Viser opslag med etiketten postkontoret. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten postkontoret. Vis alle opslag

lørdag den 11. august 2018

Så er der pakket kasser. Her er tømt godt ud i lagerkasserne.

Som I måske har set i Pias lille video i går, var der travlhed her i HQ. Hyggeligt, varmt og travlt.

Pia kom og gjorde en kæmpe indsats og jeg fik færdiggjort de sidste to store kasser i dag. 
Der bliver sendt ialt 2.171 kort til 8 destinationer. Det lyder måske meget nemt, men der ligger mange timers arbejde bag sådan en forsendelse, først hjemme hos jer når I laver kortene og så til sidst her hos os, når der pakkes og sendes.

Lille bøn der kan spare os meget tid - vi har IKKE brug for de individuelle cellofanposer om hvert enkelt kort. Vi skal sætte OSH label bag på kortet, fotografere en håndfuld der kunne være gode at vise frem og komme kuverten sammen med kortet. Cellofanposerne skaber ekstra arbejde og de vil helst ikke have dem ude på destinationerne, da det bare er ekstra affald for dem bagefter. Så dem kan I godt spare væk !!  

Nu er der kommet et lille brev i hver kasse og de er blevet lukket og har fået adresselabels på. Som I kan se i videoen på OSH's FB side pakkes kort i bundter af 20 stk og mærkes med om det er til BØRN, TIL LYKKE, LOVE eller GENERELLE kort før kasserne lukkes og tapes til. Selvom det er Fifty's favorit-disciplin at "hjælpe" til med tapemaskinen, lykkedes det på denne lidt upædagogiske måde at holde ham på afstand. Han er sød, men for dyr i tape ;0). 

Se hvor fint han står og kigger. Sådan et kryds af pakketape er GULD værd....

For første gang i lang tid så vi bunden af et par af vores lagerkasser: 

Her er det kassen med LOVE kort der er helt TOM.....

Til gengæld er kassen med generelle kort stadig næsten fuld, selvom vi sendte mange af dem afsted denne gang. 

Generelle kort kalder vi de kort der ikke falder i vores 4 faste kategorier. Der er også en VENTE-kasse, hvor vi pt. har Påskekort, Mors dag og Fars dags kort og Studenter kort. De venter så til næste gang det er tid for den slags kort.
Hvis I laver kort der bare er til Mor eller Far uden der står "mors dag" eller "fars dag" kan de faktisk bruges hele året til en hyggelig hilsen (bare et lille fif).

Besked til alle jer, der er søde at spørge hvad vi især mangler. Vi har pt. ingen LOVE kort, det er dem til søde hilsner til kærester eller ægtefælle derhjemme. Kassen med TILLYKKE kort og den med BØRNE kort er der højst 20 kort i. Sidst med ikke mindst mangler vi fine julekort. Så PLEASE.... dem håber vi I har lyst til at lave nogen af.

Næste deadline er i uge 38. Det står også i bloggen - men vi gentager det gerne ;0). Det lyder tidligt, men vi skal jo sende julekortkasser i første uge i oktober, fordi der kan gå 1 måned der ud og 1 måned hjem igen.

Jeg har selv nogle enkle men fine ideer i tankerne og skal nok dele et par ideer, der egner sig til masseproduktion med jer. 

Vores hyggelig kommentarkonkurrence kører videre. I denne måned er det Anja fra Picturing the World, der er på banen som sponsor. Den heldige vinder får disse to lækre sæt stempler fra Krumspring direkte med posten fra Anja (og tak for det Anja).  Mon ikke vi er mange, der ikke nåede at få fingre i disse, da Krumspring stoppede pga. lykkelige omstændigheder ( den lille Agnes). Så er chancen der nu, 1 lod pr. kommentar.

Fin Solsikke med gode tekster til og et sødt sæt stenalderfolk med dino og bål. 

Nok for nu. God weekend. Her regner det (se evt ordbog under R...) og det trængte vi til her. 

søndag den 18. januar 2015

Da Fifty sendte pakker (halvt i søvne) =0) og lille ÅRSBERETNING.

