Viser opslag med etiketten julekort 2020. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten julekort 2020. Vis alle opslag

torsdag den 24. december 2020

Julekort #12 hos OSH med indbygget overraskelse

Så er dagen kommet! En noget anderledes juleaften for rigtig mange af os, men det skal sandelig ikke tage pippet fra juleglæden hos Operation skriv hjem. Af  💖 tak til alle jer, der har støttet os med stort og småt gennem 2020. Det har stor betydning for mange at modtage en fin, håndskreven hilsen fra deres kære udsendte. Tak for jeres hjælp til at gøre dette muligt. Tak til vores 12 dygtige gæstedesignere i 2020. Tak for alle kortene til alle jer andre og 1.000 tak til vores trofaste sponsorer blandt de dejlige, danske webshops og butikker for at gøre vores månedlige præmie muligt.  😍

I får lige en julehilsen fra mig og Pia med tak for i år.
kortet er Pias fine arbejde.

I år prøvede jeg noget nyt med vores "decemberblog" og jeg skal love for I tog godt imod det. De i skrivende stund 23 indlæg er blevet set 3.368 gange  WAUW 😲 Så er der noget ved at skrive små historier og samtidig har vi fået vist så mange julekort, som vi har kunnet. 

I dag får I så dette års sidste julekort inspiration. Men bare rolig - vi fastholder traditionen og juler selvfølgelig videre næste år - hver måned den 24. 

Nu kan vi endelig afsløre, hvem der er denne måneds gæstedesigner. Det har virkelig været svært at holde på den hemmelighed.  Finally it is time to share a well kept secret with all of you.

Først et billede af gæstedesigneren - der selv i denne skønne udgave nok bliver genkendt!!
Here's a picture of our special guest designer - she did try to be in disguise - but I think you can still see who it is. 😁

Jo det er Sandy Allnock - og her i HQ er vi så stolte og glade for hendes medvirken.
YES - it is Sandy Allnock - all the way from USA - we are so thrilled and proud at OSH HQ.

Her ses Sandy's to pelsbabyer V og G der elsker at holde hende med selskab, når hun arbejder.
Sandy's two cute fur babies sure knows how to have a good time watching her as she works.


Og her det smukke julekort. Sandy skriver selv om det længere nede. SÅ inspirerende at se, hvor meget af et kort, man selv kan blive god nok til at lave. Stemplet (der hedder LL221 lovely legs - Bethlehems light) er jo kun en lille del af dette kunstværk, resten er håndtegnet/malet.
Jeg kan anbefale de kurser Sandy udbyder på sin hjemmeside, hun er SÅ dygtig. 
And ... tadaaah... this is the artwork of a xmas card she made. SO much hard work for most of us to ever be able to make all the background as pretty as she did. But SO much worth it and luckily Sandy has a number of FAB courses on-line - so there is help out there. 

Og her er Sandys hilsen til os allesammen:

Hello OSH, and Merry Christmas! I’m Sandy Allnock, and used to head up Operation Write Home, so OSH has always been near and dear to my heart. I live near Seattle in the USA with my two pups - Giallo, the golden retriever, and Vienna, the black and white mix…they hang out with me in the studio all the time while I work! The card I’m sharing with you today has a stamp by the Colorado Craft Company from last year - a beautiiful manger scene, with a sky in Copic markers. I drew in my own hay - some of which was in my famous white pen! I just hope the Baby isn’t cold out there with no roof overhead under that pretty sky! Merry Christmas, everyone!     Sandy

I får den lige på dansk også:  Hej OSH og Glædelig jul. Jeg hedder Sandy Allnock og jeg stod for Operation Write Home, da det fandtes i USA. Jeres OSH har derfor altid stået mit hjerte nær. Jeg bor i nærheden af Seattle i USA med mine 2 vovser - Giallo, der er en golden retriever og Vienna, som er en sort og hvid blanding. De holder mig med selskab i mit scraprum, mens jeg arbejder. Kortet, jeg deler med jer i dag, er med et stempel fra Colorado Craft Company fra sidste år - et smukt krybbe motiv, med en Copic himmel. Jeg tegnede mit eget hø - noget af det med min berømte hvide gelpen. Jeg håber ikke, at baby Jesus fryser, da der jo ikke er noget tag mellem ham og den smukke himmel. Glædelig jul til jer allesammen!    Sandy

And a Merry Christmas to you too  Sandy  

Pia på banen her :) Jeg er selv personligt vild med Sandy's flotte kreationer. Hun kan bare det der med akvarel og tusser. Hun er vildt inspirerende! 

