Det er atter tid til en gang Bid for Bid af Designpapir! Sidst havde jeg fokus på Halloween kort, men nu skal det selvfølgelig handle om julekort.
Personlig eeeeelsker jeg at tage livet af en tudsegammel blok designpapir eller gamle 12x12 inch ark. Denne gang omhandler det dog en spændende blok (det syntes jeg sjovt nok selv, dengang jeg købte den) fra Panduro. Og nu er den endelig finito!!!
Motto'et for "Bid for Bid af Designpapir" serien er:
"Få brugt så meget som muligt og lad designpapiret komme til sin ret".
Min video giver jer en gennemgang af de forskellige designs/kort, som blev ud af de sidste ark og rester af denne blok.
Muligvis er videoen ikke synlig via mobiltelefon, men i så fald kan videoen ses via dette LINK.
Beklager, men af en eller anden årsag har jeg ikke fået taget enkeltvise billeder af disse kort. Derfor kan jeg kun anbefale jer at tage et kig på videoen. Jeg har nemlig kun dette fællesbillede af nogle af kortene. I videoen viser jeg flere kort end vist her forneden.
Jeg ved ikke med jer, men typisk bruger jeg et regulært stykke af en 6x6 blok til et standard EU kort. Derfor ender jeg altid ud med en masse strimler. Og det er netop disse strimler/rester, som jeg har haft fokus på denne gang. Lige med undtagelse af et enkelt kort, hvor jeg havde et helt 6x6 ark tilbage.
Nedenfor finder du links til de tidligere "Bid for Bid af Designpapir" indlæg:
1 kommentar:
Og netop denne blok har jeg også stadig rester af - så TAK for de fine ideer og videoen.
Send en kommentar