mandag den 24. februar 2014

Julekort #2 det er jo den 24 igen... =0)

Så er det endnu en gang blevet den 24. og tid til, at Charlie og jeg poster hver vores månedens julekort. Denne gang har jeg intet mindre end to kort klar til vores lille udfordring - det gælder vel om at smede, når jernet er varmt...

Første kort er helt traditionelt julet i farverne, og selvom jeg ikke bruger meget rødt i min juledekoration af mit hjem, så synes jeg, at grøn, hvid og rød gør sig super fint sammen til julekort. Jeg har liftet kortet, men jeg kan desværre ikke finde originalen i mine gemmer længere - beklager!

Kristtjørnens bær har fået et lag glimmer, fordi dette er et kort, jeg forventer at sende privat, men her kunne man jo nemt lave et lignende kort til OSH, hvis blot man udelader glimmeret.


Kort nummer 2 har jeg holdt i kolde blå-grå toner, som jeg også rigtig godt kan lide til jule- og vinterkort. Kortets centrale dekoration er to klokker, som begge er blevet dækket fuldstændigt i glimmer (og dermed er helt udelukket som OSH-kort). Derudover er der blot et enkelt stempel til tekst og så tre lækre enamel dots. Når man bruger mønstret papir, er der ikke brug for helt så meget pynt og dims, hvis du spørger mig.
Cecilie.

Og sjovt nok var der også kristtjørn i min kreative hjernehalvdel denne måned og jeg har TRO det eller lad være kastet mig langt væk fra min comfortzone og GRISET med både sværte og glimmermist. Jeg overlevede heldigvis og der kom dette kort ud af griseriet:

Embossing folder på kraftkarton
 Kortet er hvidt - der er rød karton forside sat ovenpå som matte til det embossede stykke kraftkarton. Kristtjørnen er farvelagt med en brun Copic og grøn sværte på bladene. De røde bær er også malet med Copic og har fået lidt Diamond Glaze eller lignende så de skinner. Et lille stykke julepapir og en guldsløjfe fra en æske chokolade - så gjorde den da LIDT nytte den værtindegave. Hvis man udelod glimmermisten kunne mit kort også godt gå som et OSH kort - men nu benyttede jeg mig af lejligheden fordi det var til mig selv.

Jeg har IKKE lavet to kort som stræber-Cecilie - men har tilgengæld taget 2 billeder af mit ene kort, så man bedre kunne se detaljerne  =0):
Til sidst lidt glimmermist i guld som ved et mirakel ikke dekorerede hele huset.
Måned 2 bød på disse kort fra Cecilie og mig - og vi er allerede gået i tænkeboks for at finde på marts julekortet.
Charlie.

TAK fordi I kigger med - det gør jo vi er endnu mere nødt til at holde vores løfte.... for om bare 9 måneder skal de jo i postkassen de julekort.   =0)

lørdag den 22. februar 2014

Weekend WAUW med 14-dages fiffet #45

Så er Cecilie på banen med et fint, nyt fif lige her:

Nu skulle der vist være styr på antallet af fif igen, så jeg forsøger mig med fif #45 ;) Jeg har set en del kort med flere lag, der er forskudt for hinanden, og jeg kan ret godt lide det look, så derfor tænkte jeg, at vi skulle forsøge os med sådan et kort til dette fif.


Du skal bruge:

- kortbase (min er 10,8*14 cm)
- 2 forskellige mønstrede papirer (ikke mindre end kortbasen)
- neutralt cardstock, der matcher de mønstrede papirer (ca. 10*12,5 cm)
- diverse tekst og motivstempler + sværte
- evt. lidt bling


Fordi jeg ikke er vild med at fyre en masse papir af, som ikke kan ses, vil jeg illustrere, hvordan jeg sparede på det mønstrede papir, men i princippet kan du bare lægge de to mønsterpapirer lidt forskudt ovenpå hinanden og klippe dem til langs kortets kanter. På den måde kan man se ganske lidt af hver af de to papirer og få forskellige vinkler frem.



Det jeg gjorde var i stedet at lægge papirerne og derefter markere på hvert af de mønstrede papirer, hvor man ikke længere ville kunne se dem under de øvrige lag.