Denne gang har jeg kastet mig ud i farvelægning med ZIG Clean Color Real Brush med vandpensel på akvarel papir. 

Jeg har brugt stemplerne "Knus i et Krus" og "Julehygge" fra Three Scoops. 

Til guld splatteriet på kortet har jeg brugt et akvarelsæt med shimmer i farverne. For en gangs skyld er jeg 100% tilfreds med mine splatter. Det kan jo være tricky at styre dem. Jeg har lavet dem ved at flikke min pensel på kanten af en lille akrylblok. Denne metode er god til at få mindre splat dråber. 

Håber I alle får en dejlig jul og passer på hinanden. Godt Nytår til jer alle og glæder mig til vi virtuelt ses igen næste år til masser af ny julekort inspiration. Jeg glæder mig vildt meget! Jeg elsker at lave julekort :) og lad os så se hvad Charlie har hygget sig med.

Ja her kommer jeg, som den trofaste rosin i pølseenden. 😉 Det kræver meget at komme lige efter Sandy og Pia, så jeg har valgt at vise et helt specielt hyggeligt kort. Det er lavet til en lille fyr, hvis faster og mor har fyldt hans december måned med skønne oplevelser med en juledør, der har udviklet sig til et julemusehus, hvor ALT kan ske. Jeg har fulgt med i de søde historier og derfor var det oplagt, at hans familie skulle have dette julekort i år.

Her ses de to fine julemus det handler om:


Og her genskabt som julekort - i en hyggestund foran pejsen.
Mus kan helt sikkert godt lide ristede marshmallows - hvor hyggeligt er det lige.???

Materialevalg denne gang uden foto: Mus, stearinlys og tøj er Marianne design, pejsen er en ældre Quickutz die, Marshmallows er naturligvis klisterskumfiduser på tandstikker med en lille hvid papir øverst. Stempel og små kristtjørn blade er fra mit eget lager. 

Bare fordi året næsten er slut og fordi det er JUL - trækker Fifty en lille EKSTRA ekstra præmie blandt de links I laver her via Mr. Linky. Skal vi ikke slutte året af med en masse små fotos, der linker til jeres julekort.  Vinderen trækkes Nytårsaften  - så vis os det julekort, du selv er mest tilfreds med i år: 




tirsdag den 24. november 2020

Julekort #11 hos OSH

Jøsses, den 24. November er virkelig kommet snigende ind på os denne måned. Vi plejer ellers at være forberedt i god tid, men den er vist smuttet for alle parter denne måned. Men vi har skyndt os at få denne post klar til jer, da I selvfølgelig ikke skal mangle den sædvanlige julekort inspiration :) 

I denne måned er det Conny Hillgaard der er vores gæstedesigner. Conny har været en stor hjælp både med de kort hun selv laver og også fordi hun hjælper med at indsamle kort i det jyske, hvor jeg jo ikke lige har min gang ret tit. TUSIND tak for det Conny og de små konkurrencer du nogen gang også laver for egen regning. Det sætter jeg meget pris på. <3

Her et foto af Conny for jer der måske ikke kender hende:


Connys bidrag er rigtig julet med to ældre nisser og deres julegrød. 

Materialevalget er by Lene nisser og grød, fint farvelagt og med bolsjestribet baggrund.

Nu er selve kortet jo forlængst sendt ud i verden - så jeg er ikke helt sikker, men en del af Connys kort især børnekort har en Pixibog bagpå, som en lille gave til modtageren. Tak for kortene og dit bidrag her i dag Conny.

Nu bliver det spændende at se hvad Pia har fundet på:

Pia her - jeg har haft gang i de blå/grå/sølv farver til denne måneds inspiration. Jeg har gjort brug af nye dies fra Gittes Eget Design. 



Mine kort’s layouts er perfekte til at få brugt nogle af sine rester - især alle de strimler man nogengange under ud med. 

På dette kort har jeg givet min diecut tekst 3 lag med Clear Embossing pulver. Det giver sådan en lækker dimension og blank overflade. 


Nu er det altid spændende, hvad Charlie har fundet på til os. 

Ja vi dækker da hele juleskalaen denne gang, nisser, stjerner og i mit tilfælde engle. Man er vel lidt miljøskadet af sine 10 år i nonneskole ;o) - eller hvad??

