lørdag den 30. april 2011

Weekend-WAUW # 17 - Sidste chance i denne måneds kommentarkonkurrence!!

Jeg har benyttet mig af det gode lys om eftermiddagen og nået at fotografere og klargøre 1/3-del af høsten fra Scrap-a-Mania - og I kan GODT glæde jer for der er bare SÅ mange fine kort - og denne gang også flere nye bidragydere - så det er jo dejligt.

Her en af dem Anja L. fra Ølsted. HEJ med dig og TAK for de fine kort:

 Her først fire i sarte nuancer med blomster og blonder, lækre sløjfer og anden pynt.

Fulgt af disse to fine eksemplarer. Begge kort åbnes ved sløjfen og er søde på hver sin måde:


Og her kommer en serie på fire. Først et gammelrosa kort med en lækker hjemmelavet blomst og HALLØJ - jeg kender godt den MS-kant punch - men har aldrig lige tænkt over at den var fin i samme farve som baggrunden - men det ser da supergodt ud. Så et postkort med 3 fine hjemmelavede blomster og nedenunder to kort med den sikre, gode kombination, karton, mønsterpapir og noget blødt (bånd) og hårdt (charm eller perle):

Og her kommer den sidste serie, Et vintage kort - igen med MS punch i baggrunden - et blomsterkort med fin bladranke - et sart til lykke kort og to små søde kort med sommerfugle på firkanter - god anvendelse af resterne:

Velkommen i OSH-"klubben" Anja - ved næste opdatering af Danmarkskortet her på bloggen - vil du kunne se et lille hjerte ved din by, som tegn på at du er med.

HUSK at i aften er sidste frist for at deltage i april måneds kommentarkonkurrence - og har du haft travlt i haven i det gode vejr  - kan du stadig nå at kommentere på nogle af de andre april indlæg - ALT tæller med når Fifty og jeg trækker lod i morgen aften - hvor vi også finder vinderen af den lille ekstrapræmie og et navn til den gule frø - der er mange fine forslag - men stadig plads til flere.  GOD lørdag her fra HQ!

PS:  Når vi bringer vindernavnene i morgen aften er der samtidig en lille trøstepræmie til de der ikke vandt - men det er en hemmelighed indtil da!  =0)

tirsdag den 26. april 2011

TirsdagsTAK # 16 lidt kort fra før Scrap-a-Mania

 Tja - vi kan ikke så godt undskylde os med at det ikke har været godt vejr til at fotografere kort i - og vi kan heller ikke skrive at vi ikke har haft fri - så sandheden må på bordet - OSH har holdt PÅSKEFERIE!!!

Så der er ikke fotos af de nye kort fra Scrap-a-Mania endnu - men sørme om kameraet ikke gemte på en lille serie fra en privat crop lige før SAM. Det var en god aftale mellem Margit, Cecilie (som var i DK nogle dage) og mig - også kendt som "De 3 Måske-firer" fordi vi nogen gange har Sarah eller Gitte Y. med. Og her her 3 collager med eksempler på de kort vi fik kreeret i dagens løb mens vi hyggede os og ordnede verdenssituationen (OK - måske kun noget af den) =0) :

Først nogle af mine - Stemplede tekster doneret af "Moster Olivia" (tak for dem). Nyt fint Stampin-up rullestempel med mange kloge ord om "Friendship" og en serie med den fine helikopter Vikki sendte mig og JO jeg kan godt stemple lige - men min mand belærte mig om, at det er sådan en helikopter flyver :


Her kommer et lille udvalg af Margits fine kort hvor bl.a. MS hjertekant og sommerfuglekant har været i sving
 
Og sidst men på ingen måde mindst - en FIN serie fra Cecilie - dem med ispinde og blomster blev lavet af papir fra OSH-lageret og i meget friske farver - men som ofte set KAN Cecilie noget med rester og papir vi andre ikke lige har set mulighederne i:
De lyserøde med det påsyede hjerte er en ny version af Cecilie-restekort - søde ikke???

Håber I alle har nydt en dejlig, solrig påske. Kalenderen har fået et par x'er i denne uge og teksten - fotografer OSH-kort til bloggen - så der er håb forude - inden weekendens indlæg.

lørdag den 23. april 2011

Weekend-WAUW # 16 - Fifty mødte påskeharen i Sverige

Weekendens indlæg er for børn og barnlige sjæle - men dem kommer der heldigvis også en del af her på bloggen - så til alle jer RIGTIG GOD PÅSKE fra OSH og Fifty!


