mandag den 18. december 2017

18. December Q er ikke let, men jeg benytter lejligheden ...

..til at vise nogle fine julekort fra Julie i Horsens, de havde gemt sig da jeg var i gang med bogstav J.
Tak for dem Julie.  ;0)

En gammel kending dette fine kort med ombøjet kant men ikke mindre fint af den grund. Perfekt til de fine papirer med tryk på begge sider.

Her med sød snemand og fin stempeltekst.

Julemanden og Rudolf finder vej med en lille lygte.

Her til sidst - fint snemandspapir med snefnugsbort og guldembosset stemplet tekst og pynt.
I morgen er det R-dag  - og her har jeg en person eller to der passer igen. GOD mandag her fra HQ.

søndag den 17. december 2017

17. December P som i Pia og Pia og sidst i indlægget en adventsvinder.

God adventssøndag allesammen.

Pia Hansson fra Gørlev er ret ny hos OSH og hendes første sending var ikke med julekort. Men hun havde lavet et fint julekort til mig og Fifty og skrevet en sød hilsen. Så det kan jeg vise jer. Det står på min kaminhylde julen over - og så gør jeg nok det jeg plejer med de julekort OSH modtager. Næste år bliver forsiden sat over på en blankt kort - og så gør det også gavn som et OSH kort der bliver sendt ud i verden. ;0)


Tak for det fine julekort og de pæne ord Pia. Og pakken med de andre fine kort.


Den næste Pia er vores "egen" dygtige Pia Larsen, der var barselsvikar for Cecilie og som vi var så heldige at få lov til at samarbejde med længere end vi havde håbet på. Pia står også for "Pia på banen indlæg og i ny og næ lækre videoer. TAK for det Pia.

To søde englebørn på hver sin baggrund og med hver sin julehilsen.

Se lige disse lækre kort. Med det rette småmønstrede papir får man forholdvis nemt nogle enkle og lækre kort.

Godt varmt klædt på og midt ude i den store skov for at hente juletræet hjem.
Alle motiverne er fint farvelagt - og hende her har haft travlt med at julebage.

Sød lille hytte og fin grangren med julelys på.

Ja ja - nogen er gode til at bage - og andre nøjes med at smage....  ;0)
Tak for alle kortene og hjælpen i 2017 Pia.

Er I her endnu - godt - for her kommer navnet på vinderen af adventspræmien i denne uge. Præmien er denne søde lille polaroid ramme die med et mikrolille hjerte, som vi har fået af Gummiapan - jeg har den selv og bruger den ret tit, det håber jeg også vinderen får lyst til.


Til lykke til Randi H. med denne kommentar: Sikke nogle søde kort og jeg kan godt forestille mig at Fifty er vild med dem med isbjørnene 😄

Jeg kan ikke love at nå at sende noget før jul, men lad mig få adressen Randi, så ser vi hvornår jeg får tid.

Vi fortsætter legen - den sidste adventsgave går til en vinderkommentar fra dette indlæg og I har igen til på lørdag kl. 22.00 til at lægge jeres kommentar.  Sæt i gang. 

16. December og vi er nået til O

Ret vildt at jeg på min tæller kan se at der på en uge her i december har været over 1.000 besøg på denne uges indlæg i alt. Ikke lige så mange der kommenterer, men det er jo blot heldigt for jer der gør. =0)

Nåh - tilbage til bogstavet O - det er ikke et der er mange fornavne med og slet ikke blandt os scrappere  -  men så finder vi på noget andet.

Nemlig denne portion OSH kort som var blandt den store portion OSH kort der kom hjem fra Convention. Disse var alle anonyme. Dvs. de kan være fra mange forskellige personer. Men fine er de og her kommer de som et lille billedshow uden så mange tekster.

Tak til jer der har lavet dem. 

Fin blanding af isbjørne, nisser, hjerter, julestjerner og juletræer - TOTALT julede kort.

Her er fællesnævneren hjorte, men ellers er de ret forskellige - alle dog fine....

Jeg tjekker jo altid at mørke farver kort og kort i kraft karton har fået et lyst skrivefelt indeni, nogen gange bliver jeg glad - andre gange skuffet fordi jeg selv skal putte det i og så er der de gange jeg bliver VILDT overrasket - se lige her hvor fint der var indeni det sorte kort med hjorten på - WAUW...

Vi bliver i naturen - disse FLOTTE kort var der en pæn portion af - og de var SÅ imponerende at jeg viser en del af dem.



Farverne var faktisk endnu flottere i virkeligheden. 
Tak for alle disse fine kort -- i morgen er det P - easy peasy - jeg kender jo bl.a. dygtige Pia...

fredag den 15. december 2017

15. December N for Nicolette

Juhu  endnu en dag hvor jeg har en scrapper med forbogstav der passer til min JuleABC ide:

Nicolette har også været med et godt stykke tid, og er endda "certificeret OSH'er" der giver gode råd videre, når hun scrapper med sin gruppe og de sammen laver alt muligt og også OSH kort =0). TAK for det Nicolette.

