Og jeg der altid har troet på mirakler er nu fuldt overbevist - for denne gang er jeg åbenbart klar med mit julekort tidligere end Cecilie =0) - "that's a first"...
Jeg skulle i anden anledning lege lidt med mit nye Lawn fawn "Gnome sweet gnome" sæt - og besluttede straks at den lille havenisse med få ændringer også er en fin og munter julemand - så her er han:
|
Banner og cirkel er begge fra endnu et Lawn Fawn sæt jeg var heldig at få i fødselsdagsgave af min svigerinde Bodil - de er med de lækre stikninger og bliver flittigt brugt her i huset. =0) Guldsløjferne er bundet i hver sin ende af et bånd der er trukket fra hul til hul øverst på banneret. |
Egentlig havde jeg planlagt at der skulle stå Xmas med diecut bogstaver nederst - men jeg faldt lidt for merry merry merry og blev enig med mig selv om at det godt kunne klare at stå alene uden at meningen gik tabt!
|
Olivengrønt kort med hvid embossing - her er det SÅ godt at have den lille "pude" der lægger et tyndt lag pudder så der ikke klister embossingpulver fast hist og pist. |
Og HER kommer Cecilie's fine kort:
Hold da op... Det var godt, jeg fik en reminder fra Charlie, for godt nok havde jeg lavet et kort til i dag, men jeg havde da også fluks glemt alt om at redigere billeder mm. Nå, men her er kortet altså. Det er lavet med en teknik, der blev præsenteret hos Papertrey Ink for en måneds tid (eller var det mere...) siden: Man udstanser et motiv delvist og monterer kontrasterende papir under motivet, så man kan se dette papir stikker frem bag selve motivet.
Det er nemmere at se her, hvor jeg har taget et billede af kortet fra siden. Det er en meget sjov effekt at have et ekstra lag, som er lidt "hemmeligt". Og naturligvis valgte jeg mine favorit vinterfarver: Sort, hvid, sølv og en lillebitte rød detalje. Jeg elsker hvid og sølv til jul...
Nu hvor der kun er fire måneder til juleaften, tænker jeg, om nogle af jer andre måske også er begyndt på julekortene? Eller er Charlie og jeg stadig alene om vores insisteren på, at julekortene ikke skal komme bag på os i år?
Præcis sådan tænker jeg også Cecilie - og da der også er blevet spurgt til muligheden for at linke til julekort der er inspireret af vores - så er Mr. Linky hermed tændt også i denne type indlæg - HVEM kommer mon først og hvor mange ser vi frem til næste måneds indlæg - SPÆNDENDE: