tirsdag den 1. december 2020

1.12.2020 Jamen velkommen og RIGTIG god julemåned

 Vi starter med at sige til lykke til den der har skrevet denne kommentar på indlægget om

Julekortinspiration - i dag med kort fra "TanteB" Benedicte:

Søde kort, de skal nok bringe lykke når de dukker op i dk igen :-) 

Det er dig Mette Hyldig - og du har vundet et gavekort på 200 kr til Gavlhuset (måske til en julegave ekstra til dig selv? )

Tusind tak for præmien til Gavlhuset ;0)

I december blogger vi HVER dag - hvad siger I så - og vi prøver at vise så mange julekort som muligt af alle dem der er blevet sendt ud til soldaterne og som nu er på vej hjem igen til deres familier.

Jeg er startet med at kigge mit fotolager igennem tilbage til de ekstra kort, der kom efter vi havde sendt kasser til sidste jul og hyggede sig i mine fine lagerkasser til vi sendte igen i år. 

I dag er det kort fra Annette (aka) fra Vejle. Jeg ved godt jeg plejer at yde en udstrakt service med at skrive så meget jeg kan om hvad der er brugt osv, men lige julekort kan vi alle godt lide at lave med både nye og ældre materialer, så det bliver for stort et arbejde. Lad Google være jeres ven, eller spørg evt. personen der har lavet kortet, hvis du forelsker dig vildt i noget du ikke ved hvad er.

Kommentarkonkurrencen kører naturligvis også her i december måned og I får jo mange indlæg at kommentere på. Præmien vil være et gavekort på 200 kr fra Hobitik - så lækkerierne fortsætter året ud. Jeg kan slet ikke sige TAK nok til alle de dejlige butikker, der har støttet op om OSH igen her i 2020, Fifty og jeg gør hvad vi kan for at trutte i egen juletrompet hele året, men det er SÅ dejligt, at I hjælper så vi kan have en månedlig kommentarkonkurrence via vores blog. Samtidig kommer der dejlige kommentarer herind, så vi husker at rose hinanden for de fine ting vi får lavet. 100% win/win.

De kort jeg har valgt at vise fra Annettes mange kort - fortæller en lille historie. 

Vi starter med at sørge for at få kørt juletræet hjem og få shoppet gaver.
Husk kortet er fra 2019, så derfor har bilen ikke noget mundbind på....

Som I kan se var skoven FYLDT op med fine juletræer af mange slags...

... så det var sikkert rigtig svært at beslutte sig.
Men til sidst fik de røde biler hver sit træ med hjem.

Så mangler vi kun julemanden der ønsker GOD JUL og her er han i fin stil og dejlige farver.

Og så kunne historien godt være slut - men NÆ NEJ ikke her i huset,
for hvis der er et bamsekort i en bunke, så ved I det godt...
så sniger der sig en lille lodden pote ned i kassen og så ligger det i den bunke jeg skal vise frem.

Det var 1. december indlægget fra mig og min lille "hjælper" - håber I hyggede jer og på gensyn i morgen den 2. december





15 kommentarer:

Tina sagde ...

Haha, sød historie og kort, og jeg synes kun det er fair vi også ser Fiftys favoritter 😉

Lene sagde ...

Hvor er de bare søde de små røde biler

Gudrun Hjerrild sagde ...

Sjovt at se alle de fine kort. Jeg bliver inspireret. Og tak for den søde historie.

Line Lynggaard sagde ...

Tak for den søde historien og virkelig fine kort. 😃

Margit sagde ...

Godmorgen til dig og Fifty
Super flotte kort.Er vild med de små røde biler.
hils K - knus

Charlotte sagde ...

Søde kort især dem med de små røde biler. 😃

Heidi / Heroly sagde ...

Dejlig julehistorie til de flotte kort fra Annette.

Annette / aka sagde ...

Hyggeligt at gense de kort fra dit lager. Og jeg er faktisk allerede igang med julekort til julen 2021. LOL..... Jeg er åbenbart lidt bagefter hele tiden, men juletræer og julemænd går vel aldrig af mode.
God dag i HQ.

Ruth Tingleff sagde ...

Glædelig 1. December
Rigtig søde kort allesammen. Jeg er vild med den lille bil med pakkerne.

Leen Eisig sagde ...

For mange år siden hørte jeg en joke om en lille ræd bil der kørte op af bakken ned af bakken, den blev jeg lige mindet om her med de fine julekort 🧑🏼‍🎄🎄🤩

Carolina sagde ...

Skønne og inspirerende julekort. De er så fine alle sammen :-)

Bodil Bording Hansen sagde ...

Nogle rigtig fine og søde julekort.
Tillykke til Mette ;0)

Mie Skov sagde ...

Så fine kort - glæder mig til at se mange flere julekort her i december

Mette sagde ...

☃️ søde julekort, tak for inspirationen ☃️ - og hvor fedt er det lige at vinde et gavekort ???? Tusind tak 🥰

Lone Thyme Ørnstrup sagde ...

Hvor er de bare skønne - der er helt sikkert et par modeller, der skal ses lidt nærmere på til inspiration, for Annettes kort er altid så inspirerende.