Viser opslag med etiketten diverse kort. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten diverse kort. Vis alle opslag

onsdag den 19. april 2023

Sikke fint aprilvejr - både Dronningen og månedens øvrige fødselarer kan være stolte...

 Men nu må I ikke helt glemme at bruge en lille smule skærmtid, selvom solen skinner, og i dag får
I noget nyt at kigge på og kommentere på. 

Det er nogle fine kort, som jeg er 90% sikker på også er fra Sofie da de lå tæt op flere af hendes kort i kassen fra Convention - ellers er der en anden der også er SUPERSKRAP til flot farvelægning og så er det bare at melde sig, så vi kan få rigtigt navn på - men jeg holder nu fast i mit gæt om det er Sofie indtil andet er bevist. 

Der er så mange fine detaljer at jeg giver alle kortene den store visning denne gang. 



Se lige dette superlækre (savle savle) isglas fra Three Scoops.
Pynten er dog ikke den med kirsebær, jeg kender fra stempelsættet,
så Sofie må have tryllet og masket noget andet lækkert ovenpå. 



Nuttet, lille, sovende pindsvin, som jeg ikke lige fandt via Google
nyder livet midt i birkeskoven i det bløde græs med fine svampe rundt omkring.



Dan dies fine til lykke her brugt på et kort med en superflot bonderose.



Sødt fødselsdagskort med skønt vandmelon/larve par og lille hjerte med fin shakerplads
midt i alt det lyserøde.



Sidste fine LOVE kort har 3 vinduer der giver god plads til både tekster og små søde motiver. 
Den fine stak med lækre donuts er fra Polka Doodles der også har lavet den glade kop.
Måske også toast og pie - men jeg fandt dem ikke i min søgning.

IIHH  hvor blev jeg i godt humør af at lave dette indlæg med søde kort, håber det smitter hvis der sidder en derude og hænger lidt med næbbet.

I denne måned er det Nadja og NHH design der når måneden er slut kan give 1 heldig person der har kommenteret på april måneds indlæg et smit på læben, skal det være dig??  Så er det i gang med at kommentere for du får jo en chance for hver kommentar du skriver herinde. 

Nu må I hygge jer, nyde solskinnet, huske at være kreative, for det giver også smil på læben og have det godt indtil vi er tilbage 24.4. med vores apriludgave af OSH julekortinspirationen.  HEJ så længe.

lørdag den 1. oktober 2022

Så siger kalenderen oktober - her tænder vi levende lys og finder de uldne sokker frem.

Men allerførst har vi et vindernavn at dele. Hvem vandt Three Scoops gavekort på 200 kr????

Det gjorde denne kommentar:

Super søde kort, og øv havde lige glædet mig til at give Fifty et knus til convention, men det er jo godt at have noget til gode, ønsker alle en rigtig god weekend 🥰

som er skrevet af Laila Toudal - STORT til lykke og god shopping hos Three Scoops.

Og med dagens indlæg ønsker vi også ALLE deltagere på Convention i Middelfart nogle dejlige, hyggelige og produktive dage med både shopping og snak og scrap. OSH har via gode venner en kasse med og vi siger tak for den mulighed til Heidi og hendes team og TAK til jer der afleverer kort til os.👍 HUSK I rigtig gerne må lægge en lille seddel ved jeres kort, så jeg ved hvem de er fra. 👌
Vi modtager også julekort, da vi samler til lager af julekort HELE året - det er jo sådan vi når op på det høje antal vi har brug for 🎅

Og samtidig med at vi siger TAK til Camilla og Three Scoops for at være vores september sponsor 💖 siger vi velkommen til en NY sponsor - nemlig Ellingen fra Frederikshavn - JEPS nu har vi også en OSH sponsor oppe "Nordenfjords", som vi siger her i København 😊 og TAK for det!!

Ellingen sætter et gavekort på 200 kr på højkant i oktober måneds kommentarkonkurrence og vi lover at vise RIGTIG mange kort herinde, så I har noget at blive inspireret af og kommentere på, det skal nok blive rigtig hyggeligt og her i efteråret er vi jo lidt mere indendørs og har måske mere PC-tid.

