Viser opslag med etiketten teenkort. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten teenkort. Vis alle opslag

onsdag den 15. oktober 2025

Weekenderne er lidt travle pt her i HQ - så det er et onsdagsindlæg igen...

Dejlig dag her hos os med sol og tørvejr i dag og jeg er blevet en lille smule bedre venner med den nye PC, selvom jeg ikke helt elsker Windows 11 endnu, især ikke deres mailprogram.... 👿

Men det skal I jo ikke lide under og især ikke når jeg har nogle lækre kort fra Annette (aka) der bare
står i kø for at komme på bloggen, så dem får I her:



Vi starter med en kærlig hilsen skrevet med Gittes eget design teksten 
der både findes i en stor og en mini udgave. Så lækker og her vist med hvid skygge.
Google lens og jeg er ellers faste makkere, når jeg bliver i tvivl om en die
eller noget andet, men overfor alle de smukke og fine ark med blomstermotiver
må selv den give op. Så vi skriver bare fint blomstermotiv i rosa og røde nuancer. 😉



Et fint børnekort med et ditto girafmotiv. Jeg har besluttet
at det er et børnekort og hvorfor så det?? Fordi jeg forstørrede motivet
med den hvide baggrund og kunne se det var en masse små vingummibamser. 😁



Endnu et børnekort og med en kendt abe, som er fra et Marianne design
sæt. Smart med en ramme, så han har noget at hænge i der midt i urskoven.



Vi bliver i dyrenes verden lidt endnu, med dette søde børnekort
hvor en fin Marianne design elefant sender et knus og en blomst.



Et rigtig sjovt drengekort her lavet med
Tim Holtz Sizzix sæt Robotic og med knald
på farverne i baggrunden. SÅ fint.



Og Annette har også husket de unge med denne hilsen.
Sweatjakken er fra NHH design og Du er cool teksten passer fint til.



SBD412 "Mavebælte" som er pyntet med SBD095 de søde blomster.
En lille hilsen stemplet står Gittes eget design for sættet hedder "Glade Hilsener"
og se lige de utroligt smukke mønsterark der er oppe og nede på dette kort.
Mavebæltet er smart til at evt. dække over 2 ark restepapir der mødes på midten 
under tekstpynten.

TAK for de mange og fine kort til dig Annette og tak til alle jer der skrev kommentarer sidste uge.
Jeg kan se der lige er røget et par stykker i "anonym fælden" og I tæller desværre ikke med i lodtrækningen, MEN det kan heldigvis fikses, hvis I skriver en ny kommentar med samme tekst og  husker at skrive jeres navn i selve teksten, så sletter jeg den forkerte. Og så kan I jo gøre det rigtigt i dette opslag 👌👍 og dermed kan I deltage i lodtrækningen 31. oktober hvor jeg trækker en vinder efter kl. 21.30. Vores månedssponsor er Picturing the World og Anja har et af de lækre månedskits
fra juni 2025 klar til vinderen (kan ses på indlægget fra 1.10. her på bloggen).

Weekenden nærmer sig, og Fifty og jeg håber I får en rigtig god afslutning på efterårsferien. 


onsdag den 1. oktober 2025

Oktober er her og snart falmer skoven og bladene falder....

 ... men den årstid er jo også smuk med alle de mange farver inden løvfald.

Som altid var jeg længe oppe i går aftes og fik trukket månedens vinder og 1.000 tak til Hobbyboden og Gitte for den fine præmie.

Her kommer navnet på den heldige vinder.......

Denne kommentar blev trukket som vores September kommentarkonkurrence vinder:

1. sep. 2025
Hvor skønt at se tilbage på hobbybodens historie, husker også besøg i butikken i Odder. Vildt at Hobbyboden har eksisteret i 20 år🇩🇰

STORT til lykke til dig Annemette og god fornøjelse med dit gavekort på 200 kr til webshoppen 😊.

Hvem er så vores oktober måneds sponsor???  Jamen det er Anja fra Picturing the World som midt i sin barselsorlov med lille Fie, som har Freja og Frederik som stolte storesøskende har givet os oktober måneds præmie.

