lørdag den 10. december 2022

10. december og i dag er det mine egne kort jeg viser...

Selvom vi har lavet julekort hele året både til OSH og til os selv, kommer man ikke udenom at måtte reagere på de gode ideer man måske får i december, enten med nye dies - eller fordi man har dimset lidt med de ældre ting og fået nye ideer. Begge dele er dejligt og nogle af de nye kort vi selv har fremstillet
egner sig fint til at lave flere af senere til OSH og andre ikke så meget - fordi de måske er lidt for detaljerede og derfor kræver for meget tid pr stk.

Hyggeligt har det været, uanset hvad det ender med og her kommer mit bidrag til julekalenderen:



Første kort er til min barndomsveninde, der i år overvejer om hun skal rejse sydpå i julen eller ej.
Jeg har fornyligt fået Lawn Fawns julepalme og fik lyst til at kombinere et kort med ældre LF stempler og dies (her snemand der er blevet en sandmand og det lille sandslot), den skønne smeltende snemand fra Gummiapan og se lige den lækre lyskædepyntede palme 💓.
Det lille hjerte er fra MFTs Hot Cocoa Cups. Havet og himlen er et ark fra en lille 6x6 blok.



Jeg har en lille rød Citroen C3, som jeg elsker højt, Denne die fra SugarPea Designs er ret ny for mig (gave fra GitteY, som kender min smag). Det lækre store stempel øverst er doneret og jeg ved ikke hvem der har lavet det. Det fik en lille rød bling over i'et og et par kristtjørn blade og røde bær.
Snevejrspapiret er fra Three Scoop og perfekt til en baggrund hvor der sker noget uden at stjæle billedet fra stemplet tekst og motivet.
Tror det var ligeså krævende at binde juletræet fast her på kortet som at fælde et træ i virkeligheden - TA DAAH...  men det lykkedes og ser faktisk ret godt ud, if I may say so ....💗


For første år er jeg hoppet med på julekalenderen fra Marianne design.
Super hyggeligt og der var en fin lille snemand med tilhørende die i går.
Her er den afprøvet og godkendt til et gavemærke.
Det lille juletræ er fra en ældre Sizzix die, som I ser mere til i morgen.



Mit ældre sæt fra MFT med de nuttede julehunde er kommet i brug igen i år.
Ham her er malet, så han ligner Nuser og har fået Glossy Accent på snuden og på
den lille sølvfarvede bjælde på halsbåndet. Han tigger IKKE 😂 - men mon ikke han
får noget i sin julesok?? Baggrundsdie med udskåret tekst er doneret og af et for mig ukendt mærke,
her skåret i Rema1000 glitterkarton i guld og sat på en grøn kortbase. 



Her ses Glossy accent måske bedre, Min hvide gel-pen har været i sving, for at
skabe pelseffekt på nissehuens kant og kvast. Det har jeg lært af selveste Sandy Allnock
og den ide er jeg da ret vild med!!! Der er brugt lidt lys grå Copic i den hvide kant,
så man bedre kan se den hvide pens arbejde. Sjov og hurtig detalje.

Hermed slut på dagens indlæg, håber I kunne lide det og så skal de kort i postkassen i morgen.

12 kommentarer:

Annette/aka sagde ...

Du er altså vildt kreativ og “detaljeorienteret” i din kortproduktion. Og din humoristiske sans slår igennem - også her.
Skønne, sjove kort i dagens indlæg.

Conni Winther sagde ...

Mega søde julekort🤶🎄🎅🎄

10na sagde ...

Dine kort er skrid så fine, gennemtænkte og med et twist af humor og finurligheder. Jeg er vild med dem. God dag til jer i HQ

Soffie Bonde sagde ...

Vild med dem alle! Og elsker at se hvordan du har brugt nogle af tingene fra Marianne Designs julekalender ⛄️🎄

Carolina sagde ...

Super søde og flotte julekort :-)

MosteH sagde ...

Hvor er de søde allesammen - det julelys om palmen er da særlig cute

Laila Toudal sagde ...

Elsker kort med små historier indbygget♥️🧑‍🎄

Bertram sagde ...

Flotte og inspirerende kort du har lavet. Fantastisk at du altid formår at lave en historie ud fra de kort du viser 🎅

Lone Thyme Ørnstrup sagde ...

Skønne og smukke kort - mine favoritter er dog kortet med den røde bil og særligt teksten. Der skal jeg lige på detektivarbejde og så naturligvis den skønne julehund. Man bliver åbenbart præget af at få en hund i huset ...

Jean sagde ...

Skønne julekort du har fået lavet 😊
Den julebil er nu hyggelig ☺️

Mette Nysted sagde ...

Flotte kort 👏🏻🤩

Anne Christensen, Hadsten sagde ...

Skønne kort ❤️ Den lille hund med julesokken ligner Nuser 🎄