Allerførst RIGTIG god fornøjelse og mange hilsner fra HQ til alle der skal på Convention. Vi er der desværre ikke denne gang Fifty og jeg - men vores KASSE er der - da Jean har været sød at tage den med frem og tilbage - og da vi lige har sendt kort og alle kasser (undtagen julelageret) derfor er tomme glæder vi os til at se hvad I får lagt i kassen. Så på forhånd tak - når vi nu ikke selv er der til at sige det - og vi vender selvfølgelig tilbage med antal og billeder når vi har kassen i hus igen. =0)
Med i de kasser der nu er på vej ud i verden er også disse fine kort fra Nikolette:
Lækre guld sommerfugle er der på papiret i midterstriben og med råt stof bagved og blomstret papir i to lag blev det et mægtig fint neutralt kort uden tekst.
Samme sommerfuglestrimmel - lidt smallere sat på prikker og på en brokadeagtig baggrund. Og teksten er jo så sand som den står skrevet. =0) sådan et skilt havde jeg engang på mit job.
Hvem kan ønske sig mere??? og god sammensætning med karton med skinnende tern, stof der trevler lidt og et stykke bølgepap.
Knivskarpt Tillykke stempel på stribet strimmel (sig liiige det 5 gange hurtigt).
Og her en ny sammensætning af nogle af papirerne fra før - men her tilsat en "tuborg" i lyseblå med prikker. Igen et skønt citat på engelsk - de KAN altså noget med ord de englændere/amerikanere.
Og så var der en stor portion herlige KAGEkort - her i pink nuancer.
Også Panduro papir - men her med skønt stempel -
den tekst må jeg huske når jeg mangler en god undskyldning for at spise kage.
Og her i modsat udgave - men mange kager og en strimmel med kruseduller.
MANGE tak for de mange fine kort til dig Nikolette. Og rigtig god weekend til jer allesammen - på et tidspunkt i weekenden får Fifty og jeg forhåbentlig tid til at trække den forsinkede vinder og vise jer marts præmien - vi har nemlig gæster fra udlandet - men vi PRØVER at nå det.
Allerførst - vi har IKKE glemt at trække en vinder - vi har bare ikke haft tid - men det sker i denne uge. Vi har nemlig PAKKET kasser - og i dag afgik de her fra HQ - via Høvelte og Vordingborg og ud i verden.
Margit var sød at være medpakker - og vi havde så travlt at vi ikke fik fotograferet selve pakkeriet - men Mr. K - som ellers var i karantæne pga en kæmpe forkølelse må mave sneget sig forbi - for se hvad der var på mit kamera da jeg tømte det - og jeg tror IKKE på det er Fifty - for ham fotograferet jo kun i knæhøjde!!
En flittig Margit tæller kort - jeg var vist ude efter en kasse mere imens =0)
Og hele 2.222 kort - flot tal ikke - kom i kasser og afsted. Takket være alle jeres mange timers arbejde hjemme i scrapværelserne og en masse af Cecilies fif - var der kort til Mor, kort til børn, kort uden tekst, til lykke kort, konfirmationskort, KAGE kort og generelle kort - ALT hvad vi havde bedt om - I er jo FANTASTISKE!!! Igen er der nye navne blandt kortmagerne - TÆNK at vi på snart 3. år kan holde dampen oppe under dette frivillige projekt. Jeg ved ikke med jer - men jeg er DÆLME stolt af os allesammen !!!!
Denne gang var der sød tape hos Tiger med insekter på - sådan lidt "der er forår i luften-agtigt" ikke??
Så selvom Fifty var lidt bange for dem - kravlede han op til det traditionelle - Fifty sender pakker foto:
Nu ikke så pivet Fifty - det er jo bare BILLEDER af store insekter - der sker dig ikke noget !!
Det var bedre Fifty - og sikke nogle soldatermuskler du har fået - at du sådan kan hænge i strakte arme uden at nå med fødderne !!! - Så er det måske en Sixpack og ikke bare en honningmave du gemmer under uniformen ???
