Vi er 7 huse i vores del af vejen, der gennem snart mange år har holdt en voksen-hyggeaften med gløgg og æbleskiver. I år var det egentlig vores tur, men vi var så heldige at et andet par godt ville bytte og stå
for det i år, så er det os næste år. Det var en super hyggelig aften, hvor snakken gik og en masse "kan I huske dengang" historier kom på bordet. Vores udstykning er 50 år gammel og vi er mange der har boet her lige så længe, haft børn samtidig osv. Før hed det vist et sølvbryllupskvarter, nu er det guldet der nærmer sig 👍
Når man kun skal gå 20 skridt hjem går der nemt natteroderi i hyggen, så dagens indlæg er skrevet med morgenfriske øjne og fingre. 😍 Og HER kommer det.
Dagens kort er igen fra fotolageret og en af vores meget trofaste og flittige kortmagere 10na har lavet dem. Efter min kortproduktion har jeg altid et hav af NYE rester og her kommer disse fine ideer så lige til hjælp. I dag viser jeg ideer med cirkler.
En cirkel Rema glimmerkarton og et snefnug med bling. Matchende baggrundspapir,
fine ellekogler i guld, en blingstribe og en tekst.
To søde juletræer på en cirkel og med en tekst.
baggrunden tror jeg er en Søstrene Grene blok,
men vi har nok alle noget matchende baggrundspapir, ikke?
og så er denne kugle naturligvis med små julekugler over det hele
og med en fin scallopcirkel som ekstra pynt. Jeg kommer helt i Tivoli-humør
af dette kort.
15 kommentarer:
Endnu smukke og inspirerende kort. Jeg elsker at lave kort ud af rester, det giver ekstra udfordringer.
Super søde kort. Jeg gik vist i stå i min "reste" serie, men der kan godt nok komme mange gode kort ud af rester 👏
Skønne julekort. Dejligt at få brugt rester
Rigtig søde kort fra 10na igen, og gode ideer til de cirkler, man altid har til overs.
Flotte restekort. Det er jeg blevet bedre til at få lavet. Især små stykker glitterkarton kan bruges til meget.
Skønne og søde kort, der til fulde giver masser af inspiration. Har masser af Restekarton, men hold nu op, jeg synes jeg er dårlig til at få det brugt. 🙈😉🤣
Prøver også på at få brugt mine rester. Syntes faktisk det er gået meget godt i år
Super fine reste kort 🌈🎄🌈
Ja og jeg hedder jo så Hanne/MosteH
Flotte julekort :-) Det lyder dejligt med sådan en gløghygge-tradition.
Så flotte kort og hyggeligt med vej hygge❤️
Gode ideer til at få brugt cirkelrester. Søde kort.
Flotte restekort 🎅
Smukke kort!
Jeg elsker ideen med vej-hygge.. Vi mødes hvert år til julefrokost med en gruppe vi mødte i Tyrkiet, for snart rigtig mange år siden... Det er altid hos os - for jeg bare juleriet...
Send en kommentar