Har slet ikke fået vist jer billederne fra da Fifty sendte "Valentineskort" og andre kort ud til hele 10 destinationer. Ja der er ikke de KÆMPE hold vi før havde i Camp Bastion - men alligevel ca 450 udsendte her i starten af 2015 og med vores mål om at give alle en chance sender vi jo helst i gennemsnit 2 kort per mand/kvinde - så 1.006 kort var et HELT perfekt antal.

Her ses den snedige lille bjørn der forsøger at bevise at han ikke er mindre end stakken af kasser - første forsøg var ikke helt OK - så han måtte snyde lidt mere på foto 2.  Kære gamle bjørn...

HOV - det var da meningen at jeg skulle kunne kigge OVER kasserne - og så skal du kun fotografere fra mine støvler og op.!!
SÅDAN - det ser godt ud - er du klar Charlie - og husk nu kun fra støvlerne og op.   (Undskyld Fifty....)  =0)
 I får også lige lidt tal om året 2014 og om OSH i det hele taget:

De 1.006 tæller som vores første forsendelse i 2015.
I 2014 sendte vi ialt  4.483 kort afsted og fra maj 2010 til dato har vi sendt 38.360 kort.

Og lad os ikke glemme hvor mange der har andel i disse flotte tal - 1000 tak til jer alle og bliv endelig ved - for det gør vi. Bare fordi det er små hold der er afsted skal de bestemt ikke glemmes.

Vores kasser er ret tomme nu - dog er der en bunke på skadestuen og et allerede påbegyndt julekortlager.  Men brug gerne et par vinterdage inde i varmen og tænk på os mens I laver fine
kort - så bliver vi SÅ glade.  Lige om hjørnet venter næste fejring - nemlig når vi runder kort nr 40.000 - det vil ligesom de øvrige milepæle blive mærket specielt så modtageren kan se det. =0)

OSH fylder 5 år til maj - og det kommer I helt sikkert til at høre og se mere til  =0).

GOD ny uge her fra HQ.  =0)

søndag den 2. november 2014

Weekend WAUW fakta om julekortleverancen =0)

Selvom der har været lidt på Facebook - (iøvrigt vores bedst besøgte FB opslag nogensinde med 2.418 hits..) deler jeg her et par fotos og lidt fakta for OSH "nørder":

Vores lokale Kvickly donerede igen i år 10 kilo pebernødder og nogle poser slik og Fifty og jeg var forbi
 for at modtage dem og sige pænt tak. 
Så meget fylder 1.144 julekort og 1.033 andre kort til Kabul, Kandahar, Sudan, Felthospitalet i Camp Bastion, Kosovo, Helikopterbidraget i Mazar-E-Sharif (Afghanistan) og F16 bidraget der hjælper til i Iraq. 16 kasser i alt og de er her stablet op af Fifty og min søde mand, der som altid kørte dem til videre befordring ud i verden. =0)

Et bjerg af kort og guf der som I kan se er 4 x Fifty's højde.
 Da jeg så kameraet igennem for at vælge fotos til FB og her undrede det mig at der var flere forskellige af Fifty og kasserne - adspurgt svarede min mand - "han var ikke tilfreds med de første jeg tog, så jeg måtte blive ved - og her er han da COOL ikke". Hvad kan jeg sige - man skal ikke være tosset for at bo her - men det hjælper og jeg er da glad for at han har accepteret Fifty's specielle status her i huset. =0)
Cool SPECIAL foto godkendt af Fifty selv  =0)
Når vi hører pakkerne er vel modtaget deler vi naturligvis evt. svar med jer allesammen og TAK for den store indsats og de mange fine kort.

Her kommer et udvalg af kort fra Skrapsak:

Lækker stempling som kan bruges til en mængde typer hilsner. 
Super LÆKRE kort som er stemplet på akvarelkarton - jeg gætter på de er mistet med lidt vanddråber for at få denne effekt og de var SÅ søde og fine. Det lækre danske tekststempel er fra det specielle OSH sæt Gitte fra Hobbyboden har lavet.
Samme ide her bare uden vanddråber og i mere klare farver. 
Søde julekort med udklippede motiver fra nuttet julepapir både herover og lige nedenfor. 