Jeg faldt pladask for Gittes eget designs juletekst "englekys" og har ledt højt og lavt efter en passende artig lille engel i diverse butikker. Traditionen tro havde jeg den faktisk selv - et ældre "red rubber" stempel som jeg ikke tror er i handel længere - men glad blev jeg da jeg fandt det i min dybe juleskuffe.

Farvelagt med Copics. Glorien er en tynd guldpen og vingerne har fået Wink of Stella.
Hvis hun ikke er supersød så må I kalde mig for Mads.

Kortbasen er de i min verden nye kort med scallopkant, hun har et fint vellumhjerte som baggrund
(et af Gittes julehjerter) og baggrundsmønsteret er TH Distress Oxyde Tumbled Glass gennem
en stencil fra Three Scoops. Englekys er skåret i blankt guldkarton.

Nu er det sørme snart December.... og som en lille service kan jeg fortælle jer at julekort/pakker til udlandet skal afsted senest 7. december hvis du har venner udenfor EU og ellers 14. december. Vi der har lavet julekort hele året hygger os nu med at få dem skrevet i fred og ro. Det er så dejligt, at der ikke er julestress over julekortproduktionen og jeg kan allerede nu røbe, at vi gør det igen i 2021. 

Husk at vi altid rigtig gerne vil se jeres julekortideer - uanset om de er inspireret af vores eller bare et kort I selv er rigtig glade for.  Derfor har vi Mister Linky klar her sidst i indlægget.


















lørdag den 24. oktober 2020

Julekort #10 hos OSH

Efteråret har for alvor sænket sig over lille Danmark og denne weekend skifter vi til vintertid. Dagen er startet med typisk regnfyldt efterårsvejr. Heldigvis kan vi byde på dejlig varme og hygge i form af julekort inspiration. Det kan jo næsten ikke blive bedre, hvis I spørger os. Hvad er bedre end at modtage en blid strøm af visuel glæde i farver, (ikke-dryssende) glitter og julemotiver. Fat en kop varm kaffe eller te og nyd dagens indlæg hos OSH. 

I oktobers julekortindlæg er det Jean Rasmussen, der er vores gæstedesigner.

Hej Jean....

Og Jean skriver dette:

Tak fordi jeg fik mulighed for at være julekort gæstedesigner denne måned 😊.

Jeg har lavet lidt af alt muligt indenfor scrapbooking over 10 år, men særligt simple kort er jeg vild med at lave og vender tilbage til dem igen og igen...

Derfor er det også det, som jeg i dag vil vise jer et meget enkelt, men hyggeligt eksempel på... her et foto af mit valg af materialer:

Kortet er lavet med en baggrund hvor jeg har lavet min egen stencil/skabelon med en cirkel die ved at skære en cirkel i et stykke karton der er lidt større end kortbasen og derefter har jeg sværtet med 2 farver Distress Oxide og ladet det tørre godt.

Bagefter har jeg lave sne effekt med Distress Spray Stain, her tager jeg spraytoppen af, lader det meste farve dryppe ned i flasken og banker så på røret for at lave prikkerne..

Det gør jeg mens min stencil stadig beskytter kortbasen, så det kun rammer indenfor den cirkel, jeg har sværtet.

Nissen er et stempel fra Threescoops som jeg har stemplet på Neenah papir og farvelagt med Copic tusser som jeg er meget glad for at bruge og derefter klippet ud. Jeg klipper oftest i hånden, da jeg synes det er hyggeligt, men skal der laves rigtig mange ens, så sætter jeg min Scancut maskine igang med at skære dem 😊

 Teksten "Julepost" er en die fra Threescoops, som jeg har skåret nogle stykker af i alm hvidt karton og derefter en i farvet karton og så limet dem sammen, det gir en god højde, så kortet ikke er helt fladt at se på.

Jeg håber I kan blive inspireret af dette simple julekort, som jo også nemt kan bruges som idé til feks Valentineskort, fødselsdagskort mm.


Tusind tak for det fine julekort til dig Jean og hyggeligt du ville lege med her i oktober måned.

Lad os så se hvad Pia har til os her i oktober?

Jeg har en lille svaghed for baggrundsdies og har fået købt mig en ny for nyligt. Mønsteret synes jeg godt kan afspejle snefnug, selvom denne die ikke er lavet til julebrug. Men det er altid skønt, når man kan bruge sine materialer i større grad end tiltænkt. 


