fredag den 2. december 2022

3. december - og weekenden venter...

Så nærmer vi os 2. søndag i advent allerede, lad os kigge på nogle flere julekort. I dag er det Hanne Gissel Gross der har været på spil:



Vi starter indendørs med juletræet, der her er holdt i rosa farver i flere nuancer.


Så går turen udendørs... snefnug papir, snefnug die og den øverste strimmel ligner nærmest
smukke isblomster på en rude.



Vi bliver i de kølige blå nuancer - god jul tekst die og fin ramme med scallopkant indvendigt.
Det hele tilsat lidt enamel dots i råhvid.



Et kort med et julekram fra Simple and Basic og en baggrund med et hav af stjerner.



Sidste kort - hvad der her kunne ligne et bred ramme er baggrundspapiret, hvor
Hanne har brugt det inderste stykke snefnugpapir fra rammen på kort nr 3.
Fin ide og her tilsat stort snefnug, banner med Glædelig jul og en råhvid blonde.

TAK for kortene Hanne og rigtig god weekend allesammen. Vores indeholder som nævnt 2 hele dage med gløgg, hjemmebag, æbleskiver og "trykprøvning" af en 2 værelses lejlighed der over 2 dage vil indeholde 21 personer, hvoraf de 4 er børn mellem 4 og 9 år, julepynt, gavebord og en glad fødselar,
der elsker at have gæster. 😍



10 kommentarer:

Mie Skov sagde ...

Fine kort - elsker de blå nuancer

10na sagde ...

Så fine julekort,. Håber I får den dejligste weekend, med “tryk” på dejlig.

Bodil Bording Hansen sagde ...

Så fine kort 🌈🎄🌈

Soffie Bonde sagde ...

Dejligt med inspiration til blå julekort 💙🎄

Hanne Gissel Gross sagde ...

Jamen dog. Synes, det er en evighed siden, jeg lavede de kort. Men jeg samler som regel sammen af kort og afleverer til convention, og så er det ikke sikkert, at det lige passer ind i, hvornår OSH sender julekort ud.

Jean sagde ...

Skønne kort 😊

Det lyder som nogle spændende og hyggelige dage...

Mette Nysted sagde ...

Jeg er vild med kortene - de blå nuancer er så lækre 😍💙❄️❄️
Jeg håber at lejligheden kan klare presset 😄

Bertram sagde ...

Fine kort i lækre blå nuancer 🙂

Lone Thyme Ørnstrup sagde ...

Skønne kort og forhåbentlig en skøn weekend til jer, så fødselsdagsbarnet er blevet fejret godt ;)

Jean sagde ...

De er super fine og hyggelige de julekort 😊