søndag den 13. september 2026

13. september - når vi har sovet 6 nætter skal Fifty og jeg på tur igen - JUBIII

I denne uge har et hav af timer stået på klargøring af kort efter vi kom hjem fra Osted med hele 900 af slagsen. TUSIND tak til alle der har afleveret kort til Fifty og han er helt klar til at modtage kort igen, når han og jeg i næste weekend er i Sorø som deltagere i scrap-a-mania.

Altid hyggeligt at vende tilbage til denne messe, som jo var stedet OSH blev præsenteret for 1. gang for scrapverdenen i maj 2010. Dengang lovede jeg daværende chef for Den Kongelige Livgarde, at det ikke bare var "en ide der opstod og varede i kort tid"  - det løfte kan man vist godt sige vi har holdt 💝og som verden ser ud nok kommer til at fortsætte med en rum tid endnu.

Men det har jo kun kunnet lade sig gøre, takket være jer allesammen. Det er jeg meget bevidst om og 
stolt over, at vores fælles hobby har dette vigtige projekt som en "Sidekick" - endda fint støttet af en stor
del af de butikker og messer, vi allesammen elsker at handle hos og deltage i. De støtter jo op om vores projekt, ved at melde sig som sponsorer for vores månedlige kommentarkonkurrence og give jer chancen for at deltage i vores månedlige lodtrækning. Så også STOR tak til vores sponsorer 💗.
De af jer jeg møder på scrap-a-mania, får jeg jo en snak med på messen, men er der andre, der gerne vil være med som 2027 sponsor, må I meget gerne kontakte OSH direkte på mail til oshkontakt snabela hotmail.com eller via 2 klik på "Kontakt os" i øverste linje her på bloggens forside.

Til alle vores læsere. Bliv endelig ved med at kigge forbi vores blog, bliv inspireret af alle de fine, sjove og finurlige kort vi vælger at vise herinde og skriv jeres kommentarer, for hver kommentar er jo en gratis lodseddel i den måneds lodtrækning. 😃 Her i september hvor Rikke Bagger og scrap-a-mania er vores sponsor, kan man være heldig at vinde 1 billet til næste års forårsmesse i april 2027. 👏

I dag viser vi julekort ideer, fordi vi stadig håber at modtage nogle flere julekort, når vi er i Sorø. 😄

Her kommer 3 julekort udvalgt til fotografering fra Line Lynggaards fine donation:



Lines kort har fokus på brug af lækkert mønsterpapir og samtidig fint "flade", selvom der
i nogle af dem er lag på lag. Første kort er holdt i neutrale farver, men stadig super julet.



I nummer 2 er de traditionelle julefarver på banen. Rød og grøn!
En lille rest med røde, diagonale striber er fint lavet til strimler i baggrunden,
en strimmel med et fint uddrag af roser og kristtjørnblade sidder øverst og en neutral
cirkel med fin kant, bærer teksten God jul. Et par små matchende bling og kortet er færdigt.



Sidste kort har fine små gyldne juleord i baggrunden (så solen skinnede heldigvis da jeg tog billedet).
næste lag er en matchende lysere grøn rest med små snefnug og på den rødlige lodrette strimmel
sidder nogle flotte guldgrene og en cute lille hjemmelavet jule"ryste"kugle, hvor sneen falder fint.

Tak for de lækre julekort til dig Line 👍💕

Da weekendens støvsugning kræver færre kasser på gulvene, må jeg hellere flytte mig og Fifty retur til OSH afdelingen og frigøre noget parketgulv i resten af huset. 😉

GOD søndag allesammen og måske I der har lyst, lige når en håndfuld julekort inden I pakker til messen i Sorø???  På gensyn herinde og i Sorø til de heldige der skal deltage der. 





mandag den 7. september 2026

8. september - vi var i Osted i weekenden, Mie og jeg og naturligvis Fifty..

 ... Mie nyder det lidt mere overskuelige med 1 butik og en del personer hun efterhånden kender godt og jeg hygger mig med at dele oplevelsen af en scrapmesse med hende (vel vidende, at en større messe som Scrap-a-mania i Sorø om 2 uger, vil være for meget for hende), så det er win-win, at vi kan fikse det på den måde.

Vi fik VIRKELIG mange og fine kort og julekort med hjem og jeg har slet ikke overblik over antal og har heller ikke fået pakket rigtig ud endnu - men det kommer stille og roligt, inden jeg skal pakke igen den 18. september. Der er det så Fifty igen (han er jo lidt mere TYKhudet når det angår mange mennesker) og jeg der følges med min nabo Heidi og møder OSH klanen - dog uden Gitte Y. i år,
da hun desværre er forhindret.