Baggrundsdien er fra Altenew og hedder "Dodec".

Jeg har noget vidunderligt tykt og glitrende gavepapir i champagne fra mit arbejde. Gavepapiret var bare perfekt at bruge bagved Dodec diecuttet. 

Det bedste af det hele er, at glitteret slet ikke drysser! Det gør at gavepapiret er rigtig godt til OSH kort. Vi skal jo passe ekstra meget på løse glitterkorn, derfor bliver jeg altid enormt begejstret, når jeg finder noget glitter-drys-frit-papir/karton. 


Teksten er en die fra amerikanske Simon Says Stamp. Den hedder "Happy Christmas". For at teksten ikke skal forsvinde helt i glitterhavet, har jeg givet det en oval baggrund i vellum. Vellumet giver mere ro over kortet. 

Pssst, vidste I at det er pokkers svært at opstøve kvadratiske 14x14 kuverter til fornuftigt pris eller storkøb! Vi står desværre nogle gange og mangler kuverter til de donerede håndlavede kort. Så hvis du eller nogen du kender ligger inde med kvadratiske hvide eller creme kuverter i f.eks. 14x14, kan OSH rigtig godt bruge dem - og det gælder også for helt alm. A6 kuverter i hvid eller creme.  

Nok om kuverter for denne gang for det er jo altid spændende at se, hvad Charlie har syslet med. 

Jamen jeg har på opfordring fra Fifty fundet et af mine lidt ældre stempler frem, Lili of the Valley gør nu om dage mest i digistempler - men mit er fra dengang de lavede "rigtige stempler". Motivet er overraskende nok, når det er Fifty der har bestemt det: "James the bear". Han er på vej med selveste JULESTJERNEN og det er jo en vigtig opgave.

Først et foto af materialerne:

LOTV stempel James the bear, Simple og basic clear stamp, Gittes eget design svalehale die, MFT die med lille sløjfe og Copic penne i udvalgte farver.

Udover de viste materialer er der brugt dobbeltklæbende tape og kartonrester i julefarver - for JEPS - jeg kunne ikke dy mig for at lave et par kort med Pias skønne ide med kartonstrimler og det er så lækkert at føle man ikke fodrer sin papirkurv, men får noget ekstra ud at sine rester, som ser SÅ lækkert ud. For ikke at være en 100% efteraber har jeg lavet mit kort som et landscape kort. Jeg var faktisk mit store julepapirlager igennem, inden jeg besluttede mig for at den stribede baggrund var den helt rigtige til dette kort.


Selv Fifty er meget tilfreds og hvem kan så ønske sig mere?? PS fraråd mig lige en anden gang at fussycutte bamser med stritpels, men det lykkedes da meget godt, ikke? Stjernen er klippet i guldglimmerkarton af den artige slags og jeg har så skåret plads ved hans hænder og skubbet den på plads.

Og HURRA - nu har vi fået styr på Mr. Linky så du er igen SÅ velkommen til at linke til et julekort du gerne vil vise os andre. Det gør du lige herunder.  ;0) 











torsdag den 24. september 2020

Julekort #9 hos OSH

JULEKORT JULEKORT JULEKORT - ja de fylder jo en del i OSHs liv lige p.t. og HURRA for det. Men derfor skal I ikke snydes for inspiration her hvor det er den 24. september og der kun er 3 måneder til juleaften.  Just saying - nu ingen stress. 

I denne måned er det Randi Heldt-Hansen der er vores gæstedesigner - jeps hende der er mor til Nadja og mormor til lille Frej, sådan ser hun ud - hvis du ikke kender hende:


Mange tak fordi jeg må få lov til at deltage i et af årets indlæg med julekort.

Lige som Solveig i sidste måned er jeg en del af det kreative team hos NHH Design, så det er oftest produkter derfra jeg benytter. 

Kortet jeg har lavet i dag,, har spøgt lidt i baghovedet noget tid. Det er egentlig inspiration fra en række klokkestrenge i filt min mor lavede tilbage engang i slutningen af 70'erne og starten af 80'erne.

I første omgang blev det til et slimlinekort på højkant (10x24 cm) med 3 udstansede hjerter, noget mønsterpapir og en stemplet tekst. 


