søndag den 11. maj 2025

Det tegner til at blive godt vejr og vi har stadig nogle konfirmationsdage tilbage....

Så er det weekend igen og jeg har fået nogle sjove "Fun facts" fra Rikke Bagger og fra Ane Skarsholm, som jo bl.a. står for at organisere bordplaceringerne til scrap-a-mania.

Vidste I for eksempel hvor mange mails med ønsker om specifikke siddepladser der kom til scrapplads@gmail.dk op til 2025 forårets scrap-a-mania???? 

93 mails...  så man skal dælme lige holde tungen lige i munden, da der vist også var nogen der skiftede mening undervejs.  GODT klaret Ane !!!

Og der var faktisk 13 deltagere der hed Heidi... hvorimod der slet ingen navne var der startede med F, O eller V, men hele 41 der startede med L. Så kom frit frem Frida, Freja, Frederikke og Fie - I var savnet og møder I Ophelia, Olga, Ottilia eller kender en Vera, Vigga, Vibeke eller Veronika, så lok dem med, for de kan jo komme lynhurtigt gennem navnetjekket ved indgangen  😄 

Kender det godt Ane, ved ensidigt, gentaget arbejde gælder det om at finde noget morsomt, så man får smil på læben.  

Vi er jo midt i konfirmationstiden, så i dag har jeg fundet fotos af nogle fine kort, som Fifty fik med hjemi sin kortkasse fra nogle af designerne hos Three Scoops. Ikke alle kort har navn bagpå, men jeg mener, at disse var fra Lene, Merete og Sus.  Materialer er derfor for det meste fra Three Scoops - men obs noget kan være fra specielle medlemspakker, som jeg ikke kan google mig frem til hvad hedder.



Kortet til den modebevidste drenge konfirmand, der ikke går af vejen for en mønstret skjorte.



Her i den sort/hvide udgave og med et af de fine kors fra TS.



Vi slutter lige drengerækken af med en frisk prikket grøn skjorte.



Se lige den smukke rose på dette feminine kort og med de fede skrifter med skygger.



Rosa kort med festlig kjole - måske til blå mandag.

Herhjemme i HQ er vi tæt på at have færdigbehandlet og sorteret de store kasser med kort fra Convention og scrap-a-mania, så vi kan planlægge næste pakkedag. I første omgang en mindre en af slagsen og om 1 måned den store forsendelse, da vores store hold i Baltikum forventes at være udsendt igen.

Vejret ser fint og solrigt ud i den kommende uge, men vi håber der alligevel bliver tid til et kig her forbi og nogle dejlige kommentarer, som vi glæder os til at læse og som gælder for et lod i lodtrækningen 31. maj efter kl. 21.30, hvor vi finder den heldige vinder af en siddeplads lørdag og søndag 20. og 21. september i Sorøhallerne. 

God ny forårsuge herfra.














dsdsd

5 kommentarer:

Lindas zoega Christiansen sagde ...

Ej nogle sjove facs fea messen, må ik håbe at alle ville sidde for en ende , så mange er der jo slet ikke.
Flotte kort.

NANNA R Lauridsen sagde ...

Fine kort

Annette Andersen sagde ...

Ja stort arbejde med at planlægge en messe. Fine konfi kort

Ea Christiansen sagde ...

Fed fun fact. Dejligt med et lille kig ind i SAM maskinrummet, hvor Ane gør et fantastisk stykke arbejde med at lægge plads-puslespillet. Tak for dig ❤️

Lone Thyme Ørnstrup sagde ...

Det er altid sjovt at bemærke de små detaljer