Og her til sidst noget jeg har tilladt mig at kalde patchwork kort - fordi de kombinerer de små rester man tit har af de superlækre juleark - som ellers kan være svære at få brugt op - men SE HER hvor fint det ser ud når det er kombineret på denne måde:



God søndag herfra HQ - jeg har en ny lækker præmie at vise jer på tirsdag.

Fifty og OSH's chauffør og fotograf hilser også  =0)

tirsdag den 22. oktober 2013

TirsdagsTAK - i dag med fotos fra postkontoret og julekort

Selvom vi jo sender lidt færre kort end før og derfor fokuserer på KVALITET frem for kvantitet kan vi alligevel fejre fine rekorder. Denne gang ved julekortenes afsendelse rundede vi kort nr 31.000 som er sendt afsted - og det var dette smukke julekort - jeg skal nok skrive hvem det er lavet af når jeg finder ud af det - men det var sorteret fra til fotografering og så smuttede det med at huske hvilken bunke det kom fra - så SKRIV en kommentar hvis det er dit kort.  =0)

Når vi rammer et rundt tal kommer der en lille seddel ved kortet og dette ene kort kommer i en lille pose for sig. Kassen bliver også mærket udvendigt med at kort nr. xx findes i denne kasse.  Bare for sjov  =0)

Lækre røde og grønne farver - og en fin hvid embosset juletekst.
Og her ser I så Fifty - klar til at køre afsted med pakkerne - desværre laver Tiger ikke pakketape med JULEmotiver på - det må jeg se at gøre dem opmærksom på vi mangler  =0):

Hos OSH genbruger vi jo de kasser vi kan - men man er aldrig i tvivl om hvad der er i kasserne - denne gang JULEKORT - at der så også er pebernødder og slik opdager de når de pakker ud - det ville vi ikke skrive udenpå.

Og nu vi er så godt i gang med julekortene - kommer resten af Mio's modeller her:

Fint kraftkort med sød julekugleborg - og se det fine lille vellum "vindue"

Som ses endnu bedre her hvor kortet er lukket og det hvide skrivefelt skinner igennem.

Noget julepapir SKRIGER bare på at blive skåret i strimler og brugt - som dette nuttede papir der er blevet til to søde kort.

Fint lille julehus klippet ud og sværtet lidt + sat på 3 d puder.

Kvadrater med rundede hjørner her i juleudgaven.

Et sødt lille julelandskab.

Egentlig ikke specielt julet baggrundspapir - men det virker god i denne sammensætning.


Samme husrække - men i en anderledes sammensætning og med et bånd - noget blødt på et ellers fladt kort giver lige lidt ekstra.

Rødt, hvidt og kraft - og en lille række sokker hængt klar til julegaver. =0)


Og til sidst dette nuttede lille kort med juletræ og malet hjort på en lille snedækket bakke. Bemærk hvor meget den
lille turkise scallop cirkel gør for det runde stempel.
 
TAK for kortene til dig Birgit (Mio) og rigtig god uge til jer allesammen.

tirsdag den 15. oktober 2013

TirsdagsTAK - Så er julekortene pakket og på vej ud i verden WOOHOOO....

... og inkl. de kort der kom lige inden vi smækkede kasserne i og de kort der lå på lager her hos OSH fra sidste år nåede vi op på hele

2116 fine, julekort

det svarer til at der i gennemsnit er 5 kort til hver soldat, mon ikke det passer fint til familie og et par venner? Så længe der ikke er alt for mange der sender xx som vi fik at vide en af de udsendte gjorde sidste år.  =0) Men fint at han så fik det gjort når der åbenbart var kort nok til det der hvor han var.

TUSIND tak til alle der har bidraget til at vi nåede sådan et flot antal og at de er i sådan en FIN kvalitet.

Med i en af kasserne ligger der kort nr. 31.000 - for lige præcis nu har vi sendt 31.934 kort afsted siden vi startede i maj 2010 og da vi har koncentreret os om juleposten lige nu er de andre kasser stadig ikke tomme - dem sender vi om en måned eller to. Dvs. vi fint når over 32.000 inden året er gået - men HVOR meget over vil tiden vise.

