lørdag den 31. maj 2014

Fif #51 og vinderen af fif #50

Først og fremmest vil jeg sige mange mange tak for, at I leger med på fiffene. Det er sjovt at se dem omsat til jeres kort, og jeg glæder mig over, at mine fif bliver brugt. Og tak fordi så mange af jer var med på den ekstra lille konkurrence i forbindelse med jubilæumsfiffet. Jeg har brugt random.org til at finde vinderen, og resultatet så sådan ud:


Og nummer 9 på listen er Margit, så nu er der sommerfugle på vej til dig, Margit. Vi håber, at du bliver rigtig glad for stempler og dies, og vi glæder os til at se dine kort med din gevinst. Til lykke til Margit og mange tak til alle, der legede med!

Næste punkt på dagsordnen er naturligvis endnu et fif. Denne gang har jeg faktisk brugt gevinsten (altså det sæt jeg købte til mig selv, ikke Margits sæt) til at lave fiffet.



Du skal bruge:
- kortbase (10,5*14 cm)
- neutralt mønstret papir (10*13,5 cm)
- scallopped firkant (cirka cm)
- udstansede og stemplede blomster eller sommerfugle eller lign.
- pailetter
- baker's twine
- tekststempel + sværte


Indledningsvis kan du lime det mønstrede papir på kortbasen og så lægge den til side.


Nu arrangerer du dine udstansede figurer på den øverste del af den firkanten. Det ser godt ud, hvis du monterer en af figurerne med 3d-puder.


Så er det tid til at stemple kortets tekst i højre hjørne af firkaten. Sørg for at teksten står godt nede mod hjørnet, da der skal være plads til baker's twine ovenover. Hvis du synes, det er vanskeligt at stemple, når de udstansede figurer sidder på firkanten, kan du naturligvis starte med at stemple.


Nu binder du baker's twine rundt om firkanten mellem tekst og figurer - vær opmærksom på, at man fortsat skal kunne læse teksten.


Montér firkante på 3d-puder. Denne gang handler det ikke kun om, at det giver dimension, men også om at sikre, at den sidder pænt, hvilket kan være vanskeligt, når du har viklet baker's twine om den, hvis du ikke bruger 3d-puder.

Sæt derefter firkanten på kortet ned mod højre hjørne - det er helt med vilje, at der er meget white space over det, fordi det får firkanten til at stå endnu mere tydeligt frem.


Jeg brugte lidt pailetter til at dekorere min pyntede firkant med - sørg for at sætte dem så de danner en visuel trekant: Det er altid bedst at bruge et ulige antal.


Nu er kortet færdigt, og det er din tur til at finde på din egen version af fiffet.


Jeg lavede faktisk selv en anden udgave af kortet, hvor jeg brugte andre farver samt sommerfugle frem for blomster. Som du kan se på dette kort, satte jeg bling udenfor firkanten men jeg brugte stadig tre styk.

Hilsen Cecilie

Og jeg ILER først med endnu en TAK til Cecilie for både præmie og nyt fif - og med Mr. Linky - for ovenpå sidste måneds succes - ja faktisk tror jeg det var en REKORD - skal han da ikke mangle - jeg er selv ret vild med dette fif - så lad os se nogle fine links  =0)

torsdag den 29. maj 2014

Carolina A's OSH kort med modtaget præmie =0)

Det er altid dejligt at høre når en præmie er kommet godt frem - men Carolina gik længere end det og brugte straks sin præmiedie med Hello Kitty som sød lille sommerfugl til at lave nogle nuttede OSH kort - som jeg modtog i går sammen med nogle flere fine FIF kort hun havde lavet:

Her flyver Kitty en lille tur på en blå himmel med den søde sol og tekst fra Hobbybodens sæt med danske tekster og figurer.
Et par søde FIF kort med sommerfugle og igen en dansk tekst fra Hobbybodens sæt.
Samme OSH fif - her med cupcakes og en lille mønsterbort nederst. 
Og her nuttede elefanter i samme opsætning - tror denne tekst er fra et Scrapper stempel.
Sidste kort af Carolinas vi viser denne gang er dette søde børnekort i friske farver og med fint farvelagt tigerstempel og stjerner. Perfekt til en drengefødselsdag.
1000 tak for de fine kort Carolina - og så havde du ovenikøbet sendt en præmie med som jeg holder hemmelig lidt endnu - det var SÅ pænt af dig og den kan vi helt sikkert glæde en anden vinder med senere. =0)

lørdag den 24. maj 2014

Julekort #5 Kogler og grankrans

Jo, jo, vi fortsætter skam med vores egen lille julekortsudfordring her på OSH-bloggen. Faktisk er det ikke så tosset, hvis I også så småt går i gang med julekortene til OSH, så de ikke skal laves i sidste øjeblik og husk vi går efter kvalitet fremfor kvantitet, da der ikke er så store grupper afsted til den tid. Her kommer månedens inspiration fra os.


