tirsdag den 13. marts 2012

TirsdagsTAK #11 - Ude at vifte med ørerne - men i en GOD sags tjeneste... =0)

Fifty har været alene ude i den STORE verden (til Convention på Fyn) mens HQ holdt en lille ferie sydpå.

DSB havde ikke noget der hed en orange Bjørnebillet - så gode råd var dyre - men heldigvis er han jo en bjørn med gode forbindelser - så først kom han på ferie hos Margit og derefter hentet af Lam som tog ham med til Convention. Vel hjemkommet har jeg fået ham retur med følgende fotoserie og referat af turen. TAK til Lam - og her får I andre lov til at grine med - dog med et par små sidebemærkninger fra Fifty (skrevet i kursiv). 

Reportage fra Fyn

Jeg har haft æren af at have Fifty med til convention på Fyn.

Fredag morgen stod vi op og Fifty fik et solidt måltid bestående af honning og lidt mere honning. En lille bjørn skal jo forkæles lidt, når nu hans mor er taget på ferie uden ham.

Hæ hæ - mon Lam ved hvor meget krudt der bliver i en bjørn som mig med alt det sukker ??? =0)

Normalt er Fitty vant til at blive forkælet og båret af sin mor, men når man er på weekend hos den skrappe pædagog, ja så skal man selv bære sine ting ud til bilen. Det nytter ikke at bruge dårlige undskyldninger, som at ens ben er for korte.
Er der mon nogen der kender nummeret til "Bjørneværnet"??? Godt kassen ikke er fyldt endnu.  

Så gik turen til Vridsløsemagle, hvor vi mødtes med Britt og skiftede til anden større bil, for man ved jo aldrig hvor mange kort man skal have med hjem igen. Der skulle jo også gerne være plads til par scrap indkøb.

Vi skulle bo på Hotel park og Fifty mente vidst, at de havde glemt at rulle den røde løber ud for ham, da han ankom.
Jeg står lige her og venter lidt - måske er den bare til vask den røde løber??? 

Britt og jeg skulle til førscrap fredag aften, men Fifty ville hellere blive på hotellet og sove. Jeg tror den lille bjørn havde en skjult dagsorden, når nu han var på hotel uden mor.

Fint - hun faldt for mit "er jeg ikke nuttet når jeg ligger og sover" trick - så er der FRI BANE...

Se lige hvad den lille frække bjørn fortog sig mens han var alene.
Det blev hurtigt for kedeligt at være alene på hotelværelset, så Fifty gik på opdagelse i legehjørnet.
Her legede han først med biler:
STOP det er Politiet - de kører jo så langsomt som en skildpadde hr...!!!

Så skulle han sige have en ridetur på gyngehunden.

Man bliver lidt svimmel af alt det gyngeri!

Og ja hvem er den flotte fyr inden i spejlet?? 
                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                  
Hallo - hvem der - hvem har inviteret dig - hvad laver vi her og har vi det sjovt endnu???

En flot fyr kan jo blive tørstig og der var ingen voksen i nærheden:

PYHA man skal have gode tænder for at tygge sig gennem sådan en sort hvede øl!

Jeg ved ikke om Fifty før har drukket, men jeg tror det var derfor, han ikke rigtig havde lært at stoppe mens legen er god. Det måtte jo gå helt galt, som det tit gør for ungdommen, når de slippes løs.

ØV de har taget al Asti'en med sig til det der fredagsscrap - det prikker ellers så sjovt på snuden - Hvad er der mon så man kan drikke??

Ak ja dette syn mødte mig, da jeg kom tilbage til hotellet sent fredag aften.


En rigtig sjoldat sjover ellers altid med støvlerne på - men der er ikke plads til dem i den her mærkelige sjovepose..

Men jeg tager hatten af for den lille bjørn, for lørdag morgen var han klar og stod på sin plads rank og stolt, muligvis en anelse træt. Der blev smilet til alle der kom forbi og uddelt vingummier med rund hånd til alle de søde kortdamer, som lagde kort i kassen. Kassen blev hurtig fyldt og vi takker mange gang for alle de fine kort.
En TREO - og hurtigt - for IH hvor de taler højt de scrapdamer - og GODT min mor ikke kan se mig - for min baret sidder slet ikke rigtigt - men jeg har FOR ondt i ørerne til at trække den ned over det ene øre og frem til øjenbrynet!! 

Turen hjem til sjælland oplevede Fifty ikke meget af, han sov.

Nu er Fifty igen afleverede til Margit, som sørger for at han bliver genforenet med sin mor. Jeg siger tak for låne af den lille bjørn og jeg har på fornemmelsen af, der gå et pænt stykke tid før Fifty er klar til at tage på tur uden mor igen.