Disse smukke kort er dog fra hende selv, Hun slår et slag for at bruge sine embossing foldere - se her:

Tim H. juletræ med fint embosset snebaggrund.

Samme baggrund, samme stempel men her med den fine hjort i forgrunden.

Så skruer vi en tak op for sværhedsgraden og FLOT ser det ud. Mørkeblå, sølv og hvidt. Lag på lag og embosset cirkel med snefnug. LÆKRE julekort. 

Her snefnug embossing på hele baggrunden og guldsnekrystaller og den flotte swirly god jul die.
Mange tak for årets mange og fine kort Nicolette og god jul til dig og dine - både to og firbenede. =0)


torsdag den 14. december 2017

14. December. M dag og meget sent indlæg

Beklager men jeg har ikke haft det godt i dag, så først nu blev det pc tid hos OSH. Men stadig den 14. og M dag.

M er et godt bogstav for jeg har både en Margit og en Mette blandt Fifty's gode venner. :0)

Margit har været med fra dag 1, og jeg har slet ikke tal på alle de kort, hun har forsynet OSH med. STOR tak til dig Margit - også for de mange år du har stået for skadestuen (stedet hvor kort kan blive repareret, hvis de mangler skrivefelter eller har mistet noget pynt i farten). 

Søde børnehilsner også til juletiden. 

Margit har i tidens løb SLIDT denne snefnug punch op og måttet købe en ny. Men den er også virkelig smuk.

Her er julesokker til en MEGET stor familie. Nok inspireret af Margits mange børnebørn ;0)

God ide med sådan en lille strimmel med tre små motiver.

Margit og jeg går tit på jagt i tilbudskasserne på messer for at finde godt OSH papir og dette lækre mørkrøde papir, ved jeg er fra sådan et "raid". Flotte kort med guld pynt og guld julekugler. 

Fine kort med koglepapir og rødt hjerte fra Gummiapan. Margit laver ofte serier med mange ens kort - SKØNT når man kan komme lidt ens kort i hver kasse, de skal jo nødigt stå og slås om et kort derude. 

Se lige det her nuttede julepapir. Margit har øje for de gode mønstre og er en knag til at få dem brugt.
Mette H. har jeg mødt gennem OSH. Hun har selv haft en søn udsendt og ved om nogen hvad det betyder at modtage en hilsen derudefra. Mette hadede at lave flere kort af samme slags, da hun startede men udfordrede sig selv til serieproduktionen. :0)  Mette kommer lige som Margit altid totalt forberedt til messerne. Hun arbejder målrettet på at nå det hun har planlagt, uanset hvor meget vi andre hygger og fjoller rundt om hende.  =0)  TAK for din indsats Mette.

Fine og feminine julehilsner.

Mette har altid ELSKET at blive inspireret af de FIF der ligger på OSH siden. Det første kort er et godt eksempel på det kan jeg se. Sikke en sød lille snemand der er stemplet på ombukket og fin lille vimpel med GOD JUL. Det andet kort er med det skønne juletræ fra Gummiapan - her i ternet countryudgave.
Håber I har hygget jer med at se disse kort, læg gerne en kommentar til de to flittige damer.




onsdag den 13. december 2017

13. December Lys og Luciadag

Heldigt det lige passede i dag med det L. For denne portion fine kort er igen fra en anonym pose.

Jeg gik ofte Luciaoptog som barn - men var korthåret og blev derfor aldrig Luciabrud - lad mig høre hvem af jer der har været Luciabrud?

Lag på lag i kraft og hvidt. Et par strimler Washitape, et stempel og en fin kristtjørndie. 

Die med Lysdekoration og julestjerne.

Patchwork"blomst" bag julestjerne, enkelt og fint.

Grøn krans med julestjerner.

Se LIGE dette sjove og enkle HO HO kort - lag på lag - udskåret juletræ, hvide strimler under og røde perler. 

Og en fin lille snemand der kigger op i himlen
TAK for kortene - og igen gælder det at vi gerne retter dette indlæg til, hvis vi modtager navnet på personen bag kortene.




tirsdag den 12. december 2017

12. December. K på en fonetisk måde.

Sådan at forstå, at Conny H lyder som K. Ja alle kneb gælder her i julen. 

Conny H har været med i et par år og er en flittig OSHer, der også har hjulpet mig med at indsamle kort til events jeg ikke deltager i selv. Tak for det. 

Her en håndfuld kort til jul:


Lad os bygge en snemand. Der er nok her hvor jeg bor. 



    Fin pige med adventsstage. 


Smukt Hvidt julekort. 


      Fin lille sneklædt landsby. 


    Fin cirkeldie jeg ikke har set før og fin tekst. 

Tak for alle kortene Conny og god jul til dig og din familie.