Vinderen modtager Kitklubbens juni 2025 udgivelse med lækkert tilbehør og smukke blomstermotiver.

Værdi 229 kr. og velegnet til enten LO eller lækre kort.

Som altid får man 1 lod i lodtrækningen for hver kommentar (der ikke må være anonym) man skriver på månedens 4-5 indlæg herinde. Jeg trækker månedens vinder fredag 31. oktober efter kl. 21.30.

Og så siger vi samtidig TAK til alle jer, der har afleveret kort i Jylland via Conny H, på Osted messen, til scrap-a-mania og her i weekenden måske også på Convention. Vi har jo fået julekortene sendt afsted, så nu kan vi koncentrere os om de andre kort vi har modtaget. Men har I julekort til os modtages de med glæde, vi opstarter altid julekassen til året efter i oktober.

Her et lille udvalg af de kort vi fik til scrap-a-mania fra Pia Buch :



Vi starter med et fint stemplet motiv, der passer til den kommende årstid.
Fine fuglesilhouetter på nøgne grene. Tillykke die er fra Three Scoops.



Kort med snirklet kram og stram geometrisk cirkelfigur
i grønne og blå nuancer.



Altid fint med matchende matte og her med Gittes eget design Smil med skygge
alt i lilla nuancer.



Et teen kort med Tillykke fra NHH design og en  fint ternet Polo T shirt.
Den ældre blok med kassettebånd har jeg også selv. Der var også grammofonplader 
alt sammen noget der er ukendt for dagens yngre generation.


Sidste kort er også kommet i bunken til teens, her
en tøjstil de kender mere til.

TAK for kortene til dig Pia Buch og god ny måned til jer der læser med herinde.

Og GOD messe i weekenden til alle der nu er ved at pakke "alt undtagen køkkenvasken" ned
og glæder sig til at ses i Middelfart. Lørdag er det jo World Cardmaking Day, så mon ikke vi pauser
lidt med klargøring af kort og får leget lidt med de nye ting vi har fået i hus. Vi får se.... og hvis vi er tilfredse med det vi laver får I det også at se. 😃

GOD ny måned herfra.






lørdag den 5. juli 2025

HOLD da maule hvor fik vi meget vand i går. Godt der er tag på huset og tørt inden for.

Så er juli i gang og det har indtil nu både givet SOL og regn, dansk sommer som vi kender den.
MEN så slipper man for at vande hele tiden og der bliver timer til at hygge indendøre, hos os
betyder det så tid i Scraphulen. 😄

Som nævnt i startindlægget i juli måned er By Lene vores sponsor her i juli og hendes flotte
præmie kan der læses om i indlægget 1. juli.

Vi brugte Lenes søde kort med Fifty i fuld uniform som indledning og da der ligger flere fine kort med juni udgivelsen på FB siden By Lene inspiration har vi snuppet endnu et fint sommerkort og indleder dette indlæg med.



Sommerbuket med valmuer og marguritter, så er det da SOMMER.
Lille fif - man kan normalt ikke plukke valmuer uden de taber kronbladene
lynhurtigt, men jeg lærte en gang af selveste Erik Beering, at man skal tage
en lighter med i lommen og lige svitse stænglen i bunden når den er plukket.
Så kan de stå i 1-2 dage.



Og TRYLLE når kortet er åbnet kommer cirklen med Til lykke virkelig til sin ret.
Kortet er et skråt staffelikort. Super smart og fint.

Og her kommer så nogle af OSH kortene fra fotolageret. I dag er det kort fra Three Scoops designteam vi viser. Posen er fra Anja, Janni, Merete, Lene og Sus. Hvis jeg har set et navn bag på kortet skriver jeg det men nu kender i "gruppen" og de fleste ting der er brugt er naturligvis så fra TS:



Vi viser et fint studenterkort det er jo lige tiden nu.
Udover den lækre hjertebaggrund siger jeg også
"spot lige den lækre rose i flere røde nuancer" MUMS.



Hvem elsker ikke en lækker macaron. Her i fin lyserød udgave og på svagt sværtet
baggrund med store prikker der fader ud.



Eller hvad med lidt "junk food" ???
Super sødt kort med hele molevitten.



