fredag den 31. december 2021

31.12. Årets sidste indlæg, vinder og Nytårshilsen

Årets sidste dag og sidste indlæg i 2021.  Allerførst navnet på den sidste december vinder af et af Hobbybodens gavekort på 75 kr.

Det gik til denne kommentar:

Selv tak for hyggeligt samvær, glæder mig til vi ses igen, så I kan få en stak kort jeg har lavet til jer. Rigtig godt nytår til alle.

og den var skrevet af Laila Toudal - til lykke Laila - jeg giver Gitte besked om at du er vinder nr 4 og så skal du også lige selv skive det, når du laver en ordre.

I dag er det så perfekt at Cecilie Malling havde lavet et Nytårskort til os, som sit sidste bidrag til "vi juler den 24. hver måned". Tak for det Cecilie og tak for dine mange år som OSH hjælper. Held og lykke med det nye job fra 1. januar 2022. 


Årets sidste kort er et festligt shakerkort, hvor jeg ikke har sparet på nytårskrudtet. Det store stjerneskud sidder sammen med teksten udenpå ruden og indenunder er enkelte pailletter limet på baggrunden. Det smarte ved det er, at de øvrige pailletter har noget at sidde fast i, så de ikke alle lægger sig i bunden.

Tak for det fine kort Cecilie - det var perfekt til at slutte året af med et rigtigt festfyrværkeri.....

I 2021 sendte vi 8.414 kort ud i verden og det er faktisk en flot 3. plads. 2. pladsen var i 2013 hvor der blev sendt 8.956 kort. Det har været en stor fornøjelse at se, at vi stadig har trofaste kortmagere, der har været med i mange år og samtidig får nye næsten hver måned. TAK til jer allesammen.

Nu vi afslutter året og december måned blogindlæg, har jeg lige talt sammen hvor mange besøg vi fik herinde i december. 1.894 blev det til og det selvom I også skulle have tid til alt det andet i december måned. Tak for det og for alle kommentarerne. Så "gider" man jo godt blogge hver dag i december. 😃

Nu vi er i gang med at sige TAK - så sender vi også en hilsen til alle vores sponsorer i 2021. Tak fordi
I støtter os i vores månedlige kommentarkonkurrence. 💓👍

God og sikker Nytårsaften til jer allesammen og på gensyn i det nye år.


7 kommentarer:

Lone Thyme Ørnstrup sagde ...

Sikke et fantastisk kort, Cecilie slutter året af med
Godt nytår til jer alle - glæder mig til at følge med i 2022 med endnu mere inspiration 🙂

Annette / aka sagde ...

Sikke et festligt kort at slutte af med i 2021.
Godt nytår til alle der læser med her - både ude i verden og herhjemme.

Bertram sagde ...

Rigtig godt nytår til jer alle

Laila Toudal sagde ...

1000 tak, og rigtig godt nytår til alle, både hjemme og ude👋♥️

Anne Christensen, Hadsten sagde ...

Sikke et lækkert nytårs kort 🎉 tillykke til Laila med gevinsten 🎊 og et rigtig godt nytår til alle 🪅

Mette Nysted sagde ...

Fedt kort og rigtig god ide med at lime nogle på indersiden.
Rigtig godt nytår til jer alle

Ea Christiansen sagde ...

Wow et fint shaker kort 🤩
Godt nytår til alle 🥳