Men da jeg ikke var helt sikker på om denne nye størrelse duer til OSH, valgte jeg i stedet at ændre lidt på modellen, så det i stedet passer til et standard A6 kort. (og tak for det Randi, for vi elsker når så mange af kortene som muligt er i samme størrelse når vi pakker kasser). 


Her ses resultatet med nogle af NHH's nye tekstdies med skygge.

Tak til Randi og hvad mon Pia har til os her i september??

Denne gang byder jeg på hele to julekort. Det skyldes ganske simpelt at jeg i de seneste uger har fået lavet ekstra julekort til OSH. For 3. år i træk har jeg fået fornøjelsen af at bruge noget doneret designpapir fra Panduro. I år er også ekstra specielt for netop dette donerede blå designpapir er nu helt brugt op til OSH julekort. 

I må nøjes med at se 2 af de forskellige kort. Særligt dette første er min absolutte favorit. Designpapiret på 12x12 inch havde kun et motiv i det ene hjørne, mens resten blot var blå himmel. 


Jeg har brugt en “Negative Snowflake” die fra tyske Create A Smile, som jeg har haft liggende i nogle år efterhånden. Den er stadig så populær hos dem, at den fortsat er i sortiment og kan findes HER.

Teksten har jeg heat embosset på sort karton med hvidt embossing pulver. Teksten er “Lillebitte Jule Special” fra Gittes Eget Design. Men det som absolut er prikken over i’et er tilføjelsen af bling sten. 


Det næste kort er en klassiker, som jeg laver nogle kort af hvert eneste år. Nemlig det dejlige store hjortehoved fra We R Memory Keepers. 


Her har jeg igen heat embosset teksten på sort karton. Denne gang er det et tekststempelsæt fra norske Kaboks, som ikke længere eksisterer. 


Det var alt fra mig denne gang. Nu bliver det spændende at se, hvad Charlie byder på denne gang. 

Lækre kort Pia - ja jeg er jo så barnlig, at jeg stadig tror på julemanden og jeg mener bestemt jeg har været ARTIG i år. Derfor har jeg tænkt længe og besluttet at lave et kort, hvor der var sat "Milk and cookies" frem til julemanden. 

Her får I først mit materialefoto og for en gangs skyld tror jeg faktisk, at jeg har ALT med på billedet. Jeg plejer at opdage en die eller et stempel, lige når jeg har udgivet indlægget ;o). Men her er det hele. Vinduet er en gammel Quickutz Revolution die - men resten kan I vist selv gennemskue.


Sådan går det, når den ide man har i hovedet kræver et stempel fra flere forskellige sæt,
men det lykkedes.


Jeg har været HELT tro mod virkelighedens cookies - for kender I ikke det,
når der altid er en plade der lige bliver lidt mere mørk end de andre ...  ;0)
Sådan blev resultatet  "Cookies for Santa" 2020.

Alle de mange og flotte julekort I har lavet i år bliver der vist et udsnit af - men jeg starter altså først på det i slutningen af oktober. For ovenpå den helt fantastiske slutspurt, tror jeg lige vi snupper en julekortpause herhjemme.  ;o)

HMM  som I kan se driller Mr. Linky i den nye blogger - så det skal jeg lige have fundet en løsning på. Beklager.....

Vi vil SÅ gerne se links til jeres julekort  og derfor kommer Mr. Linky her:






mandag den 24. august 2020

Julekort #8 hos OSH

I denne måned er det Solveig Heldt der er vores julekort gæstedesigner. Solveig er en del af det kendte familie der deltager med 3 generationer og OSH er så heldige at alle 3 generationer er venner af OSH og Fifty.

Her et foto af Solveig, hvis du ikke kender hende.


Jeg er bedst til at lave CAS kort, hvilket jo passer rigtig godt til OSH, når nu der ikke må være for meget pynt på. Som medlem af NHH Designs designteam er det mest de produkter jeg bruger.


Det første kort er lavet med stempler fra NHH Design, skøjterne er heat-embosset med guld, og det eneste jeg ellers har gjort, er at farvelægge hælene og sålerne. Iskrystaller og tekst er også heat-embosset med guld.

Det næste kort var hurtigt at lave. Jeg har brugt den nye die fra NHH Design med det flettede julehjerte der kom frem sidste år. I år er der kommet en større model, som jeg her har brugt, sammen med en ny tekstdie.

