torsdag den 30. juni 2016

Ny måned - vinder og ny sponsor. Og kort selvfølgelig.

Så startede juli og den første dag har ikke imponeret mig. Regn og sorte skyer føj. Men så blev der i det mindste tid til et nyt indlæg med kort fra Birgit i Lyngby der lige har afleveret en stor portion fine kort.

Men først afsløres lige vinderen af månedens kommentarkonkurrence, hvor gevinsten var et gavekort på 100 kr til Jeans Scrapstue. Det blev Lisbet M fra Jylland med denne kommentar:
'Many thanks' - så enkelt og så smukt:) som hun efterlod på et kort fra Connie H

Der er så hyggeligt når I lægger kommentarer på hinandens ting herinde og jeg ved en lille sætning betyder meget mere end et "like" på FB. 

Så Lisbet. Til lykke. Jeg aftaler med Jean, at der ligger et gavekort med dit navn på - så du kan kigge i webshoppen og finde noget du mangler. 

Her kommer et udvalg af de lækre kort fra Birgit og stor tak for dem:

Stærke farver, skønne stjerner, smart swirl og fint design.
Kort holdt i lilla nuancer, punchet blomst. 
Dejlige kort til børn med iskager på, her i pigefarver

Og her i drengefarver - smart med en lille haps lyseblåt hønsenet på.
Der var også fine til lykke kort til de unge både i sort/hvid
... og i farver - Converse sko i massevis, smidt på den der teenageagtige måde  =0)
Og til sidst et kort der var der i flere farvekombinationer - med "en lille hilsen" stemplet i matchende farver. Dette med lyseblåt var dog en tur på skadestuen - - og da jeg ikke havde samme stempel kom denne tekst på men den passer nu også fint. Det er et godt stempel fra et kattesæt fra Mama Elephant og står knivskarpt!

TAK for alle kortene til dig Birgit !  Og til jer andre - så kan I godt begynde at kommentere i denne måned er det Susanne fra Life of Scrap i Greve, der er vores sponsor og der er et sæt dies på højkant (foto følger)


fredag den 24. juni 2016

Julekort #6 i 2016

Så er det blevet juni måned, hvor der bliver klækket mange nye studenter i hele Danmark. Og selvom det kan være svært at komme i julehumør, så har jeg fået smækket et hurtigt julekort sammen inspireret fra Pinterest. Pinterest er absolut min inspirationskilde, når man lige skal kick-startes ud af starthullerne ;)

Her er mit super-hurtige-CAS julekort:


Jeg har brugt et af mine favorit hjorte dies fra WRMK's til at lave dette partial die-cutting gevir. Derefter har et par googily øjne og en rød enamel dot været med til at skabe den kære Rudolf.

Teksten er fra KaBoks - et stempelsæt, som jeg faktisk har co-designet for dem i sin tid.


Hva' mon Charlie byder på denne gang af spændende jule-inspiration? :)

Tja - jeg har også "juledyr" på mit kort, men jeg er helt tilbage til de originale transportmidler, den julenat for længe siden. Pinterest er også en inspirationskilde for mig, men denne gang valgte jeg at kigge i mine skuffer og skabe under "Jul". Et ældre stempel oprindeligt købt hos Hobbyboden passede perfekt til det runde tekststempler fra LOTV med "Silent Night Holy Night". Her er resultatet:


Guldkanten med stjerner er fra et Sizzix julesæt for et par år siden. Den er lang nok til hele kortet, så her er den studset lidt for at passe.  

Nu er Pia og jeg spændt på at se jeres juni-julekort - der er jo præcis et halvt år til juleaften i dag - og hvor kunne det være sjovt at se hvor mange forskellige kort med "juledyr" der kunne blive linket til i dette indlæg. Mr. Linky er bare SÅ klar:

onsdag den 22. juni 2016

Børnekort fra Margit B.

Her er lidt at kigge på, mens vi VENTER på det bliver den 24. juni - og der igen er julekort inspiration fra mig og Pia L.  =0)

Min veninde gennem mange år-  Margit - er en af OSH's trofaste leverandører. Forleden stod der en kasse med over 200 kort udenfor min dør, da jeg kom hjem. Dejlig overraskelse! Især fordi der jo nu er kommet over 100 mand mere afsted, så vi har brug for kort til en hurtig forsendelse til dette nye hold. Da det var op til en weekend Margit havde været forbi, havde jeg tid til at kigge og fotografere et udvalg af de fine børnekort.

