søndag den 10. april 2011

SøndagsBONUS - lidt fotos fra OSH-aftener hos Scrapfactory

Her på en solrig søndag med lyden af flittige havemennesker overalt har jeg sneget mig ind i skyggen et øjeblik for som lovet at dele lidt kortbilleder - nu hvor jeg havde fået fotograferet.

I dagens Berlingske er MS tillægget denne gang på glittet papir - det vil de gøre i ny og næ når de har noget specielt FINT at vise!  Jeg bestiller jo ikke andet end at vise noget der er FINT  - så den luksus kan jeg jo ikke helt leve op til - men jeg har da pudset min skærm i dag - og det kan I jo også prøve at gøre  ;0).

Her første portion af kortene. Jeg har kun styr på dem jeg så blive lavet i torsdags - så dem starter jeg med og resten bliver et forsigtigt gæt - så sig til hvis du står bag nogen af dem - men TAK for dem - uanset hvem I er !!! :

 Her er jeg sikker - for Tina var min sidekammerat i torsdags og står helt sikkert bag de 3 af disse (hjertekortet er jeg ikke helt sikker på). Thinking of you-kortet er lavet med en lækker ny MS around the
page punch som drillede os lidt i forhold til en skæremaskine - men fortvivl ikke hvis du oplever det - som det ses her kom der styr på det med lidt justering. Cool fyr og smukt kort med palme, kloge ord og snor i de danske farver.

Dette er hvad jeg fik lavet plus de 2 næste. Charlotte havde som nævnt stillet alle slags materialer til rådighed - så bortset fra sommerfugleborten som jeg "kom til" at anskaffe er dette skabt af hvad der var på bordet - jeg blev lidt vild med det feminine look og lavede en håndfuld af dem - jeg der ellers hader serieproduktion - men det går jo mere tjep når man gentager sit design - og der er nok om at bruge dem derude - så det går FINT.
Samme sommerfuglebort - her i selskab med gule Thickers og gul kant.

 Disse fine kort er fra en aften jeg ikke var der - det nederste blå med fin åbning der afslører et skrivefelt bag den inderste blå firkant. Sødt sart kort med sommerfugle og fint blomsterkort øverst.


Samme lukning går igen på det ene kort her - derudover en SKØN ugle og nogle fine blomsterkort.

MS hjertepunch er SÅ anvendelig - her på et sart lyseblåt kort. Et par skønne ugler og to
lækre kort med et smukt tekststempel og hjemmelavet blomst - her gætter jeg på Anja - men jeg kan tage fejl??

Så får I ikke mere her og nu - NYD søndagen  og tak for besøget - HUSK kommentarkonkurrencen for april er i FULD sving og det er igen en FED præmie - bare vent jeg skal nok snart røbe hvad det er! =0)

fredag den 8. april 2011

Weekend-WAUW #14 - "On the road med Fifty" og kort

 Hele TRE torsdage i rap havde Charlotte fra Scrapfactory inviteret til "Lav kort til OSH"-aftener og vi skulle bare komme med hænder og ideer - materialer var der sat en masse frem af.  TUSIND tak for det Charlotte - Fifty og jeg kunne desværre ikke de første 2 gange - men i går aftes fløj jeg hjem fra København, hentede Fifty og kørte afsted.

                                                        Fifty beundrer et af Lisa's fine kort.

Charlotte, Lisa, Tina (FTZ), Diana, Dorthe og Vivi havde været flittige og I skal nok få flere fotos - men her er lige et hurtigt overblik af nogen af kortene.  Kortkassen blev ialt 69 kort rigere - og de er fyldt med fine detaljer - så måske bliver det godt fotolys i weekenden?


Så jeg nåede lige at ajourføre lagerkassen inden aftensmaden - GOD WEEKEND alle sammen.

tirsdag den 5. april 2011

TirsdagsTAK # 13 - og endnu en hilsen - denne gang fra Camp Price!

