onsdag den 29. januar 2020

Sidste januar indlæg - nye kort fra Annette (aka)

Tilfældigvis er den nyeste kasse med kort jeg har modtaget også fra Annette, så dem skal vi da lige kigge lidt på. Udover forskellige fine kort til brug nu, var der også julekort, som er kommet i lagerkassen. TAK for kortene Annette.

Ja hvad kan jeg sige, hvis Fifty er den første der får poterne i sådan en kortkasse og der er så meget som antydningen af et bamsekort, så har vi balladen. ;0)
 Derfor er dette pandakort det første jeg viser jer, ellers får jeg IKKE fred for "you know who"  men det er nu også fint.

Fodboldkort på græsbaggrund. Dejligt med kort til drengene.

Marianne dies søde hønsefamilie - lige til at komme i forårshumør af. 

Igen Marianne dies - her en af de søde katte der ønsker til lykke. Den sidder i en fin rød polaroidramme.

Vi kender vist allesammen til at have nogle FINE papirer på lageret. Her har Annette ofret et par ark og de er så smukke, at de næsten laver sig selv tror jeg. Fine er de og bare fordi er en god tekst med mange anvendelsesmuligheder.
TAK for de mange kommentarer her i januar - her er det sidste indlæg du kan kommentere på - for hvem vil ikke gerne vinde den lækre præmie fra LUNA hobby. Jeg siger pøj pøj til alle der har deltaget og husker bind for øjnene når jeg finder vinderen fredag aften efter 22.00.

TAK også til Carsten fra LUNA hobby for præmien!

fredag den 24. januar 2020

Julekort #1 hos OSH

Vi er nu lidt over 3 uger inde i det nye år og selvfølgelig er vi klar til endnu et år med masser af julekort inspiration. Godt nok har vi lige overstået en Jul og måske er I ikke helt klar til at tænke på næste Jul endnu, men hos OSH holder vi os ikke tilbage. Tænk blot på, at vi er ude i rigtig, rigtig god tid med årets julekort. Ikke mere snik snak, men lad os få kick-startet 12 nye måneder med julekort.

Vi giver først ordet og pladsen til vores nye tiltag i 2020 - nemlig gæstedesignere i julekortindlægget. Den første af disse er Annette Ancker (aka), som har sendt disse fine fotos og søde kort som er LIGE i Fiftys smag!!!  ;o)

Først viser Annette de materialer hun har fundet frem til sit julekort. Det er vist forholdsvis selvforklarende.

Derudover karton, mønsterpapir, sværte og hvid pen.

Sidste foto viser det søde, færdige kort. Det vil da passe fint hos både bjørn og børn. ;0)


Og for de af jer der ikke helt har styr på hvem Annette er (somom der er nogen der ikke ved det...) bringer vi med tilladelse fra Annette dette nydelige foto.

Tusind tak for dit bidrag til Januar måneds julekort inspiration Annette. Du har jo mens du havde julesagerne fremme allerede produceret nye julekort til OSH og jeg melder at de er vel ankommet og nu ligger og hygger sig i lagerkassen til oktober måned.

Spændende hvem der bliver næste måneds gæstedesigner, du kan læse mere om hvordan man kan komme i betragtning her.

Så vender vi tilbage til os to faste inventarer - her først kortet fra Pia L., som skriver:

Jeg har kastet mig ud i et One-Layer-Card/Et-lags-kort denne gang. Mit kort er blot kortbasen og har ikke flere tilføjede lag. Netop masking og stencil teknikker er fantastiske til One-Layer-Cards. Til dette kort har jeg brugt en stencil fra Three Scoops, som har en masse forskellige størrelser cirkler.


Til mine julekugler har jeg brugt dye sværte og blending brushes. Til hver julekugle har jeg brugt 2 nuancer sværter. Og for at give baggrunden mere dybde har jeg lavet lidt skygge effekt med Distress Ink og blending brushes.

Tekststemplet er fra tyske Create A Smile og er stemplet med VersaFine Onyx Black. Denne sværte er en hurtigtørrende pigment sværte og utrolig god til tekststempler og detaljerede stempler. Den giver altid et knivskarpt aftryk.


Det var alt fra mig denne gang. Nu bliver det spændende at se, hvad Charlie har fundet på til årets første julekort.

Flotte kort de damer og sikke en orden i materialerne, jeg får da helt præstationsangst ;0).

Jeg kom i så meget julehumør, mens jeg fik pakket juletræ m.v. væk, at jeg fandt nogle af mine helt nye dies fra Waffle Flower frem og kiggede lidt på, hvad jeg ellers havde i gemmerne. Det så sådan her ud:

Selvom julen varer til påske, skal I ikke blive forvirret over Lawn Fawn sætter med kyllinger, det var KUN fordi jeg skulle bruge den lille talebobbel. Det MIKROlille stempel ved siden af er fra Gummiapan - nærmere om det ses til sidst i indlægget.