Vi håber at de af jer der har skrevet i kommentarer, at I rigtig gerne vil lave julekort - men bare ikke kan koncentrere jer om jul og gran og nisser SÅ tidligt som vi må gøre pga. afstanden - lige laver et par håndfulde ekstra når I laver jeres egne julekort - for så har jeg fin plads i julekassen i løbet af året, så vi også har et lager til næste års julekortspurt.

Fifty og jeg er selvfølgelig på pletten til SAM og glæder os rigtig meget. Vi ønsker os søde og sjove kort til Valentins dag (der behøver ikke STÅ Valentine for så kan de bruges hele året til kærestekort. Vi mangler også kagekort, børnekort og generelle kort.  HUSK at til lykke er en bedre tekst end til lykke med fødselsdagen - så kan de nemlig også sendes hjem til andre lejligheder end lige en fødselsdag.

Nå - nok med al det skriveri - her er lidt fotos fra pakkeriet.  Først et billede af direktøren for Kvickly i Allerød - Ole Bigler, der igen i år var sød ved Fifty og mig og gav os pebernødder til soldaterne.

Fifty fik ovenikøbet selv lov til at tage en vogn - men den var slet ikke STOR nok til kassen med pebernødderne.
Fifty havde også tømt sin sparegris og købte slikposer fordi der var et GODT tilbud i Kvickly - så der kom også lidt lakrids og vingumme med i kasserne i år. Mon ikke de bliver overraskede derude, det er jo hyggeligt at guffe lidt mens man skriver julekort - ikke ???
 
Her har Fifty en kasse klar til et af de mindre steder og han var meget dygtig til at regne ud hvor mange poser pebernødder og slik de skulle have hvert sted.
 Til sidst havde vi fordelt alle pebernødder og slikposer - og jeg tog en af de små poser Fifty normalt har med ud, så der også var en til ham selv:

Men det var for LYST her til morgen - så Fifty undrede sig MEGET over at den pose til ham var så lille i forhold til soldaternes. Vi blev enige om at den havde stået tæt på radiatoren og måske var krøbet lidt i varmen. =0)
Flere af jer har spurgt - så her kan I se det antal soldater vi stadig har ude i Afghanistan (kilde Forsvarets hjemmeside), derudover sender vi også stadig lidt kort til Kosovo:

Danske styrker i ISAF
Danske styrker i Afghanistan maj 2013
DANCON/ISAF, hold 16Ca. 275 soldater.
Kandahar Air FieldCa. 20 soldater, primært fra Flyvevåbnet
KabulCa. 25 stabsofficerer og soldater fra National Støtte Element
 I altCa. 320
Placering af danske styrker

Vi er GLADE for at Kuffen i Camp Bastion hjælper os med at stille kortene til rådighed for Helmand styrkerne - de øvrige mindre enheder har vi selv postadresser direkte til.

Og igen i dag skal I da se lidt julekort fra årets produktion, så vidt jeg kan se fra endnu en NY OSH'er Lise-Lotte Sø Busk fra Viborg:

Rød, hvid og kraft - FIN og festlig julekombination - med filtsnefnug og perle.

HVIS en amerikansk soldat kommer på besøg i Kuffen tror jeg han snupper dette søde Bambi kort med stars and stripes.

Endnu et par fine og FESTLIGE kort med huer og vanter på lys grøn baggrund.

Et par englebasser på stjernebaggrund ønsker GOD JUL.
Og til sidst - her er han sørme igen - ham JULEMANDEN igen i godt selskab med kraft og rødt - snefnug og guldstjerne.

TAK for kortene Lise-Lotte - så var det din tur til at få vist nogle kort her hos OSH. 
UHA det blev et LAANGT indlæg - så tak hvis du hold ud helt til slutningen.  =0)

torsdag den 5. september 2013

Fifty til flagdag i Allerød

Rundt om i landet fejres der flagdag i dag - også her i vores by Allerød, hvor Livgarden jo hører til.

