fredag den 30. september 2016

Så nærmer Convention sig og også World Cardmaking Day

Så Fifty og jeg ønsker alle der er samlet i Middelfart to skønne, sjove og hyggelige dage og butikkerne det samme plus et godt salg. :0)

Vi andre kan jo hygge os med at lave noget herhjemme og Fifty og jeg er så heldige at vi skal tilbringe 1. Oktober sammen med Pia L. I år og fejre WCD:


Det glæder vi os til og I der sidder rundt omkring i jeres scraprum hold øje med thepapercrafting.com og deltag i løjerne. 

På Convention kan man i år aflevere sine kort til OSH hos Jeans Scrapstue og husk endelig at skrive en lille seddel til os,  hvis du ikke har navn bagpå dine kort. 

I dag viser jeg nogle fine kort vi fik med hjem sidst og som vi ikke ved (ikke kan huske) hvem havde lavet, men de er så fine at I skal se dem alligevel. Sig til hvis det er dine så vi kan skrive det i indlægget. 

Det er en serie med Lawn fawn stempler og dem er jeg jo selv HELT vild med:

Så søde og sjove kort her med dyr og en guldfisk.

Et lille naturlandskab og en morsom tekst. 

Dette sæt har jeg selv og jeg brugte det en del til påske, men se bare hvor fint det er til dette kort til en der er uimodståelig. 

Sødt lille kort til de nygifte!

Og til sidst dette, som er så skønt med de fine kaktus og den passende tekst. 

Håber I også nød at se disse. Vi svælger I lækre julekort P.t. Da fristen for afsendelse nærmer sig. Tak til jer der har skrevet at I har sendt eller tager jeres med til Convention. Jeg begynder at tro på vi måske alligevel når i mål igen i år med julehilsnerne. 

God weekend og stor hyggehilsen herfra HQ. :0)

lørdag den 24. september 2016

Julekort #9 hos OSH i 2016

Halløjsa, Pia her :)

Så er det tid til at komme i julestemning igen for vi har kun 3 måneder til juleaften! Nu skal der smøges op i ærmerne og vi skal i gang med at lave masser af julekort :) Eller man kan gøre som de fleste - hygge lidt med nogle julekort i ny og næ i løbet af året - hvorefter total panik indtræder 3-5 uger inden Jul. Så nu har du ingen undskyldninger for ikke at komme igang ;)

Jeg har leget med et af mine nye Hero Arts stempler, som er et af de populære lag-på-lag stempler. Det er jo den helt store dille for tiden og mange brands laver dem efterhånden. Lag-på-lag stempler kan være lidt udfordrende at stemple med, men dette fra Hero Arts er i den nemmere katagori efter min mening. Her er det nemlig ikke så vigtigt, at der bliver stemplet 100% præcist ovenpå hinanden.


Lag-på-lag stempler gør dog at man hurtigt indser, at ens sværtesamling trænger til en opdatering eller to. Jeg troede ikke, at jeg manglede stempelsværter. Alas, det gør jeg nu åbenbart alligevel! Til Juletræet har jeg brugt 3 af mine 6 grønne sværter, men de harmonerer ikke helt optimalt med hinanden. Pokkers også, så nu er jeg jo død og pine (læses med ironi) desværre nødt til at købe nye sværter ;)


Til mit kort har jeg også gjort brug af en lille detalje nuppet fra et af Cecilie's 14-dages Fif. Det lille stykke bånd, som er hæftet fast i øverste venstre hjørne. Det giver bare det lidt ekstra til kortet. Hvis man er nysgerrig efter fuld materialeliste, så kan den findes på min personlige blog.

Så er det Charlies tur til at inspirere dig. Hvad mon hun finder på denne gang?

Ja her kommer jeg og sjovt nok er mit septemberkort også et kraft karton kort  Pia. Jeg købte et aflagt sæt stempler og dies i sommer af en anden scrapper og NU skulle de bruges sammen med de der mange julerester jeg har samlet mig i årenes løb. 

Sættet er fra W9plus og hedder "Seasonal sentiments" og jeg er vild med alle mulighederne. Her har jeg brugt alle 5 dies i sættet og et enkelt af tekststemplerne plus tilsat en frimærkedie. Det lille røde hjerte har fået en bling og så var jeg egentlig tilfreds. Det signalerer efter min mening JUL på sin helt egen måde og passer fint til de kort jeg skal sende til venner i udlandet.


Jeg legede også med en ny die købt i Hobbyboden. Julemandens skæg var SÅ lækkert, at jeg måtte eje den, det kort får I også lige at se her. 


Super nem die med få dele, skærer knivskarpt ud og er nem at samle. Santa fik lige lidt frostbidte kinder og portvinsnæse med sværte. Det danske stempel er bare en af mange muligheder til dette kort.  