TAK for hjælpen Margit - og for de fine kort du havde med på dagen - her er et lille udvalg af dem.
Søde kort til Mor - mønsterpapir doneret af Maybritt B.
Igen Margits fine model med MS kanter og sommerfugle og mønsterpapir fra Maybritt B.
Her flyver der sommerfugle i kanten nederst.
Og se lige denne søde hilsen til mor med hjerte - kirsebær
Vi har jo kassen med til Convention selvom vi ikke selv kan være der denne gang - og sender kort igen i næste måned - husk at en hilsen til MOR kan bruges hele året - så den slags tekster er bedre end Mors dag som kan være svær at ramme med posten.
Foråret byder jo på mange gode anledninger til at sende kort - og en af dem fejrer Mor! Så Charlie udfordrede mig til at lave et fif med et morsdagskort, hvilket er svært for en, hvis mor absolut ikke vil høre tale om at blive fejret på mors dag. Men jeg fik god hjælp af Sarah, som havde en idé til kortet OG endda også havde papiret - så mange tak, Sarah!
Du skal bruge:
- kortbase (14*10cm)
- mønstret papir (13,5*6cm)
- ensfarvet papir; evt. med embosset mønster (13,5*2,5cm)
- papirstrimmel i samme farve som kortbasen (13,5*1,6cm)
- tekststempel
- sværte
- bling
Start med at lime det mønstrede papir i toppen af kortet og det ensfarvede i bunden - husk at lave ens afstand til kanten af kortbasen hele vejen rundt.
Nu kunne du stemple teksten i hullet mellem mønstret og ensfarvet papir (hvilket oprindeligt var min tanke, men mit stempel buede og det blev ikke pænt), hvorved du ville spare en arbejdsgang.
Hvis du ikke stempler teksten mellem papirerne, skal du nu stemple det i venstre side af papirstrimlen.
(og PS - sådan kan du redde et stempelaftryk du ikke er helt tilfreds med)
Lim papirstrimlen på, så den dækker afstanden mellem ensfarvet og mønstret papir; du kunne evt. sætte strimlen på 3d-puder, hvis du vil give den lidt højde.
Slut af med at pynte kortet med lidt bling. Jeg har sat mit rundt om teksten, men hvis det passer med dit mønster, kunne du også sætte bling på det mønstrede papir.
Voila: Kortet er fixt og færdigt.
Dette er en super nem og hurtig kortmodel, så jeg håber, at rigtig mange af jer bliver inspirerede og får sendt kort afsted til HQ.
TAK Cecilie - og Sarah... Fin lille hilsen til mødrene!
Mors dags kort skal afsted fra HQ i uge 12 - står der bare hej mor eller hilsen til mor kan de bruges hele året.
Her kommer Mr. Linky - vi GLÆDER os til at se jeres udgaver:
Vi bliver altid SÅ glade for at modtage post her i HQ - og ISÆR når vi pludselig får noget fra en ny ven. Forleden dag kom der en kuvert med dette brev:
Det er da LIGE til at blive glad i låget af, ikke??
Og indeni to portioner med fine kort - og se lige hvor smart - der var forsigtigt bundet en lille bomuldssnor om bunkerne, så de ikke lå og skramlede sammen i kuverten. Der var dette nuttede babykort med elefanter og embosset baggrund.
Se en fin græsmark et træstammestempel i grønt kan blive til og hvor sød er den ko lige???
Her har Pia stemplet med et Bogstavstepel der er skåret i strimler og sat på i 2 nuancer med lidt bling og en strimmel med Happy Birthday embosset med hvidt.
Stemplede talebobler i forskellige farver og med kærlige tekster.
2 gange "tuborg" klamme i mønstret og pint og ordet "you" skåret ud af hvidt. Smart.
Happy Birthday - her er der punchet 5 cirkler med ordet Happy i en border punch kant.
