Viser opslag med etiketten til lykke kort. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten til lykke kort. Vis alle opslag

søndag den 19. juli 2026

19. juli OSH har haft lukket i et par dage grundet festligheder i familien

 Ja der har lige været fest og ballade her i huset og ude i byen. Det kommer der mere om længere nede i dette indlæg. 💗

Men først den almindelig del af indlægget, hvor vi viser fine kort fra Hanne/MosteH:



Jeg er ret vild med lag på lag i den flade udgave.
Præcis som dette fine kort med matchende rektangler i forskudt mønster,
Et fint tillykke stemplet og diecuttet (Simple and basic SBC168)
en sløjfe og en smart halvcirkel med Hip hip Hurra.



Lækkert maskulint til lykke kort med tern og ur.



Søde balloner i hjerteform, elsker dig diecut tekst sat på
lag på lag baggrund med sart lyseblå stemplede eller måske snarere 
stencil sværtede stjerner i flere størrelser.

Tak for de fine kort til dig Hanne.

Og så til årsagen at vi lige rev nogle dage ud af kalenderen. Ja vi skal tilbage til 17.7.1976:



Hvor Kjel og jeg blev gift i Lynge kirke med 2 søde brudebørn
og ja det var i 70´erne hvor pige- og drengefrisurer næsten var ens.
Nej de er ikke tvillinger - på det tidspunkt faktisk slet ikke i familie,
men efter brylluppet var de fætter og kusine.



Så nu 50 år senere måtte jeg lige i haven og finde lidt fint til vaserne
til morgenmadsarrangementet på vores Guldbryllupsdag



Min søde mand havde traditionen tro fået lavet en nyfortolkning af min brudebuket.
Det er sådan en sød ide og blomsterhandlerne er ved at dåne, når han kommer og bestiller
den og har et foto med fra vores bryllup.



Mie havde lavet dette søde kort til os.
(er vild med den lille detalje med hjertelås og nøgle.)



Søde Annette (aka) havde sendt dette fine kort i guld og hvidt og
lidt guldperler hist og pist.



Nabo Heidi L. kom til morgenkaffe med dette fine kort fra 
Spellbinders box med Just add cake dies.



Min svigerinde Bodils cute kort med Guldsmed, champagneglas, tillykke og
intern joke med sin bror "myrer" og for ikke at skuffe Fifty - en lille bamse. 💕



Og sidst men ikke mindst dette fine kort fra Gitte Y. med Spellbinders Cheerful Chirps / Pretty Birds. 
Fint og sart farvelagt og med blomsterbaggrund og blomsterdrys hist og pist.

I dag puster vi ud og nyder at kigge på kort og gaver og se billeder fra dagene. Efter sølvet (1. halvleg) og guldet (2. halvleg) må det være den forlængede spilletid vi nu går i gang med. 😍

Det var hvad vi havde at dele med jer i dette indlæg, og skulle I få brug for et kort til en bryllupsdag så fik I her nogle virkelig fine ideer.  Knus herfra


søndag den 7. juni 2026

Så er der kort på vej ud i verden ....

Som tidligere nævnt pakkede Pia L. og jeg kort 29. maj og 2. juni. JA det var så stor en portion denne gang, at vi delte det over 2 dage. Her et foto af resultatet med en stolt Fifty på vej til toppen af "bjerget".



19 kasser af varierende størrelse, hvoraf de 15 som I kan se er til Letland
hvor det igen fra juli er danske soldater der signalerer vigtig Europæisk tilstedeværelse
tæt på grænsen mod Rusland. 

Sådan ser 3.974 pakkede kort ud og jeg bruger nu et par dage på at få rumsteret rundt og gjort rent
så mit scrapværelse på et tidspunkt bliver genindtaget. 😅 TAK for indsatsen Pia L. vi var dælme 
seje og blev godt hjulpet af de små godteposer der nogen gange kommer med i en kasse kort til os
sammen med en hilsen fra nogen af jer. Det giver lige et ekstra smil på sådan et par dage.