Sidste kort er lavet med en vaskeægte nyhed - en blanding af stempel og dies fra Danske Streger, tekst-die fra NHH Design og stempel med grenen fra Altenew. Jeg har brugt guldkarton på ’kugledien’, teksten og som matte.


Tak for de fine bidrag til vores "vi laver julekort den 24. hver måned" Solveig - de er så lækre alle tre.

Lad os se hvad Pia har fundet på i denne måned:

Dette julekort kom til verden, da jeg besluttede mig for at gøre kål på de aller sidste rester af et meget gammelt 6x6 designpapir blok. 

Det var synd at dække det sarte tyrkisblå designpapir til med andet, så jeg fandt en stor snefnug/doily die frem og lod den få centerpladsen.


Designpapiret har jeg diecuttet med den største af dies fra sættet "Rundede Rektangler og Flag" fra Gittes Eget Design. 

Snefnug/doily dien er fra Simon Says Stamp og kan desværre ikke købes herhjemme i Danmark, men kun i USA. Det gode er jo, at man kan bruge hvad man nu har af snefnug-, stjerne- eller hjerte dies til et lignende kort. 

Det fine tekststempel er tilgengæld til at få herhjemme hos Hobbyboden. Her har jeg brugt en tekst fra sættet "Juletid" fra Gittes Eget Design. 


Teksten har jeg heat embosset med Ranger "Liquid Platinum" embossing pulver. Dette pulver er en af mine favoriter. 

Så er det Charlie's tur til at vise, hvad hun har fundet på til denne gang.

Og jeg må fluks indrømme, at jeg ikke har kunnet præstere noget pga. min dumme skade og derfor har pyntet mig med lånte fjer denne måned - men det er en ide jeg er ret vild med og nogle stempler fra Gummiapan jeg også selv har.

Æren går dog til Birgit Karin Andersen, som kom forbi med en masse fine kort af sine egne og de kasser der stod hos Luna hobby. TAK for det og du bliver min stand-in i denne måned med dette nissekort:

Selve kortet er hvidt, de små julemænd er stemplet som baggrundsmønster og har en rød matte under sig.
Samme røde farve karton er brugt til kant på den hvide strimmel med tekststemplet Glædelig jul og god nytår!
Øverst sidder den STORE julemand som er fussycuttet og limet på tekststrimlen.
Så "with a little help from my friends" lykkedes det endnu en gang at give jer et indlæg den 24. og julekort er det næste vi sender afsted her fra OSH, da de jo skal nå ud til soldaterne, blive skrevet og være retur hos deres familier i god tid inden jul. Så vi er meget interesseret i at modtage julekort inden vores deadline som I kan se i sidemenuen.

Som altid er du velkommen til at klikke på mr. Linky og vise os et af dine favoritjulekort. Her kommer Mr. Linky:









fredag den 24. juli 2020

Julekort #7 hos OSH


Det er Jul i Juli, yeahhhh 😄

Vejret har desværre været en meget blandet landhandel denne juli, hvilke jo bare er typisk dansk sommer. Så der er ingen undskyldninger for at smøge ærmerne ekstra op på sommerblusen og få lavet nogle julekort. Det ville jo ikke være skidt at kunne prale af at være i god tid med julekortene.

Vi starter med Tina Wilstrup, som er vores OSH julekort gæstedesigner her i juli måned og tak for det Tina. Tina har sendt et rigtigt Kinderæg med hele 3 julekortideer, så her kommer de:

Først et foto af Tina
Her det første kort og Tinas tekst til det kommer efter min billedtekst.

Første kort er med de nuttede små børn der venter på julemanden, her i en ny udgave, men nogen af jer kan måske huske dem fra nogle af Tinas julekort til OSH sidste år. 
Jeg har en forkærlighed for My Favorite Things, også når det kommer til julekort.

Dette kort er en blanding af cas og en scene. Jeg lavede en del julekort til OSH på denne måde sidste år. Baggrunden stempler jeg blot med sort blæk eller i en matchende farve, og så tilføjer jeg enkelte farvelagte motiver. På den måde får jeg en scene uden at skulle farvelægge det hele. Jeg sparer tid og jeg kan faktisk rigtig godt lide looket.

Næste julekort er lidt mere utraditionelt i farverne men supersejt.
For nylig vandt jeg Simple and Basic Christmas Trees her på OSH blog'en og dem var jeg naturligvis også nødt til at få prøvet. På det sidste kort har jeg først ink blended en baggrund og så brugt de 2 mindste træer som blot præger papiret. Jeg har desuden skåret et træ som jeg har heat embosset med Hero Arts guld embossing pulver. Det samme gælder geviret og teksten, som er fra Gitte's eget design. Rensdyrene er skåret af et stykke yupo papir med pink og guld alcohol ink.

