fredag den 30. november 2018

Farvel november...

så er det månedens sidste indlæg og sikke en måned, hvor vi fra midt i måneden har forkælet jer med inspiration til julekortene hver dag. I har kvitteret med mange besøg (50-80 hver dag) og mange, dejlige kommentarer. DEJLIGT og har jeg hørt også hyggeligt for den person der får kommentarer til sit kort - ikke alle har egen blog eller deler billeder på IG og FB.

Tak for alle de fine julekort vi har fået i årets løb. Jeg har lige hørt fra Simone der står for "Vi tænker på jer" (fantastisk kvinde med tidligere udsendt søn. Hun har i nogle år nu købt og sendt gaver ud til soldaterne), at hun har modtaget årets første julekort..det var et takkekort fra en udsendt i Kabul og selvfølgelig var det et OSH kort, så nu begynder de at ankomme hjem til DK med dejlige julehilsner indeni. Det kickstarter da lige min julestemning!!!

I december kører vi med en "dagens kort" julekalender i år, dvs at jeg viser 1 kort pr dag, som kan sole sig på bloggen i ensom majestæt hele dagen. Kommenter endelig videre, vi fandt vinderen af Scrap-a-mania billetten i går, men vi har selvfølgelig også en sponsor i december. Mere om det i morgen.

Vi tyvstarter i dag med et mægtig fint kort fra Heidi Aakjær, her får I både et billede af forsiden og et kig indeni. ;0)

Lawn fawn bil, gaver, bakker og træer, mon de er "Driving home for xmas" eller har de shoppet på Black Friday?

uanset hvad er det et nuttet kort - og med lige så fin inderside med plads til en lille hilsen i det hvide felt.
GOD weekend allesammen, min er allerede startet i går aftes. Min datter har fødselsdag på søndag og pakkekalenderen er ikke helt klar endnu og og og... men PYT vi når det altsammen og nu er dette indlæg fikset. Tjek ved det.  ;0)

torsdag den 29. november 2018

Sikke MANGE kommentarer - og sikken en slutspurt

Jeg fik ret i det med slutspurten og nu er alle kommentarer læst - vi kom langt over 150 kommentarer denne måned, men der har jo også været et hav af kunstværker at kigge på.

Min søde mand fik lov at vælge et tal og jeg har derefter talt mig frem til vinderkommentaren

Det blev denne:

Fine kort især det fra stampin Bella😃 på 20/11 Temmelig kold tirsdag..

Det er Anja der har lagt den - stort TIL LYKKE til dig Anja - du behøver ikke købe en billet i morgen når de kommer til salg. ;0)

Tak for alle de dejlige kommentarer - så hyggeligt at vi både kan inspirere hinanden og rose hinanden herinde, det er jeg glad for at lægge blog til.

Nyt indlæg med de kort kommer i morgen.

Fifty er bare SÅ klar til december også i år. 

29/11 nu lakker november mod enden

... så jeg tror vi ser en kommentarslutspurt for jeg trækker jo som nævnt lod i aften.

I dag er det dygtige Pia L..som er en stor hjælp i OSH bla med at lave fine videoer og lækre kort. Tak for det Pia. Her et par eksempler på julekort fra Pia's hånd.

Rudolf og julemanden er gået i træning. ;0)

Glædelig jul med kristjørn og fine bjælder med røde sløjfer. 

En fint malet julesækker FULD af pakker.

og her til slut en fin Magnolia snemand der lyser vej i mørket
Tak for kortene Pia.

onsdag den 28. november 2018

28/11 Så er det onsdag og Charlotte H. Nielsens kort

I dag er jeg nået til billederne af smukke og sjove julekort fra Charlotte Holst Nielsen, der er en af vores trofaste leverandører af kort og 1000 tak for det!

En smuk vinterskov i baggrunden hvor røde fugle har fundet et lille hvil.

Stjerner - ja det skal vi have når det er jul....

Punchart er en gammel men ikke glemt teknik. Kræver en saks og nogle punches (her cirkler og ovale) Så kan man lave et fint kort med Snoopy der sover på sit julepyntede hundehus.  

Et fint lille stjerne-juletræ pryder dette fine kort.

Vi slutter lige af med endnu et punchart kort. Her er det en fin snemand med tørklæde.
En embossingfolder med snefnug har dannet en fin baggrund.
Om et par dage er November slut. December måned kommer der i bedste julekalenderstil også et indlæg hver dag, håber I er spændt på hvad der gemmer sig bag dagens låge.  ;0)

tirsdag den 27. november 2018

27/11 se lige en fin ide her.