Her ses det færdige clean og simple kort med julemandstag, HOHOHO die (gammel fra Quickutz sæt) og den lille talebobbel med en besked fra julemanden....

HER kan teksten læses - sikke en dejlig bekræftelse at få i sit julekort. Så kan man trygt vente på juleaften, ikke ???
Det var vores 3 forslag til julekort - håber I har hygget jer og kan bruge nogle af ideerne - der er da lidt for enhver smag/stil.

Og her til allersidst kommer Mr. Linky - brug ham og vis os et af dine julekort. Det behøver ikke være inspireret af vores - men det er da hyggeligt og sjovt, hvis de er det. Du har en hel måned til at gøre det i - helt frem til vi blogger julekort igen den 24. februar. Vi LOVER ikke noget - men måske er Fifty stadig i julehumør til den tid  .....









søndag den 19. januar 2020

Uge 3 næsten slut Kort fra Randi på bloggen i dag

Hold da op  - i dag havde vi endelig TØRVEJR her nordpå. SÅ dejligt at se en blå himmel igen.
Jeg har brugt de dage der var FOR våde til at installere lidt ny opbevaring i mit scraprum - altid hyggeligt at dimse rundt med sine scrapting. Det er den eneste form for rengøring der faktisk er sjov og hyggelig IMO. Kender I det???  ;0)

Jeg viser i dag et udvalg af Randis fine kort:

NHH's stempel er cute og perfekt til LOVE kort.
Jeg har tit meget amorøse duer i haven - mine er dog "farveblinde" og lysegrå.

Nuttet babykort holdt helt i blå nuancer. Igen stempel fra NHH.

Her er vi en tur "under havets overflade".
Man får alle tre skildpadder i stempelsættet.
De små fiskestimer ved jeg ikke lige hvor er fra men FED effekt.

Sidste kort minder mig om at jeg SAVNER "is-tiden".
NHH stempel på sværtet  cirkelbaggrund og hvor
lækkert er den lige farvelagt.  MUMS siger jeg bare.
TAK for alle kortene Randi, nu må jeg vist hen og tjekke om jeg har en kugle Hansen is i fryseren. ;0)

Vidste du, at vi i 2020 tager hul på vores 10. sæson med Operation skriv hjem???? Hvor VILDT er det lige og knips - hvor blev de år lige af. Det glæder vi os til at fejre sammen med jer og drysser lidt ekstra hygge og nyheder udover bloggen i ny og næ.  Her kommer den første:

NYT NYT NYT.....Næste indlæg bliver på fredag, hvor det jo er den 24. JEPS vi fortsætter med "Julekortideer hver måned" her hos OSH. I år dog uden Cecilie, som er travlt optaget af studier og eksamen. Pia og jeg fortsætter og som noget NYT i 2020 kører vi med en gæstedesigner hver måned. Vi har kontaktet et par stykker af vores dygtige kortmagere, men hvis du sidder og tænker - DET vil jeg da gerne prøve - hører vi gerne fra dig på mail (oshkontakt@hotmail.com). Du får (udover æren, som jo er det fagreste træ i skoven...) dit kort med i et af vores hyggelige "jul den 24." indlæg. Hele ideen med disse indlæg er selvfølgelig også at give ideer til OSH-julekortproduktion, men vi forventer ikke at modtage de kort I viser. Vi bruger selv metoden til at sikre, at vi ikke sidder og slider med alle vores egne julekort i sidste øjeblik. Det er SÅ fedt at kunne begynde at skrive dem i november uden sved på panden og så lige lave de sidste få man måske mangler med nogle af de nyeste ting der er kommet. Totalt juleoverskud. :o)

Vi skal bruge en mail med et godt foto af et nyt julekort du ikke har vist før, lidt tekst bl.a.  om de materialer du har brugt (du kan også tage et foto af dem) og gerne et foto af dig selv.  Skulle det ske, at vi ender med at have flere end 12 deltagere, skal vi nok få dem vist alligevel. Vi udvælger rækkefølgen efter hvad der passer godt i månedens indlæg. Vi ved godt hvem den første er - og på fredag ved du det også ;o).

I får selvfølgelig allesammen mulighed for at bruge Mr. Linky i vores Julkortide-indlæg, som via det der hedder thumbnails linker direkte til jeres kort på jeres blog igen i år. Vi er SÅ glade for denne smarte mulighed, som manden bag Mr. Linky har stillet til rådighed for OSH. Thank you SO much Mr. Linky. 