Når ferien er brugt er det tid for skolestart eller skole-fortsættelse
SE lige dette søde kort og bunden af kortet med sværtet baggrund
der viser bogstaver.



Her stod Janni bagpå, søde sarte farver til en veninde, der er en
fighter!. Det kan man være af mange årsager til man er, så
fin tekst der kan bruges til det meste.

RIGTIG god weekend herfra og tak for de fine kort, som jeg håber I hygger jer med at kigge på.
HUSK, at du deltager med 1 lod i juli måneds kommentar konkurrence for hvert indlæg du får
skrevet herinde og husk også at jeg skal kunne se hvem der har skrevet. Man kan IKKE vinde på en anonym kommentar.


søndag den 1. juni 2025

Lad os tage hul på sommeren det er 1. juni....

.... og ny måned betyder jo altid at jeg har travlt med at sige TAK til sidste måneds sponsor, som jo var Rikke Bagger og scrap-a-mania 💓. 

Så skal alle kommentarer læses igennem igen, for der kommer altid en håndfuld lige på falderebet.
Jeg tæller dem så op og sorterer dem i datoorden og så beder min mand nævne et tal mellem 1 og det antal der er og samtidig beslutte om jeg skal tælle fra top til bund eller omvendt. Sådan foregår det og i maj måned blev det så denne kommentar vi endte med.

Kæmpe tillykke med de 15 år. Det er en fantastisk idé I har fået der. Keep up the amazing work 💪💪💪

STORT til lykke til dig Ea, du har vundet en billet som siddende scrapper til scrap-a-mania og som jeg tidligere har skrevet, har man allerede selv købt en billet, så kan man glæde en anden der ikke har. Glæder os selv til september og du må endelig komme forbi OSH bordet og sige hej - eller hvis du har lyst til det skrive til Ane, at du gerne vil sidde ved vores bord hvis du ikke har en fast gruppe du plejer at sidde ved. Du bedes selv kontakte Rikke Bagger om din præmie, så hun kan få dig skrevet på listen til messen. 

Næste opgave er at rette hjemmesiden, så alle kan se næste måneds sponsor ude i vores sidemenu hele måneden OG her kommer lige en lige BONUSinfo. Vi er mange der kigger med fra mobiler og ikke PC, men OSH siden er lavet på PC og der er derfor informationer jeg taler om, som I måske ikke aner ligger derinde. F.eks. Sidemenuen, hvor man bl.a. kan læse se månedens sponsor og hvis det er en butik, klikke på billedet og komme direkte til denne butiks side. Man kan også se Hvem der i tidens løb har støttet os. Hente vores logo, hvis man har lyst til det. Se BLOG-arkivet, hvor man igen kan hoppe direkte ind på noget fra fortiden, hvis man vil. OG bruge vores interaktive BLOG etiketter, som er de små ord alle indlæg får skrevet i bunden og som gør at man f.eks. kan klikke på ordet Fifty og så kun få alle de indlæg hvor han optræder (ja gæt lige hvem der bad mig skrive det....) eller børnekort og så få alle indlæg hvor der bl.a. er børnekort i. Og allervigtigst - man kan tilgå de 7 ord lige under vores Logofoto og læse de ting der står der.

Med andre ord - alt hvad man kan på en PC kan man også på mobilen, hvis man lige først scroller med i bunden der hvor man ser et lille antal af de nyeste indlæg. Der står nemlig "Vis internetversion" og et klik viser siden, som den ser ud i virkeligheden med alle de aktive links osv.  PRØV DET 😃😍

Håber det hjælper alle jer, der ikke aner hvor stor en hjælp disse ting er i brugen af vores blog.

Så vi starter juni med 1 glad vinder og denne lille info"præmie" til alle os andre....  😁

Skal vi så lige se nogle spritnye kort fra en fin pakke jeg fik her i ugens løb - JA det skal vi da lige præcis. Måske har du set videoen i mit indlæg på Scrapsisters og er blevet lidt nysgerrig??

Her kommer et lille udvalg af de fine kort fra Anne Christensen og TAK til dig for pakken 😍 som indeholdt en dejlig blanding af kort til teens og børn, som vi pt mangler og også en portion fine julekort, som I først får at se senere på året.



