
Anne har også lavet disse smukke blomster med guldkanter på kronbladene og en fin embosset baggrund med hjerter over det hele.

Og til sidst en ung mad i blue jeans med den uundværlige mobil i den ene hånd og den anden hånd i lommen.


Sørme om det ikke allerede er tid for et Julekort i april indlæg. Det kommer her, midt i en lidt travl
april måned både privat og med OSH kasketten på. Vi starter hos Gitte Yhman:
Mit bidrag er denne gang også to kort, da jeg ikke kunne beslutte mig, hvilket kort det skulle være.
Det er to helt enkle kort i hvid 100 grams karton. Snefnugget er lavet med to snefnug - et med en stencil (Lawn Fawn Snowflake Trio stencil=, hvor jeg har brugt hhv. Nuvo Glacier Paste (Iron Frost)
på det ene kort og Nuvo Glacier Paste (Frostbite) på det andet.
Ovenpå og lidt forskudt har jeg standset et snefnug ud i glitterkarton med en die fra Gina K design. Tekststemplet er fra Penny Black (30-434 Joyful Wishes) og stemplet med sort pigment og derefter embosset med sort embossingpulver. I midten af hvert snefung har jeg sat en halvperle til pynt.
Godt du ikke beder os vælge Gitte, for de er bestemt smukke begge to.
Hvad mon Pia byder på her i april måned??
Pia her. Jeg har valgt en hurtig og nem løsning denne gang. Mit motiv og tekst er fra Dan Cuts og hedder “Vinter Tegninger”. Hvis man ikke er den store ørn til farvelægning, så er dette en praktisk og hurtig løsning. Sættet indeholder mange skønne motiver af pingviner, isbjørne og snemænd.


... og vi brugte starten på påskeferien til at håndtere, fotografere og sortere nogle af de dejligt mange kort vi har fået fra de 2 store messer her i foråret.
I dag er det kort fra Convention hvor Linda Rasmussen benyttede sig af muligheden og havde afleveret en fin, stor portion OSH kort, her en lille håndfuld af nogen af dem:



Husk at dine kommentarer i denne måned giver adgang til lodtrækningen 30. april og at gevinsten kommer fra Simple and Basic, hvor Anette laver en lille fin pakke med udvalgte ting fra sin til den tid (starten af maj) nyeste udgivelse.
... og ALDRIG har jeg sovet så godt og længe som ovenpå den tur. Tænk at man kan blive træt af at hygge, shoppe, snakke og GRINE - nå ja og lave kreative ting indimellem. Men FED weekend, det var det 100 procent sikkert.
Jeg starter naturligvis med at introducere vores april måned sponsor og det er jo altid dejligt at gense
et kendt ansigt - her har I Anette og Simple and basic, der sad på LUNAs stand og viste fine ting samt svarede på spørgsmål. Jeg spurgte selv ind til den skæreplade hun brugte og HVOR heldigt for den havde LUNA på tilbud i en 2. sorteringsudgave, som jeg fint kunne leve med - men ikke uden tror jeg. 😍