Vi lægger ud i dag med en gang lækre, blandede bolcher fordi vi søgte efter nogle kort i efterårsfarver eller med efterårstema - de kommer her:

Første 2 kort er fra en flittig og dygtig kortmager, der gerne vil være anonym og det respekterer vi naturligvis men siger stadig TAK for bidraget:


Fin blomsterstilk i orange og med perfekt matchet ternet baggrund og olivengrøn matte, 
der igen matcher med bladene og en af farverne i det ternede. Stemplet tekst er fra Gittes eget design.



Her er den smukke baggrund taget fra en fin Matas gavepose, som så også har fået fine blomster-
stilke i rødlige nuancer og en matchende matte også til den stemplede tekst.

Næste kortmager er Janne Lund fra Glostrup:



I disse for Europa, os allesammen men især Ukraine så vanskelige tider har dette kort udover
efterårsfarverne på de flotte solsikker en speciel betydning for mig, da det jo er Ukraines nationalblomst.



Janne serverer også en dejlig varm kop kaffe til os med dette kort, hvor der er en fin
embosset baggrund med små pletter og kafferande. En sort tag fra (tror jeg) Simple and Basic med 
guldembasset tekst og se lige nedenfor



Inden i kortet på nederste hjørne var der lige to stemplede kaffebønner. Cute ide..
TAK for kortene til dig Janne.

Har I tid til et par stykker mere???  Godt - så snupper vi lige nogle kort fra Julie Bonde i Horsens:



To smukke kort hvor der sker en masse, men som alligevel har et flot og roligt look.
Efterårsfarver, sorte blomstersilhouetter og sorte matter, hvor fine er de lige???



Og vi slutter med dette sjove og søde æblekort med teksten "you're one of a kind" 
fint illustreret med ET rødt æble i selskab med en masse grønne æbler.
Alle æblerne er heat-embosset med hvid embossing og kun det røde er klippet ud og sat på kortet.
Også TAK til dig Julie for alle dine kort.

Det var hele SYV kort i et indlæg, men jeg har en del fine kort at vise frem i øjeblikket, så jeg tror
der bliver nok at se på her i oktober.

Tak for besøget og husk at kommentere, så du er med i lodtrækningen.





søndag den 16. oktober 2016

Tak for alle kortene fra Convention. Her en lille efterlysning.

HOVSA - vi har været så optaget af julekortene at dette afsnit ikke kom med i den udgave jeg lige har postet. OM IGEN.

Vinderen af gavekortet til Your Own Scrap gik til.....

Karina Beck med denne kommentar:

Som altid lækre CAS kort fra Pia! God sommeraften. på indlægget "Septembers sponsor og kort fra Pia L."

Til lykke til vinderen, OSH giver besked til Your Own Scrap og du kan så kontakte dem på SAM eller handle for dit gavekort på nettet. Tak til Your Own Scrap for præmien i september.

Oktobers sponsor er Jean fra Jeans Scrapstue - også her er det et gavekort på 100 kr der er på højkant, så kast jer endelig over kommentarknapperne her i oktober også.

I øjeblikket har Fifty og jeg jo super travlt med at få alle julekortene klar til afsendelse. Men vi har også kigget lidt på de andre, fine kort der var imellem sendingen fra Convention og de leverancer jeg har fået direkte herhjem. De kort jeg viser i dag, er et udsnit af nogen fra Convention, der var uden navn. Når jeg fotograferer kort, lægger jeg altid sedlen med navn som første foto i håb om at holde styr på mit gigantiske fotolager. Derfor har jeg denne seddel til dem der er fra en ukendt giver.


Vi hører meget gerne hvis nogen kan genkende de viste kort, da vi altid gerne vil sige tak til den scrapper, hvis kort vi viser. Så skriv i en kommentar hvis det er dig eller en du kender. Det er en der er rigtig god til at stemple kan jeg røbe. 

Der var en fin portion af denne type kort med matchende fin stemplet skrivefelt indeni - her viser jeg 4 forskellige
Her et sæt hvor et ældre Hero art sæt med stempel og matchende embossing folder er brugt - de er SÅ fine.
Tøjet på tørresnoren er stemplet og klippet ud inden det er hængt til tørre.