Her er så ugens Tirsdagsindlæg - og hvor heldigt - præcis i dag kom jeg hjem til denne mail fra KFUM-hjemmet i Camp Price:

Hej Charlie,



Så modtog vi pakkerne med kort fra jer. Hold fast hvor er de bare flotte. Der er godt nok mange der har været på arbejde... Tusind tak for det. Og sig meget gerne en stor tak videre.

Endnu engang tak for jeres kæmpe arbejde.

Mvh. Casper og Michala


Michala og Casper kendte lidt til OSH - men havde jo kun set "resterne" af de kort ISAF 10 ikke havde fået brugt - så som I kan læse er de blevet glædeligt overraskede over at se en "fuld pakke".
 
Og på sådan en småvåd lidt grå tirsdag skal I da også have nogle fine kort at kigge på - her fra Benita:
 
Benita har haft gang i sine bogstaver, blomster, dies og dejlige papirer og de små sommefugle i sort/hvid er stemplet på krympeplast og varmebehandlet - fine ikke??

To helt anderledes kort - bl.a. med fine hjemmelavede blomster.

Og i dette sæt med søde tekster - er der en masse at vælge imellem. Benita viser et fint eksempel på at få brugt papiret til sidste stump - for jeg ved at teksterne på to af kortene er fra nederst på et ark mønsterpapir.

søndag den 3. april 2011

Weekend-WAUW #13 - og hilsen fra Camp Bastion


Som I sikkert kan forestille jer er vejen fra OSH-HQ til de enkelte lejre, LANG, støvet og ikke just nem - men denne gang var vi heldige og nåede frem til Camp Bastion på 2 uger !! 

Og vores gode kontakter Lene og Mette har her til morgen, hvor de ellers også skal have et utal af spande morgenkaffe m.v. klar, været søde at sende os en mail, som I fluks får her:

Kære Charlie og alle OSH-frivillige!

Endnu engang siger vi og alle soldaterne i Camp Bastion 1000 - TAK for alle de fine kort vi netop har modtaget. Det er ikke svært at se, at der er lagt rigtig mange kræfter og fantasi i kortene. Soldaterne og vi bliver altid så glade for at mærke den store opbakning hjemmefra.

Med Venlig Hilsen Lene og Mette


Sikke en dejlig søndagsmorgen hilsen. TAK for den !

Og mens de nu er ved at pakke kasserne ud og glædes over kortene derude så fortsætter vi ufortrødent med at vise hvad der var i kasserne.

I dag kort fra en ny frivillig  Dorthe (Pips) som afleverede denne portion til Convention med løfte om flere næste gang vi mødtes - MANGE TAK til dig Pips og velkommen i OSH-familien.  =0)

Igen en fin blanding af forskellige emner her lidt søde kort til fødselarer:

Og et par fine og sjove konfirmationskort, lige i rette tid:


Et fint, sart bryllupskort skal der også nok blive brug for i ny og næ og endnu et kort til en fødselar, sødt ikke?

Og her en blandet håndfuld, fine, farverige og for alle kan jeg sige omhyggeligt lavet, ingen patienter til skadestuen i denne omgang - DEJLIGT:


Hver gang jeg håndterer kort undres jeg over hvor mange papirer der findes derude - og til min STORE overraskelse og papirer jeg ikke selv har  ;0)  :


OG her den sidste håndfuld - beklager de lidt skæve billeder - men vi havde altså MEGAtravlt med at klargøre og pakke efter Convention - men de ER der og I kan SE dem - ikke?


Dejligt med nye frivillige til Danmarkskortet - jeg skal lige have checket hvor du kommer fra Pips og så må jeg se at finde tid til endnu en opdatering af vores kort med små hjerter i alle de byer der deltager i OSH!

DEJLIG søndag her fra HQ - i næste uge er vi nok tilbage til de faste 2 ugentlige opdateringer - og bare rolig jeg har STADIG kortfotos at vise jer.  Og så skal jeg jo have besluttet hvilken præmie der er på højkant i april måned så alle I der lægger de dejlige kommentarer ved hvad I "spiller" om.

fredag den 1. april 2011

Ny måned, omklædning og 2 heldige vindere !!!