Og her det sidste af de tre - men en småfrossen Yeti der gør klar til julen.
Det sidste af mine kort er klassisk Clean and Simple, selvom det hverken er min favorit stil eller bedste side. Jeg farvelægger en masse motiver på én gang og så laver kortene nærmest sig selv. Lidt Distress ink på basen, et par stemplede træer og en tekst og så på med yeti'en.

TAK til Tina for både fine kort og gode forklaringer og materialeliste. (den kommer sidst i indlægget)

Her et link til Tinas blog, hvor jeg selv er blevet både fristet og inspireret flere gange:

Næste julekort kommer fra Pia - og jeg blev da helt lækkersulten da jeg så det. Ordet over til Pia: 

Pia her og jeg ved ikke med dig, men selv om sommeren kan jeg godt nuppe en kop varm kakao med masser af flødeskum på en kølig aften. Nom nom. 


Jeg byder i dag på en kop skøn kakao fra My Favorite Things. Her har jeg kombineret stempelsættet "Hug in a Mug" med die sættet "Hot Cocoa Cups". 

For at give kruset mere dybde har jeg brugt en mørkebrun farveblyant til at skabe lidt skygger. Og ligeså har jeg brugt en farveblyant på flødeskummet. 


Nu giver jeg julestafetten videre til Charlie. Som altid er det spændende at se, hvad hun nu har fundet på. 

Allerførst UNDSKYLD at dette indlæg blev lidt forsinket i dag, men jeg skulle både have et lægesvar fra røntgen af min dumme nakke og en tur til Fys og træning. Det viser sig at være slidgigt i nakken - den dårlige nyhed er at lægerne ikke har mange fantastiske ideer til at gøre noget ved det. Ret frustrerende da jeg har ondt og i øvrigt ikke er typen der har behov for at se min egen navle så mange gange i døgnet som jeg gør p.t. Men så må jeg selv finde nogle alternative og gode løsninger. Lidt ØV - men jeg har gode folk i min vennekreds og en fantastisk fys i byen, så vi kæmper videre.

Jeg er jo en værre en når det kommer til nuttede dies og den jeg har brugt i dag som er ret ny og fundet hos Luna hobby er en af dem jeg ikke kunne leve uden. Her kommer mine fotos:

Den søde Cottage Cutz die med Julemanden og et af hans rensdyr, der studerer listen over hvem
der har været naughty or nice! Resterne er fordi jeg her er færdig med at diecutte og nu skal HUSKE at karton
skal i PAP-containeren og ikke papirkurven - vi er jo nye med al det sortering.

Her den blok med julepapir jeg købte til SAM sidste år og det ark jeg valgte skulle bruges her.

Fifty er ret optaget af at stå ret ved indgangen til sit nye domæne, så han bad en af sine venner optræde
som kortholder i dagens indlæg.. 

Lyset snød os lidt i den photo shoot, så her et nærbillede af selve kortet.
Jeg havde dette tekststempel fra Gummiapan og fandt det selv hysterisk morsomt,
at de ikke er på vej til et artigt barn, men smiler fordi det sparer et stop på turen.
Nu må vi se om modtageren af dette kort også vil kunne se det sjove i det.

Til sidst lige inden Mr. Linky får I Tinas fine materialeliste:

My Favorite Things Beast Friends
MFT Friends in the forest
MFT Secret Santa 
MFT Merry moments
MFT Delightful deer
TH Salty ocean + Blueprint sketch oxide ink
TH Spun sugar, Picked raspberry, Seedless preserves, Chipped sapphire Distress ink
Ranger Wild plum + Gold mixative alcohol ink
Hero arts gold embossing powder
Simple and Basic Christmas trees
Gitte's eget design Juletid
Copics til farvelægning

Her kommer så muligheden for at vise et af jeres egne julekort frem og dermed inspirere andre. Husk det er ikke et krav at det er et kort I donerer til OSH - vi deler bare inspiration herinde og en gang i mellem som i sidste måned finder jeg på at uddele en lille præmie til et tilfældigt kort. Man kan ALDRIG vide hvornår det sker. ;0)  Eller om det sker....






onsdag den 24. juni 2020

Julekort #6 hos OSH

Jeg starter lige med at sige til lykke til den heldige vinder der får en lille hyggejulepræmie for sit link i vores maj måneds juleindlæg. Det var en lodtrækning der denne gang var hurtigt overstået, da det god vejr og vores nyfundne større bevægelsesfrihed må have lokket jer væk fra skærmene derhjemme ;0) - men en vinder var der og det var Tina Wilstrup der viste dette søde kort:

Til lykke Tina W. - send mig lige en besked via messenger med din adresse, så kommer
der en lille overraskelse med posten (juletema). 