Brrr det var koldt i dag, godt man ikke er en lille elefant med lang snabel i det vejr.

Hvorfor skriver jeg dog det, ja det ser vi på lidt senere.

Jannie har lavet disse fine og smarte kort og TAK for den gode ide og de fine kort.

Omslagene er lavet af tykt mønstret vellum, men kunne også være papir eller karton.Der er brugt en rektangulær die til at skære hul til den guldembossede hilsen.
Kortet gemmer på en sød lille Mama Elephant elefant med partyhat/nissehue på - to kort er med snemønster i baggrunden de to andre har Jannie sværtet gennem en stencil. Gennem vinduet kan I se den fine søm bag på kortet. Det ser flot ud at det er ensfarvet indvendigt.

Jeg glemte at fotografere bagsiden - men der er punchet en halvcirkel ud øverst så man kan se den lille eyelet med båndet i.

Der var også en portion af disse FLOTTE kort i hvidt, guld og sølv. Enkelhed på de FEDE måde.
1000 tak for dit bidrag Jannie - dejligt at du også har lyst til at være med hos OSH ;0).

søndag den 25. november 2018

25 og 26/11 vi har holdt hviledag ...

så dette indlæg er for søndag OG mandag. ;0)

Fifty har været med til at udvælge disse kort, så vær klar til en omgang Teddy-spam.

De fine kort er fra en af Fifty's trofaste og gode venner Annette (aka) tak for kortene og for hjælpen med kasseopsætning, når der er Convention.

Allerførst et smukt snefnugkort i blåt, hvidt og sølv med Gittes fine julehilsen stempel.

Så kommer der et fint flette julehjerte med en fræk lille nisse.
Er I klar - her starter Fiftys bidrag:

Fint lag på lag kort med nissebase og gaver i massevis.

Pakker her, pakker der, pakker allevegne, men den lille søde Forever Friends bamse har styr på hele stakken. 

Fin blanding af istapper, julekugle, papir med julehilsen på mange sprog og "pop-up" nissebjørn.

Driving home for Christmas - tænker jeg når jeg ser dette søde kort der også var en portion af i Annettes kasse med kort.
Rigtig god NY uge - det er jo nu November måned er ved at løbe tør for dage og torsdag aften 21.00 trækker vi vinderen af fribilletten til Scrap-a-Mania i april 2019 som er månedens præmie i kommentarkonkurrencen. Så melder vi det ud, så den heldige vinder ved, om han/hun skal købe billet når de kommer til salg fredag.

Det vil sige du har 4 dage i denne uge - til at kommentere på alle november indlæggene og forbedre din chance i lodtrækningen. ;0)

lørdag den 24. november 2018

Julekort #11 hos OSH

Tænk sig, at det allerede er slutningen af november og Julen praktisk talt står og banker på døren. Så det er vist nu, at slutspurten med julekort produktionen skal igang, hvis familie og venner skal have en hilsen i posten inden juleaften.

Denne gang har jeg valgt at præsentere det ultra hurtige og simple julekort. Perfekt til masse-produktion, hvis man er en smule bagud.

Jeg har brugt noget kraftigt mat gavepapir med woodgrain mønster. Da papiret ikke er tykt som karton, har jeg valgt at lime det direkte på min kortbase. Teksten har jeg monteret på en firkant af hvidt karton, som at sat på 3D puder.


Teksten er en die fra det danske mærke Simple & Basic og hedder "God Jul". Jeg har die-cuttet teksten er noget sølv-foil karton. Som prikken over i'et har jeg tilføjet et lille rødt hjerte, som er die-cuttet i rødt-foil karton.

Mere simpelt kan det næsten ikke gøres, blot man har noget lækkert papir til baggrunden.

Charlie her. Simpelt måske, men stadigt fint Pia!

Jeg har også forsøgt at begrænse mig lidt denne gang og samtidig fået brugt en ny die fra Sizzix og et nyt lillebitte stempel fra Gummiapan sammen med en ældre embossingfolder, MS kantpunch og diverse pynt fra lageret.

Sizzix landskabet med fin kirke har fået Wink of Stella på kanten af træer og huse og det mikro lille tekststempel
fra Gummiapan står KNIVskarpt.
Jeg har monteret dette med 3D tape henover en kortfront, hvor der er et rundt vindue, der har fået lyseblåt karton med snevejrsembossing.