GOD søndag fra os til jer.

tirsdag den 7. januar 2020

Så er uge 2 i 2020 allerede i gang

Posten kom med en dejlig overraskelse i dag - en pakke med fine kort fra et nyt navn her i OSH regi.
Pakken var fra Eva K. i Galten og selvom det var Evas første pakke til os, var ALT i den skønneste orden. Kortene var lagt i to bunker med hvidt silkepapir omkring og en Ikea lynlåspose yderst og passede fint i kassen de kom i. Jeg bliver altid så glad når kort kommer frem i fin stand, for man ved jo selv hvilket arbejde der ligger bag. Jeg havde heldigvis tid til at kigge, fotografere og klargøre dem til kasserne. I dette tilfælde skulle der bare etiket bagpå inden de kom i de medsendte kuverter. ;0)

Jeg har gemt lidt flere fotos til et senere indlæg - men I skal da have lov til at se et par billeder i dag:

Et lille stykke papir omkring sikrer at kortene ikke rasler rundt i kassen og plastposen, som jeg så bruger til at pakke i når jeg sender videre, er god i det fugtige vejr vi har lige p.t.

Fine lag på lag i sarte farver = et rigtig sødt forårs/sommerkort.

Eva har skrevet at hun elsker at bruge sine rester helt op - og når det er gjort så fint som her, hvor alle firkanter har en stiplet linje i kanterne, ser det bestemt ikke spor restekort-agtigt ud. Sød lille kat, som jeg ikke har set før.

Her er det en fint farvelagt, sød skildpadde fra et af Three Scoops stempelsæt der siger hej.
 Kender I det når man får en ekstra lille overraskelse, når man åbner et kort. Lidt som at bide i et marcipanbrød og opdage at der også er nougat indeni ;0). Sådan fik jeg det da jeg åbnede disse kort og så at der var en lille strimmel nøje afstemt mønsterpapir nederst i kortene. GOD ide Eva.

Sødt ikke?
Mange tak for alle kortene Eva. Jeg bliver altid superglad når jeg modtager kort fra jer og ekstra glad når der også kommer nye navne til.

God ny uge til alle der læser med her - og HUSK der er en fin præmie igen her i januar måned fra Luna hobby, så husk du får en chance i lodtrækningen sidst på måneden for hver kommentar du lægger herinde.

onsdag den 1. januar 2020

1. januar 2020 - GODT NYTÅR og vi har en vinder.

Hallo - I er måske mange der ikke er stået op endnu. SKÅL og Godt nytår fra mig og Fifty.

Sikke I har kommenteret i hele december måned - så er der noget ved at lave en julekalender med indlæg hver dag. TAK for det. ;0)

Blandt de mange kommentarer har jeg trukket en december vinder og det blev denne kommentar:

Så søde julekort i dag. Skønt at følge med i årets julekalender.  19. december 2019

så STORT til lykke til dig Hanne Gissel Gross (MosteH), du har vundet et gavekort på 200 kr fra Luna hobby. (trommehvirvel...). Luna hobby får besked, og så kan du handle når det passer dig.

Samtidig tak til Carsten fra Luna Hobby for december sponsoratet og sørme om ikke han også er vores sponsor i januar 2020. Igen med et gavekort på 200 kr. Så året starter godt her hos OSH.

Derfor har jeg skyndt mig at kigge fotolageret igennem, så der er noget at kommentere om. I dag er det Ann Vicky og Diana der i fællesskab har lavet en masse fine kort bl.a. med stempelmotiver.

Serviceinfo fra Ann 🤗
Alle stemplerne der er brugt, er fra Altenew (også baggrundsstemplet med trekanterne).
Undtagen tekststemplet, der er et af Gittes eget design (Hobbyboden), hvis jeg husker rigtigt.
Det lilla kort med mønsterpapir, er papiret fra en blok fra Joy, der sikkert er udgået for længst ;-)😄

FLOT rose og selvom den gyldne trekant ser embosset ud er det også et fint stempel der giver det mønster.
Kun til dig er en die fra NHH der her er embosset med sølv.

Denne fine blomstrende gren er smuk i både rosa og gylden.
Det ser altid godt ud med en matchende kant eller som her matte der afslutter kortet.

Midt i stempel og dies verdenen må vi ikke glemme, at man også med kvadrater og rektangler kan lave fine kort,
især når man som her holder et godt farvetema. 

Fin baggrund med alkoholink på fotopapir. Forrest en hvid trekant med stemplet rose og en klog og morsom tekst.
TAK for de fine kort Ann og Diana og til alle der læser med - NYD årets første dag og glæd jer over at der er et helt nyt år at tage hul på. HUSK at sætte tid af til at være kreative, det giver en ro og glæde man ikke skal kimse af.