Denne gang har Pia lige måttet uddelegere sit julekort - "That's what friends are for....", så sørme om vi ikke har hul igennem til Tina Mathiesen i Paris... der sender dette fine julekort fra "Byernes by", hvor hun desværre kan berette, at renovationsfolkene strejker i protest mod den nye lov om pensionsalder og det klæder jo ikke en storbys gader.... 😕
Hej med dig Tina - må vi se hvad du har til os?
Jamen selvfølgelig - her kommer først et foto af de materialer der har været i brug.
Den lille søde nisse hedder “A Gnome Winter” og er fra Picket Fence Studios. Jeg har været så heldig at vinde ham i en giveaway, men enhver anden nisse kan sagtens bruges i stedet. Han er stemplet med embossing sværte og embosset med hvidt embossingpulver. Derefter er han farvelagt med Zig tuscherne og skåret ud med den tilhørende die.
Jeg har i sin tid købt en af de billige blokke, man bl.a kunne købe hos Fætter BR og nu skulle der tages hul på den. Det røde papir med hvid juletekst virkede oplagt at bruge - dog syntes jeg, der “forgik meget” med de forskellige skrifttyper og min nisse forsvandt helt i mængden. Derfor måtte jeg have noget hvidt karton under ham, så udtrykket blev mere roligt. Først havde jeg valgt en almindelig rektangel, men så forsvandt der alt for meget af teksten bag. Derfor faldt valgte på mit Harlekin basis sæt fra Gittes Eget Design. På den måde fik nissen en baggrund, men teksten bag forblev synlig.
Mit valg af en tekst die faldt på God Jul fra Gummiapan. Den var tilpas “buttet” i stregerne, så den skilte sig ud fra baggrunden. Tilsidst pyntede jeg med glasklare pailetter for at tilføje lidt bling til kortet.
Her er resultatet - HO HO HO :
Hej Tina, tak for den fine forklaring og det nuttede kort. God ide med at stemple ham med Versamark, så de fine mønstre i huen blev hvide og superhyggeligt. at du sådan kunne være vikar 😊.
Så er det Gitte Y¨s tur, hvad byder du på Gitte?
Jamen - eg kunne ikke stå for de charmerende snemænd fra Tim Holtz og måtte bare eje dem.
Deres lange arme og lange gulerodsnæse gør dem lidt "goofy" at se på.
Juletræ og pakker er en del af sættet med Thinlits fra Tim H.
Tim Holtz har været så smart, at man kan standse dem ud, så de enten vender til højre eller venstre, alt efter hvad der nu passer en bedst.
Baggrunden er først stemplet med Versamark og et stempel fra Lavinia. Derefter embosset med hvid. Så har jeg sværtet med Distress Oxide "Ice spruce". Snemændenes huer m.v. er standset ud i hvidt karton og derefter farvelagt med Copic tuscher.
Så har vi både haft en fin Snowgnome og 1 snemandspar m/k - så hvad slutter du af med Charlie??
Hej - Ja jeg får da nærmest præstationsangst nu. 😄 Men når nøden er størst er Fifty nærmest og han trak i sin nissehue og tilbød at sidde model til mit kort, hvis betalingen var en dejlig kop kakao med flødeskum, chokokrymmel og mini marshmallows. 🐻 Så her er mit bidrag:
Lidt mange diesæt i brug, og så mangler jeg endda at vise nissehuen, som er fra Marianne designs julemusetøj. Men ellers min fine nye bamse fra Studio light, kruset fra NHH design, flødeskumstop, pebermyntebolsjestænger og marshmallows fra My Favorite Things dies. De små stemplede ansigter er fra et tilfældigt Lawn fawn sæt, de er med i rigtig mange sæt. Papiret er fra en juleblog købt hos Fru Hansens hobby.
En sød lille julehilsen fra en sød lille bjørn. Skål Fifty !
Jeg havde samme bekymring om ro på kortet med det meget festlige baggrundspapir og valgte derfor at "spare på mønsterarket" og derfor kun dekorere den ene halvdel. Jeg har ikke Gittes fine trekanter, men det kunne skæremaskinen heldigvis fikse ud fra en af hendes rektangel dies.
Det var vores 3 udgaver af et marts julekort. Tak for den pæne portion julekort vi allerede fik med hjem fra Convention. De kom direkte i julelagerkassen, så nu er den ikke larmende tom længere, husk vi gerne tager imod dem hele året, fordi vi pludselig står og skal sende dem ud - længe før de fleste af os tænker på jul - bortset fra os tosser der laver dem hele året og vi bliver vist flere og flere, så det er bare dejligt. 😍