Her er programmet og Fifty og jeg var så heldige at komme med:

Allerød
Arrangement i Byrådssalen i Allerød Rådhus kl. 18.00.
Veteraner og udsendte politi- og beredskabsfolk bosat i kommunen inviteres.
Livgardens Tamburkorps medvirker.
Taler ved fhv. udenrigsminister Per Stig Møller og borgmester Erik Lund.
Fællessang.
Forventet afslutning kl. 19.30.

Her er kl. 18.00 og Livgarden musicerer foran Allerød Rådhus:

Dannebrog mod en blå aftenhimmel er altid et smukt syn og især i dag.
Fifty måtte lige tage et af de populære selfies foran garderne!
De er altså kun højere fordi jeg står et trin nede - hvisker Fifty og ser meget overbevisende ud!
Allerøds borgmester Erik Lund bød velkommen og talte til de fremmødte veteraner.
Forhenv. udenrigsminister Per Stig Møller bor i Allerød og han holdt en tale, hvor også han takkede soldaterne og nævnte de mange missioner de danske udsendte med succes har deltaget i og de opgaver der er blevet løst.

Udenfor kameraets linse talte Fifty og jeg også med Per Stig Møller, og jeg kan citere ham for at "ideen med OSH er en fremragende ide"
 og til sidst dagens pletskud:

Disse to flinke gardere stillede op til fotografering sammen med Fifty, først stod han imellem dem på hylden i baggrunden - men de syn's han skulle op i garderhøjde og tog ham med på et RIGTIG gruppebillede - han var så stolt,
at der næsten ikke var plads til ham i bilen på vej hjem.  =0)
Fifty og jeg fik en lille sludder med flere af veteranerne, men de fleste havde været udsendt frem til 2009 - altså før OSH startede. Der var dog en enkelt, der allerede i 2010 havde set vores kort i KUFFEN og havde brugt dem - ham skulle jeg hilse fra og sige TAK. Og så var der et par stykker, der havde hørt om os gennem pårørendegrupperne.

HUSK Fifty og jeg er på pletten på lørdag i Taastrup til Scrap-n-Dream. TAK for de pakker, der er kommet med posten med julekort i - 3 stk inden for de sidste 2 dage. Vi mangler stadig rigtig mange julekort, så vi krydser fingre for at der kommer mange på lørdag og resten af måneden.

Kuvert med julekort fra Lene S. som er ny OSH'er og julekort og søde børnekort fra Aase S.
Der kom også en STOR kasse fra Vikki med fine julekort - den har vi pakket ud.
I kan GLÆDE jer til jeg får fotograferet alle disse nye kort - men her er den helt specielle hilsen med en skilling til Fifty og hans ven Smiley som Aase S. altid er sød at sende - og hver gang i et lille bamsekort til Fifty:

Denne gang med 2 fine stickers BEAR HUGS og en rigtig brun bjørn.   TAK  =0)

tirsdag den 11. juni 2013

TirsdagsTAK - foto af en GLAD vinder, en flittig bjørn og nogle FINE flyverkort!

Jeg har bare SÅ meget til dette indlæg at jeg dårligt ved hvor jeg skal starte og så alligevel - I skal da se dette foto som bare gav mig et STORT smil midt i ansigtet hele resten af dagen. SÅ glad kan man blive for sin præmie når man hedder Olivia - og mor havde heldigvis kameraet klar så I kan se historien på hendes blog:
Bedre hjem kan Fifty's lillebror vist ikke ønske sig!!
 Og så fik vi pakket kasser så 2.451 fine kort er på vej ud i verden:

Fifty syn's det lignede en trappe og fjollede rundt med sin helt egen lille flyttekasse på hovedet men de få og små kort der var i kan ikke sendes med posten - så dem bruger jeg til at skrive en lille hilsen til dem derude på. =0)
I skal da også have denne lille tabel fra mit kortregnskab over sendte kort, så I kan se hvordan det går:

Sendt i 2010 3289
Sendt i 2011 8293
Sendt i 2012 12333
Sendt i 2013 4673
Total antal sendt til dato 28588