2 dage i godt selskab går ALT for hurtigt - vi slutter lige med et billede fra nedpakning og hjemtur fra hal 1 - bord 5. Fifty står stolt og færdig på sin stol med sin grønne kuffert med små brochurer og slik til børn og barnlige sjæle og ved siden af ham står kassen med de 410 fine kort og nogle kuvertdonationer.
På den anden side af bordet står ScrapsistersTina M. som igen i år har taget turen fra Paris og hjem til OSH - god tur retur og SÅ hyggeligt at se dig igen Tina. 💗
Jeg fistrer vist stadig rundt og siger farvel og mangler lige at få pakket mine egne ting ned. Intet nyt under solen her. 😄
Kære læsere og sponsorer
I skulle have haft dette indlæg 1. april men under min familieferie i Frankrig gik det desværre galt med at få det til af ske. SORRY.
Men nu er vi vel hjemme i vante omgivelser og i denne uge ovenikøbet sammen med Fifty i Sorøhallerne både lørdag og søndag sammen med en masse flinke og flittige scrappere.
Her er vinderkommentaren fra marts måned:
TAK for kommentaren Louise - tror du er en ny læser herinde og dejligt at du følger med i Fiftys liv. Din kommentar blev trukket ud her i marts måned og der er mange der ligesom dig kan lide at læse om Fiftys oplevelser. Men nu er det dig der har vundet et gavekort til vores marts sponsor Den kreative kælder. God fornøjelse med at bruge præmien i webshop eller den fysiske butik hos Vivi og Carsten.
Jeg hører gerne fra dig hurtigst muligt og giver Vivi besked om at det er dig der er den heldige vinder.
Samtidig TAK til Vivi og Carsten i Ølstykke for sponsorstøtten i marts.
Vi har naturligvis også en ny og alligevel velkendt sponsor i april måned. Det er nemlig Anette fra Simple and Basic. Anette har givet os en fin præmie her i april. Hun udvælger nemlig personligt et antal produkter fra sin nye Maj måneds udgivelse til april vinderen. WAUW siger jeg bare, hvor heldig kan man være??
Som sædvanligt er det på en kommentar lagt herinde i løbet af april man kan være heldig at vinde denne præmie. Så det gælder da bare om at få kommenteret på april måneds indlæg hvis man vil være med i lodtrækningen. Den finder sted 30. april kl. 21.30. Skal det være dig der er den heldige???
Hermed slutter april måneds første og lettere forsinkede indlæg. Vi er retur i Danmark og ovenikøbet direkte afsted på Scrap-a-mania - som i sin tid var det sted, hvor OSH blev introduceret for vores dejlige, fælles scrapverden for første gang i maj måned 2010. Lige om lidt er det 15 år siden - hvem havde troet det - ja jeg havde faktisk slet ikke fantasi til at hvor stort og vigtigt den ide ville vise sig at blive og TUSIND tak til ALLE der har været bidraget til det.
I morgen går Fifty og jeg en lille tur rundt i Sorø hallen med kameraet og så kommer der et nyt indlæg på mandag herinde med billeder osv. GODNAT fra HQ 😍🐻
Foråret er så småt ved at trænge igennem vinterens kolde greb. Dagene er blevet lysere og længere, men temperaturen kan endnu ikke helt blive enig med sig selv om det skal være med plus eller minus i døgnet. Et kæmpe lyspunkt er absolut alle de flotte forårsløg, som er begyndt at piple frem og skabe farve i landskabet. Trods vores higen efter sol og varme er OSH som vanlig på pletten med julestemning. Grib en varm kop kaffe eller te og nyd denne måneds julekort inspiration fra Gitte Y, Pia Krogh Larsen og Charlie.
Jeg er stadig vild med min Spellbinders Glimmer Hot Foil maskine. Denne gang har jeg haft gang i Hero Arts “Stained Glass Angel” foil plate. Som navnet lidt ligger op til har jeg valgt at farvelægge den med Promarker pens for netop at skabe et stained glass look. Da jeg har brug fotopapir til englen, giver alkohol tusser netop et glasmosaik-rude look.
Til englen har jeg brugt Spellbinders “Champagne” foil. Denne farve foil er efter min erfaring ikke nem at arbejde med på karton. Tidligere har jeg været ved at gå ud af mit gode skind med denne Champagne foil pga. konstante dårlige resultater. Men på blankt fotopapir er den heldigvis brugbar og giver gode resultater. Så slap jeg for at kyle den rulle foil i skraldespanden.
Nu er jeg spændt på, hvad Charlie har fundet på i denne omgang. Charlie, take it away!
Charlie her.
Tak Pia, sikke en fin juleengel, som taget direkte fra et kirkevindue.
Jeg var jo ikke med i snefnugsbaggrundsbølgen i sidste måned, men bedre sent end aldrig. 😍
Jeg kører lige rigtig en omgang "abe efter" i dag, for jeg var ret vild med Gittes "titte-bø" snemand i januars juleindlæg. Helt samme die ville jeg ikke købe, så det blev i stedet denne Hero Arts Peeking Penguin, for han er også ret sød og hurtig med sine kun 6 dele.

Gitte
Hvor sjovt at du også faldt for Hero arts peeking juledyr. Og se nu bare her Charlie, jeg
"kom til" at købe en mere.
Så er det søndag og her er et nyt indlæg fra mig og Fifty. 😍
Utroligt hvad han nåede at opleve på et par dage den lille, skøre bjørn.
Her hans sidste beretning fra hans udstationering:
" Katten Verner blev ved med at snakke om sin kattelem, så flink som jeg er inspicerede jeg den en sidste gang. Men helt ærligt, nu er jeg jo en bjørn der har fløjet til Nice et par gange, så den ligner et lillebitte flyvindue der bare bliver ved jorden hele tiden.
.. ja det var først da jeg beviste overfor ham, at en veltrænet bjørn med brede skuldre UMULIGT


![]() |
TAK for de fine kort til dig Linda R. og god søndag til jer allesammen.
Glæder mig til at læse jeres kommentarer. Denne måneds sponsor (Den kreative kælder) har jo et
200 kr gavekort til butik eller webshop på højkant.
OG husk at I allerede i morgen kan kigge herind igen, da det jo er 24. og vi derfor har et julekort-inspirationsindlæg. Men først om aftenen.