Jeg har haft fat i en embossingfolder, kogler og lidt glittertape til denne måneds kort. Det er egentlig et relativt enkelt kort, men med alle de forskellige mønstre, strukturer mm bliver det et ret detaljeret kort. Hvis du ikke har kogler, kan du jo bruge andre udstansede motiver og så bruge mit kort som en skitse til dit eget kort. Der er flere detaljer på min private blog, skulle du være interesseret i at se mere.  Ordet over til Charlie...

TAK Cecilie - smukt kort du har lavet - jeg fik lyst til at bruge et lille nyt stempel jeg købte for nyligt - sammen med nogle virkelig ældre punches jeg har. Inspirationen er fra dygtige Dawn - men jeg havde ikke den punch hun brugte så min er en alm blomsterpunch mange sikkert har derhjemme. Dette er IKKE et kommende OSH kort  men mere en ide til et par kort I kan lave til nogen der har fortjent et kort der tager lidt længere tid at pusle sammen (kun kransen - resten er easy peasy) =0).

Jeg punchede en ring af 2 scalloppunches i mørk grøn - og dækkede den med dobbeltklæbende tape på den ene side, punchede mørkegrønne og lysegrønne blomster. 8 af de mørke forblev hele, de øvrige blev klippet i halve.
Jeg startede med en hel mørkegrøn med en halv mørkegrøn og en halv lysgrøn. Derefter 2 halve mørkegrønne og 1 halv lys og igen en hel mørkegrøn osv..  Det gav en lækker tæt og fin krans.
 Og her kortet i sin helhed:


Det er en stor hjælp med den lille scallopring nederst til at sørge for at kransen holder en fin facon.

God weekend fra os to juletosser - vi går i tænkeboks til næste måned hvor der jo så "kun" er 6 måneder til juleaften.  =0)

fredag den 16. maj 2014

Fif #50 og navnet på vinderen af Vikki's ekstra præmie

Så er det weekend og 2. maj - vinderen af den lille ekstra Hello Kitty præmie blev fundet i går - og vi kan sige TIL LYKKE til Carolina (du skal sende en besked via OSH's mail med din postadresse, så går Fifty på posthuset med din præmie).

Vi har også trukket månedens vinder i kommentarkonkurrencen - det blev denne kommentar:
Mange lækre kort der vil gavne hos OSH...... God påske til HQ og tak for sidst Charlie...det var hyggeligt at hilse på dig til SAM:-))))) på Weekend WAUW - fine kort og aprils sponsor    skrevet af Lise  13. april 2014

Også til lykke til dig Lise - jeg skal bede om en adresse - så sender Fifty din præmie.

TAK til Luna Hobby - og I der var på SAM og har gemt den blå kupon med 15% rabat - husk den gælder i hele maj måned i butikken i Køge. 

FANFARE - og så er det i dag Cecilie deler sit Fif #50 - IMPONERENDE - og som en ekstra gave har hun sponsoreret en lækker præmie. OSH håber at se MANGE bidrag - både fordi det er et superfint fif-kort og fordi det er en rålækker præmie - så jeg har advaret Mr Linky om at der kommer mange link denne gang. Frem med resterne - jeg kan ikke forestille mig nogen der ikke kan lave et kort efter denne fine instruks og heller ikke at præmien ikke lokker HELT vildt meget. Cecilie finder vinderen når det er tid for næste fif - dvs. at I har hele TO uger til at få lavet fine fif # 50 kort og linke til dem her. Og hvis I laver flere forskellige så er det OK at linke flere gange. Sæt i gang !! og 1000 tak til dig Cecilie for de indtil nu 50 fif og den fine præmie!   Ordet over til dygtige Cecilie:

er vi der! Fif #50 kommer her lige om et øjeblik... Men først havde jeg jo lovet, at der ville være en ekstra lille grund til at få lavet fif #50 og linket til det. Jeg har nemlig besluttet, at der skal være en lille præmie involveret denne gang.


Jeg har købt dette sæt stempler og dies - og netop kombinationen stempler og dies er jo nogle af mine favoritter - som en af jer vil modtage som en præmie for at have lavet og linket til en udgave af fif #50. Håber at mange af jer har lyst til at deltage i løjerne. Og nu til fif #50!


Du skal bruge:
- hvid kortbase
- hvidt karton (lidt mindre end kortbasen)
- 6 udstansede figurer (5 i en farve, 1 i en anden farve)
- 6 stykker bling der passer til farverne på dine figurer (5 i en farve, 1 i en anden)
- baker's twine
- tekststempel + sværte


Stempl først teksten cirka 1,5-2 cm fra bunden af det hvide karton.