Margit siger normalt altid, at jeg ikke behøver at vise hendes kort, men det kunne hun jo ikke sige denne gang når jeg ikke var hjemme (fnis) så her er de.  ;0)

Margit har haft travlt med at farvelægge Magnolia børn - her Tilda med stort blad som paraply og gummistøvler.

Tilda er også sød som blomsterpige i gult.

Marie marie marolle, flyv op til Vorherre og bed om godt vejr i morgen !
Margit har altid været en knag til at få brugt sine rester - her er de lækre papirer fra Gummiapan der er blevet anvendt:

Endnu flere piger - beklager det blev lidt sløret - jeg var ellers HELT ædru.
Margit har også husket at lave drengekort:

Edward samler svampe, kommer med en rød rose og fanger sommerfugle.

Som sidste kort i denne omgang en skøn omgang Folkevogne med en fødselsdagshilsen.
TAK for kortene til dig Margit - og til alle jer andre - HUSK at klikke herind igen den 24.6. Så er der jo kun et halvt år til juleaften. Men der er stadig god tid til at nå at være med og få taget hul på produktionen af julekort.

Her hos OSH får vi heldigvis stadig julekort til lageret - men modtager gerne flere - vi skal jo allerede sende dem afsted i starten af oktober måned, for at de kan nå ud til soldaterne, blive skrevet og sendt retur igen inden jul.






fredag den 17. juni 2016

Weekend hilsen med flere Connie kort

I dag holder Fifty og jeg fridag og jeg har fået fotograferet lidt flere kort til bloggen.

Det er de sidste fra kassen fra Connie - der var også nogle fine julekort. Men dem venter vi lidt endnu med at vise jer. 
Nuttet lille koalabjørn med blomst og Connie havde lavet en fin portion i alle regnbuens farver af dette glade kort.

Måske en udsendt har fået en pakke eller har en anden grund til at have brug for et takkekort?

Sød lille pige er ved at lave en tegning til en fødselar - Dejligt Mo Manning stempel som er fint farvelagt.
Og disse søde piger var der også en samling af i forskellige farver.
Tak for de fine kort til dig Connie !

Rigtig god weekend til jer allesammen - husk der nu kun er 1½ uge tilbage til at få lagt juni kommentarerne inden vi trække lod om præmien fra Jeans Scrapshop.  =0)

torsdag den 16. juni 2016

Pia På Banen med Fif Fusion #3

Dette indlæg ligger i toppen af bloggen til næste FifFusion - men scrol ned - for der er kommet andre nye indlæg i denne måned.

Er I klar til en ny omgang Fif Fusion?


Det er absolut tid til en ny gang "Pia På Banen" og vi skal atter lege med et par af Cecilie's fif :)

"FIF FUSION"
"Fif Fusion" går ud på at kombinere / fusionere to af Cecilie's "14 Dages Fif" med hinanden. Gennem tiden har Cecilie virkelig forkælet os med mange lækre & kreative kort-fif, så det er lidt af en opgave at udvælge 2 stykker til en fusion. Jeg har surfet igennem tidens 14 Dages Fif og udvalgt nogle stykker. Disse har jeg efterfølgende matchet 2 og 2 og hermed er flere fusions-grundlag blevet skabt. På baggrund af hvert fusionsgrundlag laver jeg min egen fortolkning og præsenterer mit kort for Jer. Herefter er der lagt op til, at alle kan være med til at lave deres egen fortolkning af fusionsgrundlaget, kaldet "Fif Fusion".

Sidste gang havde jeg fået lidt jeg-savner-sommer-kuller og det ser ikke ud til, at det er dampet helt af endnu. Atter er det de friske farver, som er blevet hevet frem i lyset....KA-PANG!!!


Til vores "Fif Fusion #3" har jeg udvalgt Cecilie's Fif #15 og Fif #42.

Jeg har ved #42 hæftet mig ved detaljerne:
  • Designpapir med hjerter på.
  • Bannerne med fiskehaler.
  • Den gule farve (jeg havde intet og har brugt orange).
  • Den hvide doily.