I juni siger vi goddag til Tina Rosendal Nielsen (10na) fra Vester Nebel. Tina har beriget OSH med rigtig mange kort i årenes løb og i sidste kasse var der et par enkle, søde julekort. Det er derfor Tina der er juni måneds gæstedesigner og tak for det. ;0)

Allerførst dette foto af Tina, for jer der ikke kender hende:


Og her Tinas kort, hvor hun har brugt det søde juletræssæt fra Happymades Simple and basic serie:

Jeg har selv det sæt, og da Tina både har lavet kort med selve juletræs die'en og med de små træer der kun laver embossede prikker får I et af hver at se.
Først dette lækre kort med et fint guldjuletræ. I baggrunden 3 strimler med søde afstemte julemønstre. Når det ser så lækkert ud er det ingen skam at få ryddet ud i sine rester - det var jo faktisk sådan vi i sin tid startede hos OSH og når det er godt udført, er det stadig en god ide, som I kan se her:

God ide med teksten på den vandret-liggende, smalle, røde tag.
Og her kommer så et andet sødt kort, hvor Tina har placeret 2 af de små prikke-juletræer på en cirkel med pierced kant. Det ene træ har pyntet sig med guldkugler og det hele har en baggrund af en masse små juletræer, hvoraf nogle er guldfarvede.

SÅ lækkert og enkelt kan det også gøres.
TAK for julekortene og ideerne til dig Tina.

Serven over til Pia:

I dag snyder jeg en lille smule, da jeg vil dele et "ældre" julekort med jer i dag. Kortet kom til verden sidste år i forbindelse med en Foil Teknik serie. Her har jeg haft gang i teknikker med Toner Foiling, hvor foilen reagerer med sort toner ved at blive kørt igennem en Minc maskine eller en laminator maskine.


Min foil baggrund er skabt ved at bruge Foil-Mates fra Gina K. Designs. Det er færdigkøbte toner mønstre, som man selv kan foiliere. Her har jeg valgt at bruge guld farvet foil fra Deco Foil.

Baggrunden til kortet er lavet i forbindelse med en Teknik Video serie, hvor jeg demonstrerer hvordan man bruger disse Foil-Mates fra Gina K. Designs. Den kan du se HER på min Youtube kanal, hvis du har lyst. Videoen viser hvordan den stibede baggrund laves.

Kortet er lavet færdigt ved at tilføje Classic Deer fra Memory Box og en juletekst fra Simple and Basic.


Den fine scallop die som er matte for den stribede foil baggrund er fra tyske Create A Smile.

Hvad har du fundet på Charlie?

Ja - ovenpå de to damers lækre kort, er det heldigt at jeg også var gået i GULD-mode i denne måned. Her kommer mit juni-julekort:

Jeg følte mig inspireret af jer begge, så jeg fandt kartonrestekassen frem OG tog hun på to af mine nyeste indkøb:

Concord & 9th sættet Basic Birthday faldt jeg over hos Hobbyboden (den lille sløjfe er derfra)
og sættet fra Paper Smoches er købt brugt fra en scrapper.
Jeg brugte også et af Gittes juletekststempler, men det havde gemt sig da jeg skulle fotografere - beklager.

Da sættet fra Paper Smoches, som desværre er ved at afvikle sin butik og stoppe med at designe stempler og dies, bare råbte på rigtig julestemning passede Gittes tekst perfekt. Det er REN Peters Jul stemning vi taler om her. Guld, rød og grøn med lidt bling og små slikstokke med striber (tal liiige om finmotorikøvelser her...)

Lidt overpyntet juletræ men sødt alligevel og resten af kortet er jo enkelt.
Det var det vi havde at byde på denne gang. Vi vil som ALTID rigtig gerne se jeres julekort så her kommer mr. Linky som sædvanligt: