tirsdag den 7. december 2021

7.12. I dag et par fotos fra mit lager, som jeg ikke har navn på.

Som I nok efterhånden har gættet er det næsten jul hele året her i HQ.

For at sikre, at vi modtager kort nok til at alle udsendte vi har på vores kortliste kan sende mere end 1 kort hjem, siger vi ja tak hele året og så fylder jeg i kasser (for en arkivkasse kan ikke rumme dem).

Derfor har jeg et NÆSTEN idiotsikkert system, hvor jeg tjekker og fotograferer kortene ved ankomst her og samtidig tager et billede af personens afsender eller lille seddel. Men især efter messer, sniger der sig altid en eller to poser med hertil, hvor der hverken er navn på posen eller kortene. Og så er jeg jo på den. 

Disse to kort kan jeg se på deres placering ankom i sensommeren 2020, så jeg skal ikke garantere, at det ikke var mens jeg var lidt rundt på gulvet, fordi jeg jo var grounded i en kørestol i nogle uger med en benskade - men navnløse ser de altså ud til at være. Men de er samtidig SÅ fine og med et stort arbejde bag, så vises skal de dælme.

Sidder der nu en der tænker - "det er da mine", så sig til, så du kan blive nævnt for dine fine kort.


Her et kort med Sizzix's Tim Holtz julemand - sættet hedder Jolly St. Nick
og består af et HAV af dele, som er med til at give det dybde og karakter.
Se f .eks. hans ansigt - jeg tør slet ikke tænke på alle de små dele der er brugt der.
Det er rent ud sagt SK...flot det kort og sikke et perfekt ark der er brugt til baggrund.


Det andet kort var også med en julemand - Santa's wish hedder denne.
Igen et sæt thinlits dies fra Sizzix.
Også her er baggrunden rigtig fint valgt. 
Jeg har lige tjekket og Hobbyboden har faktisk begge dies på lager lige p.t.

Så hvem du så end er - TAK for de fine julekort med selveste "the man".

 

10 kommentarer:

Annette / aka sagde ...

Super flotte kort med de meget detaljerede TH dies.

Ea Christiansen sagde ...

Jahhh han laver nogle fine ting den TH 😉

Annette Andersen sagde ...

Super fine kort

liza sagde ...

De er rigtig flotte de kort 🤩🎅🏻

Ruth Tingleff sagde ...

Flotte kort. Han er godt nok sød den julemand.

Mette Nysted sagde ...

Der er lagt lang tid i de kort, modtageren må blive glad, selvom de nok ikke ved hvor lang tid det kan ta at lave sådan nogle fine julemænd. Jeg skal måske lige kigge lidt nærmere på den nederste inde på hobbyboden.dk 😄

Anne Christensen, Hadsten sagde ...

Smukke kort 💕 jeg er selv ret vild med TH Colorize dies og ved, hvor tidskrævende det er at lave disse kort. Men det er nu også ret hyggeligt at sidde med. Jeg håber modtageren sætter pris på dem. Glædelig december til alle kortmagere, Charlie og Fifty 🎅🐻🎄

Lone Thyme Ørnstrup sagde ...

Så fine kort, som jeg håber, at ejermand ser herinde. Jeg har længe overvejet den første julemandsdie - måske, jeg skal overgive mig til ham :)

Bertram sagde ...

Så fine kort. Jeg har den die og det er virkelig et stort stykke arbejde at samle den 🎄

Christina H. Petersen sagde ...

Ja de har bestemt taget noget tid at få samlet, men det er også bare 2 mega fine kort 🎄