Derefter skar jeg indenfor de markerede områder og resultatet var at jeg har en del mere tilbage af de to mønstrede papirer, som jeg så kan bruge på andre kort.



Hvis du har gjort, som jeg gjorde, er det nu tid til at lime de to stykker mønsterpapir på kortbasen - husk at de skal være forskudt for hinanden.


Da papirerne var længere end kortbasen, klippede jeg dem til, inden jeg gav mig til at abejde med det sidste af kortet lag.


Fordi jeg havde planer om at stemple et motiv, der skulle gå ud over siden på kortet, markerede jeg på bagsiden af det neutrale stykke papir, hvor det skulle skæres til for at passe til resten af kortet. Herefter skar jeg langs markeringerne, inden jeg begyndte at stemple mit motiv.


Det kan være svært at se, at papiret er skåret til, så I må tage mit ord for det. Min plan for motivet var en krans af grene og blomster, og den blev til ved at jeg brugte en nestability-die som skabelon for min cirkel og lod den "hænge" lidt udenfor papiret.


Herefter byggede jeg min krans op ved at stemple blomster og grene rundt langs min blyantscirkel, og da alle stemplede motiver var på plads, viskede jeg forsigtigt stregen ud igen. Jeg stemplede kortets tekst indeni cirklen og dekorerede den med et sæt blomster, der matchede dem, jeg havde brugt i kransen. Først da monterede jeg det stemplede motiv på kortet.


Da jeg havde sat det stemplede motiv på kortet, syntes jeg, at det manglede lige det sidste, så jeg limede små klynger af bling rundt omkring på kransen. Jeg kunne bruge blinget til at dække over nogle af grenenes ender, som var kommet lidt på vildspor i kampens hede.


Med bling på plads hele vejen rundt i kransen var jeg endelig tilfreds med kortet. Du kan naturligvis bruge et andet motiv - fx et der skal farvelægges? Men jeg kan nu godt anbefale at kaste sig ud i at lavve sådan en stemplet krans, for det er faktisk et sjovt projekt. God fornøjelse!

TAK for endnu et lækkert fif Cecilie - og til alle jer der plejer at være med OG jer der ikke har prøvet at lave et FIF-kort før - her kommer Mr. Linky (som vi jo er så heldige at have fået gratis upgraderet til luksusudgaven med små fotos) BRUG den og vis os dit kort inspireret af dette fif:



tirsdag den 18. februar 2014

TirsdagsTAK - både til jer fra mig og fra et hold soldater LANGT hjemmefra.


Det arbejde vi allesammen gør er værdsat - og det skynder jeg mig altid at fortælle jer, når jeg hører om det.
I går aftes tikkede en mail ind fra Syd Sudan - og her kan I se hvad der stod:

Her på OSH's opslagstavle kan du læse denne dejlige hilsen fra den udsendte enhed i Syd Sudan. Det er en lille enhed der næsten lige er kommet derud, så jeg prøvede at sende en lille pakke for at overraske dem. Håber I kan lide den nye opslagstavle. Jeg skal lige gennemskue hvordan det nemmest kan gøres - så renskriver jeg de mange hilsner gennem årene til et lille slideshow her på bloggen og de nye hilsner kommer på bloggen på denne måde.  =0)
Og her kommer en portion kort fra Fifty's gode veninde Aase S. der altid sender fine kort  - lidt ekstra kuverter og en skilling (af dem der ikke klirrer) til Fiftys sparegris.  1000 tak Aase.  =0)

Sødt LOVE kort med fine sarte farver og fine rosenbilleder.

Tænker på dig - med hjerte i samme karton som baggrunden og fine blomster med bling i midten.

Næsten samme model - men her med kvadrat indsat med tekst.

Så er der dømt hjerter - både i embossing, mønsterpapir og filt. SØDT...

Det hjertekarton har jeg også - men se lige de lækre satinhjerter sat på en rolig ensfarvet baggrund og forsynet med lidt bling - sikke en lækker række pynt.

To søde børn og en sød lille hund venter måske på far ??

Sidste kort er også et LOVE kort med røde roser .
Aase sendte også en håndfuld af sine fine børnekort bl.a. med Pixibøger på - dem får I at se en anden dag.