Vi slog rekorden med at producere 10 kort og dem kan I se her, og så var der også tid til hygge, snak, shopping, byttebænken og banko. Lørdag nat sov vi hos søde Stine66 lige "rundt om hjørnet" og da vi havde startet dagen 05.30, var der nogle der sov virkelig godt. 😴

Her kan I se vores kort, nogle af dem lavede vi begge helt ens, andre var lidt forskellige:



Julekort lavet med ældre dies fra lageret bortset fra den lækre nye kantdie med "bøttekant-look",
der blev købt hos Luna hobby, fordi jeg havde glemt et af mine andre sæt kant-dies derhjemme 😢
Snemand er fra Mama Elephant Favor bag Accessory 
Isbjørnekort - Avery Elle "Polar Peek-a-boo pals" sidder i en ramme med sky fra Avery Elle
"Photo mat die" stemplet tekst er fra ældre sæt julemotiver fra Penny Black.
Kortet skal nok til Grønland, derfor det rød/hvide tørklæde.



Dette skønne BOO kort blev Mie ikke helt færdig med, men det er et sæt fra SPellbinders S3-465
Dancin' Ghost - der dog har fast grund under fødderne her. Så han har et sted at tabe sine bolcher.
Der er både denne søde bærepose og en græskar"lampe" med i sættet.



SPOOKY teksten er virkelig gammel (elsker de øjne) og fra et sæt med 3 skønne tekster - BOO to you er en anden og den sidste hedder Trick or treat. Det søde græskar er også fra Mama Elephant Favor bag Accessory - Pumpkin - men de dies passer alle også fint på kort.
Flagermusene er fra et Sizzix sæt af Tim H.
Mies kort fik lige en edderkop ekstra med. 



Snemanden fra 1. kort kan også blive til en Rudolf, her på fin juletræsbaggrund fra Gavlhuset og med en lille MWL GOD jul die lånt fra nye scrapvenner ved bordet.
Isbjørnekortet igen - her på rest af et stykke Bassil karton



Mie købte dette lækre Sizzix Tim H. "Halloween Night" sæt, der også har figurerne enkeltvis
 i lidt større udgave fra byttebordet. Godt køb. Stjernerne og kat med selvlysende gule øjne
 er fra 2 andre Tim H. sæt som vi havde med hjemmefra.
Boo to you i neon grønt karton er ret frækt på den lilla baggrund.
På det sidste kort kørte vi baggrunden med den største af kantdies'ene, der skulle nemlig
ikke være hvid kant på disse kort, mente Mie - det lilla skulle fylde kortet helt ud.

Sidste 2 kort jeg nåede, var mit første projekt med Spellbinders fuchsia die og en ældre embossing folder med lækre cirkler, her brugt på kraft karton og igen med Simple & Basics Old paper kant.



Første kort var dælme lidt udfordrende, men kort nr to gik som en leg.
Perfekt brug af diverse restekarton, så hurra for det.

Inden næste indlæg lover jeg at have nået igennem kasserne med kort fra weekenden, så I kan se nogle af dem og høre det nøjagtige antal indsamlede julekort og andre kort på Osted Scrap - men der var flot mange. Skal jeg komme med et gæt, tror jeg vi ligger mellem 500 og 600. 😃🏆Vi var så heldige, at en af gaverne i vores goodiebag var en fin, lille blok med julemotiver og dem var der flere, der fik lavet kort af til Fiftys kasse den dag. 😍

Glæder os til at læse jeres kommentarer! Jeg gjorde lidt reklame for bloggen om søndagen sammen med Fifty, så måske vi har fået endnu flere og nye læsere. Der var faktisk mange, der ikke kendte til vores snart mangeårige kommentarkonkurrence 😲og de FEDE præmier der er mulighed for at få fingre i, bare ved at skrive lidt kommentarer på de indlæg, der kommer herinde. 

Her i september er præmien f.eks. en billet til scrap-a-mania messen i Sorø til foråret. Så skriv dine kommentarer og HUSK at jeg skal kunne se dit navn et sted i kommentaren, for at du kan være med i lodtrækningen.

Nå jeg må videre, jeg kan stadig ikke se gulvet i mit bryggers for papkasser og tasker. 😱

onsdag den 2. september 2026

Så tager vi hul på september, viser nye kort og afslører vores septembersponsor....