God bedring med blomster og hjerter på prikket baggrund
Lidt søde sommerfugle omkring en scallop punch - bare fordi ..
Og sidst en ikke mindst en hilsen der siger det hele - både til Pia - og til alle I andre der bidrager til OSH.
Tak for kortene Pia - resten bliver vist en anden dag.
Dette fif er sat fast øverst så det er let at finde - men kig længere ned - der vil være nye indlæg!
Nu er det tid til et nyt fif, så jeg håber, at I har rester og karton klar, så vi kan få lavet en masse kort til OSH.
Du skal bruge:
- kortbase i farvet karton (min er 10,5*14cm)
- hvidt karton (mit er 10*13,5cm)
- 2 forskellige rester mønstret papir skåret ud i firkanter, som er 3,5*3,5cm
- 3 store, 1 lille bling
- tekststempel og stempelsværte
- hjørnerunder
Start med at runde to modsatte hjørner på hver firkant. Lim nu firkanterne på det hvide papir, således at der former sig en "blomst" udfra midten af de fire øverste firkanter. De to nederste skal blot sættes, så de rundede hjørner mødes på midten.
Klip det overskydende af de nederste firkanter af, så de følger det hvide papirs kant.
Lim så det hvide papir midt på kortbasen.
Stempl nu din tekst i nederste højre hjørne af kortet.
Pynt kortet med de tre store bling spredt udover de mønstrede firkanter og det lille bling ved teksten. Det var sådan set det - easy peasy.
God fornøjelse med kreationerne!
TAK til dig Cecilie - endnu et fint og sødt kort - og HER er Mr. Linky - det var SUPER at se at der bliver flere og flere der linker til deres kort fra fif herinde - og lad os se om der kommer endnu flere i denne omgang - jeg har lige betalt for endnu et år med denne service:
Hej så er det Karina - der har lavet rigtig mange, fine OSH kort's tur her på bloggen:
Hun ser sådan ud for jer der ikke ved det:
... og her er hendes svar på vores spørgsmål:
Hvor længe har du scrappet:
Jeg har officielt scrappet i 4 år. Det var i hvert tilfælde der, jeg opdagede der var noget, der hed Scrapbooking. Jeg har lavet kort i flere år. Hvad er dit yndlingsmærke i øjeblikket:
Summerbird ; )
Nej, spøg til side, der er mange mærker jeg godt kan lide, men hos Papertray ink er ønskelisten lang ; )
Er der en farve du ALDRIG bruger:
Lilla er nok den farve jeg stort set aldrig bruger. Jeg tror, at man skal lede længe for at finde den på min blog.
Hvad er din yndlingsteknik når du laver kort:
Stempling er min yndlingsteknik. Gerne i selskab med embossing og distressing.
Hvor hørte du første gang om OSH:
Ups! Det kan jeg faktisk ikke huske. Jeg tænker, at du Charlie har skrevet om det på din blog eller på Scrapsisters...
Færdiggør denne sætning: Jeg laver kort til OSH fordi, ... jeg gerne vil være med til at glæde nogle soldater familier med et kort fra deres udsendte familiemedlem. Jeg tror, at det er utrolig vigtigt for familierne herhjemme, at få en lille hilsen.
Og her har jeg så fornøjelsen at vise den håndfuld lækre kort Karina selv har valgt vi skal vise:
Inspireret af sætningen "if life throws you lemons make lemonade" - sødt og enkelt ikke.
Smart med ternet papir til motiverne og LÆKKER gul og hvid twine.
Karina er altid god for nogle lækre drenge/mandekort -
som dette med "You rock" T-shirt på blå baggrund med splats og tandhjul.
EPIC - er ikke en reklame for QK's maskine -
men et engelsk ord for "fantastisk, kæmpestort osv" ofte i forbindelse med heltedåd.
Fine blå stempler og en passende tekst - KNIVSKARPT stemplet med sikker hånd.