Fint til lykke kort med skilderhus og garder med flag fra By Lene.



Ja dagen var reddet, for Fifty tjekker jo altid først om der er kort med et familiemedlem i
kasserne og heldigvis var der dette, som nok er hans skotske fætter da han jo er ternet 😁
han var ihvertfald godt tilfreds med det.



Teen kort til gamere som også kan bruges til en konfirmationshilsen.



En gamer hilsen mere med seje multifarvet headset. 
Fint brug af rester fra gamerpapiret.



Og en portion med lækre "øser" som både kan være teen kort eller
mandekort til en med benzin i blodet.

Så mangler vi kun sidste månedsskift opgave og det er at fortælle jer at det er Annette Madsen-Larsen og Design5 der er vores juni sponsor og TAK til dig Annette.  Der er et gavekort på 200 kr på højkant og jeg trækker den heldige kommentarskriver 30. juni efter kl. 21.30.  Glæder mig til at se jeres kommentarer og HUSK det ikke duer at være anonym når det angår kommentarkonkurrencen.

Det var alt for denne gang og nu har I også lige hørt om hvad man laver ved månedsskiftet her i OSH.


søndag den 18. august 2024

18. august Flade ud dag ovenpå et hav af festivitas her i huset og haven

 August er altid lidt "vanvittig" her i huset og i år er ingen undtagelse. Siden sidste indlæg, hvor vi fejrede at vi havde fået pakket alle julekort og kasserne var blevet sendt videre ud i verden har vi lagt hus til den årlige vejfest, hvor jeg var formand for festudvalget og vi havde valgt at køre Sportstema (efter EM i herrefodbold, Tour de France og OL), her kommer vores hobby også i brug til pynt, medaljer osv og mine mange år som spejderleder hjalp med ideer til opgaver, der ikke kostede noget særligt. 2 dage efter var vi værter for den årlige samling af min mands gamle soldaterkammerater (12 stk) og et par dage senere frokost for nogle ferievenner og så var der gode rester vi delte med nogle nabovenner. Og I går var der så Aktiv Fritid i vores gågade, hvor alle frivillige foreninger i kommunen kan stå med en bod og tale med borgerne - jeg var en del af Diabetesteamet her i byen i 3 timer. 
Så NU trænger vi lige til en pause.....

Her lidt ideer og hvis du mere er her for kortene så scroll hurtigt videre:



Hvem får hvem til bords og pynt var holdt i de 3 temaer.
De fine cykelbluser er fra Silhouetten dog en fil lavet af Hanne Byskov og TAK for det.
Fodbolden og fodboldspilleren er også filer fra Sille og så havde vi skåret olympiske ringe
ved hjælp af to cirkeldies indeni hinanden. Damerne trak spørgsmål og herrene svar der passede.
Traditionen tro fik to par alligevel hinanden til bords og der måtte tillades konebytning 😍



Dagens program hang frit tilgængeligt og startede med at 1 pige og 1 dreng 
tændte den olympiske ild (vores gamle have-olielampe) - med OL musik ledsagelse.
Der var præcis 3 hold (mest praktisk så alle kunne få en medalje) hele dagen igennem.



Børnene var få men søde 2 år 4 år og 6 år
det er jo et pensionistkvarter vi bor i.
Men alle aldre deltog ivrigt i denne gåtur rundt i haverne, som
kun krævede 3 tomme æggebakker med kartoncirkler i de 5 OL farver.



Blomster og blade var nemme nok og den sorte farve kom retur som
et stykke brændt træ fra en grill, en sort sten og en levende myre.



Eiffeltårnet skulle bygges af spagetti og skumfiduser på 10 minutter
Vinderholdets højeste ses her 72 cm og still standing da vi målte.

Vi havde også "enkelt start" for både dame og herre med to små cyklister på vejen.

Og Frisbee kast gennem ophængt lagen med huller i.

Og gummistøvlekast på et gammelt lagen delt op i felter med sort gaffatape.



