Viser opslag med etiketten dyrekort. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dyrekort. Vis alle opslag

onsdag den 15. oktober 2025

Weekenderne er lidt travle pt her i HQ - så det er et onsdagsindlæg igen...

Dejlig dag her hos os med sol og tørvejr i dag og jeg er blevet en lille smule bedre venner med den nye PC, selvom jeg ikke helt elsker Windows 11 endnu, især ikke deres mailprogram.... 👿

Men det skal I jo ikke lide under og især ikke når jeg har nogle lækre kort fra Annette (aka) der bare
står i kø for at komme på bloggen, så dem får I her:



Vi starter med en kærlig hilsen skrevet med Gittes eget design teksten 
der både findes i en stor og en mini udgave. Så lækker og her vist med hvid skygge.
Google lens og jeg er ellers faste makkere, når jeg bliver i tvivl om en die
eller noget andet, men overfor alle de smukke og fine ark med blomstermotiver
må selv den give op. Så vi skriver bare fint blomstermotiv i rosa og røde nuancer. 😉



Et fint børnekort med et ditto girafmotiv. Jeg har besluttet
at det er et børnekort og hvorfor så det?? Fordi jeg forstørrede motivet
med den hvide baggrund og kunne se det var en masse små vingummibamser. 😁



Endnu et børnekort og med en kendt abe, som er fra et Marianne design
sæt. Smart med en ramme, så han har noget at hænge i der midt i urskoven.



Vi bliver i dyrenes verden lidt endnu, med dette søde børnekort
hvor en fin Marianne design elefant sender et knus og en blomst.



Et rigtig sjovt drengekort her lavet med
Tim Holtz Sizzix sæt Robotic og med knald
på farverne i baggrunden. SÅ fint.



Og Annette har også husket de unge med denne hilsen.
Sweatjakken er fra NHH design og Du er cool teksten passer fint til.



SBD412 "Mavebælte" som er pyntet med SBD095 de søde blomster.
En lille hilsen stemplet står Gittes eget design for sættet hedder "Glade Hilsener"
og se lige de utroligt smukke mønsterark der er oppe og nede på dette kort.
Mavebæltet er smart til at evt. dække over 2 ark restepapir der mødes på midten 
under tekstpynten.

TAK for de mange og fine kort til dig Annette og tak til alle jer der skrev kommentarer sidste uge.
Jeg kan se der lige er røget et par stykker i "anonym fælden" og I tæller desværre ikke med i lodtrækningen, MEN det kan heldigvis fikses, hvis I skriver en ny kommentar med samme tekst og  husker at skrive jeres navn i selve teksten, så sletter jeg den forkerte. Og så kan I jo gøre det rigtigt i dette opslag 👌👍 og dermed kan I deltage i lodtrækningen 31. oktober hvor jeg trækker en vinder efter kl. 21.30. Vores månedssponsor er Picturing the World og Anja har et af de lækre månedskits
fra juni 2025 klar til vinderen (kan ses på indlægget fra 1.10. her på bloggen).

Weekenden nærmer sig, og Fifty og jeg håber I får en rigtig god afslutning på efterårsferien. 


fredag den 1. august 2025

Så har vi taget hul på August måned og 31 dage ligger klar til os.....

For nogen betyder det skolestart om lidt, andre har stadig ferie og alle de unge der skal starte på
deres videregående uddannelser skal finde steder at bo. Måske får vi også lidt af det sommervejr vi på
en måde har til gode - det kunne da være dejligt. Landmændene vil jo også gerne have tørvejr til at få
høsten i hus.  Vi får se. Eneste plus ved en regnvejrsdag er at man får indetid til at hygge i scraphulen.

Lad os starte med at afsløre hvilken kommentar der blev udtrukket i går aftes:

Det blev her:

Jeg elsker de ting Lene udgiver, så fedt at vi har så mange gode designere i Danmark.
Og super flotte kort i dejlige glade farver.