Jeg har ved #15 hæftet mig ved detaljerne:
  • Det ombukkede designpapir, hæftet med soldaterben.
  • Farven på de fine æbler.
  • Den gule farve (jeg havde intet og har brugt orange).
  • Tekst på fiskehale banner.
Mit lille kreative hjørne er blevet midlertidigt lavet om til filmstudie med tripod, kamera og masser af lamper, så jeg kunne producere en lille fin video til Jer over processen af mit Fif Fusion #3 kort. Video'en sneg sig liiiige op over 7 minutter denne gang, men så får I også lidt speedy Promarker farvelægning med i købet ;)

***

***

Hvem kan stå for en lille nuttet muldvarp, hva! Jeg måtte bare have ham med på kortet og han passer perfekt ind på ombukket. 


Den lille fyr er blevet farvelagt med Promarker tusser, som er alkoholbaserede tusser. 

Dette kort er næsten en sensation for mig, da der er sneget sig en helt normal doily med på det! Og det hænder sandelig ikke ofte hos mig, men resultatet er blevet super flot :)


Det er en kanon flot detalje med ombukket på kortfronten. Der er dog ingen tvivl om, at det er en meget hurtigere løsning at bruge dobbeltsidet designpapir til dette. 


Nu vil jeg give den kreative fakkel videre til dig :) Jeg håber oprigtigt, at du vil lege med og selv kaste dig ud i Fif Fusion #3. Lav din egen Fif Fusion fortolkning og del hjertens gerne dit færdige kort med os andre.

Det vil glæde Charlie og jeg rigtig meget, hvis du uploader dit kort hos Mr. Linky.

Ps. Bare fordi man leger med her og deler sit kort med os, så betyder det ikke, at det skal sendes ind til Operation Skriv Hjem. Der er ingen forpligtelser eller krav af sådan art. Det er bare super dejligt, når der deles inspiration og hygges med kreativitet. 

Pia :)
Pia's Creative World

Sikke du forkæler os med foto og video Pia. Glæder mig til at se en masse links - her er Mr. Linky klar til brug. 







torsdag den 2. juni 2016

Her juni måneds præmie fra en af vores dejlige sponsorer. Jeans Scrap Stue!

Ny måned er lig med ny sponsor og i denne måned er det Jean fra Jeans Scrap Stue i Helsinge, der har sat et gavekort på 100 kr på højkant. Tusind tak for det Jean. Det kan man være heldig at vinde på sin kommentar herinde i juni måned og her kommer OSH's første juni indlæg.

Conny H. havde sendt en kasse dejlige kort til OSH mens jeg var på ferie og her i de dejlige solrige dage, har jeg fået fotograferet igen. Her kommer et udvalg af Connys kort:

Der var fine flyverkort i kassen fra Conny - både til voksne modtagere...

... og til børn  =0) sødt ikke ??
Og nu vi taler om børnekort - se så liiige de her nuttede "monstre" der på bagsiden har søde Pixibøger, så de små kan få en historie som mor eller far har sendt hjem til dem.  LOVE it......

Forsiderne af nogle af Pixi bogs kortene.
og her bagsiderne:


Her flere børnekort med "the cookie monster" fra Muppet show:


Og sidste foto er nogle fint stemplede voksenkort med blomster på. Lækkert stort stempel der siger "Just for you!


Mange tak for kortene Conny, der var mange fine nye motiver i mellem, så jeg har nok til et indlæg mere på et andet tidspunkt. =0)


onsdag den 1. juni 2016

Bare et hurtigt indlæg med navnet på vinderen af maj måneds kommentarkonkurrence

Som de fleste af jer sikkert har set i går, er der desværre ikke længere noget der hedder Scrap-n-Dream og vi må tænke tilbage på de mange gode messer vi har været på og selv købe vores softice denne sommer ;0). STOR tak til Annette og Brit med hjælpere for det store arbejde gennem mange år og specielt fra mig og Fifty tak for jeres mangeårige støtte til OSH.

Da netop S-n-D var sponsor i denne måned nåede jeg i ganske få minutter at tænke "ØH hvad så ?" så tikkede der en sød besked ind fra netop Annette og Brit, at de bare skulle have navn og adresse på månedens vinder, så sender de en lækker scrappræmie i stedet for. SUPER dejligt og hvem er så den heldige??

Det blev en af vores mange trofaste kortleverandører Annette (aka) der løb med præmien for denne kommentar:

"Sikke mange sjove dyr/figurer der er kommet ud af uglepunchen. Utroligt kreativt fundet på."

Til lykke Annette - spændende med en gevinst i posten.

Og stor tak til Annette og Brit, som vi glæder os til at møde rundt omkring til arrangementer, hvor de får tid til selv at lave nogle fine ting.  =0)