I kasserne kom også de obligatoriske "specialkort" når vi rammer 1.000 pakkede kort - her er de 4 fra denne sending, og I kan se på kassetårnet at der kommer en ekstra strimmel på de 4 kasser med sådan et kort i. 



Denne gang kender jeg kun kortmageren bag 2 af dem, men fine på hver sin måde er de.
nr 113.000 super feminint med fine ikke for høje lag og pynt der ikke skaber problemer i posten.
nr 114.000 - tjek lige de mange og fine detaljer på dette stjernekikkerkort med den søde mus.
nr 115.000 som er fra Tina W med en skøn krabbe og FAB farvelægning og tekst - og
nr 116.000 fra Pia L. lækkert kort med restehjerter og stor tekst fra Gittes eget design

Når vi pakker er det med små poser a 20 stk af a6 kortstørrelserne, vi kører med disse kategorier LOVE, Generelle, Til lykke, Børn/teens og så afhængig af årstiden de kort der passer (jul, påske, halloween,
konfirmation, eksamen, student osv). Disse 20 stk. poser er som små mursten der fint kan stables i 
kasserne, både herhjemme på lageret og når der pakkes i kasser til forsendelsen. Så har vi altid en
portion kort i andre størrelser, de kommer så i 10 stks poser blandet og lægges i øverste lag i kassen.
Sådan sikres det bedst at alt kommer uskadt frem. 

Vi slutter lige af med et par billeder at sådanne kvadratiske kort fra denne omgang:



Festlig til lykke hilsen fra Else Slipsager. Tænk at blive fejret
så nuttet af sin morgenmad. 😍



Ikke helt sikker, men tror dette var med i Elses pose.
Fint og festligt kort til herrene med skøn tekst fra Gittes eget design.
Papiret er også derfra.



Sidste kvadratiske kort i denne omgang med fin fugl på kvist i 
den smarte ramme fra Gittes eget design der hedder "Rystet ramme"
og også inkluderer de fine blomster og en ramme i anden størrelse.

Bemærk i øvrigt de lækre enamel dots i forskellige farver der er brugt på disse kort. Dem kan OSH virkelig godt lide, fordi de er fine og flade og ikke skader andre kort i deres nærhed når vi pakker kort.
Vi har i en periode fået en del kort med pynt der nærmest ville gøre Elizabeth Taylor misundelig, FLOT ser det ud, men der er altså grænser for hvad er overlever en tur gennem postmøllen i dagens Danmark og især hvis det er diamant "look-a-like" med skarpe kanter. Så med fare for at lyde utaknemmelig,
vær sød at undgå den slags pynt på OSH kortene, please.... 😘

Det var vist alt vi gerne ville vise og skrive i denne omgang. Håber ikke I drukner i regn rundt om i landet - det truer de jo med i dag. 

Glæder mig til at læse jeres kommentarer (og til at få afleveret alle kasserne på mandag...). HUSK at vores lækre juni måneds kommentarkonkurrence-præmie er et gavekort til månedens fødselar LUNA hobby på 200 kr. Til lykke til LUNA om 1 uge  ....💗

lørdag den 23. maj 2026

Pinse og solen ser ud til at besøge os i dag...

Weekendens indlæg har fokus på frimærker, da jeg personligt selv sidder og klargør udsendelse
af en række indbydelser til en kommende privat fest og virkelig savner at sætte noget pænt på mine
breve. Dao har lavet et brevmærke, som virkelig er kedeligt og det er det - eller en grim kode skrevet med kragetæer i hjørnet af brevet.