KUN sådan skaber man et ægte white space kort og det kan Karina også . =0)
En helt anderledes måde at lave et supersødt babykort der ikke bliver tuttenuttet på.
Karina har brugt en lille pose af kalkerpapir og små udstandsede motiver i røde og hvide.
Den lille tag med stemplet baby girl og den lille onesie er fra MFT serien.
1000 tak til dig Karina - både for kort til OSH og for at du ville være med i vores lille spøg her på bloggen. Pudsigt nok har Pia fra KF også valgt at det er Karina der får vist sine kreationer fra sin tid i Design-teamet i dag - det kan du se her og så har Karina jo selv en blog hvor der også er lækre PL ideer lige her.
Så har I vist nok at få weekenden til at gå med - så hav en god en af slagsen og tak for besøget - HUSK at kommentere - der er jo ikke længe til lodtrækningen herinde. =0)
Udover en vinder af Fiftys præmie (længere nede) har jeg en masse fine kort til børn at vise jer. Det er simpelthen så hyggeligt at se I laver nogle af de emner der bliver efterspurt udover den type kort vi altid kan bruge. Og allerede nu kan jeg sige - lad os få lavet en masse til MOR - både med "Mors dag" på men også med "hilsen til mor", "Hej mor" osv. som kan bruges hele året. De skal nemlig afsted engang i marts måned:
Første portion er fra Aase S:
Fint fodboldkort til en af drengene
Godt tænkt at der måske er en lille pige der lærer at cykle mens far eller mor er udsendt - et af Aase's glade børnekort med en pixibog som del af forsiden, så der kan blive læst en historie herhjemme. =0)
Drager og blomster og Mumitrolden som kunstmaler =0)
Et fødselsdagskort med sanghæfte på !
Og se alle de små nuttede stickers hunde der omkranser Peter Pedal og hundehvalpene. =0)
Og her er der ØF, MÆH, MUH, VRINSK , KYKELIKYH og PIP med Laura på Bondegården. Skønt =0)
Mange tak Aase for de fine kort.
Blandt Lam's kort var også nogle søde børn med et træmotiv på forsiden - her en pige med rottehaler:
Også TAK til dig Lam!!
Margit er der som en "mis" når jeg efterlyser børnekort - det er jo lige noget for en pensioneret skolelærer og se her - det prikkede Panduro papir og små børn på vej i skole. :
Der er både skolepulte og ABC, bøger og skoletasker.
Fine drengekort - OWH kørte forleden et tema der hed - "udryd et ark fra dit lager" - og på disse har Margit skåret et ark med cirkler op og sat dem smart sammen på stribet baggrund.
Og med en sød Doodlebug (tror jeg) blomstret baggrund er her Prinsesser, Prinser, slotte, frøer og hvide heste til alle pigerne:
Og her har Margit skåret en serie med Dinoer fra noget tilbudspapir vi fandt på SAM:
TAK Margit - de er skønne allesammen !
Så er det en pose fra Lene fra Greve:
Her et fødselsdagskort til en pige der er stor nok til lidt makeup og støvler med hæle.
Et kort til den 1-årige dreng.
og til ham på 2 år.
Og mon ikke der blandt alle de soldater er en der kender en ny lille prinsesse ??
Lene havde også noget med Hello Kitty !
Og tænk at QK lige præcis har nogle små aliens eller monstre der matcher papiret !
Mange tak Lene - søde og sjove børnekort du har lavet.
Og så til præmien - hov kom du ikke lidt hurtigt herned - du skulle jo se alle kortene på vej herned!! =0)
Her er den lille pose til Project Life - Fifty trak lod blandt de 23 kommentarer i sidste indlæg og sørme om det ikke blev Lam, der var heldig. TIL LYKKE til dig Lam - den kommer med posten til dig hvis du lige skriver din adresse til mig i en mail.
HUSK vi stadig har Mette Hyldigs fine præmie til en blandt ALLE kommentarerne i februar måned !!
God ny uge - og kan vi så lige få slukket for det kedelige vejr.