STORT til lykke med den fine præmie til dig Linda - Lene har udvalgt 3 dies fra den nye udgivelse og 2 blokke til dig. Jeg giver besked til Lene og så skal du også skrive til hende, så hun kan få din adresse. Håber du får glæde af præmien og mange TAK til Lene for at have været vores sponsor.💝

Ligesom Lene havde lavet et Fiftykort som vi viste i juli måneds første indlæg, får I her lige to Lene kort, som Fifty har udvalgt (han har jo "næse" for at spotte bamsekort i OSH kasserne).👍



Dette passer SÅ fint til at ønske Linda til lykke med præmien.



og dette passer til en af de nye studerende, der har fået købt bøgerne til sit studie og
er LIDT overvældet. 😁

I skal da også have nogle nye kort at kigge på og kommentere om, så de kommer her. Vi snupper lidt flere fra Gitte Yhman:



Vi starter med fint farvelagte blomsterkort, stemplet på akvarelkarton
og med en Thinking of you tekst i guld med sort skygge.



Gitte er ret vild med at fotografere dyr og ved hjælp af Marianne designs søde
løve sæt har hun lavet disse to fine børnekort. Øverst Løvernes konge og under ham
ligger en af hans løvinder. På begge kort et baobab lignende træ.



Søde børnekort med ældre stempel fra svenske Hänglar & Stänglar som de hed.
Det var lækre gummistempler i rødt gummi.
De laver stadig stempler - nu clear stamps med søde motiver og har skiftet navn til hÂnglar & Wings. Ham her med hans fine røde pick-up truck er da ret cute og jeg elsker detaljen
med de små hvide nister i hans strikkede vest.



Endnu et fint børnekort fra samme firma. Her en naturglad pige
med et fuglehus på en baggrund af frimærker med naturmotiver.



Det sidste kort er et LIVE foto, men det virker åbenbart ikke her på bloggen.
Gitte har nemlig sat Elizabeth Crafts skønne lille papegøje på en af de der dimser
der gør at den flakser rundt når man skubber til den. Så meget at kortet nærmest
røg væk fra mit fokus da jeg tog billedet. 😄

Det var det første augustindlæg. Vores sponsor i august er Eva-Marie Borup der har fået den søde ide,
at hendes præmie er 2 billetter til den kommende Osted scrap messe som er 6. og 7. september.
Dvs. at vinderen både selv kan komme gratis på en hyggelig 2 dages messe og samtidig kan tage en veninde med. Mie, Fifty og jeg er der også og er det første gang man skal på messe er dette en PERFEKT starttur, men mere om det i løbet af august. 

God weekend.  Vi vender tilbage i uge 32.

lørdag den 13. juli 2024

14. juli En VÅD dag med indendørs sysler er også hyggelig ....

Efter et superhyggeligt besøg med min veninde fra ungdomsårene, der bor i Tyskland bød på togtur til København, Tivolibesøg med frokost, strøgtur med is og flere dages hygge og snak herhjemme. Nu er hun lige "vinket af" og sendt hjem og har en lang køretur foran sig, så håber regnen ikke generer hende for meget.

I dag viser jeg et udvalg af Gitte Yhmans lækre kort:



Dette søde børnekort med en fin giraf fra My Favorite Things der hedder Joyful Giraffe
blev kort nr 101.000 vi pakkede og sendte afsted i sidste uge. Her kombineret med fint farvelagte kirsebærblomstergrene. 



LOVE kort med stemplede kys, lille hjerte og en Love-die.
Enkelt men effektivt - og en eller anden Love die har de fleste af os.