..... vi starter med det sidste først. Vores septembersponsor er samtidig en af de scrappere og tidligere butiksindehaver der lagde kimen til min interesse for kort og scrapbooking, da hun og Pia J. havde butik (Scrapshop) i Osted. Og det var også på hendes messe scrap-a-mania, at jeg for første gang fortalte om Operation skriv hjem og fik en masse skønne scrapperes støtte og hjælp til at få projektet i gang.

Så HEJ Rikke Bagger - tak for dengang, tak for nu og tak for din præmie i vores september kommentar-konkurrence, som er en til scrap-a-manias forårsmesse (3. og 4. april 2027 i Sorøhallerne). Mon ikke der er mange, der gerne vil sikre sig sådan en billet? Skulle man allerede selv have købt billet til den messe er det jo en FED gave til en god ven, der også gerne vil deltage på messen.

Jeg modtog i sidste uge en kasse kort fra Helle Henningsen, som jeg lige viser et lille udvalg fra i dag.
TAK for kortene Helle, dem er vi glade for!

Helle er ret ny som kortleverandør til OSH, men jeg skal da lige love for hun har styr på sagerne.
Det er bestemt en fin samling kort der var i kassen der kom med posten.



Helle er måske ny, men hun har styr på hvad Fifty falder for, så der var flere kort med bamser
i hendes kasse 😍 og ganske rigtigt. Han sad klar med dette i hånden da jeg kom ind i OSH-værelset for at kigge nærmere på kassens indhold. Det er et perfekt kort, både som lokkemad til at fange Fiftys interesse men også som et sødt kort til en lille pige.



N
æste kort er dette fine til lykke kort med en fint komponeret buket blomster.


Helle har også husket nogle kort til drengene, dette kan både være et konfirmationskort eller
et til lykke kort til et ungt menneske af hankøn. Stjerner er altid godt til den slags kort.

Der kommer flere kort fra Helle på et senere tidspunkt, men det var dem jeg lige nåede at snuppe et foto af, da Mie og jeg satte labels på og kom i kuverter.

Jeg skrev det flere gange i sidste måned uden held, der var nemlig desværre smuttet et par anonyme kommentarer som jeg forsøgte at skrive om i håb om at ejeren fik rettet fejlen, så de kunne deltage i
lodtrækningen. Men det skete desværre ikke. Så HUSK det nu her i september. Hvis du vil være HELT sikker, så skriv lige dit navn med i din kommentartekst. Så er du ikke længere anonym og din kommentar vil kunne blive valgt den dag jeg trækker månedspræmien. 

GLÆDER mig til at læse jeres kommentarer. 


tirsdag den 1. september 2026

Så er det September og hold da maule hvor vi fik regn i går.

Vi bor jo på Søbredden, men heldigvis et par huse fra kanten af søen, så alt er tørt her indendøre.

Så jeg lavede en kop varm Chai the og hyggede med at trække august måneds vinder og det blev denne kommentar:

Annemette Porse kommenterede "Julekort fra OSH #8"
24. aug. 2026
Sikke en masse skønne ideer til at bruge af gemmerne, og blive inspireret af alt det nye

STORT til lykke til dig Annemette du har vundet 2 billetter til Osted scrap på lørdag og søndag.
Håber vi ses og du finder en at invitere med, det bliver så hyggeligt.

Husk at melde jeres navne til bordplanlægning til Eva-Marie.

Fifty, Mie og jeg glæder os alle 3 rigtig meget til lørdag og søndag. Mie har desværre skrantet lidt denne sommer, men er på pletten de 2 dage i Osted.

Vi lavede et sjovt lille kattekort til en katteelsker vi kender som vi besøgte i lørdags:



Da vi ikke kendte udseendet på hendes 3 fine racekatte,
valgte Mie et portræt af den huskat hun selv havde som barn.
Faktisk ret cute kort med Lawn fawn græs og små blomster og
en ældre kattedie fra lageret.

TAK for præmien i august til Eva-Marie Borup og Osted Scrap. 💕

I aften kommer det første NYE september måned indlæg og i dagens løb får jeg rettet siden til med vores nye sponsor for september. Det er et kendt ansigt, nemlig Rikke Bagger og scrap-a-mania, men mere om det i næste indlæg. Vidste bare at alle jer der har kommenteret var spændt på, hvem der var den heldige vinder.