Det valmuestempel har jeg også selv - men havde slet ikke tænkt på at det ville være så fint stemplet på mønstret papir.
Hvem du så end er derude - så mange tak for de fine kort - hyggeligt hvis jeg på et tidspunkt kan sætte et navn på dig her i indlægget. God søndag til jer der læser med og god efterårsferie til de heldige der har det. =0)



onsdag den 30. december 2015

30. December. Årets sidste indlæg

Kære allesammen

Jeg snød jer jo for et julekort i sidste indlæg. Jeg må have været træt efter julefrokosten. ;0)

Så her får i årets sidste julekort, som er et af Cecilie's fine kreationer:

Et roligt, fint baggrundsmønster, 1 foldet doiley, lidt tynd sølvtråd, to svalehalestrimler af hhv. ensfarvet og mønstret og en stemplet cirkel med stjerne og juletekst. Mere skal der ikke til, når det er sat så fint sammen som her. 
Og her på årets næstsidste dag, tager vi så hul på alt andet end julekort. I dag f.eks. nogle af de mange andre kort jeg har modtaget fra Cecilie i år:

Jeg kan så passende bruge hendes kort i dag til at bygge op til min hilsen til hende:

Striber på skrå er altid lækre, og at de her er pyntet med et stemplet "hello", fine guldstjerner og et velplaceret friend i en lille farvet kasse, der matcher den udklippede svalehale gør kortet helt perfekt.
Hello friend er en passende start på denne hilsen - for Cecilie og jeg har været venner gennem en del år nu og har fulgt godt med i hinandens liv undervejs.

TUSIND tak fra mig og - er jeg sikker på - alle de scrappere du har inspireret med dine indlæg og kort her hos OSH. Da du i sin tid flyttede til Tyskland var jeg bange for at miste din store hjælp, men det skete jo slet ikke og tak for det. =0) Nu venter der dig og Kristian noget, der er MEGET større end scrapindkøb og gode ideer - nemlig jeres første barn - så I næste år ved denne tid har jeres helt egen lille "kravlenisse".
Derfor er du taget på en velfortjent barsel - og Pia har lovet at holde mig med selskab og Fifty i ørerne,mens du er optaget af alt det spændende nye der følger med en titel som "Mutti".

Så vi sender et:

Lag på lag i flere farver og mønstre, et stempel på et rektangel med gul/hvid snor bundet om og se lige hvor fint det lille blå hjerte er med den velplacerede bling, lige på kanten. 
2016 bliver i sandhed et GODT Nytår for dig og din familie og du kan tro vi glæder os til at høre nyt fra Bonn, når junior er vel ankommet!


Og skal vi så ikke bruge dette indlæg til at sende en masse hilsner i kommentarfeltet til Cecilie??

Apropos kommentarfeltet - så trækker jeg lod om præmierne 1. januar 2016, når champagnetågerne har lettet. I hører nærmere.

GODT NYTÅR til jer alle fra mig og den skøre bjørn, der vist fik rigeligt med julemad og nisseøl i år!!!

lørdag den 14. marts 2015

Kort leveret på Convention - her en håndfuld skønne kort fra Annette (aka)

Weekenden har budt på lidt tid til fotografering - og her kommer en håndfuld fine, farverige kort fra Annette (aka).

Først et fint kort med blomsterkrans - fiks ide at den er malet med Copic penne og på denne måde kan fremstå med forskelligt farvede blomster.
Små, fine polaroid-rammer med cykler i. Fint blomstret
Et glansbillede med fine fugle, blomster, sløjfe, bling og pæn doily.
Jeg er jo vild med Lawn fawn og genkender straks papiret på de næste 2 kort som derfra. Her er grå og pink farver samlet i det diagonale snit. De små hjerter er også fra en Lawn fawn blog.
Kort der siger Hey med hjertetema og en pil fra Amors bue.
Klogt citat og fine små huse i baggrunden. Og se de små globusser - cute.
Her Lawn fawn igen og lækre "håndskrevne" tekster.
Lawn fawn papir igen - fiskehale på tværs af gul baggrund med hjerter.