Som altid er Pia, jeg og Mr. Linky spændt på at se jeres september julekort, så her er muligheden for at dele og inspirere hinanden. Og fordi der nu kun er 3 måneder til jul er der en lille julepræmie på højkant hvis vi ser mere end 8 julekort vist her inden næste 24. Så sæt i gang:







fredag den 16. september 2016

Fra Julekort event hos Jean i Helsinge i dag lørdag ml. 10 og 15.

OPDATERING. Vi var 6 til vores "pop-up" OSH-event hos Jeans Scrapstue i Helsinge og det var
superhyggeligt. Tak for det gode initiativ Jean og tak for en hyggelig dag til Ann, Elisabeth, Diana, Heidi og Jean.


Udover at ordne "verdenssituationen" fik vi produceret 74 lækre julekort. Karton og papir var sponsoreret af Jeans Scrapstue. Vi glæder os til at vise jer de forskellige kort i close-up når vi kommer tættere på jul - men her et lille sneak-peak. Da vi kom hjem igen Fifty og jeg fik vi straks skrevet antallet ind i vores log over producerede kort i OSH's levetid og vi MÅ da bare dele med jer hvor mange kort vi allesammen har produceret fra OSH's start og til dato. Jeg er SÅ imponeret !!!

GRAND total lige her og nu er ---- fantastiske  48.000 kort --- det er dælme en sjat !

1000 tak til alle der har deltaget indtil nu - bliv endelig ved.

Oprindeligt indlæg fra i går herunder:

Læs mere her. http://www.jeansscrap.dk/september-1015-operation-skriv-hjem-p-6297.html

Fifty og jeg er der fra ca 10 til 13 og laver OSH julekort sammen med de der kigger forbi. Butikken og Jean sponsorerer karton og papir så tag scraptasken og de flittige fingre med på tur et par timer. Der er også grænser for hvor meget havearbejde man orker. ;0)

Tusind tak til Jean for muligheden og på gensyn.





fredag den 9. september 2016

Septembers sponsor og kort fra Pia L.

Her i september er der et gavekort på 100 kr. på højkant som er sponsoreret af Your own Scrap.


Mange tak til Merete og Susanne. Hvis du ikke kender webshoppen fra Herlev så kig forbi og se de mange lækre varer. Your own Scrap prøver at skaffe ting hjem til Danmark, som ikke er noget man ser allevegne! Jeg har både mødt butikken på SAM og været på en fristende rundtur i deres webshop.

Som altid er en kommentar til et indlæg i denne måned lig med en chance i lodtrækningen, så frem med pegefingeren og tast en kommentar. ;0)

Og endnu flere gode ideer fra Pia L., som jo også lige har posted en fin video med et Fusionsfif her på bloggen, får I her:

Nuttet stemplet skrivemaskine siger "du er lige min type". Cirklen er fint sværtet med lyseblå og skrivemaskinen er farvelagt og har et enkelt, lille, rødt hjerte. SÅ sødt !

Masser af Kys er der bestemt på dette kort i lysegul og prikket. Pia har lavet falsk embossing, ved at skære ordet Kys ud en masse gange i samme farve som baggrunden. SMART ikke. ?

Nu vi har gang i kyssene, viser jeg også dette LOVE kort med en fin Love ramme udenom et hjerte der er ved at smelte. Nu har Pia en masse lækre stempler, vi andre måske ikke har - men ideen med et hjerte og nogle dråber kan også være punchet eller fra en die. 

LOVE kort til en der er lidt tungnem. =0)  Nej pjat - det ser SÅ godt ud med de mange x ELSKER på dette kort.

Pia har her brugt noget lækkert gavepapir med fugle og en fin grøn gren til et Hello-kort. Jeg har vist begge udgaver - for det er såmænd lige smukt med grenen oppe eller nede. 

Og som det sidste Piakort i denne omgang dette smukke kort med en fin fjer. Inde bagved er der stemplet pile i matchende farver og mønstre. Fuldendes med et fort hello og lidt grøn bling.
Rigtig god ny uge - NYD det lækre vejr vi har her i september - men husk også at planlægge lidt "mig-tid" så I kan dimse lidt med noget kreativt hver dag - det er SÅ sundt.








torsdag den 8. september 2016

Pia På Banen med Fif Fusion #5

Vi kan ikke undgå det, for sådan er det bare hvert år! Efteråret er på vej selvom sommeren nogen steder i landet holder godt fast. Dette er nogle især glade for, mens andre længes efter efteråret. Som sagt - sådan er det bare hvert år :)

Som en ægte dansker går jeg meget op i vejret. Er det tørvejr, så der kan slås græs? Blæser vinden for meget til at man kan nyde dagens sidste solstråler? Har solen strålet fra en skyfri himmel, så man skal huske at vande alle blomsterkrukkerne? Men lige nu - ja lige nu - skal vi glemme alt om vejret, om havesysler og andet man burde gøre. For det er atter tid til Fif Fusion! Lav en god kop kaffe (eller te) klar og gør dig det mageligt.