Meget diskret gjorde Fifty mig forleden opmærksom på, at han på de fotos man kan se på Forsvarskanalen kunne se han havde de HELT forkerte støvler og at de andre (rigtige..) soldater havde korte bukser til når de holdt fri...

Jamen hvad gør man ikke for at have tilfredse medarbejdere - især til den løn - så afsted det gik for at indkøbe ØRKENstøvler og korte bukser. Her må I stole på mig - for med hans korte ben og høje støvler er det ikke så nemt at se - men korte bukser er det altså!! Egentlig hører der også en sandfarvet t-shirt til - men det var det dælme lige køligt nok til her til morgen - så camouflagefleecen kom i brug - må jeg præsentere Fifty i sommeruniform!!!  =0)  Og han er så KLAR til lodtrækningen, at han næsten ikke kunne stå stille på billedet!!!

Marts er igen en ny rekord for kommentarer - i februar var der 139 og i denne måned 184!!

Her i huset har vi selvfølgelig militære spillekort - og de måtte i brug denne gang var vi enige om, her skarpt overvåget at Notarius Fifty:


Først trak vi 3 kort der tilsammen gav vindertallet til MÅNEDSPRÆMIEN - 1 billet til SAM - det blev kommentar nummer 156 ...


Den er skrevet af MayBritt B. som også har leveret en hel del kort til OSH i tidens løb - ikke at det på NOGEN måde er en forudsætning for at vinde her i kommentarkonkurrencen - blot en konstatering!

Og så mente Fifty det var mest retfærdigt kun at trække TO kort til ekstrapræmien, som jo er det lækre sæt Hero Arts stempler - og de går til kommentar nr 49 - som kommer fra Annette M - en af Fifty's veninder - men jeg holdt godt øje med ham - og der var ingen kort i ærmerne - så alt gik korrekt til.

TIL LYKKE til jer begge to - TAK til sponsorerne (SAM og Kreative Fornemmelser) og TAK til alle der lagde en kommentar i marts - vi blogger lystigt videre i april. Første gang bliver i weekenden og det er IKKE en Aprilsnar - så kig endelig forbi og husk at kommentere hvis du vil med i næste lodtrækning. Præmien afsløres snart....

torsdag den 31. marts 2011

Ekstra indlæg - da Dronningen var i Afghanistan

... nej rolig nu - jeg har desværre ikke et billede af Majestæten med et OSH-kort i hånden - det kunne I ellers godt have tænkt jer ikke??

Men gør jer selv den tjeneste at klikke ind på http://www.forsvarskanalen.dk/ og vælg den lille film fra 25.3.2011 der viser at Dronningen også var helt ude i Patrol Base Line (det de kalder den spidse ende) - hatten af for det.
Og hør så lige Majestætens ord i slutningen af filmen fra 24.3. om hvor vigtigt det er, at familier og soldater føler de har opbakning. Det er godt nok for mig at høre de ord - så må vi danne os et fiktiv billede i fantasien!

     foto lånt fra KFUM Soldaterhjems blog.

Læs også dette indslag fra Kuffen i Camp Price hvor vi nu har kontakt med Michala og Casper der her ses med Majestæten og Forsvarsministeren. Jeg morede lidt over citatet fra den britiske soldat - men kig selv.

http://price.kfums-soldaterhjem.dk/#post11

Og så pyt da - I får også lidt kort at kigge på i dag - sådan HELT uden for nummer - de er fra Lizette (Lam) som også er en af OSH's faste, gode venner. I dag får I nogle fine kort lavet med flere stempler og teknikker:


Lam er en ørn til at stemple sit eget papir - eksempler på det kan I se i denne søde serie, til baby og dåb:


Og sørme om I ikke også får et indlæg i løbet af fredagen - med de to heldige vindere. Der er da gået rent gavebod i OSH denne måned. Det er fordi vi er så glade!!! Ja OK - Fifty er lidt sur - fordi han nu kommer til at være en del alene hjemme - men vi finder nok nogle små opgaver til ham og lidt der kan muntre ham op.

