Viser opslag med etiketten 2022 sponsor. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 2022 sponsor. Vis alle opslag

tirsdag den 1. november 2022

1. november og et vigtigt X skal sættes i dag.

Så det tager jeg forbi og gør i formiddag - MEN først skal I jo lige have november måneds første indlæg. Selvom mange efterhånden er trætte af at se politikere på gaden og i TV, så må vi ALDRIG glemme hvor heldige vi er at sætte vores X i et demokrati. Vi så jo alle for ganske nylig at der stadig i vores tid findes lande, hvor man IKKE er så heldig 😡

Heldige er de udsendte soldater, der kan vælge et OSH kort og sende det hjem til familie og venner også og heldig er jeg, at I stadig er så mange der støtter op om Operation skriv hjem, selvom vi har været i gang i SÅ mange år efterhånden. TAK til jer, tak til butikkerne og vores andre sponsorer for den store støtte.

Hvem vandt så gavekortet fra Ellingen på 200 kr ???

Det gjorde denne kommentar, der var lagt på vores julekortinspirationsindlæg den 24.10:

Så søde julekort i skønne farver.
Er især vild med rensdyret, fordi det ikke er noget jeg ser så tit. 

Det er Linda Rasmussens (Bertrams) kommentar, så TIL LYKKE til dig og tak fordi du også er en af vores trofaste og flittige kortmagere. 

Også stor TAK til Ellingen som jo var en af vores helt NYE sponsorer. 

Inden jeg viser en håndfuld af kort fra de mange vi modtog fra Convention og som jeg lige er gået i gang med at kigge på her efter vores efterårsferie, vil jeg også lige røbe hvem der er vores november sponsor i kommentarkonkurrencen. Men først en lille bøn - der er hver eneste måned kommentarer der er kommet på som anonyme - og som vi altid har informeret om, kan man altså IKKE vinde, hvis man er anonym!!
Så er du det og du gerne vil kunne vinde, så afslut din kommentar med et navn eller alias - ellers er du ikke med i lodtrækningen.

I november er det Eva Marie Borup, der står bag Scrapbooking i Osted hallen, der har været sød at sætte en fribillet til forårets messe på højkant (værdi 269 kr).
Dvs. vinderen har plads ved et bord lørdag d. 25.2 og søndag 26.2.2023 i Osted hallen. Jeg var der selv i år og det var et fint og hyggeligt arrangement med god plads ved bordene og gode shoppemuligheder. Mange TAK til Eva-Marie. 😍

Kortene her er fra kassen med kort fra Linda Rasmussen, så de er helt friske på mit fotolager, men passer bare så fint til dette første rigtige efterårsindlæg på bloggen:



Et kig ud i dag siger mig, at sommerens sidste is er blevet spist nu, så her er et minde
om gode isvafler i sommeren 2022. MUMS. Papir fra Three Scoops og is dies fra Gavlhuset.



Feminint fødselsdagskort - rosagold gren - jeg gætter på Renke
og en fin tekst, der gør den anvendelig til mange voksenkort.



Det blev dette kort der fik lov at være stort i dette opslag - for det er da SÅ lækkert
og lige passende til vejret uden for mine vinduer i dag. 
Jeg ELSKER Lawn fawns ting og var ikke et sekund i tvivl om, at denne die er fra dem.
Har nu googlet og ganske rigtigt. Den hedder Magic Iris Fall Leaves Add-on.
SÅ FIN og perfekt til et shakerkort.



Nu hvor haven mister sine blade, kan vi jo kaste os over potteplanterne indendørs.
Fint kort med en af slagsen og sjov tekst. Måske det er en kaktus eller svigermors skarpe tunge.



Der er også tænkt på børnekort med denne fine ballonhund.
Baggrundspapir Three Scoops. Ballondyr die fra Spellbinders hedder Balloon Party Animal.
Du er helt speciel teksten er fra Simple and Basic.



Sidste kort er i støvede rosa farver. Smukt og perfekt matchet med matter og forskellige
rektangulære dies med og uden scallops.

Det var hvad vi havde at vise her på november måneds første dag.  Men bare rolig, der kommer en masse billeder i de næste indlæg og ca. midt i måneden skifter vi til at vise julekort og det kan I også godt glæde jer til.




tirsdag den 1. februar 2022

1. februar - ny måned, ny vinder og ny sponsor.

Nå ja og alt det andet her i Danmark der vil føles "nyt" fra i dag - men nok om det...

Allerførst TAK til Carsten og Luna hobby for at lege med i januar måned og den fine præmie!  💟

Og her er den kommentar der blev udtrukket i går aftes, den var lagt på vores "jul den 24." indlæg:

Lækre kort og velkommen til Gitte 👏

Kommentaren var skrevet af Soffie Bonde, som mange af jer sikkert kender. Til lykke Soffie,
du har vundet et gavekort til Luna hobby på 200 kr. God shoppetur på nettet 😍

Vores sponsor i februar har været i gang i mange år - helt nøjagtigt 24 år, da hendes butik fejrer
fødselsdag 10. februar - og det kommer I til at høre mere til når I besøger hendes hjemmeside som vi
linker til her i opslaget NU og i sidemenuen hele februar (tror det er fra i morgen der vil stå noget om det der). 

Men vi har fået lov til at fejre Fru Hansens hobby i Frederikssund sammen med jer, da Britta har givet os et specielt HURRA gavekort på 10 gange 24 kr - altså 240 kr som vi trækker allerede den 10.2. kl. 23.59 OG det "almindelige" gavekort på 200 kr til at trække på månedens sidste dag, som vi plejer.
Hvor FESTLIGT er det lige - mange tak Britta og STORT til lykke. Så afsted med jeres kommentarer allerede her i månedens start, så I er med i den specielle HURRA trækning !!!! 🎈🎉🎺

Jeres kommentar kan selvfølgelig være en til lykke hilsen til Britta, men vi skal også nok sørge for at vise jer kort I kan kommentere på. 

Vi starter her med disse fine kort fra Solveig Heldt, der passer fint med deres Til lykke tema:


Sikke en fin farverig til lykke stjerne. Solveig er en del af NHH designs team,
så ud over at vi får en masse kort, får vi også lov til at se mange ideer,
hvor der er brugt NHH dies og stempler.


Her en Hurra og Nyd dagen hilsen med stribet papir som baggrund.


Endnu et kort med diagonalt stribet papir og en fødselsdagshilsen.


Og - nej ikke det samme igen - for her er de diagonale striber lavet med 4 farver kartonstriber.


Det sidste kort i denne omgang er også med påsatte strimler,
her i glitterkarton og bare rolig - det er af den GODE slags som hverken
drysser eller smitter af.
TAK passer fint som afslutning på dette indlæg - både til Solveig for kortene
og til Britta Hansen for den fine februarpræmie.

Vi gør flere indlæg klar, så I skal nok får noget at kommentere på både inden og efter 10.2.  👍😃