Jeg har faktisk været i kontakt med dem og de ved godt at vi hellere ville have pæne frimærker og
at især folk der tidligere samlede på frimærker er meget sure. Jeg blev derfor opfordret til, at få flere
til at ringe til dem, eller skrive at vi vil have en god frimærkeløsning. Evt. i stil med det man kunne hos PostNord, hvor man kunne lave sit eget på deres ide med et privat foto...  så opfordringen er hermed givet videre. Hvis de ikke har ressourcer til det - kunne de i det mindste have et julefrimærke, et til lykke frimærke osv.

Men her kommer nogle fine frimærkekort fra Randi H-H og 1000 tak for dem:

SÅ vidt jeg kan se er de alle lavet med die og stencils fra Waffle Flowers lækre serie (bortset fra de to første med andre søde stempler og måske den store gule rose. 



Nuttet børnekort med vilde dyr i cute udgave.



Og sødt generelt kort til en der er glad for natur og have.



Fine sommerfugle og lækre farver - hvem ville ikke blive glad for sådan et til lykke kort.



Endnu et til lykke kort med et par store gule roser.



Mindre blomster der passer i hvert enkelt frimærke.



Og sidst men ikke mindst et med LOVE kuverter og en påsat sød lille kuvert 

Rigtig god Pinse weekend til jer allesammen.

Jeg skal udover vores private forsendelser som nævnt øverst oppe bruge tid på at gøre klar til vores
næste store afsendelse, når Pia L og jeg pakker kort fredag 29. maj - så I ved hvad det betyder - det 
plejer så at blive FANTASTISK vejr og solskin den dag. 😁

Glæder os til at læse jeres kommentarer der er jo lige 1 uge tilbage inden vi trækker maj måneds kommentarkonkurrence præmie 31.5. efter kl 21.30 - så der er tid endnu til at få lagt sine maj kommentarer, der som altid skal have ens navn tydeligt i kommentaren.


fredag den 1. maj 2026

1. maj og Store hvededag for den har vi ikke afskaffet.... Lovet update kommer her!

 Så vi guffer varme hveder i eftermiddag bare sådan lidt på trods. 😁

Allerførst bringer vi nyheden om hvem der var den heldige kommentarskriver i april måned og
nu har vundet et gavekort på 200 kr til Hobbylageret i Billund. TAK til Morten for at være vores
aprilsponsor for første gang.

Vinderen blev denne kommentar:

25. apr. 2026
Den hund der i juleforklædning 🤩
Lige den 24/4 fejrer vi nu fødselsdag fremfor jul 😅 men ellers er det en super idé med julekort en gang om måneden 🥰

TIL LYKKE til dig Christina - du finder HELT sikkert noget du har lyst til eller mangler. Men allerførst
skal du lige tage kontakt til Morten i en mail via hans webbutik, så får du den kode du skal bruge til at få din prænie når du shopper.

Vi er ikke lige hjemme ved pc'en, så dette indlæg er kun et lille kort et her og nu.

Vi kommer også til at røbe hvem der er vores maj sponsor senere, så i aften kommer det RIGTIGE
1. maj indlæg eller dvs. vi redigerer i dette indlæg.

Vi bringer fotos af Gitte GS fra Samsøs fine bidrag på SAM. Hun er en "mean card machine" når hun kommer i gang. Her nogle lækre "foråret er i gang" kort. Så stor del af det viste er fra Hobbyboden.



Fine, sarte hvide blomsterhoveder på blåt kort og
med lille strimmel med forglemmigejer.



En lille klynge vintergækker og sød lille strimmel med blomstermotiv.



Pink er altid godt både som blomst og tilbehør.



Og her et kort med blå nuancer der matcher de søde skillaer.



Sidste kort i denne omgang må da være til ære for vores aprilvinder.
Et fint tillykke kort med de søde Waffle Flower frimærker.

Vi har naturligvis også en maj sponsor og det er Rikke Bagger og scrap-a-mania i september,
hvor den heldige vinder har billet som siddende scrapper lørdag og søndag (19. og 20. september).
Som altid er billetten til denne messe og vinder du og også har købt billet - kan du jo invitere en
veninde med på gevinsten.