Fifty har været en tur i de store, svenske skove - og der mødte han selveste PÅSKEHAREN - der gav ham et par fine ører - så nu kan han være påskehare hjemme i Danmark resten af påsken, hvor OSH holder fri.

 Og se selv - vi mener det virkelig, når vi skriver de STORE, svenske skove - så der var langt hjem til huset igen for en lille bjørn med korte ben! Godt han havde sin fine, nye jakke med elge på (TAK Stine66) , for det var lidt køligt i skyggen. Faktisk var der så langt hjem, at Fifty kom alt for sent hjem - og selvom det kun var halvdelen af døren der var lukket - var det lidt ØV  at stå der med snuden mod døren og vente på sin frokosthonning!  =0)


Og i sådan et hus LANGT ude i skoven skal der både samles tørre grankogler til optænding og brænde til pejsen, så Fifty havde travlt med at hjælpe efter frokost:


Måske FOR travlt - for da jeg kaldte på ham senere på dagen havde han gemt sig - kan du finde ham???


HOV - der var han jo midt i den KÆMPESTORE buksbom - der fylder 100 år i 2014 - OK Fifty - du får en pause - så kan du snuppe et hvil og knække anemoner med nakken, mens du kigger på den fine blå himmel. For i eftermiddag skal du på en farefuld tur inde i skoven - mere om det en anden dag:


For NU skal vi også se nogle kort. Disse fine kort er fra Bodil H. :

Bodil er blevet meget glad for at stemple efter hun er begyndt at lave OSH kort - og med fine resultater! Og hvor er det sødt med den lille fugl ovenpå den embossede firkant med et rundt hjørne på det første kort. Og så er sommerfugle jo altid et hit ikke??


Og flere kort fra Bodil - et tøset kagekort, et lækkert grantræ stemplet 3 gange uden at sværte imellem - så der bliver en fin skyggevirkning og et sødt knus til en lille pige. TAK for kortene Bodil!!

Og apropos kort - så havde vi lidt kort med af dem der ikke havde hvidt skrivefelt indeni - og i et hus uden PC og TV og andre forkortelser (nå nej WC er der jo..) var der god tid til at Mie og jeg fik dem ordnet. Her er min lille hjælper dog kortvarigt smuttet ud af linsen - men flittig det var hun bestemt så TAK for hjælpen:

NYD påsken og det skønne vejr - vi er på pletten igen i næste uge med FLERE kort - og husk vi stadig gerne vil have forslag til navn på Fifty's nye gule frø-ven (se indlægget fra torsdag 21.4.)

torsdag den 21. april 2011

TirsdagsTAK # 15 del 2 - Scrap-a-Mania flere oplevelser og lidt kort fra lageret


Hej igen - Fifty hjælper mig her med at sige TAK til de der sponsorerede os under Scrap-a-Mania.

Allerførst Rikke og Lisbeth - der stod for den fribillet der var OSH-præmien i sidste måned!
Her ses de forklædt som BINGOpiger i SAM's store bingospil med scrapord i stedet for tal og FINE præmier:


Også tak til Pia fra Kreative fornemmelser - der kom med dette stempel - fordi hun havde hørt mig sige
at de godt kunne bruge "kagekort" dernede til at ledsage de hjemmebagte kager der blev bestilt af de pårørende og afleveret til soldaterne med en hilsen hjemmefra. Så det har jeg besluttet bliver april måneds præmie i kommentarlodtrækningen!


Bestemt også tak til Gitte fra Hobbyboden - der reddede min dag med en stor stak hvide 15x15 kuverter, "til de kort der ikke har kuvert med". Lækkert - for netop denne størrelse er mere udgiftstunge end de små kuverter jeg altid for det meste har på lager.

Og som endnu en overraskelse havde Charlotte og pigerne fra Scrapfactory besluttet at sætte 1 time af lørdag aften til at lave OSH-kort på standen "hvis Fifty kom forbi og underholdt" - så det kan I tro han gjorde - det gav en håndfuld fine kort og nogle gode grin, TAK for begge dele!