TAK for de fine kort Annette, der var jo også julekort til lageret og børnekort og flyverkort - nogle af dem får I at se en anden dag.

HYGGELIGT at se på FB at så mange af OSH og Fiftys venner kommer til SAM. Vi fylder jo 5 år i år og det var netop på SAM i maj 2010 OSH gik i luften for første gang, så vi føler altid vi kommer HJEM når Rikke og Lisbeth kalder til samling. =0) Mere om det senere og GOD søndag allesammen.

lørdag den 21. februar 2015

Søde kort fra Bodil H.

Disse kort fik jeg med hjem fra Taastrup - tak for dem Bodil:

Supersød men også meget tidskrævende udgave med hønsenetbaggrunden - her tilsat små rester der giver et FINT mønster. Det prikkede blev også brugt til et hjerte og et "bare FORDI" stempel fuldender værket. LÆKKERT IKKE???
Og her den lidt hurtigere udgave af samme kort - hønsenettet lagt ovenpå en mønstret baggrund.
Turkis baggrund klippet fra hinanden og rykket væk så der er plads til en stemplet hilsen på den hvide kortbase.
De lækre valmuer i rødt og tilsat en gul sløjfe (tie a yellow ribbon-ideen) = fint OSH kort.
Valmuerne igen - her på stemplet zik-zak mønster og med Tænker på dig tekst.
Samme baggrund - her med et lille træ med gul sløjfe.
igen med blå baggrund og nedenfor som efterårsudgave i brune nuancer. 
Hils fra mig derhjemme er også en dansk OSH tekst - stemplere fås hos Gitte i Hobbyboden.  
God weekend i dag er vejret da mest til indendørs sysler.

torsdag den 20. november 2014

TirsdagsTAK - flere kort vi har sendt for nyligt

Allerførst 1000 tak for 2 hyggelige dage til Scrap-a-Mania i Roskilde hallerne. Fifty og jeg hyggede os - der var monstermange fristende ting i de mange butikker og den sædvanlige gode SAM-stemning som Rikke B. og Lisbeth Z. står for. =0)

OSH kom hjem med ikke mindre end 418 fine kort. Næste gang vi sender kort er i uge 50, hvor vi blandt andet gerne vil sende "Love" kort afsted så de kan nå hjem til Valentines dag. Det gode ved LOVE kort der ikke er specielt Valentineskort er, at de kan sendes hele året, til en man elsker.
Kort til børn kan vi også godt bruge flere af - men fødselsdagskort har vi et fint lager af lige nu.

Her viser vi en række dejlige kort fra Jette Høeg og Bettina Hobel - TAK til jer begge 2:

Skønne campingvogne i sarte nuancer - klog stempeltekst og lidt knapper. Søde ikke ???
Små farvestrålende monstre - til et ungt menneske.
Festlige luftballoner svæver her forbi.

Et kort kun med karton kan sagtens være spændende - se selv her.
Et love kort med vintage billede.
Flot svunget Love tekst og fint hjertehul med kig til baggrundspapiret. 
3 udstansede sommerfugle giver fint kig til mønsterpapiret.
Samme model - men her med hjerter   =0)

Og vi bliver i de festlige og farverige kort - her fra Gitte fra Hobbyboden. Jeg ved ikke med jer andre men jeg er personligt VILD med stregen fra Lawnfawn - og de lækre stempler med tilhørende dies:

Her har Gitte dog håndklippet kan jeg se. "You mean the WORLD to me" - det er da en skøn hilsen at få.
Tilbage i Afghanistan er stadig en håndfuld læger og sygeplejersker - så længe der er dansk personnel dernede er der også dansk førstehælp på stedet - og dette kort måtte da bare i deres kasse.
Her har dies været i brug - og de efterlader et knivskarpt cut med en lille hvid kant. Noget er farvelagt andet skåret ud i stribet papir - som solen på dette kort.
Mon ikke der er en lille dreng der bliver glad for dette skønne dino-kort.
Også tak til dig Gitte - de var fine disse kort og tak for den lækre præmie, som en af jer der kommenterer herinde kan være heldig at vinde om knap to uger.