NYD maj måned - jeg havde korte ærmer og bare tæer i skoene i dag. Det var godt nok dejligt.
Her i Nordsjælland var det virkelig "kom maj du søde, milde".


tirsdag den 31. marts 2026

31. marts - sidste dag i denne måned og sidste indlæg at kommentere på...

 ... inden lodtrækningen sker.

Vi fortsætter med navnet Tina - men dette er 10na, som der traditionen tro kom fine kort fra via Convention kassen. 

Dem får i en håndfuld af her:



Tja - det måtte jo ske. Jeg troede jeg havde tilfredsstillet Fifty med alle isbjørnene,
men NIXEN BIXEN, der skulle lige en brun bjørn med før han var glad.
Det er da også så fint et lag på lag kort med en SØD hilsen. Den lille bjørn
er fra et ældre Cottage Cutz sættet "Forest peekers Bear and Owl"
De to små hjerter på kortet opgraderer det i min verden fra en sød hilsen 
til et LOVE kort. 



10na er en ørn til lag på lag og mix af mønsterark.
Her med et fint fødselsdagsmotiv med lys og kage i toplaget.
Dejligt til lykke kort.



Endnu et LOVE kort. Fint delt op af en strimmel og 2 blanke hjerter.
Ser godt ud med mønster"resten" sat i den ene side i fuld længde og et stykke
der matcher blomsternes nuance i modsat side med brev hvid kant.



De små rester af småmønstret karton kommer fint til sin ret
når de som her er skåret i cirkler og strimler.
Toplaget matcher fint med blomsterbuket i gummistøvlerne.
Hej gør det til et generelt kort - det betyder at rigtig mange forventes
at kunne bruge det.



Vi slutter lige af med endnu et fint LOVE kort af den feminine slags.

GLÆD jer til vores 1. indlæg i april måned. Vi har en helt NY sponsor klar, kan også røbe hvem
den heldige vinder blev og så tæller vi ned til både vores tur til Sorø og scrap-a-mania, som vi glæder
os vildt meget til OG jeg er barnlig nok til at glæde mig til min april fødselsdag et par dage efter.

Det var hvad natteravnen havde på hjertet denne aften. Sov godt og god tirsdag herfra HQ.

lørdag den 28. marts 2026

Vi nærmer os slutningen af marts - her lidt flere kort fra Tina W.

Når jeg pakker en portion kort fra Tina W. ud, går jeg tit ind til min Copic samling og viser dem et par stykker, så de kan tage sig sammen og blive dygtigere. 😉Måske hjælper det en dag. 😁



Udover at personerne ser ud til at kunne spadsere lige ud i virkeligheden
så tjek også lige baggrunden, skyggerne, WAUW siger jeg bare.
Digistempel når det er bedst.


Dyrene er fra Ram Stamps "Safari Friends" og kommer som digistempel
inkl. teksten. Omgivelserne er igen frihånd fra Tina.
CUTE børne fødselsdagskort.




Her dykker en fin havfrue ned i et shakerkort med bl.a. muslingeskalle-pynt og matchende farver pailetter.



Og endnu et fødselsdagskort med 2 søde piger med konfette og store balloner.
Digistempel fra Sweetnovemberstamps som Tina bruger ofte.

Vi slutter lige med et ret nuttet påskekort, med masking og sværte osv:



Nuttefaktor HØJ på dette kort. 
De små forårskaniner er fra et Alex Syberia designs stempelsæt der hedder "Spring Bunnies". 
Jeg gætter på de er stemplet og masket så den smukke regnbuefarvede
strimmel kunne blive sværtet med fine afrevne kanter øverst og nederst.
Går nok i kategorien "tålmodighedsarbejde" men flot er det dælme.

Tak for de mange fine kort Tina. Har flere på lager til et senere indlæg.

