fredag den 30. december 2022

30. december og sidste december- og julekortindlæg

Såer det i morgen vi hopper ind i et nyt år. 2023 står klar med 365 nye, ubrugte dage og lad os håbe
og ønske, at verden ikke skal fortsætte med at være ramt af de rædsler vi har set i 2022. 

Her kommer et par af Eva B.s fine kort - jeg har valgt disse fordi de repræsenterer december i år godt.



Denne lille skønne snemandscupcake snemand fra Three Scoops - sidder fast med en lille fjeder
og vil minde mig om at vi i en lang periode faktisk havde smuk sne i december i år. 



Og dette også med dies fra Three Scoops med fint farvelagte kogler
viser eksempler på den pynt de fleste af os har haft indendørs i julen.

TAK for dine fine kort Eva.

Jeg har gemt dette kort fra Conny H. til netop dette indlæg, fordi det så fint viser, at nu takker selv julemanden af for i år.



Hans arbejdstøj er nu nyvasket og hængt til tørre - så han er klar til næste jul.
Jeg er ret sikker på det er stempel og dies fra Stampin Up - men kan laves med andre dies.



Og da kortet er pyntet også på indersiden, har Conny husket at indsætte et hvidt skrivefelt.👍

2022 har hos OSH været et travlt år, på grund af verdenssituationen har Danmark haft et meget større antal udsendt personnel end normalt og vi har derfor udsendt 11.185 kort i årets løb.  1.000 tak til alle jer der har gjort det muligt ved at donere jeres kort til os. 💗 Og tak fordi I også hørte vores bøn om,
at en stigning i antallet ikke måtte gå ud over kvaliteten. 👏

Til sammenligning var tallet i 2021  8.414 og i 2020   6.308.

OSH vil også gerne sige stor tak til vores sponsorer i 2022 og kan glæde vores læsere med, at vi har tilsagn om sponsorstøtte til næsten alle måneder i 2023 på plads. Det er så dejligt, at vores danske butikker og arrangementer støtter op om os - også STOR tak til dem. Du kan se, hvem de er i vores sidemenu. 

Og Fifty og jeg siger også tak til Pia Krogh Larsen og Gitte Yhman for jeres hjælp i årets løb og
Conny H., Annette (aka) og Hanne Byskov for at sikre at vi får fat i de kort der afleveres på messer 
vi ikke selv er med på eller i butikker der ligger langt væk fra Allerød.  😍

Og til jer ALLESAMMEN siger vi  GODT nytår og tak for i år. Håber vi ses i det nye år både her, på FB og ude i scrapverdenen.




Så er det bare at vente på at klokken slår 12 og et nyt år begynder.





15 kommentarer:

Pernille Jensen sagde ...

Tak for jeres fantastiske arbejde. Og rigtig godt nytår 🥳❤️

Laila Toudal sagde ...

Ja tak for jer flotte arbejde, og godt nytår🥳❤️

Annette Andersen sagde ...

Hvor er der bare mange fine kort. Og sikke et stort arbejde for jer. Tak

Anonym sagde ...

Rigtig godt nytår 🎉 flot indsats du laver i OSH også alle dem der bidrager med kort.

10na sagde ...

Rigtigt godt nytår til jer i HQ. Tak for altid god inspiration. Vildt at tænke på at vi har lavet så mange kort og at de har været sendt ud af landet og er kommet hjem igen, fyldt med glæde og kærlighed. Det er da fantastisk.

Annemette Porse sagde ...

Rigtig godt nytår🎉

Hanne Gissel Gross sagde ...

Søde kort også i dag. Koglerne er fantastisk farvelagt. Godt Nytår og Godt arbejde 👏

Bertram sagde ...

Tak for jeres store arbejde. Godt nytår til alle 🥳 Så fin inspiration at slutte året med 🥰

Jean sagde ...

Tusind tak for jer og jeres arbejde..

Rigtig godt nytår til jer 🎉

Annette/aka sagde ...

Tak for dit/jeres store arbejde til glæde for mange familier der må undvære deres soldat i lange perioder.
Godt nytår til hele “OSH-familien” og alle der læser med her.

Conni Winther sagde ...

Tak for den store indsats I laver, det er helt fantastisk👏👏👏hvor er det dejligt at vores hobby kan bruges af vores soldater i udlandet.
Flotte kort, du har valgt til at slutte juleemnet med. Altid god inspitation👍
Godt nytår, glæder mig til at se opslag på blokken i det nye år🎉🎈🥂🎉

Unknown sagde ...

Kære Charlie og teamet bag OSH

Tak for det store arbejde I gør, jeg er stolt af at være med som sponsor
Rikke, scrap-a-mania

Lone Thyme Ørnstrup sagde ...

En imponerende indsats, der er ydet (særligt) i år. TAK for at planlægge og koordinere det hele
Rigtig godt nytår til jer ❤

Helle P. Frederiksen sagde ...

Super flot indsats fra Jeres side. Rigtigt godt Nytår

Soffie Bonde sagde ...

Endnu flere skønne kort! Og tak til dig Charlie og hele teamet for jeres indsats ❤️ Godt nytår til alle!