God ny uge - og husk jeg har en lille ekstrapræmie til når måneden er gået - så læg endelig stadig kommentarer.

lørdag den 15. februar 2014

V for Valentine og for Vinder af billet til Scrap-a-Mania.

Allerførst HUSK det er i dag I kan købe billet til Scrap-a-Mania - UNDTAGEN den person jeg i går trak blandt de 56 kommentarer der var nået at komme de første 14 dage. Det var jo på Valentines dag jeg skulle være lykkens gudinde - og meget passende handlede kommentarer om LOVE

sikken noget fine kort og skønt med lidt kærligheds inspiration på Weekend WAUW - denne gang med LOVE kort

Så du kan godt lægge Dankortet væk søde Lam (Lisette) - for du var den heldige der vandt en billet til SAM.  Til lykke til dig - og 1000 tak til Rikke og Lisbeth for den fine præmie.

UUPPSS - jeg er jo nødt til at fotografere i weekenderne på denne årstid - eneste tidspunkt jeg kan ramme noget rimeligt dagslys - og så sker det, at der kommer SÅ mange nye fotos i kameraet, at jeg mister overblikket lidt. Det er sket med nedenstående kort, som jeg fotograferede i vinter og ville gemme til at vise som Valentines kort, så derfor får I en stor håndfuld Vikki kort i dag - og de passer jo fint til at Valentines dag var i går. De er helt sikkert sendt hjem igen med søde hilsner i derudefra nu.

Vikki er en ØRN til at lave skønne soldaterkort - her i sæt med både M og K soldater og en tanke til dem derhjemme. Vikki skriver i sin hilsen sammen med kortene at hun havde besluttet at bruge selv helt små rester op denne gang - og de er bla. sat snorlige sammen i de små firkanter bag soldaten. FIN løsning.
Sandfarvede kort igen med flere lag - og her med Vikki's LÆKRE revne strimler.
Der var også noget fint glaseret karton med farvestrålende flyvere på Vikkis lager og det kom der en masse fine kort til flyvevåbnet ud af - som dette - se den fine ide med den lille pil der er sat ovenpå den brune karton! Det søde stempel med HAPPY thoughts har jeg faktisk også - det skal da frem i lyset igen.
Så fås det ikke mere nuttet - et PINK kort til Valentines dag - og SWALK mener jeg betyder Sealed with a loving kiss. CUTE CUTE CUTE
Og endnu et kort til V-dag - med hjerter og xoxo - mener det er Doodlebug papir der er brugt her.
Her er flyverpapiret lige gået ned i størrelse og op i antal - så der er 3 kvadrater - og fine små strimler af festligt papir der matcher perfekt.
Endnu et flyverkort - jeg ville bare gerne vise jer - hvor lidt der skal til at gøre kortene helt forskellige med de samme materialer hvis man har et godt øje for design og detaljer - som Vikki bestemt har. Revne strimler igen - og en fin blank brad i turkis.
De sidste er HELT specielt skønne og har bestemt været tidskrævende, da faldskærmen er håndtegnet og håndklippet og påsat små snore - er de ikke VILDT søde???:



Der er sikkert mange herhjemme der ville håbe deres soldat lige kunne snige sig ombord på et fly og lande hjemme i haven med en faldskærm =0).

TAK for de skønne kort til dig Vikki. Godt jeg lige faldt over dem på fotolageret i rette tid til Valentines dag. Det er lidt svært altid at være flere måneder forud og så pludselig være bagud  =0)

GOD weekend allesammen - og selvom konkurrencen er slut her midt i måneden - så har jeg skam fået en håndfuld små overraskelser fra Vikki sammen med hendes nyeste leverance af kort - så jeg trækker lige en lille ekstrapræmie når måneden er omme.  Så læg endelig en MASSE kommentarer, så jeg har nogen at vælge imellem.

tirsdag den 11. februar 2014

TirsdagsTAK - kort fra Scrap-n-Dream dagen i Høje Taastrup

Vi viser lidt kort fra S-n-D dagen - her først en serie påskekort jeg hyggede mig med:

Ny die fra My favourite Things med kurv, æg, kanin og jellybean - pyntet med græsbort, blomst og sløjfe. En bobleplast embossing folder og en sky fuldendte billedet.  =0)

 Karina B. havde sørget for at få sine kort afleveret til Nikolette, der havde dem med:

Lækkert "tænker på dig" kort med hvid embosset tekst - baggrundsstemplet karton - der er delt i to stykker og sat på hvid baggrund. turkis fjer er prikken over i'et.

