søndag den 16. maj 2021

15. maj - i dag en mere Maj-værdig søndag

Så er vi halvvejs inde i maj måned - og endelig ser det ud til maj også har opdaget det.

Dagens kort er fra et imponerende antal kort, der er kommet i en kasse fra Julie Bonde Andersen. 😁
MANGE tak Julie - du har dælme nået en fin spurt inden den lille ny kom og overtog dele af din fritid.

Dette kort er et fint eksempel på det vejr vi er mange der har haft i et stykke tid.
Fine gummistøvler og paraplyer i baggrunden. 
Motiverne er fra Silhouette design Print and cut filer - printet og udskåret i karton. 

Samme type motiver her og sådan må maj gerne fortsætte med at være.

Flamino og enhjørning baderinge i fri leg.
Fin baggrund skabt af to farver karton i strimler.

Disse slik samlende Halloweenbørn kommer afsted nu
så de kan nu hjem igen i den rigtige måned.

Frøken Kaptajn Klo ovenfor har åbenbart en lillebror

Der var også en stor portion kort, med fint brug af rester på en måde,
der stadig skaber ro for øjet. Her med mest mønstret papir.

Og til slut samme type kort på modsat måde.

Tak for alle kortene Julie. Vi nærmer os de 80.000 kort i øjeblikket og jeg er ret sikker på, at vi når det 
her i maj måned, da I er mange der har opdaget at deadline til næste sending er 5. juni. 

Glæder mig til at læse jeres kommentarer herinde - i denne måned er det Anja fra Picturing the world der er vores månedssponsor. 


mandag den 10. maj 2021

10. maj Flere kort fra Kristina Flensted

Endelig ser det ud til at maj måned har fået skruet op for varmen. Dejligt.

Her er noget nyt at se på, blive inspireret af og ikke mindst kommentere på - her i maj måned er det Anja fra Picturing the World der har givet os et gavekort på 200 kr og TAK for det. 

I dag er det en ny håndfuld af de søde kort fra Kristina F. jeg byder på:

Mickey kort sender et stort kram og til lykke
jeg kan godt lide farvevalget og det embossede gule på dette kort.

Sommeren kommer nærmere og issalget er steget allerede.
Dette fine papir kendte jeg slet ikke - sødt kort.

Lækkert lag på lag kort - med strimmel med embossede hjerter
og felt med stemplet knus - det er genkendt som et KNUS fra Gittes eget design.

Til lykke kort - med god måde at få brugt de lidt store motiver med blomster på.
Tekststempel og die er fra Gittes eget design.

Kort med små kvadratiske huller i. God mulighed for at vise en lille mønsterark rest og som her en rest glimmerkarton (bare rolig - den gode slags der ikke drysser eller smitter af)
Sød ide med alle de små lyserøde og mintgrønne "perler".

Nu Mors dag er lagt bag os er her en ide til Far.
Fint eksempel der kan bruges hele året og ikke kun som Fars dag hilsen
Den type kort er nemlig meget mere brugbare end et kort vi hvor vi skal ramme en helt speciel dag.
Det er så godt som umuligt med de lange fragttider vi har både ud og hjem igen.

Tak for kortene Kristina og god ny uge til jer allesammen. Der begynder at drysse kuverter og kasser ind her hos HQ og det er dejligt, for så kan vi dele opgaven med klargøring over flere uger og ikke stå i sidste øjeblik med det hele. Deadline til næste sending er jo som nævnt i sidemenuen 5. juni.


lørdag den 1. maj 2021

1. maj - så nu må foråret godt skrue lidt op for varmen, tak

Bare et lille hurtigt indlæg som lovet i går, der dog ikke skal være helt uden fotos, så her de to kort huset leverede (Mie og jeg) til en af konkurrencerne, da vi hyggede til det digitale Scrap-a-Mania i april måned. Begge er doneret til OSH - det manglede da bare  😍 


De lækre stencils fra Taylored Expressions kommer helt sikkert snart i brug igen,
for de er SÅ lækre og nemme at bruge. Det hvide LOVE er en ældre Marianne die, som jeg lige studsede lidt, så den ikke står på en linje nederst - det pyntede syns jeg selv.
 Mit kort som jeg lige går og aer lidt endnu, inden det ryger ud i verden. 


Mies kort med MFT hjerte med regnbue indlagt og ældre love die og lille hjerte fra lageret.

Men dette indlæg handler især om vinderen af april måneds kommentarkonkurrence (indsæt trommehvirvel)

Det blev denne kommentar:

De er så fine alle sammen. Elsker det grafiske med pang farverne. Lige til at blive glad I låget af 😀

den er skrevet af Tina Hartelius Wilstrup - til lykke til dig 😎. Som altid kontakter jeg vores sponsor med dit navn og så ved i dette tilfælde Britta Hansen fra Fru Hansens hobby at det er dig der har 200 kr at shoppe for. 

TAK for sponsorgaven til Fru Hansens hobby.

Hvem er så maj måneds sponsor tænker I sikkert - det er Anja fra Picturing the World, som også har sat et gavekort på 200 kr på højkant - så der er masser af plads til kommentarer i hele maj måned - vi skal nok komme med indlæg til jer, selvom vejret måske snart bliver bedre. HELT undvære et fix med ny inspiration og et kig på andres fine kort skal vi da ikke undvære...