Giv hver sommerfugl et lille buk på midten, så de kommer til at sidde med vingerne lidt hævet, når du monterer dem på kortet.


Monter nu de seks figurer i et regelmæssigt mønster ovenover teksten. Du kan sætte den ene figur i en anden farve hvor som helst; jeg synes bare, at det så pænt ud, der hvor jeg satte den.


Dekorér hver sommerfugl med bling.


Vikl nu baker's twine to gange rundt om kortet under teksten og bind en sløjfe.


Sidste skridt er at montere hele balladen på 3d-puder - og dette billede afslører så, at jeg ikke altid får stemplet det rigtige sted første gang. Det fine ved 3d-puder i denne sammenhæng er, at de sikre et pænt resultat, når man har viklet twine omkring kartonet.


Når du har sat forsiden på kortet, er du færdig, og så er det tid til at tage et billede, smide det på nettet og linke til dit kort her på OSH, så du deltager i lodtrækningen. God arbejdslyst og tak fordi I hænger på selv efter 50 fif.

Jamen selvfølgelig gør vi det Cecilie - det er OS der siger tak fordi du stadig har lyst og tid til OSH og HER kommer Mr. Linky - gør ham nu forpustet og link til en MASSE fine nr 50 Fif kort:

PS:  Jeg havde ikke liiige tænkt på at der er folk der ikke har en blog der laver kort... Så for denne ene gangs skyld kan de der IKKE har en blog sende en mail med foto af sit "Fif # 50" kort til oshkontakt (snabela) hotmail.com så finder vi ud af at de også kan deltage i konkurrencen og får dem linket. MEN disse foto skal senest ankomme torsdag før lodtrækningen altså den 15. maj.



WeekendWAUW med Annette Madsen-Larsen og HUSK nu fif#50 konkurrencen...

Denne weekend har Cecilie travlt med at finde en vinder - så I har lige i dag og i morgen med til at bruge fif nr 50 og linke til indlægget her.  =0)  Og sikke mange fine udgaver I har bidraget med denne gang DEJLIGT - er du hurtig kan du stadig nå at være med.

Cecilie trækker vinderen søndag aften og vender tilbage i tirsdagsindlægget med den dygtige og HELDIGE vinder af hendes lækre præmie - SPÆNDENDE!!!

Så jeg har dykket ned i min inbox og fundet den indtil nu sidste, der har deltaget i vores "5 minutes of fame" her på bloggen. Dvs. udfyldt spørgeskemaet og indsendt fotos til os.  Det er skønne Annette som bl.a. står bag Scrap-n-Dream i Taastrup (sammen med Brit),som er medlem af "Madsen-klanen" og nu også har barslet med lækre digipapirer i samarbejde med Mona - se mere her.

Annette
Hvor længe har du scrappet

Jeg startede med at scrappe efter jeg var på en kreativ-messe i Roskilde Hallerne i maj 2001. Det er dog efter gået op for mig at jeg faktisk også scrappede i mine unge dage, hvor jeg bl.a. lavede mapper med mine idoler. Bl.a. en hel mappe med Michael J Fox. Men dengang var der ikke rigtig noget navn for det… Måske noget collage-agtig-noget :-) Jeg har lavet kort i endnu flere år end jeg har scrappet. Kommer fra en meget kreativ familie, så det har været hyggeligt at sidde at lave kort med bl.a. min mor i mine unge dage - og endnu mere nu, hvor vi begge er blevet endnu mere kreative…!
Eksempel på lækre julekort fra Annette. 
Hvad er dit yndlingsmærke i øjeblikket
Jeg er en KÆMPE THICKERS ELSKER, og det har jeg været i mange år - og bliver nok ved med det. Af lidt nyere mærker kan jeg godt li’ Studio Calico, Simple Stories og Tim Holtz.
Endnu et sæt kort med de lækre tekster Annette tit selv laver og bruger. 
Er der en farve du ALDRIG bruger
Jeg er nok en af de få “piger” som ikke kan li’ lyserød og pink, så de farver bruger jeg stort til aldrig.
Fine sarte farver - sød pynt og egen tekst. Hvem mangler lyserød her - ikke jeg !
Hvad er din yndlingsteknik når du laver kort
Jeg er rigtig glad for at bruge masker/stencils. Der findes så mange lækre, og jeg har også en hel del. Man kan bruge dem på rigtig mange forskellige måder, og laver super mange fede effekter med dem. Elsker også at bruge Washi/Making tape, som bare kan bruges på SÅ mange måder. Ja, og hvem elsker ikke GLIMMER… (ved godt det er forbudt hos OSH:-))
Her er der f.eks. sværtet gennem en stencil. 
Hvor hørte du første gang om OSH
Jeg har kendt Operation Skriv Hjem siden starten… husker ikke så godt mere (er jo kommet i 40+ klubben), men vil tro første gang var på en scrap-messe. Men jeg hygger mig ofte med Fifty når der er scrap-messer, specielt på scrap’n’dream, hvor vi altid skal ud og spise soft-ice sammen. =0 )
 Færdiggør denne sætning
Jeg laver kort til OSH fordi jeg syntes det er et SÅ godt et formål. Og når man kan hjælpe så mange mennesker med at sende kort til dem de elsker på en “gratis” måde (for hvem har ikke lidt for mange scrap-materialer derhjemme…?), så er det da bare om at gøre det, når man har lidt ledig tid. Syntes også det er hyggeligt at lave sine egne tekster til mine OSH kort, og det nyder jeg at gøre. Gør det som regel et par gange om året…! Har også gjort det denne gang, og håber at i syntes om dem - og vil bruge dem til nogle OSH kort eller andre kort. (Filen ligger under Freebie's her hos OSH).
Lækre restestrimler med blondedie i kraft og bling og små hjerter - CUTE....
Og en serie med julekort med punchede borter der sidder over samlingen mellem de to forskellige mønsterpapirer.
 Kreative tanker fra
Annette Madsen-Larsen
TAK Annette fordi du legede med og for de mange kort OSH har fået i årenes løb til dig Annette og KÆMPE tak fordi du og Brit hver eneste gang har sponsoreret en billet til jeres Scrap-n-Dream arrangement - når måneden er slut vil det vise sig hvem der er så heldig at vinde en plads til jeres hyggelige, fine og eftertragtede arrangement. =0) 

