lørdag den 24. maj 2025

Julekort hos OSH #5

Charlie her.  Jeg tillader mig at starte på dette opslag og genbruge et ældre julekort med et passende motiv. Ikke af dovenskab, men fordi jeg slet ikke var i humør til festlige julekort lige i øjeblikket. 😢

Maj har nemlig været en hård måned i vores kreds af scrappere og derfor er dette motiv en kærlig
tanke til ære for Elisabeth Franck, som vi og især hendes 2 sønner har mistet alt for tidligt og helt uventet. 💔

Lige så uventet mistede Hanne Hartmann Felle sin mand Visti, få dage efter deres fine arrangement
for scrappere på Langeland få dage inde i maj. Vores tanker går også til Hanne og deres familie. 💔

                                                                      ***O***



Derfor kommer denne lille engel på besøg her på bloggen i sine fine sarte farver.



Det er et ældre red rubber stamp, som jeg ikke husker hvor jeg har købt, men så sødt.
I baggrunden er brugt et vellum hjerte og en stjernestencil fra Three Scoops sværtet
med TH Distress Oxide Tumbled Glass. Det fine englekys i blankt guld
er fra Gittes eget design.

Her kommer Gitte Y. s julekort inspiration en flot stor julekugle som shakerkort - næsten helt
diskokugle agtig.


Det er den dejlige årstid med lyse aftner og nætter. Derfor er mit farvevalg til denne måneds julekort måske heller ikke så julet.

Det er motivet så til gengæld. Denne store julekugle er et stempel fra Concord and 9th.
Det er et ældre sæt og jeg tror ikke, at man kan få det længere. Jeg har lavet det som et shakerkort, hvor jeg har embosset motivet på et stykke varmefast plastik med embossing pulver fra WOW “Cathrine Pooler Wanderlust”. Jeg har farvelagt baggrunden med en lys ferskenfarve og gjort det lidt mørkere i kanterne rundt, så man fornemmer “kuglens” runde facon. Så har jeg brugt lidt forskelligt glitter og pailletter som shakerfyld og standset lidt forskelligt grønt ud til pynt af kuglen. Teksten “Merry Christmas” er fra Concord and 9th.”

Super lækkert kort Gitte og detaljeret liste over materialer som altid, tak. 👍👍

Så er vi spændt på at se dit bidrag Pia L. hvad mon du disker op med? 

Halløj, jeg byder også på lidt “Merry Christmas” på mit julekort sammen med sart pink og guld. Samt et nyt indkøb fra Scrap-A-Mania messen. Her faldt jeg pladask for Simple and Basic diesættet “Misc Edged Borders A6”. Særligt den ramme, som er brugt på kortet, har vundet pladsen blandt mine nuværende favorit dies. Yummy!


Rammen indrammer “Winter Berries” fra A Pocket Full of Happiness og sløjfen fra My Favorite Things “Stitched Beautiful Bows”. Det farvede karton er fra doneringsbunken, som bliver ved med at give og give :)

Rammen er med dryssefri glitterkarton og fra eget lager. 

Den lækre baggrund er fra danske Made With Love og hedder “Diamond Background”. Det er så dejligt med baggrundsdies, som netop dækker et helt A6 kort. I like it!


Teksten er heat embosset i super fine gold fra Ranger. Teksten er vist nok fra et gammelt Hero Arts stempelsæt. Jeg har for vane at lave gode puljer af tekster, som ligger klar til OSH kort. Derfor har jeg ikke altid liiiige styr på præcist brand og produktnavn. 

Fin inspiration og tak til jer begge for de flotte kort.

Håber I er mange der kigger forbi herinde og bruger et øjeblik på at få lagt kommentarer, nu er der jo kun 7 dage og 1 sidste indlæg tilbage, inden jeg trækker månedens vinder af en plads som siddende scrapper til scrap-a-mania i Sorøhallerne  20. og 21. september 2025.

GOD  weekend.









7 kommentarer:

Diana sagde ...

Et fint kort, og så trist med dem der er gået bort. 😥

Annette Andersen sagde ...

Fine kort. Sød engel

Jannie Thorgersen sagde ...

Det er altid trist at miste, især når det var så uventet 😢

Rigtig fine kort, jeg har også fået lavet et julekort i dag ☃️

Hanneby sagde ...

Ja, at Elisabeth hun ikke er her mere, det er ikke til at holde ud, - jeg kan slet ikke holde mine kreating ud, - … Men englen ,den er fin, og krealysten skal nok komme tilbage

Anonym sagde ...

Knus herfra.

Lindas zoega Christiansen sagde ...

Kan godt forstå at humøret ik er den bedste, det er hårdt at miste.

Lone Thyme Ørnstrup sagde ...

At miste er altid svært men særligt det uventede kan være ekstra svært. Det er dog det smukkeste julekort i de fineste farver og med netop en lille juleengel, du har fundet ❤