Husk vi tæller kommentarerne og trækker lod mellem alle marts kommentarer modtaget frem til kl. 22.00 aften - og resultatet kommer på bloggen fredag. PØJ PØJ og tak for alle hilsner og kommentarer - de bliver alle læst og værdsat.  =0)

onsdag den 30. marts 2011

TirsdagsTAK #12, 1 ekstra martspræmie, en hilsen fra Afghanistan og kort!!!

Lad os liiige overse den lille detalje, at det faktisk nåede at blive onsdag - der var gået kludder i de planlagte udgivelser ovenpå Blogger-bøvlet så det var ikke blevet udgivet i går  =0).

Allerførst har jeg besluttet at fejre de gode nyheder i HQ med en ekstra præmie her i marts - så disse skønne stempler, som Pia fra Kreative fornemmelser har sponsoreret, deltager også i lodtrækningennår marts måned er slut og vi ser på alle kommentarerne. TAK Pia - og udover at de er søde og lækre, så er jeg vild med teksten "I DONUT know what I would do without you" - den passer både perfekt til OSH-kort og på hele projektet - jeg har jo hele tiden sagt, at det her kun kan lykkes, fordi vi er så mange der gør noget SAMMEN! Og endnu engang 1000 TAK for det!  =0)

Antallet af kommentarer i marts - er på trods af dagen med Bloggerbøvl - ny rekord, hvor mange vil jeg ikke røbe før på fredag - for det er jo sjovt at se hver måned hvordan tallet vokser - men bare rolig - chancerne er stadig langt større end diverse lotterier og lotto. Og så er det jo helt gratis at deltage - det koster kun en kommentar i ny og næ. =0)
Vores 2 gæve piger i Camp Bastion er kommet retur efter velfortjent leave i Danmark og har sendt mig en mail:

Hej Charlie!

Vi er kommet rigtig godt igang med hold 11, og der er en godt stemning i lejren. Flere har allerede fået fortalt om jeres store arbejde med kort, og glæder sig til at se hvad der kommer. De får utrolig meget ros!

Mettes mor og søster var utrolig glade for at være med i Middelfart - de fortalte at der var en rigtig god stemning over dagene og de kom hjem med mange nye idéer.

Med Venlig Hilsen Lene og Mette

Den store portion kort der blev sendt afsted efter Convention er jo på vej ud til dem, så de kan snart begynde at bruge af nye forsyninger! Dejlig at høre fra dem ikke?? Og de af jer der var på Convention og mødte en mor og datter med navneskilte hvor der stod "ny i job" under deres navne har mødt Mettes mor og søster. De var meget glade for at deltage og følte sig utroligt godt taget i mod og nød de mange butikker og indtryk.

Og så til et kig på nogle kort - her en fin samling fra Sofie (fru Hansens kælder):


Sofie skrev at det var lidt fra hendes kortlager - men de var bestemt mægtig fine - her først et hold tøsede og blomstrede søde kort.

Fulgt af disse søde til lykke og TAK kort - og JA som den kvikke læser sikkert har spottet var der glimmer i et par swirls - men der var lige tid nok i HQ til at give dem en gang Glossy Accent så det var forseglet og lade dem tørre 24 timer inden de skulle pakkes - så de kom også med.  =0)

Et sødt kort til MOR og dem skal der jo sendes mange af - også når det ikke er mors dag, ikke?


Flere tøsede kort - til fødselsdage og andre lejligheder og med fine farvelagte motiver:



TAK til dig Sofie - og det var denne tirsdags indlæg - men allerede fredag i denne uge kommer der besked om hvem der vandt en billet til Scrap-a-Mania (sponsoreret af SAM) eller ekstrapræmien med de lækre stempler OG så kommer der selvfølgelig en weekendWAUW.