lidt hygge, når man er langt hjemmefra.

Håber I blev varme helt ind i julehjertet, for det blev vi da vi modtog mailen i dag. Nu har I set bare
et af de mange steder, vores kort kommer ud til og kan måske bedre forstå, at vi er nødt til at tilpasse
det vi sender afsted, til de forhold det kommer ud til. 

Mon ikke de der modtager et af vores julekort fra deres soldat bliver ekstra overraskede.

I dag viser jeg fine kort fra Annette (aka) så kig videre her:



Flettede julestjerner - dem har vi alle kendskab til. Da jeg var barn startede man med 
musetrapper, lærte så at flette hjerter og gik til sidst over til stjernerne og måske de mikrosmå lavet
af det smalle gavebånd - de var ret søde. Så det er helt nostalgisk at se et julekort med julestjerner.
Det er et sødt og enkelt kort - god ide. Mener jeg engang havde et stempel
der så sådan ud og som var fra Søstrene Grene, MEN kan se Three Scoops også har lavet et
der ligner men er lidt tyndere i stregen. Så mit gæt er at Annette og jeg har været faldet for 
det samme stempel for en del år siden - vi får se om jeg har ret??
TAK til Annette for at gøre mig KLOGERE - stjernerne er også fra NHH designs juleserie i 2022.



Rød scallopkort med sort og hvid matte, påsat en rød ramme, Det lyseblå er det inderste af rammen,
kan jeg se - dog skåret i en anden farve og sat lidt forskudt på kortet. Det ser ret godt ud.
Der er pyntet med lidt julegrønt, måske lærk, guldsløjfe og de fine julekugler der hænger i guldsnore
er et sæt, der hedder små julekugler fra NHH design.



Her et kort med Danske stregers julestjerne og stemplet indmad fra samme sæt - her er det
Gittes eget designs udgave af stempel med noget af teksten fra "Dejlig er den himmel blå"
Mønstret baggrund med kristtjørn ranker på rød matte på hvidt kort. Smukt og enkelt.



Samme "bund" som lige før - men her med mønsterark med små bolchestokke.
Oval med små juletræer har fået pynt at grangrene og stor, fin rød sløjfe.
Midt i det hele står en sød smemand og luner sig med en kop cacao, bare han nu ikke smelter.



Sidste kort i denne omgang står der NHH design på. 
Der er sværtet fint med grøn og rød sværte gennem en stencil med julekugler.
Nederst sidder en af NHHs mange gode bannere med tekst - her JULEHILSEN.
På kortet hænger også to fine, gyldne julekugler i røde krøllebånd.

Sikke nogle dejlige og forskellige kort Annette, 1000 tak for dem.

torsdag den 30. april 2020

Sidste aprilindlæg - med lidt ny inspiration

Sidste frist for at kommentere i april - jeg trækker en vinder efter 23.59 i dag. Men jeg ved jo der er andre natteravne end mig herinde, så der kommer sikkert en håndfuld ekstra kommentarer inden da. Vi får se. Husk du gerne må kommentere på alle april måneds indlæg, hvis der er nogen du ikke fik set i månedens løb.

Vejret har været fantastisk lige indtil april måned besluttede, at det var synd for landmændene. Og det er da OK - det er jo deres levevej der skal sikres - men for dælen hvor har det øset ned hele dagen her hvor jeg bor. Men på med ja-hatten Charlie - så er det jo lige vejr til at gå i scraphulen ;0).

Coronatiden har også givet en del af jer bedre tid til vores fantastiske hobby og 1000 tak til de af jer, der har tænkt på OSH og sendt kort hertil. Det har været dejligt og hyggeligt og jeg kan snart sende kasser ud i verden igen - det har nemlig også ligget stille, da vi ikke har kunnet komme afsted og få adgang til at aflevere dem, hvor vi plejer.

I dag viser jeg nogle fine kort fra Conny Hillgaard i Randers. Der var også en stor portion fine børnekort med pixibøger sat på bagsiden. En ide en sød scrapper (Aase fra Odense) i sin tid "opfandt". Men i dag er det billeder af Connys blomsterkort jeg viser. En del af de stempler der er brugt er fra Stampin Up, jeg kender tilfældigvis navnet på nogle af dem, resten må I selv google jer til, hvis I vil vide mere :

Først dog dette kort - for sådan et vejr er det jo i dag.
alle stempler er fra Stampin Up - Træerne hedder "Lovely as a tree", damen med paraplyen "Beautiful You".
Dette Stampin Up stempel hedder "Circle of Spring"
En sød cirkel med blade og blomster og fin ide med en strimmel vellum henover det farvede karton.
Vigtigt TIP:   HUSK som I kan se her - at man kun skal bruge tape eller lim i forbindelse med vellum, hvis man kan "gemme det" bag noget - her bag cirklen og under det fire små halvperler - ellers kan det ses igennem.

Dette S.U. sæt hedder "Timeless tulips" og her har Connie stemplet det to gange og klippet det øverste sæt kronblade ud.
Det giver en rigtig fin dybde til tulipanen.

Men de er også søde sådan her - på et "bare fordi" kort med et lækkert blankt bånd.

Dette kort der siger TAK er med et udgået sæt blomsterstempler der hed "Wild flowers" og havde flere stængler og blomster.

Små blomster og blade  - giver et fint mønster hvis man har tålmodighed til at stemple dem enkeltvis.
Her nederst på et enkelt men fint kort med en olivengrøn strimmel karton sat som adskillelse
 mellem tekststempel og blomstermønsteret.
TAK for de mange fine kort til dig Connie og rigtig god weekend til jer allesammen. Maj er lige om hjørnet og jeg vender tilbage i morgen med et indlæg, hvor jeg præsenterer vores maj sponsor.

Men i denne måned siger vi mange tak til Birgit og BB hobby og så er det spændende at se hvem der bliver vinder af det fine gavekort der er på højkant her i april.

onsdag den 1. april 2020

Ny måned, ny vinder og ny sponsor.


Så siger vi farvel og tak til marts måned, den vil vi huske i lang tid - er jeg sikker på.

Jeg har personligt været ekstra glad for vores skønne hobby - for så kunne man da tænke på noget helt andet i nogle timer hver dag. Og i netbutikkerne kan vi handle uden at stå for tæt!

Vi hyggede os bl.a. med at lave disse kort, som bliver afleveret til vores indkøbshjælpere under karantænen, når vi kommer fri torsdag aften. De er inspireret af de mange børns regnbuer og #detblivergodtigen kampagnen. Vi har også lavet nogle med #hugs til dem vi savner at give et knus og hygge med. Jeg tror Postnord får lidt mere travlt i disse tider.

Alle dies er af ældre dato - men det spiller alligevel ...
Marts måneds sponsorpræmie fra HAPPYMADE er et lækkert gavekort på 200 kr. Mange tak for det. Vinderen er denne kommentar:

"Fine kort og en ny kortmager er jo altid velkommen", som er skrevet af Bodil Bording Hansen.

Til lykke Bodil - Anette hos HAPPYMADE har fået en besked med dit navn.

Tak for alle jeres kommentarer! ;0) Jeg nyder især at læse, når I roser hinanden og når I er glade for den inspiration vi deler herinde - bliv endelig ved med at kigge forbi og kommentere.

April måned er vores sponsor BB hobby, igen er der et lækkert gavekort på 200 kr. på højkant.
Klik på linket og kig rundt hos butikkerne. Jeg har f.eks. lige fundet nogle dies fra et brand, jeg slet ikke kendte.

Husk at I ikke kan tro på alt hvad I hører og læser lige netop i dag - undtaget lige her hos os.  ;0)