torsdag den 30. april 2020

Sidste aprilindlæg - med lidt ny inspiration

Sidste frist for at kommentere i april - jeg trækker en vinder efter 23.59 i dag. Men jeg ved jo der er andre natteravne end mig herinde, så der kommer sikkert en håndfuld ekstra kommentarer inden da. Vi får se. Husk du gerne må kommentere på alle april måneds indlæg, hvis der er nogen du ikke fik set i månedens løb.

Vejret har været fantastisk lige indtil april måned besluttede, at det var synd for landmændene. Og det er da OK - det er jo deres levevej der skal sikres - men for dælen hvor har det øset ned hele dagen her hvor jeg bor. Men på med ja-hatten Charlie - så er det jo lige vejr til at gå i scraphulen ;0).

Coronatiden har også givet en del af jer bedre tid til vores fantastiske hobby og 1000 tak til de af jer, der har tænkt på OSH og sendt kort hertil. Det har været dejligt og hyggeligt og jeg kan snart sende kasser ud i verden igen - det har nemlig også ligget stille, da vi ikke har kunnet komme afsted og få adgang til at aflevere dem, hvor vi plejer.

I dag viser jeg nogle fine kort fra Conny Hillgaard i Randers. Der var også en stor portion fine børnekort med pixibøger sat på bagsiden. En ide en sød scrapper (Aase fra Odense) i sin tid "opfandt". Men i dag er det billeder af Connys blomsterkort jeg viser. En del af de stempler der er brugt er fra Stampin Up, jeg kender tilfældigvis navnet på nogle af dem, resten må I selv google jer til, hvis I vil vide mere :

Først dog dette kort - for sådan et vejr er det jo i dag.
alle stempler er fra Stampin Up - Træerne hedder "Lovely as a tree", damen med paraplyen "Beautiful You".
Dette Stampin Up stempel hedder "Circle of Spring"
En sød cirkel med blade og blomster og fin ide med en strimmel vellum henover det farvede karton.
Vigtigt TIP:   HUSK som I kan se her - at man kun skal bruge tape eller lim i forbindelse med vellum, hvis man kan "gemme det" bag noget - her bag cirklen og under det fire små halvperler - ellers kan det ses igennem.

Dette S.U. sæt hedder "Timeless tulips" og her har Connie stemplet det to gange og klippet det øverste sæt kronblade ud.
Det giver en rigtig fin dybde til tulipanen.

Men de er også søde sådan her - på et "bare fordi" kort med et lækkert blankt bånd.

Dette kort der siger TAK er med et udgået sæt blomsterstempler der hed "Wild flowers" og havde flere stængler og blomster.

Små blomster og blade  - giver et fint mønster hvis man har tålmodighed til at stemple dem enkeltvis.
Her nederst på et enkelt men fint kort med en olivengrøn strimmel karton sat som adskillelse
 mellem tekststempel og blomstermønsteret.
TAK for de mange fine kort til dig Connie og rigtig god weekend til jer allesammen. Maj er lige om hjørnet og jeg vender tilbage i morgen med et indlæg, hvor jeg præsenterer vores maj sponsor.

Men i denne måned siger vi mange tak til Birgit og BB hobby og så er det spændende at se hvem der bliver vinder af det fine gavekort der er på højkant her i april.

fredag den 24. april 2020

Julekort #4 hos OSH

Her i april hvor den ene dag har det med at ligne den næste er det nu blevet den 24. og så ved I jo nok hvad vi har at byde på. Månedens "vi laver julekort den 24. i hver måned-indlæg".

Vores julekort-gæstedesigner er denne gang Julie Bonde Andersen fra Horsens - tak til dig.

Julie skriver om sine julekort at hun har brugt Sizzix Tim Holst Geo Christmas dies
 og en blanding af købte og hjemmelavede stencils

Her hjorten på en sværtet grøn baggrund med små juletræer.
Tekststemplet er et sæt fra Hobbyboden - Gittes eget design - "En hjertelig julehilsen"
Her er det juletræet der er brugt på en grøn bladbaggrund.
Igen en tekst fra samme sæt fra Hobbyboden - Gittes eget design 


Så er det mig, Pia...

Jeg elsker kort i simpel og enkel stil! Et sæt store alfabet dies kan gøre underværker til netop sådanne kort. Her har jeg brugt Altenew's "Caps Bold Alphabet" dies og jeg er vild med dem. Fed størrelse og fed font.

Woodgrain papiret på min kortfront er faktisk kraftigt gavepapir. Så længe man giver gavepapiret ekstra support ved at lime det direkte på noget andet papir/karton, kan det snildt bruges til kort.


Jeg har brugt alfabet dies til at diecutte God Jul ud af min kortfront. Herefter har jeg udvalgt noget jule designpapir, hvor mønsteret er mindre i størrelse. Dette netop for at man kan få en god fornemmelse af designpapiret. Dette designpapir fungerer ligeledes som support for woodgrain gavepapiret.


For at få God Jul til at træde lidt mere frem, har jeg optegnet kanterne med en Hvid Signo Ball pen. 

Den lille kristjørn die er fra engelske Clearly Besotted Stamps "Little Pudding". 

Charlie, så er det din tur.....

Tak Pia - jeg startede med at dimse lidt med det søde lille stempelsæt fra Hobbyboden der hedder "Lillebitte jule special" og jeg faldt for teksten "Jeg glæder mig i denne tid" for jeg er fra dengang hvor man kunne Peters jul udenad.

Så den stemplede jeg på en strimmel hvid karton - så langt så godt.