Og til sidst tak til Lisbeth - der for at fejre at det var på SAM sidste forår, at OSH blev præsenteret for første gang - havde fundet denne lille GULE sparefrø - som skulle være Fifty's nye ven og holde styr på mønter fra de der gerne vil støtte projektet, men enten ikke selv laver kort - eller ikke har tiden til det. Hvad der skulle komme i dens mave går selvfølgelig kun til de udgifter OSH har til printning af etiketter og lign. og hvis der bliver overskud til en præmie til blogkonkurrencen. Honning til Fifty sørger jeg selv for! Og apropos gul frø og præmie - Fifty vil da gerne finde et godt navn til sin nye ven - så vi starter lige en lille, ekstra konkurrence her i april. Hvis du skriver et navneforslag i din kommentar deltager du i en ekstra lodtrækning om en lille gul OSH-præmie. Skal vi sige vi finder en vinder i den konkurrence 1. maj om aftenen!!  Her er frøen og en lille, gul præmie med hemmeligt indhold.... UHA hvor spændende - vi er spændt på at læse jeres gode forslag. 


Dygtige Pia fra Kreative fornemmelser var med på SAM for første gang - og jeg skal da lige love for hun fik mange besøg - selv Fifty kom forbi og kiggede på de fine kort, der var udstillet på standen. Vi tror ikke det er sidste gang Pia har lyst til at komme herover med sin butik og alle de lækre stempler!


Her et lille zoom af de fine tags og kort Pia havde udstillet.

Og tænk jer - Pia er så sød at give mig og Fifty en håndfuld af de kort hun har haft med til sin udstilling hver gang vi mødes - så dem kan I glæde jer til at se på et senere tidspunkt - de ligger stadig i kassen med alle de andre.
Men kort det skal I da have at kigge på i dag - dog ikke de nye fra kassen endnu - for der er stadig lidt fra sidste sending, der ikke har været vist endnu.

Disse kort er fra Anne T. på Fyn - der var sød at sende dem fordi hun ikke var med på Convention - og de nåede præcis med i kasserne - men mine egne billeder var ikke særligt gode - så jeg har været på besøg på Anne's blog og hentet disse, så I kan se hvor FINE de var:


En dejlig anvendelig blanding af Baby, Konfirmationskort, til lykke, savner jer og andre gode hilsner. Flere af hvert kort, så jeg kunne fordele dem da jeg pakkede og give hver lejr lidt af dem. SKØNT !! Derfor er det slet ikke så tosset med serieproduktioner

Men I får lige lidt nærbilleder - hvor detaljerne er tydeligere - de festlige kort nedenunder var SÅ imponerende - Anne har brugt varmeembossing og derefter malet "hullerne" Dvs. alt der er hvidt her er embosset. FLOTTE IKKE??


Og her et sæt lækre hortensiakort - hvor panelet bag den fint udklippede blomst er mønstret efter en tur i en embossingfolder - lilla og grønt MUMS lækre farver.


Og til sidste et sæt søde ugler - der sidder på et ark karton hvor Anne har stemplet med et træmønstret stempel - sikkert et Hero-Art stempel.


Og ALLE Annes kort er altid hvide indeni og det er vi EKSTRA glade for når der er travlt her i HQ for ellers skal vi bruge tid på at sætte hvide ark indeni. 1000 tak for de fine kort Anne - selvom det snart er længe siden - men på bloggen skulle de altså - bedre sent end aldrig - ikke??

tirsdag den 19. april 2011

TirsdagsTAK # 15 del 1 - Scrap-a-Mania i weekenden og Fifty er færdig med at tælle!


I stedet for det faste TirsdagsTAK logo ville Fifty gerne selv sige TAK denne gang!! TAK for nogle forrygende dag i Roskildehallerne, hvor OSH var på plads, lige inden for døren. TAK til Scrap-a-Mania (Rikke og Lisbeth) fordi der er plads til os sådan en dag, TAK til alle de dejlige mennesker der kommer forbi med deres fine kort, TAK til jer der bekræfter os i at det er en god ide og TAK til alle Fifty's små og store venner!!!

Her ses Margit (en af Fifty's rigtig gode venner og kortleverandør) og vores lille, velbesøgte plads. Posen under stolen er ikke bare fordi vi roder - men en pose fra en sød scrapper som donerede nogle rester efter en oprydning - TAK Anja - de skal nok blive brugt - vi har mange der kan trylle med rester i OSH-familien!