Fifty og jeg ønsker jer alle en dejlig weekend og kommende påskeferie. Håber der lige bliver tid til at kigge her forbi og få kommenteret for det er jo 30.3. vi trækker vinderen af marts kommentarkonkurrencen. Det er et udvalg af nye dies fra Simple and Basic - udvalgt af Anette selv.

mandag den 9. marts 2026

9. marts Sikke stille der sikkert er blevet i Middelfart igen...

 .. velkommen hjem i scraphulerne igen til alle I der har været til Convention. Så "truer" hverdagen, men man har altid lidt mere krudt på lager når man har hygget sig og været kreativ ikke?

Her i huset har vi gjort plads i både hus og kalender til den fine høst vi kunne se der er på vej til HQ 😁.

På forhånd TAK til jer der har afleveret kort. Vi er spændt på at se kasserne igennem og i første omgang bliver det Grønlandskort der bliver sorteret og gjort klar, for dem afleverer jeg i portioner a 4x20 poser,
fordi de så lige passer i en kuffert eller taske, som min kontakt har med derop. 

Det er også Grønlandskort vi viser i dag, stadig fra dem vi fik i Osted. 

I dag er det Helle M. Larsens fine kort og tak for dem. Nu er det ikke alle navne jeg kan huske gennem 15 år med OSH - men jeg tror måske Helle er ny OSH leverandør og det er jo hyggeligt, hvis det er rigtigt. 👍



Sælen på isflagen er set før - men OBS tjek lige hvor smart Helle har brugt resterne fra sit hvide karton til at samle sit billede. Det passer jo som en puslespilsbrik når det er skubbet sammen men giver
en fin ramme når det som her er skubbet ud. SMART....



Som vist her er der også søde små stemplede sæler ude i scrapverdenen, her med en frisk fisk.



Og her med besøg af to venner.



Til lykke kort med fin, lille isbjørnefamilie.



og endnu en god ide fra Helle. Isflage, lidt stemplede bølger, en hvalros dukker op og
se lige det fine vand der er stregmalet med en tusch. Det hele perfekt indrammet
med en matchende matte. 

Det var hvad vi havde valgt at vise som start på denne uge. Mandag morgen blev det, for jeg glemte
lige at udgive det søndag, sorry. 😏

Anette og Simple and Basic var jo travlt optaget i weekenden på messen i Middelfart men hun er samtidig også vores månedssponsor hos OSH, så der er spændende nyt på vej i start april og netop nogle udvalgte ting fra den nye kollektion er præmien til den heldige kommentarejer, der får sin kommentar udtrukket når marts måned slutter....

GOD ny forårsuge herfra.







søndag den 1. februar 2026

Forsinket men det er stadig den 1. februar - har været nogle travle dage...

 ... men jeg FIK trukket en vinder i går aftes kl. mange og den kommer her:

Åh hvor ville jeg gerne sige at den er jeg med på, men har ikke rigtigt noget i den retning.

Til lykke Charlotte Rostrup - du har vundet 2 billetter til Osted Scrap den 28.2 og 1.3. 2026 som vi
håber du kan bruge og tage en ven med.

TAK til Eva-Marie Borup og Osted Scrap for den fine præmie.

Fifty, Mie og jeg glæder os SÅ meget til messen om 27 dage. 😀😍

Vi har selvfølgelig også en ny sponsor til februar måned. Det er Gitte og Hobbyboden og der er et
gavekort på 200 kr på højkant og en masse fristende nyheder som man kan putte i kurven.

Jeg bringer her nye kort fra Linda Rasmussen:



Vi starter med et Fødselsdagskort i sarte tøsefarver på fin embosset cirkelbaggrund.
Lækre papirer (måske rester) i et cluster af cirkler. To fine blomsterstilke i matchende farver
og i øverste lag et stykke rosa vellum og diecut med Fødselsdag.



Endnu et til lykkekort med cute lille frø der har ballonner i favnen
og bor i en fin åkandedam.