Der var heldigvis lige præcis et hold til hver medaljefarve.
Mie og jeg have lavet bagsiden af de franske OL medaljer med blå bånd
og sekskantet stykke af Eiffeltårnet med lille OL flamme.
De var en stor succes. 🏆



Traditionen tro deltager alle med en lækker dessert til det store dessertbord,
 så det var et festligt punktum på en hyggelig dag og lige hvad der
var plads til i maver der havde nydt mad der kom udefra.

Tilbage til OSH og kort vi har modtaget fra Annette (aka) sammen med hendes julekortleverance:



Først dette lækre og farveafstemte LOVE kort
med lag på lag, ramme, hjerter og fra NHH design tekstdie og udklippede hans og hendes vandrestøvler.




Ja det måtte JO komme - Fifty har udvalgt dette festlige kort 😍💗
Rød matte, fin hvid baggrund med harlekinmønster, festligt mønsterpapir
med fødselsdagstema og bamse fra Cottage Cutz - "Peeking Santa Bear" her uden nissehuen.
Den fine lille flagranke er fra Three Scoops siger Annette. Tillykke er fra Simple and Basic.



Smukt til lykke kort med kraft matte skåret med frimærketakker.
Tillykke med dagen er en die fra Mette Witus Made with Love serie.
Fine enamel dots fuldender kortet.



Skønt lag på lag kort med papirer og stempel fra Gitte og Hobbyboden.



Endnu et LOVEkort her med udklippede fine motiver
dem er jeg ikke så skrap til at sætte navn på - men fint kort er det
og med sart og smukt mønsterark i baggrunden.



Og et TEEN-kort her til sidst med gummiskoen smidt i det ene hjørne 😎
Den fine og anvendelige ramme med indvendigt scallopmønster er fra Simple and Basic.

Tusind tak for de fine og inspirerende kort til dig Annette (aka) og Henriette.

GOD søndag allesammen. Glæder mig til at tjekke jeres kommentarer, når jeg har slappet lidt af.

Det er jo som altid kun kommentarer der IKKE er anonyme der gælder som lodder i konkurrencen,
og da jeg hver eneste uge bliver spurgt hvad der er den nemmeste måde at undgå at være anonym på
er svaret - start eller slut din kommentar med dit kælenavn eller navn - så er du sikker på det virker.



torsdag den 14. marts 2024

Allerførst TUSIND tak for bidrag i OSH kassen på Convention....

 ... eller helt nøjagtigt  1.725 tak til jer der afleverede kort i weekenden og til Annette (aka) for kassen og Hanne Byskov for at bringe den hjem til mig og Fifty. 💖👍😊

Jeg er stille og roligt begyndt at sortere dem efter emner og tage lidt fotos undervejs.

I dag er det lidt af kortene fra Eva Bredahl jeg har haft fingre i. Her kommer nogle eksempler:



Når kassen nu lige er landet fra Middelfart, kan jeg ikke dy mig for at vise dette kort først
fordi jeg bare hører den tekst med fynsk accent hver gang jeg ser den  😂😍😁
Stemplet er fra Three Scoops.



Søde til lykke kort til børn. Jeg har set de motiver før, men når jeg Googler får jeg kun
en kopiudgave fra Temu frem - og DET irriterer mig, når jeg nu ved,
at de originale her er købt af Eva for længe siden hos Gavlhuset. 



Perfekt kort til en der elsker at grille !!!
Three scoops stempel med grillmad og die med grill og tilbehør
plus die med teksten Masterchef incl. skygge.



Som dessert efter grillmaden snupper vi lige et kagebord.
Three Scoops har også det fine alfabet, der bl.a. kan skrives KAGETID med.



Og sandelig om ikke det også er Three Scooops der
står bag dette korts materialer.
Personligt er jeg NØDT til at investere i den blonde kantdie og
måske ryger makeuppungen også lige med i pakken.
 
