lørdag den 1. juli 2023

Det er STADIG 1. juli og HER kommer indlægget....

Jeg respekterer DIN tid, så dette indlæg bør ikke tage mere end 5 minutter at læse, afhængig af hvor længe man "savler" over de viste kort - så god læselyst!!! 😁

Beklager - men der var altså først tid og mulighed til at sætte sig ved pc'en NU, da vi i dag rejste hjem fra ferie, med pakning, kørsel, ventetid, fly osv.  Altsammen uden mulighed for at være online - utroligt at man overlever - men det gjorde jeg heldigvis. Og nu har jeg kastet mig over tasterne.

Tak for slutspurten i går og de mange kommentarer i juni i det hele taget. Vinderen blev denne kommentar:

Jeg kan rigtig godt li’ tekster på kort og Gitte fra Hobbyboden laver nogle virkelige smukke og brugbare tekster til alle slags kort❤️🥰 Hurraaaa for alle vores dygtige danske designere 🇩🇰🇩🇰

Til lykke Tanja og ja - HURRA for alle vores dygtige danske designere og butikker. Der er dælme sket en kæmpe udvikling siden jeg startede min kort og papirkarriere i 2004 💓
Dit navn er nyt for mig Tanja, velkommen herinde og du får lige en lille forklaring. Jeg skriver til Ellingen i morgen, at det var dig der vandt i juni, og så kan du kontakte dem, når det passer dig og handle for de 200 kr, som du har vundet (og for hvad du selv har lyst til at lægge oveni selvfølgelig...) 😄  Mange tak for støtten til dig Heidi og Ellingen.

Ny måned er også lig med ny sponsor. Det er Eva-Marie Borup, der står for Scrapbooking i Osted og har givet os mulighed for at udlodde en fribillet til messen 2. og 3. september i Ostedhallen. Tak for det Eva-Marie. Så alle kommentarer der kommer her på bloggen i juli måned tæller med som lodsedler til vores trækning d. 31. juli kl. 21.30. UNDTAGEN dem der er anonyme, så husk at skrive jeres navn til sidst i kommentaren.

I skal da også have noget nyt at kigge på her i juli måned. Og jeg kom hjem til denne jyske leverance i min carport (efter aftale naturligvis).

Ærgerligt at Conny desværre var her lige et par dage før jeg var hjemme igen, men vi har en aftale om at mødes en anden gang. 😍 Conny Hillgaard gør et stort arbejde for at hjælpe OSH med at få fingre i kort fra de mange dygtige og flittige jyske kortmagere. På forhånd TAK til jer allesammen - jeg glæder mig til at få tid til at komme i gang med at tælle, sortere osv. Men i dag kom de i første omgang ind i huset, støn pust...  


Jeg åbnede dog 1 kasse og tog den øverste pose op. Den var fra Jannie Thorgersen og her er en håndfuld fine kort fra hende:



Fint lille kort med 2 slags blomstret papir. 
Jeg blev selv inspireret til at huske at tekster ikke altid behøver at blive stemplet med sort.


Ham her hedder Clarence, the Caffeinated Squirrel og er fra The Rabbit Hole design.
 Som taget ud af en tegneserie, ikke??



Sødt lille Folkevognsrugbrød på dette kort. 
Det er et Stampin up stempelsæt fra 2022, der hedder Driving by..


To skønne havfruekort - jeg og 2 andre kloge scrappere er i fuld sving med at google os frem til dette søde
havfruestempel. Jeg er vild med at der er white space og smukke sværtede strimler på midten. 
I DRØMMER ikke om hvor mange stempler med havfruer der findes og vi er ikke i mål endnu.
Men vi vender tilbage når vi ved det og I må selvfølgelig gerne byde ind med et svar.
Og Bingo som Tina M skriver - for hun fandt det.  Det er også fra Rabbit Hole design og hedder Mermaid hair.
TAK Tina....


Der er det fineste glimmer på hendes hale og da Jannie er helt med på,
at OSH ikke kan udsende kort med løst glimmer, har hun enten brugt Glossy Accent
eller måske heatembosset med clear embossing pulver.
FINT er det ihvertfald med en glaseret hale - men nok kun når man er havfrue  😆

Nu må jeg hellere se at få trykket udgiv - så dette stadig er et 1. juli indlæg og så får vi se, hvor mange natteravn
vi er rundt i landet - der får det læst, mens det er nylavet. 





8 kommentarer:

Annette Andersen sagde ...

Wauuw det er godt nok en fin levering

Else-DK sagde ...

Velkommen hjem Charlie og familie.

Sikke en masse gode kasser fyldt med kort - WOW der er mange så godt ferien er slut så du kan komme i gang med at tælle og kigge med fingrene.

Jeg glæder mig til at se de mange kort i OSH denne nye måned med masser af familie fødselsdage. Stadig 1.juli - min far ville være fyldt 92 i dag.

Tina sagde ...

Haha, ja tænk at vi overlever 🤭 men velkommen hjem. Tillykke til Tanja og fine kort som altid

Tina-Smedegaard sagde ...

Velkommen hjem fra ferie. Sikke nogle fine kort! Jeg må få fundet mit kaffedyr frem for gemmerne.

Tanja Rath sagde ...

Tusinde tak for den flotte flotte præmie 😍🎉🎉 Jeg vil glæde mig til at shoppe 😜 Det er rigtigt at jeg ikke “er kendt” har først nu fundet ud af hvordan jeg får navn på osv men har kigget “over skulderen” i denne skønne scrap verden i et par år nu og jeg elsker at få inspiration af alle jer dygtige scrappere ❤️🥰🌸

Pia Buch sagde ...

Velkommen hjem fra ferie. Lækre kort og altid dejligt med ny inspiration. Glæder mig til at se flere kort

Anita Mønster sagde ...

Velkommen hjem fra ferie, det var da en skøn levering at komme hjem til, fine kort som altid. Stort tillykke til Tanja med præmien. 🥰🥰

Bertram sagde ...

Tillykke til Tanja og velkommen hjem fra ferie. Jeg har ikke haft meget tid til hobby de sidste måneder, men heldigvis går jeg på ferie i næste uge, så bliver der nok tid 😊 Dejlige sommerlige kort fra Tina, elsker havfruerne.