Nikoline og Joachim var med deres mor på Scrap-a-Mania og holdt Fifty med selskab rigtig mange gange i dagens løb og det var SUPER hyggeligt. Her er de lige forbi for at kigge til ham og jeg ved de er spændte på at se sig selv på bloggen - så HEJ til jer to, Fifty siger tak for krammene og god bedring med mors gipsben!  =0)


Da Fifty er en klog lille bjørn, der godt ved jeg ikke sidder på min plads hele tiden og derfor ikke kan huske alle ansigter der lægger kort i kassen - foreslog han dette skilt med blog og pen - og ved I hvad - det ser ud til at være en GOD IDE - for denne gang tror jeg ikke der er kort i kassen jeg ikke ved hvem der har lavet. SUPER DEJLIGT  - for vi vil jo gerne kunne sige tak og skrive navnet når kortene kommer her på bloggen! Og samtidig kan jeg jo se om der er nye navne - så Danmarkskortet kan blive opdateret snart igen.
Så det skilt vil helt sikkert komme i brug fremover også!

Her er vi hjemme i HQ igen - Fifty har smøget ærmerne op og er klar til den STORE tælleopgave:


Og når Fifty bliver bedt om at FINTÆLLE - så tager han det meget bogstaveligt:
eller også er det bare for at prale af sit fine rygmærke fra pigerne i Camp Bastion ???

Så er der talt færdig - og her er de tal vi ikke skulle bruge til at vise resultatet:


Der skulle nemlig bruges et 4-tal et 5-tal og et 6-tal - men i hvilken rækkefølge???
Det viser Fifty her:


Præcis på forårets Scrap-a-Mania sidste år (se evt. denne blogs FØRSTE indlæg i maj 2010) blev OSH præsenteret for første gang - og vi fik 89 kort med hjem i den lille kasse vi havde dengang. SIKKEN en udvikling siden da - og med fare for at gentage mig selv - det kunne vi aldrig have gjort alene Fifty og jeg - så 1000 tak og BAMSEKRAM til alle jer, der støtter OSH på den ene eller anden måde!!!  =0)


Lagde I liige mærke til at Fifty i løbet af dagen nu bærer et superPROF, personligt "hundetegn"??
Det fik han overrakt lørdag aften under et lille event på ScrapFactory's stand. Specielt lavet til ham af Steve - her har Charlotte lige givet ham det om halsen og Fifty og jeg siger MANGE TAK for gaverne!!!

Og her er Fifty's FINE "hundetegn" i nærbillede - sikken en finish!
Rustfrit stål med lasergraveret navn - jamen hvor HELDIG kan sådan en bjørn være ???

Dette indlæg er slet ikke færdigt endnu - men 2. del kommer på torsdag, hvor der er flere endnu Fifty gerne vil sige tak til og vi præsenterer en ny ven Fifty fik i weekenden. Denne nye ven skal have et godt, passende navn - så her i april bliver der TO præmier - 1 fra kommentarkonkurrencen og 1 ekstra trukket blandt de navneforslag der kommer ind - men læs mere om det på torsdag og GOD PÅSKE her fra HQ.

fredag den 15. april 2011

Weekend-WAUW #15 Spændende post til mig og Fifty og flere kort

 JA - selvom det "kun" er fredag kommer indlægget i dag - for vi får da virkelig ikke tid til at blogge fra nu til weekenden er slut. For Fifty og jeg og flere hundrede andre skal jo til Scrap-a-Mania i Roskilde-hallerne !!! OG VI GLÆDER OS!!!  Håber vi ses???

Som jeg skrev i indlægget om post fra Camp Bastion har pigerne dernede sendt Fifty nogle FINE soldatermærker - et fra ISAF - et med isbjørn og bevinget hest fra xx og et engelsk mærke som mange af danskerne også bærer dernede - hans lille korpus kan nok ikke bære dem alle på en gang - men her viser han dem STOLT frem - og så finder vi i fællesskab ud af hvilke der passer på hans tøj. Måske kan en bjørn godt gå med rygmærker, når hans overarme nu er for smalle til ærmemærker?? Men GLADE for dem det er vi - nu kan man rigtig se vi har kontakt med soldaterne dernede, ikke? Kortet ved hans fødder var det I fik teksten fra sammen for et par dage siden.


Og minsandten om posten ikke også havde været forbi i dag. Med brev til os fra vores gode ven og dygtige kortmager Vikki på Fyn. Da jeg så den tykke kuvert troede jeg først det var kort, fordi jeg godt ved hun ikke kommer forbi Roskilde - men det var sørme en hilsen og gave som hun har kørt i England, da hun var hjemme på ferie. Det fine helikopterstempel er til HQ så vi kan stemple nogle fine kort og nogle af de andre ting vil blive brugt til kommende præmier.  THANKS A BUNCH Vikki - det blev vi superglade for!! =0)


Og så skal I da også have nogle flere kort fra OSH-aftenen hos ScrapFactory - nu er vi ved at være i bund i bunken - der er vist til et indlæg mere:

 Igen ved jeg kun med sikkerhed at Lisa har lavet de 4 første med sommerfuglene, for det så jeg selv den aften. Er det ikke sjovt at se hvor forskellige kort man får ud af det helt samme mønsterpapir alt efter om pynten er mørk eller lys? I gruppen ved siden af to fine kort med et skønt stempel, håber I kan læse teksten når I klikker det større. Og to lækre blå kort - et med sjove puslespilsbrikker og et med hjerter.