IKKE Tour de France - men en sød tøset turkis cykel med fin cykelkurv med blomster i.
Cykel, kurv og tekst er fra Honey bee stamps blomster fra lageret.
Hjerter fra stencil i baggrunden og lille gyldent HI fuldener kortet



Så er der fransk sommerstemning for alle pengene. WAUW.
Den skønne scooter er en Silhouette fint og SÅ nuttet.
Det fint snirklede stempel er fra Penny Black tekstsæt Happy Thoughts
baggrunden er for mig ukendt men må være et stempel.


Concord and 9th har hvert år en virtuel Summer Camp og Gitte har flere år
deltaget og dette kort er  lavet sidste år med exclusive dies - men ideen
kan jo fint genskabes med hvad man har.

TAK for de fine kort Gitte og håber I er mange der lige finder 10 minutter til en hyggestund med læsning, kommentering og en tår the eller kaffe. I denne måned er der et gavekort på 200 kr til Papirdesign.dk (webshop eller fysisk butik i Roskilde).




torsdag den 18. april 2024

Her er første kig på kort vi modtog på scrap-a-mania i weekenden...

Det var to FANTASTISKE dage og jeg fik også hilst på Freja, der jo var den heldige vinder af en
fribillet til lørdag og søndag og var superglad for at være med. Hyggeligt 😍

Da den lille røde C3 var pakket (eller nærmere læsset til bristepunktet med kortkasser og min egen oppakning og Gitte Yhmans kørte vi hjem. Fyldt med nye ideer, sjove timer, gode snakke, fine præmier, lækre nye indkøb - ja i det hele taget FYLDT - undtagen lige Visakortet det er nærmest tømt - men sådan skal det jo være. 😁

De næste par dage er gået med at tælle de mange kort og tak for hjælpen med det Mie.

Der var 1.269 kort - hvoraf godt 121 var julekort til den lagerkasse. BRAVO siger jeg bare.... og tak!
Det bringer faktisk vores totale antal indsamlede kort fra vi startede i 2010 op på over 110.000 kort.
Det havde jeg ALDRIG i min vildeste fantasi kunne forestille mig, da jeg fik ideen i 2010 og lovede
daværende chef for Livgarden m.fl. at det ikke bare var en fiks ide, der ville stoppe efter nogle få måneder.

Jeg er også stille og roligt, begyndt at fotografere de kortæsker og pakker jeg har haft fingre i indtil nu og
i dag viser jeg kort fra Tina Wilstrup, som har leveret fine kort til os i en del år efterhånden. 

Her kommer et lille udvalg og mange TAK til dig Tina 👍



Fint lille fødselsdagskort med cirkel med tekst og baggrundscirkel med udklippet og
farvelagt motiv. Den søde bjørn med cupcake er en digital freebie der ligger hos Gerda Steiner.
Cirkeltekst die er fra My Favorite Things (MFT).



Vi kender alle det med at bruge evt rester af papir eller diecuts på kort.
Men her kommer et eksempel på et kort der er lavet og som med det samme bliver til
endnu et kort af negativet fra die'en.
Puddel er fra MFT og tekststempel kender jeg ikke med hundepoten er fra Simon Says Stamp.



Og se så lige her - fin rektangel med runde hjørner og negativet af poteaftrykket.
Baggrunden ser ud til at være lavet med en potestencil og de små fine hundevenner er
igen MFT og hedder Canine Companions - de er sammen med pudlen..



Og her kommer sørme et sæt mere efter samme ide. Bjørnen er fra MFTs Birthday bears der også har teksten - men ikke i helt denne udgave.



Og som den kvikke læser har set ovenfor - var der skåret en stjerne ud af de stribede papir.
Den kommer her - med en supernuttet panda som ikke længere kan fås.




Samme pandasæt som ovenfor den forstår at feste den panda
både med kage og ballon. Så fine.