søndag den 11. maj 2014

Weekend og mors dag

Derfor dette lille indlæg med nogle fine kort til Mor lavet af Lisette (lam) - TAK for dem og RIGTIG god bedring med foden til dig Lisette:

Så fint kan et negativ fra en die der er skåret ud blive på et kort. 

Endnu et kor til mor - og sød ide med sommerfuglehullet med kig til bunden af kortet. 

Blåt kort til mor med fin ramme og turkise "bling".
 Og lam havde også dette fine "love-kort":

Den tidligere vise hjerte die - har mange gode ideer i sig kan jeg se. Her en kombination af lag på lag og stempelmotiver. Rigtig fint og sødt kort.
Husk MOR de af jer der stadig har en og god søndag herfra.  HUSK der nu kun er en uge tilbage til at lave og linke et kort til Fif#50 konkurrencen med den lækre stempel og die præmie fra Cecilie. Jeg syn's bestemt der burde være over 10 links i sådan en konkurrence, så hvem er frisk og har lyst til at lave en slutspurt????

mandag den 5. maj 2014

Maj måneds præmie og kort fra Lisette og Bente K.

Dejligt at se at så mange af jer er friske på at lave kort efter det fine fif # 50 - bliv endelig ved !!!

Maj er i gang og i denne måned er vi så heldige at have fået en fribillet til en helt speciel scrapdag, der slet ikke er sat til salg endnu og som LYNHURTIGT bliver udsolgt - hvis det går som det plejer. Jeg siger bare HYGGE, sjov og SOFT-ice - så ved I sikkert hvad jeg taler om.....

Det er nemlig søde Annette og Brit fra Scrap-n-dream, der udlodder en plads til 6. september i Høje Taastrup.

Vi trækker en vinder søndag den 1. juni - og alle vi andre må huske at sætte vækkeuret til at ringe den 15. juni - for der bliver drøn på billetsalget.  OSH siger MANGE tak til Scrap-n-dream og du skal "bare" huske at kommentere rigtig meget i maj måned - for der er som altid en chance for hver kommentar.

Lam (Lisette) har lavet de første fine kort jeg viser i dag - her er både ideer til Mors dags kort og kærlige hilsner:
Lækre diecuts i lag på lag og fine stemplede tekster.

Jeg har altid vidst det var DIG...  hvem ville ikke blive blød i knæene med sådan en hilsen??

Sød og sommerlig hilsen til MOR.

Se hvor fint med en masse "white space" rundt om en fin detaljeret die!

Hvor smart - hjertet på kortet ovenfor stammer fra det der blev skåret ud her - hvor der er kig til det pink mønsterark.

Sikke en fin og sød ide med de mange hjerter - og et lille antal er sat på 3D puder og pyntet med tekst eller bling.
 TAK for de mange fine kort til dig Lam. De er for længst kommet i kasser og sendt ud i verden.

Og det samme gælder disse fine kort fra Bente K.:

En sikker hånd og en god farvesans skal der til for at denne type kort bliver så flot - og det har Bente. 

Restekort med strimler er set før - men her er det kombineret med et af de søde OSH stempler fra Hobbyboden - og jeg kan rigtig godt lide detaljer med de tre hjerter og snoren.
Også mange tak til dig Bente - der kommer flere fotos af dine kort senere.  God ny uge til alle der kommer her forbi.