I en moderne udgave af en åkandedam bor denne lille skildpadde,
der sender en sød hilsen.



Du er en stjerne - på en dag som i dag passer det jo fint,
hvis man skulle sende det til en af de dygtige, danske drenge på
herrehåndbold holdet.



Vi slutter med en fin til lykke hilsen til en ung kvinde,
det kan både være en konfirmand eller til lykke med så meget andet.
F.eks. nyt job, ny bolig, osv. Nostalgisk at se en kageserviet igen,
men virker SÅ fint her på dette kort.

Nu starter håndhold igen, så jeg tror det var det jeg havde behov for at skrive i denne omgang. Glæder mig til at læse jeres kommentarer, som i denne måned jo så kan ende med at 1 af jer vinder et gavekort på 200 kr til Hobbyboden. Bare det var mig, siger jeg bare 😏 - men bare rolig, jeg deltager ikke.


lørdag den 17. januar 2026

I disse tider trænger vi da til lidt normalitet og hygge, ikke??

Så det prøver jeg at bidrage med her lørdag morgen. I denne uge fik jeg en fin personlig leverance fra Charlotte Nielsen bestående af en STOR kasse med over 250 skønne kort og en lækker portion ekstra a6 kuverter. TUSIND tak Charlotte. 💝 

Charlotte laver altid 2 stk af hvert kort, så der er SÅ mange sjove, flotte, skøre, nye ideer som I kan glæde jer til at se et udvalg af her i 2026. Vi starter i dag med dies jeg kan genkende som dele af Spellbinders 2024 julekalender:



Den skønne lille franske buldog er så skøn.
Han er ekstra fransk når han bærer alpehue, charmeklud og
stribet t-shirt (det er meget brugt i Bretagne).
Her er han fokus på et LOVE kort, det lille hjerte og
Hello banneret var også julekalender dies det år.



Her er han igen, denne gang med en til lykke hilsen,
de fine billetformede rammer er også fra kalenderen.
De små briller er fra et tilbehørssæt med briller fra Spellbinders.
Smart med strimmel med en masse tal. Så er lige præcis det rigtige år måske imellem.



Fasten your seatbelt, vi er på en rejse...
Den meget fine kuffert med alle de skønne, små detaljer var også med
i 2024 julekalenderen fra Spellbinders.
Hmmm - jeg tror jeg må overveje den julekalender i 2026.
Jeg var ihvertfald selv rigtig glad for deres Halloween kalender i 2025.



Her har vi ham igen - den franske charmetrold med LOVE breve.



Og her på lag på lag kort med hul til at kigge ud gennem.
Fint fødselsdagskort og skøn tekst.



Sidste kort i denne omgang er et lækkert shakerkort med hjerter, en lækker macaron.
Selve shakerfyldet er pailetter, små hjerter og hvide perler. SÅ fint.

TAK for de mange fine kort Charlotte - glæder mig til at kigge videre i kassen her i weekenden.

Må jeg lige benytte lejligheden til at sige, at som shakerfyld er runde perler SÅ fine, 
MEN jeg har i årenes løb modtaget en del kort fra jer, hvor de er brugt som forsidepynt på kort. Den går ikke, da
de allerede rasler af, når jeg sidder og håndterer eller pakker jeres kort.  Til det brug er der opfundet
halvperler, som har en flad bagside og de nyere enameldots også med flad bagside. Please - husk det
fremover.

GOD weekend og HALLO - nu ser jeg igen anonyme kommentarer i de sidste par indlæg. HUSK nu
at man IKKE kan deltage i konkurrencer herinde, hvis jeg ikke kan se et navn i jeres kommentarer.
Her i januar er det Eva-Marie Borup og Osted scrap der har sat 2 billetter på højkant, så den heldige vinder kan invitere en veninde eller familiemedlem med på messen i Osted på februars sidste og marts første dag.