MANGE tak for de mange fine og forskellige kort til dig Eva Bredahl. 👏💖

Glæder mig til at læse jeres kommentarer, som jo i denne måned er lodsedler til chancen for at vinde
en sponsorgave fra Anette og Simple and Basic. 


mandag den 5. februar 2024

Teenage tøsekort | Pia På Banen

I dag viser jeg nogle søde teen-kort der også har lidt LOVE i sig. Det er dygtige Pia L. der har tryllet med nogle cute klistermærker. Kort med klistermærker (som Sandy Allnock i sin tid kaldte "Sticker sneeze kort, fordi hun fik kort der så ud som om folk havde nyst klistermærker ud over hele kortet)
er ikke så FAB, men når der som Pia har gjort her er tænkt over tingene, og valgt matchende papir,
der skaber ro og ser fancy ud, så er det et godt resultat. 😍  

Pia skriver selv:

Jeg er på Hobbybodens kreative team, hvorfor der kan forekomme brug af materialer købt hos Hobbyboden, samt mærket Gittes Eget Design (som er Hobbybodens eget mærke). Jeg vil dog til en hver tid opmuntre jer til at bruge af scrapsager, som I allerede har derhjemme og som kan bruges i stedet for de produkter, jeg har brugt. Dette er også årsag til, at jeg typisk ikke vil nævne navn og mærke på basis dies.

Jeg fik nogle ark stickers med ret søde motiver af Charlie på et tidspunkt, og her har jeg brugt nogle af dem, sammen med matchende rester af mønsterpapir som baggrund og til de lodrette faner.


Her er der guld på nogle af klistermærkerne, så det passer fint med den die der hedder
Custer circles fra Gittes eget design. Er hun ikke sød, den lille unge dame i hjørnet?



Her passede stjernerne Cluster stjerner fint og Hej smukke blev guldembosset. 
I den seje unge dames solbriller står der Girl Gang med guld.
Det hele er sat på en sort strimmel karton.





Og her i det sidste kort, er det også en strimmel men i matchende pink.
Cirkler og stempel som ovenfor i guld som her matcher det hjerteformede kvindetegn. 

Kreative hilsner,

Pia 

Instagram: @pia_k_larsen
Pinterest: Pia Krogh Larsen
Facebook: Pia Krogh Larsen

TAK for de gode ideer Pia. 

Vi fortsætter i hele februar med at vise kort, der kan bruges til Valentines hilsner, men også duer hele resten af året til kort med kærlige hilsner. 

Er du ny herinde, så husk at du med dine kommentarer til vores indlæg deltager i vores månedskonkurrence. Vi trækker en vinder sidste dag i måneden efter kl. 21.30 - her i februar er det så torsdag d. 29. februar. MEN man kan kun vinde, hvis jeg kan se hvem man er - så anonyme kommetarer duer ikke, så slut din kommentar med dit navn, please.

fredag den 16. september 2022

Messer her og der og allevegne - der krea-pusles, hygges og shoppes fra kyst til kyst...

Fifty og jeg har selv været et smut i Osted og i sidste weekend på scrap-a-mania og så står de næste weekends på familiefester - men I andre har nok Convention i Middelfart og/eller Lisbeths Scraptræf i Herlufmaglehallen til gode. Hvor er vi heldige, at der er gode folk der orker at stå for så mange arrangementer og butikker der kommer og frister. Selvom vi ikke selv er ledige, har Fiftys venner en OSH-kasse klar i Middelfart og Herlufmagle, så I går ikke forgæves, hvis I har kort I gerne vil aflevere til os.

I dag var det kort fra Berit Møller i Århus, der lå klar på mit fotolager og vi er i det tøsede og romantiske hjørne i dag, kan jeg se 👍:


Ung kvinde lægger sidste hånd på festlooket på dette kort.



Dette kort handler også om fest og gaver dog med en yngre udgave pige.



Et Pink og grønt kort med matchende patchwork baggrund og en lækker hjerteispind.



Et Love kort med en lille mus med en blomst. 



Rødt og hvid kort med nuttet lille hund og "hundesprogs" tekst.



Og vi slutter af med et Love kort mere - med en tekst der gælder i LANG tid..

Tak for de fine kort Berit og god weekend til jer allesammen fra os. Vi er flittige lige nu med at kigge på og klargøre de 900 kort vi fik med hjem fra Scrap-a-mania i Sorø, så også tak til jer der afleverede kort og papir til os på den messe og i Osted.