 Lækre blomsterkort og sjove kort med dyr og gummistøvler øverst - i gruppen ved siden af  glade farver med knapper, hjerter og sommerfugle og en enkelt letpåklædt dame i sarte omgivelser.

 Knus, blomster, sommerfugle og et enkelt, fint fuglebur - igen - ikke sikker på navnene - sig til hvis det er dine kort - og TAK for dem under alle omstændigheder.


Og det samme gælder for disse lækre, pink sager - intet navn - men STOR tak.  GOD weekend her fra HQ - og på gensyn til jer jeg forhåbentlig møder i Roskilde.

tirsdag den 12. april 2011

TirsdagsTAK #14 om "Verdens bedste idé"??

JA det er ikke noget jeg finder på - det står i en besked fra Mette og Lene i Camp Bastion - se selv her:

Hej Charlie og OSH!
Endnu engang skal der lyde en stor TAK fra de danske soldater i CampBastion for jeres flotte kort!

En soldat udbrød spontant, da hun så kortene: ”Det er da verdens bedste idé!”

Flere af soldaterne harallerede været i gang med at skrive hjem, og på Soldaterhjemmet bruger vi dem også til at skrive hilsner fra de pårørende derhjemme, når de bestiller kage over nettet til deres drenge!

Vi har sendt nogle mærker hjem til jeres maskot Fifty – håber at han bliver glad for dem?!

Mange kærlige hilsner fra Lene Gregersen og Mette Mejlgaard, KFUMs Soldaterhjem, Camp Bastion

PS. Charlie, vi vedhæfter et par billeder I gerne må lægge på jeres hjemmeside.

Og her er billeder hvor I kan se at de nye kort bliver grundigt studeret og nøje udvalgt inden man skriver hjem! Solen skinner i forvejen - men når jeg læser sådan en besked og ser disse fotos, bliver det også solskin indendørs her i HQ!


Ja de der er heldige at få et kort fra disse soldater kan ihvertfald være sikker på det er en velovervejet kærlig hilsen !!

Og jeg bed lige mærke i den med kort sammen med de hjemmebagte kager de pårørende kan bestille til soldaterne - sjov ide ikke?  Så jeg skal da lige have fundet mit kagestempel frem til en lille serie "kage hjemmefra" kort til næste sending.

TAK til Mette og Lene for denne dejlige hilsen - og JO Fifty blev SÅ glad for mærkerne - men det må I vente med at se til en anden dag.

Apropos Fifty så glæder han sig RIGTIG meget til at skulle med på Scrap-a-Mania i weekenden - så kom forbi og sig hej til ham - han kan SÅ godt lide at hilse på alle "sine damevenner".  =0)

Vi fortsætter med at vise kort fra Scrapfactory's OSH-aftener - i dag hele 4x4 kort:

 Ugler er jo meget "in" i øjeblikket - og jeg har samlet disse i en serie. Dem med rulleøjnene VED jeg hvem har lavet - det er jo Charlotte fra ScrapFactory's specialitet og søde er de. De andre fine ugle kort er jeg ikke helt sikker på hvem står bag?

 En "knald på farverne" serie - men en sød kat med musebort nederst på kortet - to kort med glade farver og små fine hjerte/blomster detaljer og et grønt/turkis lag på lag kort med blomstermotiv. Igen - tak til dig hvem du så end er??

 Er det ikke utroligt hvor mange forskellige versioner der kommer ud af de materialer vi havde fået stillet til rådighed. Her både sommerfugle - "kropsduer", humlebier og MS søde romantiske hjerte.



Og denne sidste serie byder på lækre farver, fine svirls og mønsterborter, blomster og bånd, fine sommerfugle og knapper. De to nederste gyldne kort ved jeg Lisa har lavet de to øverste kender jeg ikke personen bag.

Slut for denne tirsdag - håber I kunne lide dette indlæg der både bød på nyt fra Afghanistan og nye kort til at kigge på.