Vores månedssponsor Vivi og den Kreative kælder står i øvrigt bag arrangementet Egedal Scrap
som finder sted her i mit "lokalområde". Jeg kan se, at der kun er få billetter tilbage, men vil da lige
reklamere for det her:

Beklager troede jeg kunne copy/paste fra Vivis opslag, men det vil mobilerne ikke vise ordentligt, 
så her kommer det tastet ind på ny:

EGEDAL-SCRAP (Tilmelding er bindende)

Lørdag 25. maj 2024 fra kl. 9.00 - ca 21.00 (oprydning i salen starter ca kl. 20.30)

Græstedgård Ølstykke - Udlejrevej 13 B - 3650  Ølstykke

Pris kr 225,00 (prisen er inkl. 1 kildevand/kaffe/the/kage)

Mindre Scrap event for folk som elsker at lave kort, scrapbooking mm.

Billet købes via webshoppen og du kan læse mere på deres FB gruppe Egedal Scrap.

Butikken ligger 5 minutters gang fra lokalet, så der kan også shoppes på dagen.


mandag den 30. december 2019

30. december - så er vi her igen

Julen er lagt bag os og vi (Tak for hjælpen Pia) har pakket LOVE kort og de andre slags, så de er på vej ud til soldaterne.

Der blev sendt 1.595 kort denne gang. Det bringer årets total op på 7.431 sendte kort og det er faktisk det højeste antal siden 2013. I alt har vi sendt 66.984 kort afsted siden OSHs start i maj 2010 og derfor var kort nr. 66.000 med i en af kasserne denne gang. Det var dette søde, sjove hundekort fra Tina (Hart Wild Cards) :

Fødselsdagskort til hundeejer eller bare en der elsker hunde.
Lækkert farvelagt og med fin sværtet stribe i baggrunden.
 Tina havde sendt disse kort sammen med sine fine julekort. Som hun skrev var de ikke lavet specielt til OSH, men hun håbede de kunne bruges. Det kan jeg LOVE dig for de kunne - de er da helt perfekte. OSH kort behøver ikke være one-layer kort, vi har blot ikke gode erfaringer med TYKKE knapper, gipsfigurer og store, fyldige blomster. Dine havde intet af dette så de var perfekte.

Nu jeg havde fat i Tinas kort, snuppede jeg lige et par fotos mere til dagens indlæg.
Bemærk teksten (ikke Doc - men DOG) ;o)
Superlækker sværtet baggrund med stencilmønster og så har kortet en overraskelse indeni
se næste foto....

... hvor nuttet er det lige, jeg kan næsten høre den logre.

Lawn fawn - ældre stempel men stadig nuttet - her med fin sværtet regnbuestribe og glossy accent på ballonen.
Og matchende kuvert naturligvis. 

Mama Elephants søde lille elefant på kort med baggrund der er embosset med hvidt og derefter sværtet hist og pist.

og som rosinen i pølseenden disse tre søde vuffer, der ønsker til lykke.
Bemærk de fine små motiver i lysegråt med potespor, kødben og tennisbolde.
SIKKE et festfyrværkeri af søde stempler som første "ikke julede indlæg" på næstsidste dag i december. Smut endelig ind og kommenter - for det er jo først i morgen nat jeg (måske lettere drinks og champagnebedøvet) trækker månedens vinder af et gavekort på 200 kr. til Luna hobby. HVEM vil ikke gerne slutte året af med sådan en gave???? Sæt i gang med at kommentere....

TAK for de fine kort til dig Tina og tak for jeres bidrag til ALLE jer der har støttet op om Operation skriv hjem i 2019. Selvom dine kort måske ikke var blandt dem vi nåede at vise, er vi glade for dem alligevel, jeg prøver altid at fotografere det jeg kan nå og det jeg mener vil give mest inspiration til andre kortmagere.

Sidst men ikke mindst stor tak til denne måneds sponsor Carsten fra Luna hobby, der har haft lyst til at være sponsor hos os i samme måned, som han var julemand hos Luna. Og for det ikke skal være lyv, bliver han også den første OSH-sponsor i det nye år, bare vi ikke slider den stakkels mand helt op.