Beklager at der har været pause i indlæggene - jeg har lige måttet rive 2 uger ud af kalenderen pga. sygdom. Men i dag lykkedes det at finde vinderen af september måneds lodtrækning blandt kommentarerne og vinderen af et fint baggrundsstempel fra Picturing the world blev:
MaryAnn Laursen - til lykke - du er jo også en trofast og flittig gæst herinde.
Fordi vi er så forsinkede og fordi jeg har været heldig at modtage en ekstra præmie fra en tidligere vinder herinde Carolina er der også en ekstrapræmie nemlig dette nuttede stempelsæt
til Hanneby - som var sød at bringe OSH kassen hjem fra Convention og aflevere den her på mit dørtrin!
Til lykke til begge heldige vindere - og 1000 tak til vores sponsorer og gode venner, uden dem ingen præmier. =0)
Og så venter I vel
alle spændt på oktober præmien - og det kan jeg godt forstå - for den er fra Annette og Britt - og så er I vel næsten klar over at det er
en billet til Scrap'n'Dream lørdag den 7. februar 2015 i Taastrup,
som man kan være heldig at redde sig INDEN de kommer til salg den 1. november i år, hvis man lægger kommentarer i oktober måned her hos OSH!! 1000 tak til Scrap'n'Dream og pøj pøj til jer der prøver lykken!!
Her midt i juletravlheden hos OSH kom der en dejlig overraskelse med posten - fra en HELT NY OSH-kort producent, der i sin tid har været på kursus på Samsø hos Gitte da hun holdt kurser på højskolen. SKØNT at vi stadig over 4 år inde i OSH's levetid støder på nye der har lyst til at være med og velkommen til OSH-familien til Birgit Rasmussen, her et udvalg af hendes fine julekort:
|
Nuttet kort med isbjørne og stjerner. Jeg har selv foræret min isbjørneglade mand disse søde små Post-it sedler - men sikke nu en god ide at lave sådan et sødt kort med dem, ikke?? |
|
Rødt og hvidt til julen - og fint hjerte - fuldt af små hjerter! |
|
Ingen jul uden honningkagemænd - og sådan nogle var der også en håndfuld af med fint hjertepapir i baggrunden. |
|
Rød/hvid/grøn - med søde juletræer på. |
|
Der var også en fin portion af disse søde kort med luffer på, i forskellige farver og udsmykninger. Dem er jeg da helt vild med - mener det er en Marianne die. |
|
Let it snow - ønsker denne søde snemand - ham kender jeg fra det søde engelske eventyr. |
|
Og i brune og lyseblå farver var der fine kort med varme juleknus og søde honningkageknapper. |
Mange tak for de fine kort Birgit - der er flere som I får at se i et andet indlæg.
God søndag - og se bare lige at komme igang med at kommentere så vi har mange kommentarer når vi skal trække en vinder i slutningen af måneden.