...så vi har fundet en masse fine cykelkort og kort med GULT frem fra vores fotolager.
Men først skal vi udråbe vores vinder her hos OSH - det blev denne kommentar:
Det er da god inspiration til kortsorteringen. 👍🏻 Jeg er i fuld gang med julekort.
som er skrevet af Line Lynggaard. 🎈🎉🏆
TIL LYKKE med din præmie Line, jeg giver Hobbyboden besked om, at du har vundet deres gavekort og når du ikke at bestille inden 12.00 i dag, så har du god tid til at tænke over hvad du mangler og få bestilt, mens de lige holder en velfortjent ferie. Læs mere i deres webshop.
Her kommer vores Tour de France in DENMARK inspirerede indlæg - denne gang uden navne,
da jeg har håndplukket billederne hist og pist på harddisken - men FINE det er de - allesammen. 👍
JA lige her har jeg så et navn, for da jeg så dette skønne kort fra Fiftys ven Laila T., som er lavet med et By Lene diesæt, der egentlig er til fodboldfans, fik jeg ideen til dagens indlæg. For her er 3 Hoptimister i henholdsvis Dannebrog-trøje, gul trøje og grøn trøje. Danmark har jo ikke så mange bjerge - men baggrunden er prikket - så det er også med - ren Tour de France start i København, ikke??

Hej - siger dette kort med en drenge cyklist i silhouet og ved billedserien i går i tv viste rutefilmen under præsentationen i Tivoli da virkelig mange og mange forskellige cykler.

OMG - det var et flot show og vi fik da liiige vist hele verden, at Danmark er et cykelland
og at vi godt kan finde ud af at gøre noget ud af en velkomst.

Men ud over de mange racercykler kørt af MAMILs og Christianiacykler med børn og hund i,
ser vi stadig de hyggelige gamle modeller med cykelkurv som denne.
Selvom feltet i morgen ikke får tid til et bagerstop og en donut gennem Københavns gader
kom dette kort med - for gult det er det jo. Jeg nød at se mit barndomskvarter, for jeg er
jo oprindelig fra Østerbro.

Dette søde børnekort minder mig om, at selv de største cykelstjerner,
nok er startet på sådan en lille 3-hjulet ting.
Det sidste kort her ved jeg også hvem er fra, for vi har fået en fin portion lækre kort
fra Nadja K. og selvom de buketter, der nok bliver udleveret på podiet i morgen efter
enkeltstarten sammen med den gule trøje måske IKKE er så flotte som denne her,
så passede det kort fint som afslutning i dette indlæg.
TAK til alle jer hvis kort vi har vist her.
Og NEJ - selvfølgelig har jeg ikke glemt at det er månedsskifte og JA selvfølgelig har vi en ny sponsor.
Se selv:
Det er min og 🐻s gode ven Rikke fra gamle dage, da min scraptid startede i Osted i 2004 og OSH senere startede og blev præsenteret på
scrap-a-mania i Roskilde i maj 2010.
Rikke Bagger og scrap-a-mania er på banen her i juli måned og har udloddet en billet som siddende scrapper til scrap-a-mania i Sorø-hallerne i september 2022 ELLER hvis vinderen allerede selv har købt billet til den, så til scrap-a-mania i foråret 2023.
Når vinderen er fundet 1. august skal han/hun kontakte Rikke på rikke.bagger@gmail.com.
TAK for præmien Rikke - og tak for at Fifty og OSH altid føler sig så hjemme på scrap-a-mania. 💖
Så er der kun tilbage at ønske GOD weekend til os allesammen.
Glæd jer til juli måned, hvor vi igen viser en masse kort og for at blive i Tour-sproget - husk os gerne med en lille slutspurt af fineste kvalitet, så vi når i mål med ALLE de julekort, vi har brug for her i 2022 - vi knokler også selv, kan I tro.🎄🎅🎄📪