lørdag den 12. december 2020

12.12.2020 Så er vi halvvejs folkens og jeg sender lige nu selv julekort hver dag

 .. ikke fordi jeg er forelsket i personalet på mit postkontor, men fordi jeg sender kort efterhånden som de bliver skrevet. Da jeg i år sender flere end jeg plejer pga. det underlige år det har været, tager det længere tid end det plejer. Til gengæld elsker jeg det, ligesom jeg elsker at vide, at vi allesammen har en aktie i de julekort, der i øjeblikket kommer hjem og gør nogen glade herhjemme. 💖

Husk at det er indlægget i går fredag, i dag lørdag og i morgen søndag, du skal have kommenteret i for at være med i lodtrækningen om Picturing the worlds ekstrapræmie. 

I dag er det Nicolettes kort, der har været en tur igennem "historiemaskinen":

I vores familie pynter vi op fra 1. december og vi har også julekrybbe, fordi jeg som barn gik i en katolsk skole, så alle børn ønskede sig julekrybber. Men juletræet, det kommer først ind i huset lille juleaften, for det var både min mand og jeg vant til fra vi var børn. Det blev så pyntet mens vi sov og i stod bag en lukket dør lige indtil vi havde spist julemad og var klar til juletræet. Helt som i Peters jul.
Vi så aldrig julemanden, men lige når vi var færdige med at spise, ringede det på hoveddøren og vi børn løb derud, men han var væk (for han havde jo travlt den aften), men havde stillet en sæk med julegaverne. Så læste en af de voksne højt af Peters jul og samtidig skyndte mine forældre sig at tænde lysene på juletræet inden døren gik op og vi så træet for første gang. Imponerende arbejde for at holde
3 små pigers tro på julemanden i live i mange år. Den skik har vi valgt at videreføre, da vores børn var små og vi nød at se dem gå rundt og finde, hvor på træet deres favoritjulepynt hang denne gang. Her i huset har vi en bryggersdør og en hoveddør, så det var lidt nemmere at smutte ud af dee ene og ind af den anden, når man havde stillet sækken og ringet på. Men det år der lå nyfalden sne og man kunne se fars Eccosko-fodspor gik den ikke længere. Vores træ står altid frem til Hellig 3 konger og bliver tændt flere gange i juleferien. 😇

Julemandens rensdyr så vi til gengæld kun i Disneys juleshow, som dengang kom i TV 1 gang om året, så det var stort. Som voksen da det var mig der stod i køkkenet, kunne jeg stadig huske alt hvad der skete, når bare jeg hørte musikken. F.eks. der hvor nisserne i Julemandens værksted laver legetøj til børnene og de holder en edderkop op foran dukkerne så deres hår står op i luften af skræk, så de kan 
få det krøllet, maler skakbrædt med ternet maling, eller lyden når gyngehesten til sidst får sin hale 
sat fast på rumpen. 😊 Var det fordi der ikke var så meget børnetv, at jeg stadig kan huske det, eller
vil vores børn, der har haft så mange indtryk fra skærme og tv også kunne huske detaljerne??

Nu om dage ved man bedre, men dengang var der børn, der fik en hundehvalp i julegave.
Der var mange år, hvor jeg scannede alle pakkerne lynhurtigt for at bedømme, om de havde
plads til en hundehvalp, men jeg var aldrig heldig. Først den sommer min far blev syg og i flere år var på sygehuset, fik jeg en hund til at holde mig med selskab. Så var det ikke så slemt at komme hjem til en tom lejlighed og være alene hjemme, indtil min mor og jeg mødtes på hospitalet, for at besøge far. Bubbi hed den og den var en blanding mellem en border collie og en rigtig Lassie. Dvs pels og farver var som Lassie, men størrelse og hovedfacon var som en border collie. Skotsk hyrdehund kaldte vi den, men jeg har nu aldrig rigtig fundet den race i nogen bøger - det lød nok bare bedre end gadekryds, når man boede på Østerbro...... ;o)

Det var dagens historie, som denne gang ikke er digtet - men genfortalt fra mine barndomsminder i 1960'erne.

På gensyn i morgen søndag.





10 kommentarer:

10na sagde ...

Fine julekort og skøn historie fra Memory Lane. Jeg troede selv på julemanden, indtil jeg så han havde samme tøfler på som farfars 😂.Rigtig god weekend til jer i HQ. Kh 10na

Bodil Bording Hansen sagde ...

Fine julekort, og sikke en tur i barndommens land, det er hyggeligt når husker tilbage
der er jo alligevel mange skønne minder fra den tid 🌈🥰🌈

Unknown sagde ...

Så fik vi et indblik i din barndoms jul, hyggeligt. Godt der lige fandtes nogle julekort der passede til mnderne, ikke mindst den søde hund med nissehue på.

Tina sagde ...

Sikke en skøn historie fra fordums tid, Charlie. Hos mine forældre kom træet også først ind den 23. Dog var det min søster og jeg som pyntede. Det var vi bedre til, sagde min far. Egentlig var det vist mere fordi han så slap 🙈 Her kommer træet som regel ind 1-1.5 uge før og så pynter jeg det med min datter. Hun elsker det.
Men dejlige kort til din historie. Jeg har også sendt flere end jeg plejer i år. Også selvom de fleste røg til udlandet. Mange trænger til et ekstra kram lige i år.

Pia Larsen sagde ...

Hold da op hvor jeg selv lige blev mindet om Disney Sjov fra min barndom. Min bror og jeg sad klistret til skærmen og var fulde af forventning år efter år. Bare det at læse din historie/genfortælling af julemandens værksted fik tegnefilmen til at køre inde i mit hoved. Jo jo tegnefilmen står stadig ganske tydeligt på nethinden.
Og endnu en gang skøn julekort inspiration fra en af OSH’s støtter 😁

Tina-Smedegaard sagde ...

Herlige barndomsminder. Genkender det med sækken ved døren. Og superflotte kort.

Sonja Skovgaard sagde ...

Sikke nogle skønne kort, og de gav anledning til en tur Down memory Lane 👍det er så dejligt, når man har gode minder fra sin barndom👍

Annette / aka sagde ...

Rigtig søde julekort og især hunden Bubbi.
Jeg blev da lige bombet tilbage til min barndom i 60’erne. Vi havde også julekrybbe.....men pga indre mission ! Og juletræet stod pyntet på verandaen og rullegardinerne var trukket for, så vi børn fik det først at se juleaften. Alt var så spændende dengang......
Tak for dagens historie.

Lise sagde ...

Rigtig søde julekort og en skøn historie fra virkelighedens verden. Down memery lane ��
Som fast og ufravigelig juletradition ser vi stadig Disneys juleshow den 24 om eftermiddagen. Vi kan det hele udenad, men det er jo charmen og det kan ikke blive jul uden��������

Julie aka loxx sagde ...

hvor en dejlig historie.