Her ses det færdige kort med en lyseblå bling og en lille smal strimmel glittertape nederst.
Også dette kort er ret hurtigt at masseproducere, hvis man har brug for en håndfuld.

Vi har ikke fået fat på Cecilie denne gang. Men hvis hun har et kort klar, får I det sikkert at se.

Nu lykkedes det! Mit november kort indbyder til hygge med kaffe og kakao - og tænk, nogle gange smiler marshmellows simpelthen.

Lawn fawn kop og krus er fra sættet "Thanks a latte"
Hvor er det sødt Cecilie og nu har du plantet den julesang i min hjerne resten af lørdagen. ;0)

Kender DU den også - her er noget af teksten:

Have yourself a merry little Christmas
Let your heart be light
Next year all our troubles will be out of sight
Have yourself a merry little Christmas
Make the yuletide gay
Next year all our troubles will be miles away
Once again as in olden days
Happy golden days of yore
Faithful friends who are dear to us
Will be near to us once more
Someday soon we all will be together
If the fates allow
Until then we'll have to muddle through somehow
So have yourself a merry little Christmas now

og hvis du ikke kender den, så synger Michael Bouble for os lige her (klik på linket)

Vi vil som altid gerne se jeres julekort uanset om de er inspireret af vores eller HELT jeres egne - så her kommer Mr. Linky. Fordi det snart nærmer sig jul sætter vi en lille julegave på højkant den 24. december - vinderen bliver et af de links der ligger i dette indlæg.

Det havde vi også i oktober måned - og nu det nye indlæg er gået live har jeg trukket lod blandt de links der var i oktober indlægget. Præmien var dette søde Forever Friends julestempel:

Købt i England og perfekt til denne årstid, ikke???

Til lykke til dig,  Ruth Tingleff - du vandt på et af dine links og jeg sørger for at denne søde, lille fyr (som Fifty selvfølgelig har købt) kommer hjem til dig.

Her kommer Mr. Linky - vi glæder os til at se MANGE links...












fredag den 23. november 2018

23/11 GISP om en måned er det dagen før dagen !

Men PYT vi når det selvfølgelig igen i år.

Så lad os fejre fredagen med at hyggekigge på disse søde kort fra Randi Heldt-Hansen fra Vanløse.

Fin stør stribet bolsjestok pyntet med lille sløjfe og lidt gran ønsker her GOD JUL.

Her er God Jul fra et stempel og en fin lille silhouet by pynter toppen af kortet. 

God jul er her stemplet på vellum og embosset med hvidt. Hovedmotivet er fine grankviste og røde bær på et rødt kort.

Rødt kort med sort tekststrimmel med et af Hobbybodens lækre tekststempler. i en cirkel med stencilmønster står en sød lille nissemand, der har trodset julemoden og taget en lilla, smart dragt på til sin julerøde hue.

Dette søde lille sæt er fra MFT og hedder Merry Christmoose, jeg er lidt vild med sjove julestempler som dette.
Mange tak for de mange, lækre kort i årets løb til dig Randi. Jeg har også kort fra resten af familieklanen, men det bliver en anden dag ;0)

torsdag den 22. november 2018

22/11 smukt i rødt og guld

Jo jo - vi fortsætter karavenen af flotte julekort og jeg glæder mig ved tanken om alle de soldater, der sikkert nu har skrevet deres julehilsner til dem derhjemme. Vi nærmer os den 24. november - og så ved I jo hvad der sker. Så kommer vores eget indlæg med julekort, men indtil da og igen fra 25.11. fortsætter vi med at vise de mange julekort der var i kasserne da vi sendte dem ud til soldaterne.

Camilla Mogensen har lavet disse smukke julekort i rødt og guld!

Glimmerguld og blankt guld. Begge dele klæder dette kort med Hjort og god jul lige godt!
Som den kvikke læser sikkert har opdaget er både hjort og tekst skåret ud i det røde karton, ikke sat ovenpå.

