mandag den 24. februar 2014

Julekort #2 det er jo den 24 igen... =0)

Så er det endnu en gang blevet den 24. og tid til, at Charlie og jeg poster hver vores månedens julekort. Denne gang har jeg intet mindre end to kort klar til vores lille udfordring - det gælder vel om at smede, når jernet er varmt...

Første kort er helt traditionelt julet i farverne, og selvom jeg ikke bruger meget rødt i min juledekoration af mit hjem, så synes jeg, at grøn, hvid og rød gør sig super fint sammen til julekort. Jeg har liftet kortet, men jeg kan desværre ikke finde originalen i mine gemmer længere - beklager!

Kristtjørnens bær har fået et lag glimmer, fordi dette er et kort, jeg forventer at sende privat, men her kunne man jo nemt lave et lignende kort til OSH, hvis blot man udelader glimmeret.


Kort nummer 2 har jeg holdt i kolde blå-grå toner, som jeg også rigtig godt kan lide til jule- og vinterkort. Kortets centrale dekoration er to klokker, som begge er blevet dækket fuldstændigt i glimmer (og dermed er helt udelukket som OSH-kort). Derudover er der blot et enkelt stempel til tekst og så tre lækre enamel dots. Når man bruger mønstret papir, er der ikke brug for helt så meget pynt og dims, hvis du spørger mig.
Cecilie.

Og sjovt nok var der også kristtjørn i min kreative hjernehalvdel denne måned og jeg har TRO det eller lad være kastet mig langt væk fra min comfortzone og GRISET med både sværte og glimmermist. Jeg overlevede heldigvis og der kom dette kort ud af griseriet:

Embossing folder på kraftkarton
 Kortet er hvidt - der er rød karton forside sat ovenpå som matte til det embossede stykke kraftkarton. Kristtjørnen er farvelagt med en brun Copic og grøn sværte på bladene. De røde bær er også malet med Copic og har fået lidt Diamond Glaze eller lignende så de skinner. Et lille stykke julepapir og en guldsløjfe fra en æske chokolade - så gjorde den da LIDT nytte den værtindegave. Hvis man udelod glimmermisten kunne mit kort også godt gå som et OSH kort - men nu benyttede jeg mig af lejligheden fordi det var til mig selv.

Jeg har IKKE lavet to kort som stræber-Cecilie - men har tilgengæld taget 2 billeder af mit ene kort, så man bedre kunne se detaljerne  =0):
Til sidst lidt glimmermist i guld som ved et mirakel ikke dekorerede hele huset.
Måned 2 bød på disse kort fra Cecilie og mig - og vi er allerede gået i tænkeboks for at finde på marts julekortet.
Charlie.

TAK fordi I kigger med - det gør jo vi er endnu mere nødt til at holde vores løfte.... for om bare 9 måneder skal de jo i postkassen de julekort.   =0)

9 kommentarer:

Mette sagde ...

Søde julekort, både fra dig og stræber-Cecilie :-)
Jeg tror aldrig jeg kommer ud i det der med splat og sværte...man kan jo ikke "arbejde" når man bliver så beskidt :-))))

Pia Larsen sagde ...

Dejlige julekort og så endda med glimmer!! God dag :o)

Maryann Laursen sagde ...

Super søde julekort alle 3 og du er da lidt ond nu Charlie, at sige sådan noget, når vi ikke engang har set foråret endnu, man blir jo næsten stresset ha ha ha

KFE Design sagde ...

Ja stress er absolut ikke at foretrække, så det er fint med ideer til julekortene nu. Kristjørn er for mig rigtig julet.

Karina Beck sagde ...

Sikke nogle dejlige julekort!

Mio sagde ...

Rigtig dejlige julekort : )

Lisbet M sagde ...

Lige nu er juletingene pakket ned, men kassen plejer at komme frem sidst på sommeren, for jeg kan også godt lide at være i god tid.

Anonym sagde ...

Dejligt at få god inspiration i god tiden til jul, men ideer kan sagtens bruges til alle slags kort, fortsat god uge, mvh Vikki

Heidi / Heroly sagde ...

Sikke elegante julekort.