Fine knivskarpe stempelaftryk har skabt dette kort. 

Lækkert kort med mavebælte af vellum  med sort tekst. Fjer fjer fjer - de er SÅ populære p.t.


lørdag den 8. februar 2014

Weekend WAUW - denne gang med LOVE kort

Selvom det jo mest drejer sig om OSH kort herinde - kan vi jo godt yde den service at give jer gode ideer til de evt. private Valentines kort der skal bruges snart. Og vi kan jo altid bruge et kort der sender en KÆRLIG hilsen her hos os - så det er WIN-WIN.

Dagens kort er fra en lækker stak fra dygtige Pia L.

JO dette er et restekort - for Pia skriver at de små sorte bannere var rester fra en filmstrimmel hun havde kørt hvor der jo falder små firkanter ud ved hvert billede. De passede fint til de små bannere her.
Flot knivskarp stempling med lækkert stempel og derunder små firkanter i sort/hvid og med udstansede hjerter i to af dem. LÆKKERT kort....

FED ide at lave et prikket stempel med tekster ikke??

Godt enkelt lille kort med kærlighedserklæring.

Se lige de seje beskæring i dette lag på lag kort med stemplet tekst og stemplede luftballoner.

Sødt træ med små "lovebirds"

Lille fif hvis man gerne vil have virkningen af en rød matte uden at ofre et helt stykke karton bag - brugt på kortet ovenfor. 

Sød lille ugle - stemplet og skåret med passende die - og stemplet tekst, gren og græskant.
God weekend - tak for kortene Pia og håber I andre får gode ideer og lyst til at lave nogle søde "love-kort".

HUSK den lækre Scrap-a-Mania præmie - konkurrencen om kommentarer løber kun 1 uge endnu.


torsdag den 6. februar 2014

14-dages fiffet #41: The missing link =0)

Beklager det blev torsdag i denne uge - jeg har en del aftener uden PC-tid. Men heldigvis har trofaste Cecilie lavet et FIF til jer igen. Sjovt nok var der smuttet et nummer i rækkefølgen og det var der en af jer der havde opdaget - så "ordnung muss sein" som man siger hvor Cecilie bor - her kommer nr. 41  =0)


Ups! Jeg havde på en eller anden vis fået sprunget fif #41 over, så det kommer her!


Du skal bruge:
- kortbase
- mønstret papir, som er omkring 3 cm smallere og godt 1 cm kortere end kortbasen
- 2 stk. scallopped ensfarvet papir i en kontrastfarve
- 1 cirkel i ensfarvet eller neutralt mønsterpapir
- 5 knapper
- tekststempel, som er relativt bredt i bogstaverne



Start med at lime de to scallopped stykker papirer på hver sin side af det mønstrede papir. Som altid har jeg ladet mine være længere, så jeg kunne klippe dem til, når de var limet fast.


Hvis du har gjort som jeg, er det nu tiden til at klippe enderne til, så de flugter med det mønstrede papir.


Lim nu det mønstrede papir fast på midten af kortbasen.


Stempl nu din tekst på det cirkelformede mønsterpapir. Her er der naturligvis mulighed for at bruge et motivstempel, hvis det mere er din stil. Og som det ses, har jeg valgt at lade teksten "forsvinde" lidt i mønsterpapiret, men man skal naturligvis være varsomt med det, for det skal fortsat kunne læses.


Monter nu cirklen lidt over midten af kortbasen, direkte på det mønstrede papir.



De fem knapper skal bruges til at dekorere bunden af cirklen. Her kan du naturligvis også lave ændringer: Du kan bruge bling, blomster eller andre nogenlunde ens elementer.


Og så er du sådan set i mål med endnu et OSH-kort. Vi glæder os til at se, hvad du stiller op med dette missing link af et fif. God fornøjelse!

TAK til dig Cecilie for det fine FIF! Og her kommer Mr. Linky til jer der har lyst til at prøve fiffet af.