Lisette aka lam

OG FIFTY og HQ siger TAK for turen til Lam og 1000 tak til alle der kom forbi kortkassen - hele (403) Rettelse da Anne T har sendt sine og de rettelig hørte med i tallet så 462 kort blev det til - nu er der travlt med fotografering og pakning her i HQ. GODT de lyse tider er på vej, så der kan nås lidt kameratid efter fyraften !! Kortkassen øverst er opdateret - vi er godt på vej til at kunne sende men har brug for LIDT flere endnu - og så er vi tæt på at runde 15.000 kort siden vi startede OSH - det bliver en FESTDAG....  !!!

lørdag den 10. marts 2012

Weekend-WAUW #9 - kort og NY måde at samle kort og kuvert på

Fifty er taget til Convention sammen med Lam -er han ikke en dygtig Bjørn? Jeg sidder nemlig i et fly hjem fra Nice, men jeg håber han og I hygger jer, og at vi får samlet en masse kort til de kasser, jeg skal sende om et par uger! :0)

ALTID dejligt at lære noget nyt, og det har jeg gjort efter jeg er kommet i kontakt med Sandy fra OWH i USA. Når de pakker kort i kuverter bruger de den metode de kalder "the tuck". Så er der ikke en flap der dækker for noget af forsiden af kortet og de er nemmere at tælle, fordi man kan se hvert enkelt kort uden kuvertflapper. Det er supernemt når man lige har set det - her har jeg lavet en lille collage af de 3 step:


1. bøj flappen mod kuvertens forside
2. stik kortets bagside ned i kuverten så kortets forside hænger uden på kuverten
3. forsiden af kortet dækker forsiden af kuverten med den ombøjede flap
4. forskellen på et Tuck-kort og et kort lagt i kuvert på den almindelig måde.

Og de fine blomsterkort med embosset blomsterbaggrund og pink stemplet HA blomst er lavet af Gitte Yhman.

Resten af dagens kort havde Annette M. med på Scrap-n-dream - jeg har prøvet at ordne dem i grupper:

Først kortet til den eller dem man savner:


Så lidt kort til den snart kommende "mors dag" og lidt senere "fars dag"... fint afstemt design til henholdsvis kvinde og mand, ikke?
Og en stribe "tillykke"- kort til mange anledninger, køn og aldersgrupper... det er jo en stor fordel, når så mange forskellige skal være målgruppe...





1000 tak for de mange forskellige og super fine kort til dig Annette M... ingen tvivl om at de vil bringe glæde dér hvor de ender...
Her fra HQ sender vi en STOR tanke til alle deltagere på Convention i Middelfart - vi håber at Lisette (LAM) og Fifty bringer mange nye spændende kort tilbage til Djævleøen, så vi kan få travlt med at klargøre næste sending af kort.
Og til alle RIGTIG GOD WEEK-END!

tirsdag den 6. marts 2012

TirsdagsTAK #10 - VINDEREN af februar præmien og fine kort.


Jeg havde regnet med Fiftys hjælp til at finde vinderen af februar konkurrencen men han var ikke til at drive ind fordi solen skinnede og der var erantis i blomst. Så vi valgte i stedet et lykketal som min mand valgte - det blev nr 66 og så talte jeg mig frem til den heldige kommentar. Den er skrevet af Bettina Hobel så STORT til lykke med billetten til SAM til dig. Skriv til mig på mailen så aftaler vi nærmere om din præmie.

Og meget apropos havde vi faktisk valgt at vise kort fra to af vores kortmagere der ved hvordan det er at være pårørende til en udsendt soldat. Nemlig Bettina hvis søn er på vej afsted og Mette H. Hvis søn kom hjem for et år siden. Den fine stemplede hilsen til Mor med de grønne blade er lavet af Bettina der også står for de næste 2 fine kort.


Og så en række kort fra Mette H...




Som I kan se har Mette ladet sig inspirere af Cecilies gode FIF... ;o)
Og kort med hjerter er altid et hit, som kan bruges til flere formål.
Mange tak for kortene til jer begge...
Og så en lille billedhilsen fra frække Fifty, som nyder sol og erantis i haven... ;o)



torsdag den 1. marts 2012

14-dages fiffet #12 og Weekend WAUW # 7 med hilsen fra USA !!!