Sizzix's Tim Holst Thinlits Tiny Snowglobes små motiver kom ikke rigtig i brug sidste jul
og de små grantræer og alpehytten passede fint til teksten, så de blev lige skåret ud.
 Jeg valgte en mørkeblå kortbase og skar en passende cirkel ud af forsiden. Samme cirkel blev skåret i lyseblåt prikket karton fra Three Scoops der i min verden er det fineste snevejr.


Sådan kom landskabet til at se ud. De små guldstjerner er fra Happymades Simple and basic stjernecirkel die.
Der er sat et stykke matchende blå karton på forsidens inderside og hvidt skrivefelt inde i kortet.
Det var vores inspiration til julekort - på trods af det dejlige vejr vi har - håber vi I også får lyst til at lave lidt julekort - det er så skønt at have et lille lager når julen nærmer sig - vi taler af erfaring.

Som sædvanligt får I Mr. Linkys mulighed for at linke til jeres kort, så vi i fællesskab kan inspirere hinanden og hvem ved hvilke hyggelige ting der kan ske i maj måned - der fejrer vi jo OSHs 10. år. Men det vender vi tilbage til. 




tirsdag den 21. april 2020

20. april kasse med nye kort fra Karina Ø

I dag kom denne sødt pyntede kasse med PostNord til min hoveddør. Jeg har kun lige sneget den op i den ene ende og taget en håndfuld kort ud. Resten må lige vente et par dage.

Kortene er fra Karina Øhlenschlæger Johansen - og de er så søde, se selv:

Man trænger til noget at smile af for øjeblikket - så det var en fin kasse  ;o)
 Alle de kort jeg viser her har en sværtet cirkel der er pyntet med farvelagte fine motiver fra Lawn fawn:
Peas in a pod med søde små ansigter.

Uheldig lille kylling der har været for vild i påsken??

Her er der "minsæl som man siger i Grønland" 2 søde sæler og et sjovt ordspil.

I disse tider er det dejligt at kunne sende et KNUS, ikke??

Endnu et god bedringskort - en hval med ondt i halsen? Den ser i hvertfald ikke ud til at kunne synke ...
Så er det vist "onkelhumor" nok for en aften - TAK for de fine kort Karina - glæder mig til at se resten igennem. Nu må I nyde det gode vejr i denne uge - det gør da hverdagen lidt mere til at holde ud.

lørdag den 11. april 2020

11. april - Nye kort fra Jannie T.

Her midt i en MEGET stille påske fik jeg tid til at hente en pakke fra Connie H. i Randers der også indeholdt kort fra Jannie T.  Tak til jer begge to.

I dag viser jeg lige lidt af Jannies kort:

Ja traditionen tro får Fifty tit lov til at udvælge nogle kort han vil vise på bloggen.
Sjovt nok var dette et af dem -  det er da også ret nuttet og velegnet til de udsendte der er fra flyvevåbnet.

Smuk embosset baggrund og lige så smuk stemplet tekst.

Begge disse kort har så lækkert mønsterkarton som baggrund. 

Jeps - rigtigt gættet - Fifty på spil igen - han siger det ligner hans tante. Sjovt kort. 

Endnu en smuk baggrund, lille rest af det flotte karton jeg har vist og fin lille detalje med lag på lag og ekstra blomst.

Jeg har glemt at skrive at en del af Jannies stempler sikkert er fra Stampin Up. Her to små venner fra naturen.

Til sidste denne lille hilsen - som er SÅ anvendelig.
TAK for de fine kort til dig Jannie - og GOD påske til alle der læser med herinde.

HUSK jeg læser alle jeres kommentarer HVER måned og i denne måned har vi igen en flink sponsor nemlig BB hobby med et lækkert gavekort. HVEM kan ikke bruge det i øjeblikket???? HOLD UD - vi har heldigvis vores dejlige hobby som kan give nogle timer i ny og næ uden at tænke på verden uden for døren.

onsdag den 1. april 2020

Ny måned, ny vinder og ny sponsor.


Så siger vi farvel og tak til marts måned, den vil vi huske i lang tid - er jeg sikker på.

Jeg har personligt været ekstra glad for vores skønne hobby - for så kunne man da tænke på noget helt andet i nogle timer hver dag. Og i netbutikkerne kan vi handle uden at stå for tæt!

Vi hyggede os bl.a. med at lave disse kort, som bliver afleveret til vores indkøbshjælpere under karantænen, når vi kommer fri torsdag aften. De er inspireret af de mange børns regnbuer og #detblivergodtigen kampagnen. Vi har også lavet nogle med #hugs til dem vi savner at give et knus og hygge med. Jeg tror Postnord får lidt mere travlt i disse tider.

Alle dies er af ældre dato - men det spiller alligevel ...
Marts måneds sponsorpræmie fra HAPPYMADE er et lækkert gavekort på 200 kr. Mange tak for det. Vinderen er denne kommentar:

"Fine kort og en ny kortmager er jo altid velkommen", som er skrevet af Bodil Bording Hansen.

Til lykke Bodil - Anette hos HAPPYMADE har fået en besked med dit navn.

Tak for alle jeres kommentarer! ;0) Jeg nyder især at læse, når I roser hinanden og når I er glade for den inspiration vi deler herinde - bliv endelig ved med at kigge forbi og kommentere.

April måned er vores sponsor BB hobby, igen er der et lækkert gavekort på 200 kr. på højkant.
Klik på linket og kig rundt hos butikkerne. Jeg har f.eks. lige fundet nogle dies fra et brand, jeg slet ikke kendte.

Husk at I ikke kan tro på alt hvad I hører og læser lige netop i dag - undtaget lige her hos os.  ;0)