Her har jeg lige forstørret billedet, så man kan se de fine udskæringer i det røde karton. Kortet med de store pailletter er med kvistkarton i baggrunden

På de fleste af disse kort var der små eller større pailletter midt i stjernen, på det rød/hvide kort er det halvperler der sidder i midten. Begge dele er en fin detalje.
Den die Camilla har brugt her, er ikke en baggrundsdie, men en die fra Concord & 9th der kan lave fint mønster i en julekugle. Men hvordan det er gjort, forklarer Camilla selv så fint på sin blog, så den får i lige et link til her.  Mange tak for kortene Camilla =0)

onsdag den 21. november 2018

21/11 Onsdag - så er vi snart tæt på en weekend igen ;0)

Det var dælme koldt i København og Nordsjælland i går, så dejligt at kunne hygge indendøre med et indlæg til jer allesammen. I dag med kort fra Nicolette Altholm, endnu en af de trofaste OSH'ere der har været med i mange år.  Mange tak for det Nicolette og for de fine kort. =0)


Her et par kort med ønsket om en Merry Christmas, svært at se - men den lyseblå stjernehimmel er glimmerpapir - selvfølgelig af den GODE slags der ikke drysser eller smitter af - lige som OSH kan lide det.

Rødt kort - grønt kort, negativt teksttryk/positivt teksttryk og lodrette striber/vandrette striber.
Uanset hvad er de superlækre begge to.

Når mønsterarkene passer så godt sammen som her, skal der ikke så mange dikkedarer til et PERFEKT og smukt kort.

Selvfølgelig kan julen også være blå og hvid - OBS - den række søde juletræer har jeg også et stempel med (note til mig selv - HUSK at bruge det)
Rigtig god onsdag og tak fordi du kiggede forbi.

tirsdag den 20. november 2018

20/11 Temmelig kold tirsdag...

Brrr...  nu har vi da fundet vintertøjet frem her i HQ og Fifty drikker the med honning  for at holde snuen fra døren. Så måske jeg i dag kan snige et indlæg på bloggen uden et bamsekort??? ;0)

Jeg er faldet for dette super nuttede og meget passende motiv fra bunken med Linda Rasmussens julekortbidrag. Mange tak Linda - der var så mange fine forskellige modeller:

Dette søde motiv er et stempel fra Stamping Bella "Merry Everything" hedder det ;0)
- det er da lige til at blive i godt humør af.
Fin anderledes anvendelse af rester og et lækkert grønt grosgrain bånd i grønt.

Endnu en GOD JUL hilsen med en stort fint snefnug.
Vi slutter hvor vi startede med snemænd - og så trænger jeg da vist også til en kop varmt at drikke.
Tak for de søde kort Linda og god tirsdag til alle der læser med.


mandag den 19. november 2018

19/11 Så starter en ny uge

Håber alle havde en dejlig weekend, det havde Fifty og jeg.

I dag viser vi julekort fra Vicki Christensen, søde kort bl.a. med shakereffekt. TAK til dig Vicki.

Rudolf og hans klon (Gummiapan stempel) står her og spejder ud over et fint julelandskab - klar til kommende travlhed.
Weeee - se lige hvor sjovt denne snemand på snowboard har det!!
Her er det i nissens store gave der rasler små stjerner rundt.
Samme type som ovenfor - her med glimmer i snemanden.







søndag den 18. november 2018

18/11 så er det søndag og tid til at hyggekigge på julekort.

God søndag. I dag er det søde kort fra Conny Hillgaard vi viser. 

TAK til dig Conny også for de ekstra opgaver du har løst for OSH i årets løb. Det har været en stor hjælp.

Rød/hvid/grøn - de julefarver går man ALDRIG galt af - her med sød julepige med julebuket.

SÅ SKETE det - få dage gik der før FIFTY fik sneget et bamsekort med i bunken til blogindlæg. ;0)
Men han er da også sød ham her...

En fint farvelagt Magnolia julemand holder her en velfortjent lille pause inden juleræset starter.

Fine røde glaserede bogstaver på en stemplet baggrund.

Og lad os slutte dagens indlæg med at lade julesneen dale langsomt ned.
Her hos OSH har vi travlt med at få de sidste ting på plads i vores nyindrettede scraprum, der jo (noget så uartigt) blev kortvarigt overtaget i 4 døgn af en LED rotte. Det krævede en ret udmattende tømning/rensning/oprydning/udsmidning og nyindretning af rummet. Hvis IKEA ikke går ud af 2018 med et kæmpe overskud på kontoen for salg af plastkasser er det IKKE min skyld ;0).

Heldigvis står alle OSH lagerkasser i et andet rum, så hverken Fifty eller kort led overlast !!!

God søndag og pas på med åbne døre i jordhøjde på denne årstid. Jeg taler af dårlig erfaring - de er LYNHURTIGE hvis de fryser og vil ind i varmen de firbenede uvenner.