Lisbeth Z. og Rikke B. var med til CHA-messen i USA og var søde at kigge forbi den stand vores amerikanske storesøster OWH havde. Sandy Allnock som startede den amerikanske organisation i 2007 var så sød at give dem et kort med hjem med en stor hilsen her til OSH - og den er jo til jer allesammen - så her får i den - sammen med det fine kort Lisbeth havde skrevet sin hilsen i - HERO ARTS stempler - MUMS - jeg elsker dem bare:

 USA er jo et KÆMPE land - og har MANGE soldater ude i missioner - og OWH har derfor efter ansøgning fået godkendelse som en fradragsberettiget organisation. Jeg tør slet ikke forestille mig hvor meget arbejde det må have givet - så jeg er OK tilfreds med det arbejde vi kan præstere i vores set-up. =0) Men det er spændende at følge dem - og se deres gode ideer, videoer osv -  så Sandy og jeg vil sikkert holde kontakt via nettet fremover!

Og nedenfor ser I det smarte kort - som jeg helt privat også kunne forestille mig brugt som en penge eller gavekort holder til konfirmationer osv. :


Og så giver jeg ordet til Cecilie - der IGEN har lavet et rigtig lækkert FIF:

"Så er vi i gang igen. Denne gang har jeg lavet nogle kort, der dels er i den mere maskuline ende af spektret og dels er lidt militært inspirerede. Jeg ved godt, at mange af de danske soldater er udsendt til områder, hvor den klassiske kamouflage er erstattet af ørkengear, men farverne i den klassiske kan vel fortsat genkendes? Kortet er en variation over min faste strimmel-kort-idé.

Du skal bruge
- kortbaser (mine er 10,5x14 cm)
- strimler af grønne og brune mønsterpapirer (mine er 2,5X9,2 cm)
- brunt karton (mit er 9,5x12,6 cm)
- diverse diecuts i brune, hvide og grønne farver (mine er udstanset og stemplet med produkter fra Papertrey Ink, men jeg er sikker på, at man kan bruge Spellbinders og lignende produkter)
- stempler der passer til dit tema
- evt. lidt bling


Start med at samle fem strimler papir til ét mønstret papir. Jeg lægger papirerne tæt op ad hinanden og bruger så helt almindelig tape til at holde dem sammen. På den måde ender jeg med at have et samlet ark papir, som er nemmere at arbejde med end strimlerne for sig selv.

Derefter monterer du strimlerne på det brune karton og monterer dette på selve kortbasen. Jeg har syet mit strimle-papir fast på kortet, fordi det holder strimlerne godt sammen; og så ser det godt ud. Men lad det ikke skræmme dig - en "falsk syning" eller slet ingen syning kan også bruges!

Nu er det tid til at udstanse, stemple og montere dine diecuts. Jeg har kombineret tre forskellige diecuts: en stor label, en scallopped cirkel og en almindelig cirkel til det stemplede motiv.

Monter nu dine diecuts på kortet. Jeg har valgt at montere mine mod bunden af kortet, fordi jeg synes, det giver et mere dynamisk look, end hvis jeg havde monteret det lige i midten.

For at give kortet det sidste pif har jeg sat en lille rød perle på hjertet i mit motiv: Jeg kan godt lide at bryde farverne op, så kortet får lidt kant.

Det færdige kort kan bruges til mange anledninger, og jeg mener samtidig, at det kan sendes til kvinder såvel som mænd.

Naturligvis kan dette kort varieres nærmest i det uendelige: Du kan ændre farverne på strimlerne, bruge andre dekorative elementer, undlade karton under strimlerne og så videre. Jeg lavede et kort med en gul sløjfe fremfor det stemplede motiv samt et, hvor jeg udelod den brune ramme om det mønstrede papir - blot for at vise, hvor lidt der skal til for at ændre kortet.

Her var det mest min idé at vise, hvordan vi kan nærme os det militære look uden direkte at anvende kamouflage eller militære motiver. Samtidig synes jeg nemt, at disse kort kan sendes uden at man nødvendigvis tænker: "det er jo et kamouflage-kort". Jeg glæder mig til at se din udgave at dette kort - god fornøjelse!!"

TAK til dig Cecilie for det fine FIF - og her er som altid Mr. Linky dimsen - GLÆDER mig til at se en masse link til de kort I får lavet inspireret at dette fif. Sidste FIF bar lidt præg af at I sikkert er på vinterferie, men tak til de af jer der nåede at være med og HUSK at Fifty repræsenterer OSH ved Convention og bliver glad for et besøg og et bidrag i kortindsamlingskassen  =0)  :




onsdag den 29. februar 2012

TIrsdagsTAK # 9 - kort fra slutspurten på Scrap-n-Dream i Taastrup

Beklager forsinkelsen jeg har underlige Net udfordringer så I får en kortere tekst end I plejer. Kortene i dag er alle fra slutspurten i Taastrup og lavet af Gitte Y, Lam, Margit, Mette H og mig.