GODT ser det jo ud, at vi nærmer os 5.000 her i 1. halvår - og med de færre soldater der forventes  udsendt fremover, er det nok et FINT mål at ramme 9 til 10.000, når året er omme. Så vi fokuserer på KVALITET mere end kvantitet i tiden frem. Det betyder, at de af jer der har tegnet jer for leverancer af flere TUSIND kort (og mange tak for det) kan skrue lidt ned for blusset fremover, men også at de mange der har indsendt mindre portioner endelig ikke skal holde op - for det er jo blandingen af mange bække små - og enkelte STORE floder, der har fået os til at lykkes.  =0)

Den KVIKKE læser sidder sikkert allerede med fingeren klar på kommentarknappen for at skrive "Hvorfor er der kun sendt 28.588 når vi har rundet 30.000 kort her ved udgangen af 1. halvår"? 
Det vil jeg meget gerne kaste lys over. Det skyldes, at jeg ALTID har et lager af kort herhjemme - fordi der kommer kort som ikke passer til årstiden og som bare ville blive nussede og slidte af at stå fremme derude i 6 måneder eller mere, indtil det var passende at sende dem. Derfor har jeg p.t. Julekort, påskekort, Mors dag og Fars dag som kom efter fristen, Halloween kort og konfirmationskort på lager. Og det er HELT fint hvis alternativet var at jeg IKKE fik de kort. Og så er der som altid nogle der er indlagt på skadestuen og et antal kort der bliver sorteret fra og bl.a. givet til Cancerkort, fordi der er glimmer på osv.

SÅ har vi det på det rene og kan glæde os over det fine antal og de fine kort. Jeg har virkelig set en kæmpe udvikling i de kort vi får til OSH - i starten var det tydeligt, at der var mange der havde ryddet op i deres kortkasser og givet os de lidt ældre modeller de havde lavet - men i dag er langt størsteparten af de kort vi får lavet specielt til os og det er sådan nogle gode ideer I leverer.  =0) Og mange er også blevet inspireret af Cecilies fine fif - en anden hyggelig ting vi prøver at give tilbage til jer som tak for jeres arbejde for OSH. Bloggen ville nok heller ikke være så velbesøgt hvis vi ikke havde vores lille, hyggelige månedskonkurrence blandt kommentarerne - så husk at klikke på vores sponsorers links - og HEJ hvis du er butiksejer og gerne vil have en måneds omtale i vores sidebar - så har vi enkelte ledige måneder i efteråret som du kan lægge billet ind på mod et indskud i Fifty's præmiekasse.  =0) 

NOK snak - lad os se nogle kort - jeg lovede at vise jer nogle flyverkort - fordi vi for anden gang har sendt en kasse til et hold fra Flyvevåbnet der er i Kandahar og der er efterhånden en håndfuld der har fundet passende motiver - se f.eks disse søde og sjove kort fra Anja B. (Pia Bau's datter) er de ikke skønne???
Glæder mig til denne lille flyver når retur til DK igen med en hilsen indeni - den vil HELT sikkert vække lykke. Flyet er en MFT die - med tilhørende stempel - men der er mange andre fly i handlen der også er fine. Ideen er KANON med et gammelt kort som baggrund. 

Og her et lille bitte træfly i et hjerte også FINT. 

Love is in the air - og skøn rød stjerneflyver !!!

Og se lige denne fine ide - hvor flyet er på vej væk med en besked i snor efter sig. Sådan lidt i stil med  reklamen fra 3-stjernet men med en meget bedre tekst.  Og se ideen med hjertet der er punchet ud og sat højere oppe. 
Et mindre kort med washi tape med "air mail" striber og igen det lille træfly.

Det røde fly og I miss you med blinghjerte over i'et. 
 TAK for de fine og detaljerede kort Anja   =0) de vil helt sikkert vække jubel derude.

Og også denne lille flyver er så nuttet - her i en lille serie med fødselsdagskort på festligt flyverpapir og lavet af trioen:  Solvej, Randi og Rysse:

Lige til at sende til en lille dreng !
God ny uge til jer allesammen - i denne uge har vi igen fået nye venner på FB - så det er dejligt - de 3 år indtil nu har været lidt op ad bakke i ny og næ - men jeres trofaste opbakning til projektet og så det at der hele tiden er nye ansigter der finder frem til os og lader høre fra sig er SÅ imponerende at vi glæder os til år nr. 4.  =0)