"FIF FUSION"
"Fif Fusion" går ud på at kombinere / fusionere to af Cecilie's "14 Dages Fif" med hinanden. Gennem tiden har Cecilie virkelig forkælet os med mange lækre & kreative kort-fif, så det er lidt af en opgave at udvælge 2 stykker til en fusion. Jeg har surfet igennem tidens 14 Dages Fif og udvalgt nogle stykker. Disse har jeg efterfølgende matchet 2 og 2 og hermed er flere fusions-grundlag blevet skabt. På baggrund af hvert fusionsgrundlag laver jeg min egen fortolkning og præsenterer mit kort for Jer. Herefter er der lagt op til, at alle kan være med til at lave deres egen fortolkning af fusionsgrundlaget, kaldet "Fif Fusion".




Til vores "Fif Fusion #5" har jeg udvalgt Cecilie's Fif #40 og Fif #55.

Jeg har ved #40 hæftet mig ved detaljerne:

  • Masser af stickers.
  • Kraft karton basen.
Jeg har ved #55 hæftet mig ved detaljerne:
  • De lodrette stykker designpapir.
  • Det firkantede stykke med teksten.
  • Det lille hjerte.
  • Kraft karton basen.
I videoen viser jeg, hvorledes mit Fif Fusion kort kommer til verden med udgangspunkt i ovennævnte detaljer. Da dette handler om "Fusion" er der fuldstændigt åbne muligheder for fortolkning. Og her viser jeg Jer min fortolkning :)

***
***


Det var så dejligt, at få brugt nogle af alle de stickers! Jeg har alt, alt for mange liggende fra tiden med LO's. Og de trænger bare til at blive brugt. Og det kan sandelig blive til mange kort :)


Teksten er fra Gitte's Eget Design (Hobbyboden). Denne er fra et af hendes sprit nye tekststempelsæt med brush script tekst. Der er ingen tvivl om, at brush script stadig er mega IN for tiden. Og når de er produceret i USA, så er kvaliteten helt i top.

Den søde die-cut tag er fra Clearly Besotted Stamps i England, mens det lille stitched hjerte er fra et die-sæt fra My Favorite Things/Die-namics.



Nu har jeg vist min version af dette Fif Fusion. Nu håber jeg, at du har fået lyst til at lege med. Der er ingen begrænsninger, kun masser af kreativt fri-rum. Hvordan ser din Fif Fusion #5 fortolkning ud?

Det vil glæde Charlie, Fifty og jeg rigtig meget, hvis du uploader dit kort hos Mr. Linky.

Ps. Bare fordi man leger med her og deler sit kort med os, så betyder det ikke, at det skal sendes ind til Operation Skriv Hjem. Der er ingen forpligtelser eller krav af sådan art. Det er bare super dejligt, når der deles inspiration og hygges med kreativitet. 

Pia :)
Pia's Creative World



 

torsdag den 1. september 2016

Vinderen i august og søde kort fra Bodil H. Fra Fløng

Jeg skal love for, at der kom en slutspurt her i slutningen af august, så der var mange kommentarer med i lodtrækningen. Men det er jo også en SUPER præmie at blive sikret en billet til SAM og den så ovenikøbet er gratis.

Og hvem er så den heldige kartoffel???

Det er den der skrev denne kommentar:

Hold da fast nogle skønne kort. Søde og sjove og med en masse dies jeg slet ikke set før.....og derfor ikke har selv. Uha....... Der er mange børn, der bliver glade for at få et af Birgits kort. på Sjove of fine kort fra Birgit i Herfølge

Stort til lykke med billetten til SAM og en weekend her på Djævleøen til dig Annette (aka) og mange tak til Rikke og Lisbeth for præmien. :0)

Og så skal I da og have noget nyt at kigge på nu hvor September er i gang. Smukke kort fra Bodil, hvor temaet er sommerfugle og børn. Der var også en portion julekort, men dem venter vi lidt endnu med at vise. 

Fin embosset og sværtet baggrund og lækker sommerfugle der hat glosse accent på de gule streger. 

Den kendte MS sommerfugle og tre små sløjfer med glossy accent på.

Se lige her hvor lækkert og enkelt med mønstret papir som matte og matchende perler.

Kreditkort med aks der er embosset i Hvidt og fin sommerfugle og blomsterkort med lyseblå sommerfugl.

Hello Kitty kort med blomster.

Hello Kitty hilsen med dansk stempel.

Så tager vi hul på september måned. I næste indlæg præsenterer jeg månedens sponsor.