14-dages fif !
Jeg har fået lov at folde mig lidt ud her på OSH-bloggen, og mit mål med 14-dages fiffene er, at jeg vil byde på nogle idéer til kort, du nemt kan lave til det gode formål. Vores materialer har været et par gange frem og tilbage over kloden, og derfor synes jeg, at det er vigtigt at bruge så meget så muligt af dem. Mange af mine fif vil derfor handle om, hvordan du kan bruge dine rester fra layouts, kort og andre projekter til kort til OSH. Så gem endelig dine rester, måske bliver du inspireret til nye måder at bruge dine rester på.
For at skyde 14-dages fiffene i gang og for at sikre, at vi får så mange som muligt julekort i kasserne i år, vil der komme et nyt tip hver uge indtil 1.10. For at skyde julekortsproduktionen og fiffene i gang vil der være en lille konkurrence forbundet med disse første fif:
Lav et kort efter ugens metode, læg den op et sted på nettet (din blog, online galleri eller andet) og brug Mister LINKY nedenfor til at pege på dit link. Læg bagefter en kommentar som du plejer. Du er nu både med i kommentarkonkurrencen og med link til dit kort deltager du i lodtrækningen om en lille kortrelateret præmie. Du må deltage med så mange kort, du orker - vi skal jo have lavet en masse OSH-kort denne gang!
Velkommen til 14-dages fiffet.
Naturligvis er der fokus på julekortene her til at starte med, og dagens fif handler om at kombinere diverse julepapirer og nogle enkelte andre elementer.
Du skal bruge:
- rester af mønstret papir, som skal være lidt længere end dit kort er bredt
- en border punch; jeg har brugt EK Success' Open Scallop Edger Punch
- baker's twine
- snefnug udstanset med en Martha Stewart snefnug-punch
- knapper
Start med at punche en masse strimler af forskellige mønstrede papirer. Når du har punchet strimler, skal de skæres til, så de er cirka 1,5cm høje.
Nu skal strimlerne klistres på dit kort, så de danner et "rækværk". Lad bunden af hver strimmel røre toppen af strimlen nedenunder. Jeg har syv strimler på mine kort (som er cirka 15 cm høje), og jeg synes, det ser pænest ud at lade noget af kortet være bart øverst.
Når du har alle strimlerne limet på kortet, skal de klippes til, så der ikke stikker noget ud over kortets sider. Jeg synes, det er nemmere at klippe strimlerne til, end det er at skære dem ud før, jeg klistrer dem på kortet.
Over den øverste strimmel kan du stemple din tekst, men husk at der skal være plads til snefnugget ved siden af.
Så er der kun tilbage at slynge lidt baker's twine omkring kortet og binde det igennem en knap, som limes fast i midten af snefnugget. Og vupti: et kort, hvor du har brugt de små smalle strimler, der ofte bliver tilbage, når man laver andre projekter.
Naturligvis kan dette tilpasse til andre årstider: du kan bruge blomster i stedet for snefnuggene, eller hvad med et hjerte? Men i denne julekortstid vil det være dejligt at se din tolkning af dette fif, så link til din version og deltag i lodtrækningen.
Og lad os så se de kort du har lavet med denne ide: